Du fandt vej

Jeg har indviet en ny rejsedagbog på højtidelig vis. Indvielsen fandt sted i går og dette er den første fortælling, som finder vej. Jeg lytter, gør mig stille, hvad mon der vil skrives i dag? Det er min opgave at lytte og tage imod det, der kommer.

En ny rejsedagbog men pennen er den samme. Blød og behagelig, blækket er blåt. I dag har solen fundet vej til himlen efter nattens regn og jeg har fundet vej til skrivestuen. Det sker hver morgen. Det er mit sted. Det er her, jeg trækker kort og skaber det rum, hvor fortællingerne lander. I skrivelysets skær er jeg fortællingernes jordemoder.

Jeg dømmer ikke de børn, der bliver født, jeg tager imod dem, hjælper dem til verden og elsker dem, for hvad de er. Nysgerrig efter at høre deres stemme og folde budskabet ud. Ordet som er mit materiale. Fortællingerne som fyrtårne på nætter uden stjerner. Der har altid været fortællinger som dem. De kommer langvejs fra og er kendere af fjerne kontinenter. De færdes mellem verdener og skaber forbindelse. De er som broer.

Det er tidligt, når jeg går herind, om vinteren er det stadig mørkt. Det giver en helt særlig stemning. Men jeg skriver på alle årstider og i al slags vejr. Det er en af hemmelighederne, det bedste af gode råd. Jeg skriver i livet. Som for at hylde mine ord, træder solen nu helt frem af skyerne og strækker sin krop. Min skrivebog bades i blødt efterårslys af den slags, der trækker lange skygger.

I min stue er dagens kort trukket og i dag er to frænder dukket op. Soen og Ørnen. Ser du, jeg eksperimenterer lidt i disse dage og gør det lidt anderledes end eller. For noget kalder på mig gennem træerne i skellet. Jeg har fået en særlig opgave, men de kort holder jeg tæt til kroppen. Det er en hemmelighed indtil videre.

Og nu, hvor jeg har vist dig mit skriverum og inviteret dig ind i min sfære, vil jeg spørge dig, hvorfor du er kommet? Du ryster på hovedet, det er svært at forklare, men noget kalder og drager. Skrivelængsel, siger du. Ah, så det er sådan, det er fat, det er jeg glad for. For skrivelængsel er sjældent en tilfældighed og du er ikke gået forkert. Det er ofte et kald fra sjælen.

Om du kan lære det? Ja da! Her er skam også en skole, en skriveskole for fortællersker. Og du er en af dem, jeg kan se det på det. Skrivelængslen kalder.

Du fandt vej. Og du er heldig, for på fredag starter jeg et nyt skrivekursus op som handler om pennens kraft. Her har vi en intention om at være spirituelt forankret i vores skrivning. Det betyder i virkeligheden bare, at vi erkender, at det at skrive fra sjæl og hjerte er et åndeligt anliggende og vi har en intention om at lade fortællingerne være vores guider på den indre rejse. Det er magisk og lærerigt.

Nej, du skal ikke havde særlige forudsætninger eller erfaring med at skrive. Følg blot din længsel. Du skal være så hjertelig velkommen på holdet, der er endnu ledige pladser. Kom, skriv dit navn i bogen her. Så er du med, når vi på fredag starter skriverejsen i Fortællersken III, Pennens Kraft.

Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
28. september 2021

Photo by Andrew Roland, Dreamstime (c)

Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej.

Du får introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og oplever magien i fortællingens kraft.

As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –

Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Og den kan så fint foldes ud og serveres gennem fortællinger. Fortællingens kraft et stor.

Fortællinger og skrivning i det hele taget kan bidrage med værdifuld indsigt og indre forståelse, lindre og fylde os med accept og healing. Det er en gave at lære sig selv at kende i den kreative proces. Og så er det sjovt og livgivende at lege og arbejde med ord og fortællinger. Vi får historiemedicin for sjæl og hjerte

I Fortællersken III, Pennens Kraft, lader vi os guide af ord og fortællinger.

Fortællersken III – Pennens Kraft, Vinter

Online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel
Holdstart den 1. oktober 2021
Varighed 4 måneder

På vinterholdet af Pennens Kraft rejser vi fra efterår gennem Samhain mod Vintersolhverv og ind i det nye år. Skriveafsæt og øvelser er tilpasset årstiden og de særligt kraftfulde tidspunkter på årshjulet.
Det er ikke samme skriveafsæt og øvelser som på forårsholdet.

TILMELDING – FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT (01.10.21)

Spirituelt forankret skrivning

At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.

Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig.

Det kan du gøre på mange måder og det er nogle af de måder, vi skal gå på skrivende opdagelse i i Fortællersken III, Pennens Kraft.

Spirituel skrivning i Fortællersken III, Pennens Kraft

Spirituel betyder ikke manglende jordforbindelse. Tværtimod. Vi inviterer naturen og den naturlige cyklus ind i vores skrivning. Vi grounder og har kroppen med i processen.

Spirituel skrivning handler heller ikke om at undgå livet og dets genvordigheder. Spirituel Bypassing er på ingen måde formålet med spirituel skrivning i Fortællersken III.

