Tomrum og tabt bag en vogn

tomrum_vinter

Vi nærmer os Vintersolhverv og endnu stærkere end før mærker jeg det stille, mørke tomrum inden vendepunktet.

Vinter og venteværelse

Tomrummet er det sted på rejsen, hvor man ankommer til en ventesal som runger af tomhed. Men når jeg tænker tilbage, så har jeg faktisk har nævnt det før. Utallige gange. For tomrummet er ikke et sjældent og ukendt sted, som kun er nogen forundt. Det er heller ikke en straf, det er på ingen måde et fængsel, selvom det godt kan føles sådan.

Hvad er tomrum for dig, bliver jeg ofte spurgt af kvinderne, som er på skriverejse i skrivecirklerne, for også de oplever gang på gang tomrummet, dage og endda uger uden svar.

Den kreative cyklus minder forbavsende meget om naturens.

En tilstand mellem to faser

Tomrum er for mig tilstanden mellem to faser. Det er lige dér, hvor den ene fase er sluttet, men hvor den nye ikke rigtigt er begyndt endnu. Det er hyrdetimen, timen mellem nat og dag. Det er det tidspunkt på året, hvor vinteren egentlig er slut, men hvor foråret alligevel ikke helt har taget over. Og alle de andre overgange mellem årstider og livsfaser.

Det er et tidspunkt, hvor vi kan blive noget så utålmodige efter at tage springet og kaste os ud i næste fase, selvom det faktisk slet ikke er meningen. Tomrummet har nemlig sin berettigelse og er en del af den cyklus, der findes i alt.

Når naturen holder vejret

Har du nogen sinde oplevet, at naturen holder vejret? Det er som om alting pludselig står stille. Der er ingen vind, der er ingen lyde, alt ånder fred. Hvis man stiller sig ud og trækker vejret dybt ned i maven og lader sig gribe af energien, falder man ind i en blød stilhed. Tankerne forstummer. Kroppen falder til ro.

Tør man blive stående uden at følge pludselige impulser til at bevæge sig videre eller handle og gøre noget, bliver man grebet af noget andet. Et slags tomrum. En overgang. Det er som at stå på en bro i fuldstændig harmoni med omgivelserne og bare dvæle ved synet af floden, der flyder under broen. Stilhed. Væren. Der er ingenting at gøre andet end at hengive sig og vide, at det tidspunkt, hvor man sammen med naturen tager det næste skridt og træder over grænsen til næste fase vil komme. Den kommer, når det er tid. Ikke før og ikke siden.

Hvad gør man, når man pludselig bliver tom?

I efteråret stødte en af kvinderne i skrivegruppeforløbet Høstcirklen på tomrummet og det fortalte hun om. Hun var ked af det, for det betød blandt andet at hun ikke kunne skrive. Der var ingen ord. Og det kan føles som en falliterklæring, når man nu har meldt sig til et skriveforløb og en rejse, hvor det netop handler om at folde ud via ordene. Når man får serveret skriveafsæt og opgaver, der er skabt til at løfte og hjælpe på vej. Når man er en del af en skrivecirkel og et hjerteligt skrivefællesskab.

Og når man er hjemsøgt af en forunderlig skrivelængsel, ja hvad gør man så, når man pludselig bliver tom?

Tomrummet kalder på stilheden

Tomrummet kalder på stilheden i os. Og som Marts fortalte mig tilbage i det tidlige forår, er tomrummet en tid til restitution. Det er venteværelset på en station, hvor toget endnu ikke er kørt til perron. Det er et modsætningsfyldt tidspunkt, fordi de fleste af os har travlt med at komme væk. Ud af tomrummet, venteværelset, vinteren. Mørket. Eftertænksomheden. Stilheden.

Men tomrummet er hverken eller og det er ikke en tid for handling af den slags, der kalder på flugt. Tomrummet synger ordløst om hengivelse og tålmodighed.

Vi er bange

I virkeligheden er tomrummet et perfekt tidspunkt for hvile og kontemplation, men det er desværre uvant for mange af os. Vi har alt for travlt med at komme videre. Vi er bange.

Tomrummet opstår også på skriverejsen (for vi skriver jo i livet!)

Tomrummet opstår også på skriverejsen. Det sker ikke nødvendigvis mens du er i et forløb og deltager i en skrivecirkel, men vi ved det ikke på forhånd. Der kommer som regel præcist det, der skal og uanset hvad, kan vi altid skrive om det. Selv når der ikke er ord, kan vi skrive det. Tomrum. Tomrum. Tomrum.

Så kan vi i øvrigt gøre det, som kvinden i Høstcirklen heldigvis besluttede sig for at gøre. Hun gik ud i naturen og tog sit indre tomrum med sig. Hun besluttede sig for at vente sammen med havet og vinden. Så hun forlod sit skriverum, hvor hun var blevet godt og grundigt ked af, at hun ikke kunne skrive det, hun havde tænkt sig at skrive og i accept begav hun sig ud for at lytte. Vente. Sanke.

Honour the space between no longer
and not yet
– Nancy Levin –

En sandhed med modifikationer, for hun skrev faktisk

Samtidig fik hun så mulighed for at opleve, at det egentlig forholdt sig lidt anderledes, end hun havde tænkt det. Det kunne jeg som skriveguide pege på og vise hende. For hun havde jo skrevet, hun havde fortalt os andre om den tilstand, hun var i og uden at vide det, havde hun sat en proces i gang.

Tomrummet er perfekt til at lade op i

Hun fortalte det til sig selv, papiret og til os andre i cirklen. Den kreative skriveproces handler nemlig ikke udelukkende om at skrive. Det er dans mellem flere faser og tilstande og glemmer vi at sanke, restituere og give os selv, inden vi giver ordene til papiret, kan vi godt løbe tør. Vi er nødt til at lade os selv op og det er overgangen perfekt til.

Bliver du i tvivl, bliv da stille

Tomrummet er også rummet uden svar. Det er et tidspunkt, hvor vi ikke ved og svarene ikke er klar. De er i simregryden, de danser med disen i horisonten, men de ikke klar til at blive serveret for os. Derfor kan tomrummet også føles som en tilstand af ”ikke at vide” og også det er præcist som det skal være.

Svarene er ikke klar, vi er ikke klar. Igen er det en uvant og grænseoverskridende tilstand for de fleste af os, vi er vant til at vi helst skal have svar på rede hånd og at det er en falliterklæring at sige, at vi ikke ved. I virkeligheden er det en gave. En styrke. Denne tilstand af ”ikke at vide besked”. For hvis vi påstår, at vi ved eller tænker, at andre måske gør det, ved bedre altså, gør vi noget, som næsten med sikkerhed vil føre os på afveje og måske endda gøre os endnu mere ulykkelige og frustrerede, end vi var før.

Kan man lære ikke at være udfarende og hengive sig til tomrummet?

Det kan man måske, men jeg må ærligt indrømme, at jeg ofte begår den samme fejl, når jeg rammer tomrummet med et lydløst brag. Det er som at løbe panden mod en mur. Energien siver ud af mig og trætheden kommer som en pil og sætter sig fast i mit hjerte. Jeg kan føle mig ordløs. Og det er virkelig frustrerende, fordi jeg samtidig kan have hoved og hjerte fuld af gode ideer til fortællinger, blogindlæg og så videre. Der er masser i simregryden, men selvom jeg egentlig ved bedre, forsøger jeg ofte indledningsvis at fjerne retten fra gryden, inden den var klar.

Huske og tilbage

Så brænder jeg fingrene. Og opdager til sidst, hvad jeg har gang i. Flugt. Fra Tomrummet. Huske og tilbage.

Lad stilheden hele, rense og vise dig vej

Din lærer, min ven, findes dybt i dig selv. Der er ingen grund til at kigge dig omkring efter din stjerne. Du er din egen stjerne. Det, du søger, det du skriver om, det findes allerede i dig. Bliver du i tvivl, bliv da stille. Lyt til stilheden og hengiv dig til hvile.

Lad stilheden heale dig, rense dig og vise vej. Det du søger, søger også dig.

Naturen. Stilheden. Dansen. Rytmen. Musikken. Poesien. Kærligheden.

Eftertænksomme dage før Vintersolhverv

Det er eftertænksomme dage, det er tomrum. Hengivelse og accept er nøgleord, men tomrummet er altid et lidt svært sted at være. Jeg øver mig, hver gang det dukker op på min rejse. Jeg skrev om det i morges på morgensiderne, for noget i mig ved og kan mærke, hvordan en del af mig stadig kæmper imod.

Min sande natur er en anden

Jeg er barn af en travl, udadvendt og smart-i-en-fart tid, men min sande natur er en helt anden.

Først opdager jeg det ikke, jeg skal åbenbart altid lidt ud i tovene og hænge, før det går op for mig, at jeg nu igen er kommet lidt for langt i mine bestræbelser på at få ting til at ske. Det ligger ligesom i blodet, i tiden, det pulserer og det dundrer som et evigt ekko af noget, der minder om dårlig samvittighed. Har jeg givet op? Er jeg tabt bag en vogn?

Hellere tabt bag en vogn end …

”Hellere være tabt bag en vogn end at sidde fast på en vogn, som kører i hastig fart i en helt forkert retning!” Igen den samme stemme, lyden af visdom og noter af noget andet. Jeg tror at det er Ravnen, men jeg ved det ikke med sikkerhed. Det kan også være Ørnen. I dag giver ingen af dem sig til kende, men stemmen er tydelig alligevel.

Jeg nikker. Tager en slurk af den nylavede kaffe og konstaterer, at jeg egentlig slet ikke har lyst til den. Jeg lavede den bare for hyggens skyld. Nu står den der og skvulper let i koppen, mens jeg lader ordene falde ud på det, der engang vil blive til papir. Lige nu er det ren og skær energi, der strømmer igennem mig.

Pludselig kommer jeg til at smile. Jeg ser vognen for mig, der drøner af sted i hastig fart og kvinden, der ligger tilbage på den mudrede markvej. Jeg ser hende, jeg ser mig og jeg lader vognen køre. Tabt bag en vogn, gudskelov for det. Latteren vokser, jeg kan mærke ørnen i mig og fornemme noget sprudlende lethed af liv bag tunghed og træthed.

”Bare vent”. Stemmen smyger sig om mig og smilet bliver siddende. Det føles godt. Jeg skriver mig ind i accepten og hengivelse bliver straks lettere. Jeg ser det komiske i situationen og nyder at ligge dér i det kølige mudder på markvejen, mens regnen siler og laver mønstre på mine kinder. Dråber af vished når min mund og jeg slikker dem i mig uden hastværk.

Tabt bag en vogn. Introvert kvinde. I tomrummet. Alting er præcist, som det skal være.

Og snart er det Vintersolhverv.

solhvervscirklen

SOLHVERVSCIRKLEN

Solhvervscirklen er et online forløb og en skrivecirkelgruppe for dig og din skrivelængsel. Vi starter den 5. januar og der er stadig et par ledige pladser.

Forbindelse til kreativitet og intuition gennem fortællinger

Solhvervscirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra januar til slutningen af marts, lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

Masser af læring, næring og skriveglæde.

Du finder invitation og detaljer ved at klikke her eller på billedet ovenfor. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Kærlig hilsen og glædeligt Vintersolhverv (21.12)
Lene

INSPIRATIONSBREV til livet og skriverejsen

Er du modtager af mit inspirationsbrev til livet og skriverejsen? I mit kommende brev til jeg fortælle dig lidt mere om min egen fejring i forbindelse med Vintersolhverv. Læs med og pluk eventuelt lidt af det, der kunne blive din helt egen Vintersolhvervsfejring.

Jeg byder også på et skriveafsæt, hvor du kan skrive ind i Vintersolhverv, energien og årets vendepunkt.

Hvis du ikke er tilmeldt inspirationsbrevet, kan du gøre det lige her. 

 

Sangen, længslen, stilheden

Soul woman

Det er et særligt øjeblik. Jeg træder ind i rummet, går gennem døren, den står altid på klem nu, der er altid åben. Jeg tænder skrivelysene, højtidligt puster jeg tændstikken ud og trækker vejret dybt. Sætter mig på stolen ved bordet, kaster et blik mod vinduerne, ser regnen og vanddråberne, der har lavet en smuk mosaik på vinduerne. En krage flyver forbi. Jeg retter blikket mod papiret og tager pennen i hånden. Det er tid til at skrive.

Det er et særligt øjeblik. Skrivetiden, den tid, der er mit daglige møde med mig selv og det, der rører sig i mig. Mødet med hende. Det er det tidspunkt, hvor jeg sætter ord på følelser og tanker og lytter til mig selv uanset, hvad det handler om. Jeg har valgte en god pen og en særlig skrivebog med kvalitetspapir. Jeg kan lide at lade mine fingre stryge hen over overfladen af coveret på den bog, jeg kalder “Magi og Morgensider”. For jeg ved aldrig helt, hvad der vil møde mig, når jeg skriver.

Husk at opvarme din skrivestemme

Jeg skriver det, der er. Ofte er det sådan, at jeg lige skal rense stemmen, præcist som når man synger skalaer og varmen stemmen op, inden man begynder at synge det endelige. Jeg lader de ord skrives, de betyder ikke så meget, det er blot tankevand, en beholder jeg tømmer, så jeg kan komme lidt dybere.

Jeg skriver og når længere ind, tonen bliver anderledes og jeg får fat i noget, jeg ikke umiddelbart kunne mærke. Der var for mange tanker, for meget støj. Men nu kan jeg høre hende og tonen er slået an. Min stemme er varm, jeg sidder ved ilden og mærker varmen fra bålet, sådan føles det.

Jeg er klar til at skrive det egentlige, klar til at lytte. For hun taler ikke med højrøstet stemme, hun forsøger ikke at overdøve verdens larm eller tale højere end de modstandsfyldte tanker. Hun venter bare. Og når jeg gør mig lydhør og modtagelig, kan jeg høre hendes hvisken. Med en intention i hjertet skriver jeg mig ind og møder hende undervejs. Præcist på samme måde, som jeg møder inspirationen.

Den stille stemme

Der er meget larm i verden. En uendelig støj gjort af lyd, lys og billeder. En evig flimren og en tone, der aldrig hører op. Tinnitus. Den ydre verden er gjort af tinnitus. Derfor er det af stor betydning, at vi selv er i stand til at skabe rum til stilhed. At vi kontinuerligt har en intention, som vi ærer, om at søge ind i stilheden og lytte til dens sang. At vi selv bliver stille nok til at kunne høre den stille stemme og til at lytte. Vi må øve os på at lytte.

We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing. Yet this voice is no longer audible in the modern world.
– John O’Donohue –

Mange siger det. Vi skal lytte til den indre stemme. Følg hjertet, hør stemmen. Den stemme, som ved, sjælens stemme, der kan guide os og føre os præcist derhen, hvor det er meningen at vi skal være. Den stemme, som ved hvad vi trænger til og som kan fortælle os det på sin helt særlige, dragende måde. Så vi mærker. Så vi husker. Så vi ved. Men det kan være svært for stemmen at få ørenlyd i en verden, hvor alting foregår i hastigt tempo med en masse larm og støj i kølvandet. Der er ikke tid. Der er ikke rum.

Giv tid og skab rum

Tiden må vi give os selv og rummet må vi skabe. Det er op til os. Og det er her, skriverejsen kan hjælpe dig. Hvis du som jeg møder op, tænder dine skrivelys og sætter dig i dit skriverum eller på den plads, der er hellig for dig, træder du over en tærskel til et andet slags sted. Og det er af stor betydning, at du lige giver dig selv lov til at falde til ro og finde den indre rytme, inden du slår dig selv i hovedet og giver op.

Det sker alt for ofte, at vi haster ind i rummet i hæsblæsende tempo, tænder lysene og sidder med hjertet bankende i tindingerne, mens vi hiver os i håret og vrider os, fordi vi ikke kan mærke inspirationen. Vi er fortravlede og tankerne er hurtige til at fortælle os, at det alligevel ikke nytter noget. Vi kan ikke skrive. Vi er ikke inspirerede. Giv dog op, vinde, bliv i din komfortzone og i den larmende verden, der adskiller dig fra din sjæl.

Inspirationen møder dig undervejs!

Men inspirationen møder vi undervejs, når vi er begyndt at skrive. Og det er i stilheden, at vi kan høre sjælens stemme.

En evig dans

Dansen er en evig tilbagevenden til det rum, hvor vi med vores intention i hjertet tænder skrivelysene og sætter os med pen og papir (eller PC). Der er en praksis, vi må etablere og opretholde. Så ja, det kræver en vis disciplin for uden den har vi intet fundament.

Do you have the disciplin to be a free spirit?
– Gabrielle Roth –

Start med morgensiderne

Du kan eventuelt gøre som jeg og starte med morgensiderne. De er mit faste holdepunkt og jeg har en intention om at skrive i min bog hver morgen. Jeg møder op i tillid og gennem den tillid skaber jeg forbindelse. I morgensiderne kan du skrive hvad som helst, bare du skriver 3 sider. Hverken mere eller mindre. Morgensiderne og den daglige skriverutine, rytmen og ordene du skriver, er med til at åbne døren til det indre magiske rum og bane vej. De sætter kreativiteten i gang og noget vækkes i din krop. Sjælen rører på sig. Det sker noget også selvom du måske ikke mærker det i starten.

Den evige tilbagevenden. En intention om at lytte til den stille stemme, den sjælelige stemme som med sine kærlige, hviskende ord og fra en verden af visdom viser vej. Men vi er nødt til at tune ind og det gør vi med vores fremmøde og gennem de ord, vi skriver. Et stille rum i stearinlysenes skær, tid med os selv og til os.

Stemmen kan blive dit faste holdepunkt

Stemmen er der hele tiden, men vi kan ikke altid høre den. Og når vi ikke kan høre den og mærke dens klang, kraft og følge dens vejledninger, farer vi kontinuerligt vild i det ydre og føler os løsrevede og rodløse.

Men stemmen kan blive vores faste holdepunkt og vores fyrtårn. Når vi lytter til den og skriver fra det sted, hvor den risler som en kilde, falder vi til ro som til lyden af vand. Vi behøver ikke længere at løbe af sted og søge som gale efter svar og mening i den ydre verden. Vi lærer os selv at lytte indad og skabe rum, så vi kan blive stille nok. Det gør vi igen og igen. Det er disciplin. En kombination af meditation, natur og skrivning er en magisk cocktail i den forbindelse. Prøv dig frem.

Din skrivelængsel er et kald fra den stille stemme. Fra din sjæl. Så gør dig selv den tjeneste at besvare det kald. Din skrivelængsel er din billet. Brug den.

Læs mere i “Når skrivelængslen kalder”.

During sessions of solitude, periods of silence or “time retreats”, we shun life’s chattering distractions and simply notice what is left. Ourselves.
– Helen Cordes –

Stilhed. Ensomhed. Tid til indre næring og rum til fordybelse. Måske er det endda endnu vigtigere, hvis du som jeg er introvert og er nødt til at nære dig selv i selvvalgt ensomhed. Jeg elsker min egentid.

Ensomhed og egentid

I Vejen til den vise kvinde fortæller jeg lidt mere om den ensomhed. For en del af skriverejsen er en ensom pilgrimsfærd. Gaven i den den ensomhed er, at det ofte er tiden alene og i stilhed, som vækker sjælen og som giver os den ro, restitution og fornyelse, som vi har brug for. Her kan vi høre stemmen. Her kan vi lytte, skrive og følge dens råd.

På skriverejsen og i din proces bliver du snart bevidst om den praksis, det er at skrive og skabe rum. Du opdager at disciplin er en gave og langt fra så skræmmende, som du bildte dig ind. Faktisk tværtimod. Nu oplever du magien i gentagelsen og den proces, der synes at bevæge sig i cirkler. Du lærer at danse. Lytte. Og synge den sang, der lyder i dit indre. Med tiden bliver du den sang. Den stille stemmes sang.

Rodenergiens tid

Det er blevet vinter og vi rejser mod Vintersolhverv. Det er årets mørkeste tid, en tid som tilhører rodenergien, det indre og det nære og vi opfordres til at skabe rum til hvile, fordybelse og restitution. Det er tid til at vende næsen hjemad og måske sidde lidt i det tiltagende mørke, i skumringen, og se lyset forsvinde. Sige farvel til dagen, til det, vi fik med os og give slip på det, vi ikke skal have med os ind i aftenen og natten. Vi holder mørkning.

Melankolien kommer på besøg

For nogen er vinteren en tid en tid fuld af kontraster. Melankolien kommer på besøg. For mørket har et budskab og det er ikke altid, at vi bryder os om at høre det. Men mørket skaber harmoni og giver kraft til lyset. De to eksisterer side om side og vi er en del af den dualistiske dans. Derfor er vinteren et rum fuld af gaver til os, hvis vi altså hengiver os til det. Rummet og vinteren.

Mørket har helt sine egne fortællinger. Det samme har vinteren. Men hvis vi flygter og hele tiden forsøger at gøre os travle, tænde elektrisk lys og løbe bort, får vi aldrig hørt og set det, der kan være med til at skabe balance og gøre os hele. At følge med årshjulet og hengive os til den naturlige cyklus er med til at give os indre ro og en følelse af harmoni.

Har du skrivelængsel, er vinteren et fint tidspunkt at begynde skriverejsen på

Den mørke del af året er som skabt til at trække energien hjem igen. Giv dig selv lov til at være langsom, skab små intime rum til dig selv, tænd stearinlys og måske røgelse, sæt noget blid musik på, der synger til din sjæl og skriv så. Lad være med på forhånd at have ambitioner om, hvad og hvordan du vil skrive, sæt dig i stedet for roligt ned og lyt til det, der gerne vil skrives gennem dig.

Det kan være langt lettere at lytte og høre den indre stemme, når det er mørkt udenfor. Eller når sneen har lagt en dæmper på lydene. Vinteren har masser af rolige rum, som vi kan koble os på og når vi går ud i naturen, kan vi lade os inspirere af processerne der. Træerne, som står nøgne hen. Lyttende. Afventende. Der er ro. Energien er gået i rødderne.

Stil gerne spørgsmål til de tomme siderne

Lad ordene transportere dig og rejs så indad for at møde de ord, historier og fortællinger, som allerede bor i dig eller som gerne vil skrives gennem dig. Hvis du ikke umiddelbart kan mærke noget eller du føler, du er for meget oppe i hovedet, så stil i stedet spørgsmål til de tomme sider og den skrivelængsel, der forsigtigt kalder på dig dybt indefra. Hvad mon der gerne vil skrives gennem mig?

Inviter Kilden og tag imod

Giv tid og lad svarene komme til dig. Inviter dem på samme måde, som du kan invitere Kilden og kærligheden. Gør dig åben og stil dig undrende overfor det, du mærker og fornemmer uden at ville det anderledes. Og når du hører noget, fornemmer noget, så begynd at skrive det.  Forestil dig, at du tager imod. Du er nærmest som en skrivende diktafon, der blot skriver det, du hører.

Aftensiderne kan hjælpe dig med at finde ro

Prøv eventuelt aftensiderne, hvis du vil finde ro og fordøje det, som dagen bragte. Lad ordene vise vej og læg det fra dig, du ikke længere kan bruge til noget. Det er som om vi gennem aftensiderne rydder op i dagen, der gik og skiller os af med det, der ellers ville have sat sig som uro og stress og noget, der måske kunne have gjort, at vi har svært ved at falde i søvn. Vi bliver færdige med dagen og vi gør os klar til at gå ind i aftenen på en roligere og mere fredfyldt måde. Efterfølgende har vi måske lyst til at sidde lidt i meditation. Men under alle omstændigheder giver aftensiderne ro og samtidig holder de os til os skriveilden. De minder os om, at vi er skrivende mennesker, som gennem ordene kan finde klarhed, retning og døre, som ikke fandtes før.

Når vi skriver, skaber vi åbninger. Vi skriver vores vej og opdager, at vejen skriver os.

Skumringstimen og livsfloden, skriv dig ind

Selv bruger jeg skumringstimen, den magiske bro mellem dag og nat, til at sætte mig med det, der er. Jeg søger roen, møder stilheden og skriver aftensider og/eller mediterer. Det er en godgørende måde at forlade dagen og sige tak på. Det er som om det er lettere at genskabe forbindelse til sjælen på netop det tidspunkt, hvis man altså skulle være faret lidt vild i løbet af dagen. Jeg skriver mig ind og forestiller mig, at jeg vender tilbage til livsfloden, der bruser i min sjæl.

Forestil dig, at din livsflod rummer alt det, du har brug for. Den løber som en åre dybt i dig og den fører dig af sjælens vej, hvis du blot sætter dig ved den, lytter til den og flyder med den gennem landskab og årstider. Det er her, du finder ro og det er her, du forbinder dig. Hør vandets rislen, den lindrende lyd af livets dråber, der flyder som en evig strøm mod havet. Selvom der kan være stærke strømme, vandfald og underlige aflejringer og små kilder, der fører i alle mulige og umulige retninger, så er der en hovedåre, som du trygt kan stole på. Den kalder altid på dig med hviskende stemme. Lyt til flodens sange og fortællinger og genfortæl dem til dit hjerte, når du bliver i tvivl. Det er her, din egen livssang findes. Vend tilbage igen og igen og glem ikke, hvor floden er. Den løber dybt i dig selv.
Citat Ørnen – fra min egen skriverejse, september 2015 – Lene Frandsen

solhvervscirklen

Find indre ro og varme i det nye år gennem ord og skriverier. Solhvervscirklen starter den 5. januar og der er stadig ledige pladser.

Kom med i Solhvervscirklen og genfind din skriveglæde. Find ro, fordybelse og lad fortællingens kraft løfte og støtte dig på din skrivevej. Det er både sjovt, bevægende og lærerigt.

Solhvervscirklen er næste online skrivegruppeforløb for kvinder med skrivelyst og længsel. Du kan være med uanset alder, lad blot din skrivelængsel føre dig på vej.

I Solhvervscirklen forankrer vi os i vinterens energi efter solhvervet og finder samtidig ro og fordybelse gennem ordene. Skrivecirklen har bl.a. til hensigt at åbne op for skrivelængsel og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. En nytårsgave til din sjæl

Solhvervscirklen er forankret i naturens visdom, vinteren efter vintersolhverv og årshjulet, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både årstiden og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren og dens gaver. Du lærer vinteren og dig selv at kende på en ny måde gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og skriver.

Du gør dig lydhør for din stille stemme og din sjæls sang

Solhvervscirklen starter den 5. januar. Forløbet foregår online og der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver så det passer ind i dit liv. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

For kvinder med skrivelyst og længsel. Du er hjertelig velkommen.

Et kærligt, kreativt rum

Jeg er med som skriveguide i bjergene. Jeg holder et kærligt og nærende kreativt skriverum med næb, kløer og kærlighed og det gør jeg i henhold til Julia Camerons regler for den hellige cirkel. Vi værner om de små spirer, vi løfter og støtter hinanden og nyder godt af de fortællinger, vi hver især henter frem i forløbet.

Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som sætter din fortællerske i gang. Du får masser af skrivetips og ideer til, hvordan du kan folde din fortællerske ud og holde gang i skriveilden. Du lærer om den kreative proces og øver dig i at danse. I processen. Du opdager, hvordan alt kan skrives og skriveblokeringer opløses.

Fortællingens kraft og intentionens magi

Du oplever fortællingens kraft og intentionens magi. Du får masser af historiemedicin og vitaminer til dit indre eventyr. En ganske særlig skriverejse gennem vinteren og med lyset mod forår. Og eftersom Solhvervscirklen foregår online, kan du være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Tilmeld dig senest den 10. december og få ravnerabat

Du opnår ravnerabat (early rabat) ved tilmelding senest den 10. december. Forløbet starter den 5. januar og varer i 3 måneder. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Invitation og detaljer finder du her eller ved at klikke på billedet ovenfor.

Kærlig hilsen
Lene

“Your soul knows the geography of your destiny. Your soul alone has the map of your future, therefore you can trust this indirect, oblique side of yourself. If you do, it will take you where you need to go, but more important it will teach you a kindness of rhythm in your journey.”
― John O’Donohue, Anam Cara

It’s not only tears and laughter, impulses and memories, that link us to our authentic wildness. By nature we are creative. Creativity flows through us like the blood in our veins. In our natural state we are writers, dancers, singers, poets and makers of art.

There are intutive knowings that we sometimes forget, but just beneath the surface of our daily lives they reside and come alive in our nightdreams.

We may have forgotten how to express it or we might stutter when we try, but the deep song of our authentic voice still resonates within.
– Judy Reeves – 

 

Mirakelbogen

The Cave

Brevet og ordene om Mirakelbogen sendte jeg i går til modtagerne af mit Inspirationsbrev til Livet og Skriverejsen. Men jeg har lyst til at dele det her med dig også, så du med egne øjne kan se og med eget hjerte kan mærke, om det var noget for dig i fremtiden at modtage disse breve i din postkasse.

Hvis ja, kan du tilmelde dig inspirationsbrevet i linket her. Fremover vil inspirationsbrevene ikke figurere på bloggen.

Men i dag, den sidste dag i november. Da vil jeg gerne sige tak til dig, fordi du læser med og tak til November for at åbne en dør, jeg aldrig ville have turde åbne på egen hånd. Jeg vil blive glad, hvis du har lyst til at læse inspirationsbrevene fremover og hvis ikke kan du altid bare melde fra igen. Som med så mange andre ting i livet er det dit valg.

Min intention er at inspirere og give dig lyst og mod til at starte eller genstarte din helt egen skriverejse, for har du skrivelængsel er det næppe en kuriøs tilfældighed. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig. Din sjæl kalder gennem ordene.

Simrebog_magi

Mirakelbogen

Kære ven

November har taget mig med på en tur gennem mørket. Og på den vej, hun åbnede for mig, mødte jeg en kvinde. En kvinde med en intention i hjertet, som dér, midt i novembers tågede land, var endt i ubehagelig blindgyde, som hun ikke kunne komme ud af. Af en vej, som ikke førte nogen steder hen. Et sted, som henlå i mørke og hvor fugten drev ned af hendes kinder og lagde sig som en hinde i hendes hår. Det var koldt. Isnende koldt.

For enden af den vej, som ikke førte nogen steder hen, så hun skriften på væggen. Eller rettere sagt, hun så den mur, som havde rejst sig foran hende. Kvinden påstod, at hun ikke kunne læse ordene, eftersom hun var uforberedt og ikke havde fået sine læsebriller med. Men November i skikkelse af Cailleach læste dem højt for hende.

Hun frøs, kvinden, det var virkelig meget koldt. Eller rettere sagt, jeg frøs som jeg aldrig har frosset før. Og dette skal virkelig ikke skrives i 3. person ental. Thi den kvinde, jeg mødte, var mig selv og de dæmoner, jeg så og stod ansigt til ansigt med, var mine egne.

Mirakler

Hvad stod der mon? Hvad handlede den skrift om, som Cailleach læste højt for mig midt i blindgyden med den grimme mur? Ser du, det er jeg i færd med skrive mig ind i.  Og jeg har fået en Mirakelbog til formålet.

For sandheden er, at hun ikke behøvede at sige så meget, den gamle Cailleach. Hun så bare på mig og lagde en hånd på min skulder, mens hun stirrede direkte ind min sjæls mørke steder, alt det, jeg i så mange år har skjult og er flygtet fra. Lige indtil den dag i november, hvor jeg endte i blindgyden. Forleden dag.

Det hele er lidt nyt, men fortællingen her vil gerne skrives og deles, så det gør jeg i mit brev til dig. Mit håb er som altid, at jeg midt i min egen proces og på min indre rejse og skriverejse, kan inspirere dig og måske give dig lyst og mod til at gøre det samme. På din måde.

Mirakelbogen

Du kan jo starte med Mirakelbogen, hvis også du har lyst til at invitere mirakler i dit liv. Bare en ide. Tag den eller lad den den gå. Nuvel.

Cailleach citerede en vis Joseph Campbell og hviskede ord som tåge i novembermørket. Hendes krogede fingre lå som et løfte om min skuldre.

“The cave you fear to enter holds the treasure you seek, gentog jeg. “Er det alt, du vil sige til mig her, Cailleach? Er det ordene? Ja, for dem kender jeg udmærket godt, jeg har selv citeret Joseph Campbell for dem. Står der virkelig ikke noget mere dér på muren? Jeg var så sikker på, at jeg nu endelig var på rette vej, men ak. Jeg er endt i endnu en blindgyde.”

”The cave you fear to enter holds the treasure you seek.” Hun gentog sætningen, mens hun drejede hovedet fra side til side. Der var ikke flere. Ord. Hendes hånd lå stadig på min skulder og pludselig synes jeg, at hun var ubehageligt tæt på. Jeg ville træde et skridt tilbage, men så ramte jeg muren. Der var ingen steder at flygte hen.

Har det mon noget med min intention at gøre?

Pludselig forstod jeg noget, lige dér med ryggen mod muren og med Cailleachs krogede fingre på min skulder, hendes blik begravet i mit og indhyllet i tåge.

”Har det noget med min intention at gøre?” Den nye intention, som jeg for nylig formulerede?”

”Tampen brænder.” Hendes tandløse smil var forbavsende smukt og som en stjernehimmel over vores hoveder.

”Jeg ønsker at lære gennem kærlighed” hviskede jeg og mumlede min intention for mig selv. Jeg har fået nok af frygt og det skrev jeg om i mit brev forleden. Jeg fortalte dig om frygtens flod og hvordan jeg var blevet taget af strømmen uden at kunne gøre andet end at overgive mig og følge med. Ja, det har været et spændende efterår! Du må gerne smile. Det gør jeg.

November_red


Frygtens flod

Jeg så mig selv flyde omkring i en flod, strømmen havde taget mig og jeg kunne intet gøre, jeg måtte blot følge med. Også selvom det ikke var en god flod. Det var frygtens flod. Det var som om frygten så min løsrivelse fra kernen som et tegn til, at jeg var sårbar og ude af stand til at gøre det, jeg ellers gør for at forankre mig og koble mig til Kilden.  Jeg både stod på flodbredden og så mig selv blive revet med samtidig med, at jeg var i floden og mærkede frygtens greb om mit hjerte. Det klemte, det gjorde ondt, men jeg var ikke i stand til at stoppe den. Frygten. Floden. Jeg flød med og det i en vis fart. Direkte mod vandfaldet.

Tid til at vælge

Men så skete der noget. Det var som om nogen prikkede mig på skulderen og gjorde mig opmærksom på, at det var tid til at vælge. ”Vælge”, sagde jeg, ”hvad skal jeg vælge? Jeg har jo ikke noget valg, se bare der, hvor jeg er grebet af frygt og tanker om begrænsning og mangel. Se bare, hvor jeg kan stå og pege fingre af mig selv og konstatere, at jeg tilsyneladende ikke har lært en disse. Jeg troede, at jeg havde valgt kærligheden. Men det er frygten, som har tag i mig.”

Frygt eller kærlighed

”Det er tid til at vælge” sagde hun igen og det er ikke så svært. Du får to valgmuligheder. Frygt eller kærlighed. Og du skal tænke dig godt om og mærke efter, for i modsætning til, hvad du tror lige nu, har du faktisk lært en meget vigtig lektie. En lektie, som kan forandre alting for evigt. For dig. For verden. Fordi du nu har chancen for en gang for alle at skifte perspektiv. ”

Jeg nikkede og bed mig selv i underlæben. Hjertet hamrede i mit bryst. På himlen blev lyset skarpere, skyerne gled til side. To fugle fløj hen over hovedet på mig. Jeg tror, at det var krager.

”Frygt eller kærlighed” sagde hun og smilede. I det hun sagde det, rev en tåre sig løs og trillede ned af min kind. Jeg vidste instinktivt, at dette var et af de vigtigste tidspunkter i mit liv.

Jeg valgte kærligheden og jeg formulerede en intention

Jeg valgte kærligheden og jeg formulerede en intention. ”Jeg ønsker at lære gennem kærlighed.” Derfor kom det som noget af en grim overraskelse at ende i en fugtig blindgyde. På en kold og tåget novembernat i selskab med selveste Cailleach. Og en mur.

The cave you fear to enter holds the treasure you hold

Nu er jeg gået ind i hulen. Muren er som tågen for længst fordampet og det er blevet dag. Selvom lyset er sparsomt, javist, vi er jo i slutningen af november og på vej mod Vintersolhverv. Vi befinder os i årets mørkeste periode. Og jeg befinder mig i en hule.

I hulen fandt jeg Mirakelbogen

I hulen fandt jeg Mirakelbogen. Dér lå den, en fin notesbog af god kvalitet med tomme sider og linjer, som jeg bedst kan lide det. Og jeg vidste det, i samme sekund jeg så den. At det var en Mirakelbog og at den var min at skrive. Dér i den hule, jeg altid har frygtet at gå ind i.

Reading in the woods

Du er i færd med at gøde din sjæls jord

”Du er i færd med at gøde din sjæls jord” siger hun og dukker op igen. Cailleach. I hulen. Og jeg bliver glad for at se hende nu, det kan jeg godt afsløre, for jeg egentlig godt lide hende. Hun minder mig om min nu afdøde farmor, en sublim blanding af min farmor og Ravnen. Faktisk. Jeg sætter mig ned med Mirakelbogen i skødet, lader mine hænder hvile på bogens kølige overflade og lytter til Cailleachs ord.

”Alle de mørke, beskidte steder kan blive til fed gødning af din sjæls jord. Når du endelig slapper af og hengiver dig til den jord, bliver al den energi, som du før brugte for at holde dig ovenpå jorden som et slags sollys, der kan styrke din vækst. Ja, det er faktisk ret smart.”

Hun ler højt og ser på mig i hulens sparsomme lys. En kvinde med en bog i sit skød. En Mirakelbog. Jeg ler med.

”Favn nu de aspekter, som du har forsøgt at skjule eller lukke ude. De følelser tilhører dit sårede barn og de har brug for din kærlighed for at heale. Og det passer jo så fint med din intention ja, for selvfølgelig har det noget med den at gøre. Du ønsker at lære gennem kærlighed. Nuvel, nu har du chancen.

Det er også et mirakel.

Gød den ord, der før var gold og begrænset

Se på det, du før flygtede fra med kærlige øjne og gød den jord, der før var gold og begrænset. Sæt ord på, lad fortællinger opstå, der beskriver de sårede og skamfulde steder, ja, gør det på den måde, som falder dig så naturligt og som du altid har elsket. Vær den fortællerske, du er.

Spørg dine skamfulde og sorgfulde, vrede og skjulte følelser, hvad de har at lære dig og hvilke velsignelser, de nu bringer. Spørg dem, hvad de har brug for og lad dem få en gavnlig og gavmild plads i dit liv. I din muld.

Det er nu, du kan plante de frø og lade dem hvile i mørket gennem vinteren, vande, gøde og lade ske. Vi er i rodenergiens tid og det kan du også ære gennem dit skrivearbejde. Skriv lidt hver dag i Mirakelbogen og åbn dig for mirakler. Så skal du bare se.”

Nu sidder jeg alene i hulen med Mirakelbogen. Kysser forsigtig dens omslag og venter lidt. Jeg har ikke travlt. Men jeg får pludselig lyst til at skrive noget i den, det er som om jeg hører en stemme og husker et citat. Frans af Assisis kommer til syne for mit indre og en bog, som står på min bogreol på kontoret ovenpå. Ja, for hulen befinder sig naturligvis allerlængst nede og under det hus, jeg normalt beboer.

Jeg åbner forsigtigt bogen og ser, at der hænger en pen ved. Og nogen har allerede skrevet et par ord på den allerførste side som en slags indledning, en intention og et løfte.

”Mirakelbogen min.” Bagved er der tegnet et blåt hjerte. Jeg smiler og skynder mig videre til den første tomme side, hvor jeg skriver det citat, jeg nu ser danse for mine øjne.

”Fra den dag var frygten, arrogancen og ubehaget blevet Frans’ læremestre. Hver gang de dukkede op, genkendte han dem og vidste, at de pegede på en begrænsning … ”
– Kristin Flood i bogen ”I Frans af Assisis Fodspor, Jagten på en anden rigdom.”

Her slutter min fortælling for denne gang. Fortsættelsen er nu min at skrive og folde ud.

Og du har ret, hvis du antager, at jeg har en intention om at skrive mig ind for at hente de mirakler ud, som bor bag alt det, jeg hele mit liv har anstrengt mig for at holde nede.

Jeg dedikerer vinteren til mit skrivearbejde i Mirakelbogen

Et skrivearbejde, som kommer til at foregå i den vinter, vi nu er gået ind i. På vej mod Vintersolhverv og et tidspunkt på året, som jeg altid fejrer. I år vil jeg lave en helt særlig ceremoni i forhold til det, jeg nu skriver mig ind i via Mirakelbogen.

Det skal jeg nok fortælle dig om i et af mine kommende breve.

Nu er det rodenergiens tid

Nu er det rodenergiens tid. Og rødder går som bekendt dybt ned i jorden. Jeg er landet i hulen og gør nu klar til mirakler. Dybt i jorden, midt i mørket. Vinterens rum er perfekt til den slags skrivearbejde.

Måske har du også fået lyst til skabe helt din egen Mirakelbog? Og via den vej invitere mirakler og nye åbninger ind i dit liv? For har du som jeg skrivelyst og længsel, er skriverejsen måske også en kraftfuld måde for dig.

The Path of Writing

Du er altid hjertelig velkommen i en af mine online skrivecirkler, hvis du vil øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte og har lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv.

Næste forløb er SOLHVERVSCIRKLEN og vi starter den 5. januar.
Og lige nu er der ravnerabat at hente!

Skatten findes i hulen

Og skatten findes i den hule, jeg før var så bange for at gå ind i. Det er jeg sikker på. Og nu sidder jeg her. Med Mirakelbogen i mit skød. I hulen, i vintermørket. Et nyt eventyr kan begynde.

Kærlig hilsen
Lene

”At få bedre jordforbindelse er virkelig et løbende arbejde. Der er helt sikkert nogen af os, især mange med anlæg for det kreative, der let kan fortabe sig i andre virkeligheder. Og spirituelle fællesskaber og selv yogahold kan undertiden være fyldt med folk, der længes efter at slippe for nuets trængsler og erstatte det med en euforisk tilstand af lyksalighed.

Men hvad nu, hvis det er ét og det samme? En falsk modsætning. Gud findes virkelig i detaljerne, alle de besværlige, jordiske detaljer.”

– Tosha Silver –

solhvervscirklen

Vil du med på skriverejse? Solhvervscirklen er næste forløb.

Næste online skrivecirkelforløb er SOLHVERVSCIRKLEN. Vi stævner ud den den 5. januar 2018.

For kvinder med skrivelyst og længsel i alle aldre. Boost din skriveglæde og sæt din indre fortællerske fri.

Lige nu er der ravnerabat at hente, hvis du altså tilmelder dig senest den 10. december. Rabatten gælder, så længe pladser haves og til og med den 10.12.

Jeg kan glæde dig med, at der stadig er ledige pladser.

Skriveøvelsen?

Den er til modtagere af mit inspirationsbrev. Og til dig måske?

Skriveøvelsen i inspirationsbrevet får du ikke her. Den er til modtagere af mit inspirationsbrev. Jeg glæder mig til at byde på nye skriveafsæt og pirre din skrivelængsel fremover. Og får du lyst til at dele dit skrivearbejde med afsættet med mig, er der rabat at hente på deltagergebyret på næste online skrivecirkel i pagt med årshjulet.

Du tilmelder dig inspirationsbrevet lige her.

“The cave you fear to enter holds the treasure you seek”
– Jospeh Campbell–

Fortællerske i hjertet

Misty Bridge

Skriv din vej, skriv dig selv, skriv din sjæl 

Kald det, hvad du vil. Ingen andre end du kan skrive den vej og på den måde, der er din. Og det allerbedste skriveråd er altid at møde op og skrive. Værktøjer, redskaber og nye åbninger dukker op undervejs og i processen. Du mangler ikke noget for at gå i gang. Du har allerede alt, hvad du skal bruge.

De fleste veje, værktøjer og løsninger opstår organisk undervejs og i processen. Du får præcist det, du skal bruge, hvis du altså møder op og begynder at skrive.

Men du er nødt til at skabe en form for rytme, rutine ja sågar disciplin omkring dine ord og skriverier. Ellers glider det ud i sandet som så mange gange før.

Her er processen nøglen.

Do you have the discipline to be a free spirit?
– Gabrielle Roth – 

Når vi lærer at holde øje med os selv i processen, sker der noget

I Skrivehuset og i mine online skrivecirkelforløb holder jeg skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. Din skrivestemme, din særlige fortællerstemme, begynder at komme til udtryk og det kan du mærke. Det føles godt.

Efterhånden opdager du, at du faktiske kan skrive dig hjem. Eller skrive din sjæl, hvis du vover at tage de ord i din mund og i din pen. Det har jeg selv gjort. Jeg lytter til min sjæl og skriver det, jeg hører.

four-seasons

Årshjulet, den naturlige cyklus og skrivecirklerne

På samme måde som man bl.a. i shamanistisk praksis arbejder med den energi, der er i naturen alt efter årstid, har jeg valgt at gøre det samme i forhold til de fleste skriveworkshops og aktiviteter, som jeg tilbyder.

Hver årstid og særlige tidspunkter på årshjulet inviterer til forskellige fokusområder i vores liv. Og selvom det selvfølgelig altid handler om at skrive, når du kigger indenfor hos mig i Skrivehuset, så kan skrivningen ikke stå alene. Skrivningen er vores transportmiddel på rejsen, men når vi møder op, så lægger vi ikke livet bag os eller skriver os væk