Vi skriver i livet og det, der står i vejen, er vejen.

Vi søger via pennens kraft at skabe forbindelse til det indre magiske univers, hvor ord og fortællinger fortryller og kan guide os på den indre rejse.

I Fortællersken III har vi tillid til pennens kraft og vi går på skrivende opdagelse i nogle af de mange måder, hvorpå vi kan forankre os og skabe forbindelse.

Intuitiv skrivning med spirituel forankring

Vi leger, vi udforsker og øver os på at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte. Vi lytter og har en fælles intention om at bruge fortællingens kraft som guide på den indre rejse.

Jeg byder på dugfriske skriveafsæt og øvelser, som sætter dig på skrivevej og som kalder på intuitiv skrivning. Og i Fortællersken III vil jeg gøre det på en helt særlig måde.

Skrivebreve og kompasbogen

Fortællersken III, Pennens Kraft, består af skrivebreve i 4. dele som byder på skriveafsæt, inspiration og læring. Forløbet er i sig selv bygget op som en fortælling, der kan åbne døren til det magiske univers. Men husk, det er altid dig, som har nøglen.

Samtidig får du som deltager en kompasbog til spirituelt forankret skrivning. Bogen er fuld af ideer, veje og måder til, hvordan du kan arbejde med fortællingerne og dig selv i processen og tage din skrivning dybt ind i livet og ud over skrivebordets kant.

Hvert skriveafsæt inviterer til, at du konsulterer kompasbogen og beslutter dig for, hvad du vil teste og afprøve.

Kompasbogen har følgende emner:

  • Intentionens Kraft
  • Ritualer
  • Tarotkort som vejledning og skriveafsæt
  • Ord med særlig energi og kraft
  • Meditation
  • Årshjulet
  • Varselstagning i naturen og fortællinger
  • Hende som spørger
  • Morgensider
  • Bøn
  • Gåturen
  • Frænder og hjælpere

Spiritualitet – ikke en bestemt trosretning eller religion

Fortællersken III er en hyldest til pennens kraft og den spirituelle forankring i skrivningen. Den åndelige forbindelse, når vi skriver. Til Kilden, til det magiske univers. Det handler ikke om religion eller om at være forankret i en bestemt trosretning.

Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 6 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.

Fortællersken III, Pennens Kraft

Online skriveforløb for kvinder
Nyt hold starter den 1. oktober 2021 / varighed 4 måneder

Som deltager i Fortællersken II får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende bog (PDF-fil).
    Hver del af bogen med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration udsendes til dig hver måned i de 4 måneder, forløbet varer. Alt foregår skriftligt, der er ingen videoer eller online sessions.
  • Din egen kopi af Kompasbogen med ideer til, hvordan du kan forankre dig spirituelt i din skrivning.
  • Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udfoldelse i Fortællersken III og deler af viden, visdom, skrive og spirituel inspiration undervejs. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook, hvor vi deler af proces, magi og fortællinger.
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger og eventyr som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Mulighed for bevidst at forankre dig spirituelt i din skrivning.
  • Lejlighed til at afprøve forskellige veje og måder at skrive intuitivt på OG lade din skrivning blive et spirituelt anliggende også.
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Glæden ved at være en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces og inviterer pennens kraft ind i cirklen.
  • Inspiration til at skriverejse i pagt med årshjulet

Jeg holder det fælles rum i Fortællersken i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel. 

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Deling er heling

Fortællersken III, Pennens Kraft består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. De ved, at deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger de at dele i hinandens nærhed og nærvær.

Fortællersken på Facebook

Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter. Der er ikke bestemte tidspunkter, du skal deltage og skrive, forløbet er glidende, så det passer ind i dit liv og livsrytme.

FORTÆLLERSKEN III, Pennens Kraft er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.

Holdstart 1. oktober 2021
Varighed: 4 måneder

Pris 
DKK 2800,-

Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.

Ved betaling i rater forpligter du dig til at betale hele beløbet, uanset om du springer fra holdet før tid.

Beløbet er inklusive moms

Forløbet varer 4 måneder og der sættes en godgørende proces i gang, hvor du oplever den kreative cyklus i alle dens facetter. Der er ikke bestemte datoer og tidspunkter, du skal kunne deltage på. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

TILMELDING – FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT

Fortællersken intuitive skrivekurser

Fortællersken III er et online skrivekursus i rækken af Fortællerske skrivekurser. Det er for kvinder i alle aldre med skrivelyst og længsel.

Fortællersken I får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning
Fortællersken II inviterer du eventyrets kraft ind i dit liv og skriverum
Fortællersken III oplever du pennens kraft og forankrer dig spirituelt i din skrivning

Din deltagelse

Du kan deltage i Fortællersken III, hvis det kalder på dig og du behøver ikke at tage taget Fortællersken I og Fortællersken II skrivekurserne først.

Tværtimod oplever jeg over tid, at de 3 kurser kan blandes og tages i præcist den rækkefølge, det giver mening for dig. For du vil altid opleve det, det er din intention med at deltage, hvis du altså skriver og hengiver dig til forløbet.

Der er et begrænset antal pladser på hvert hold.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: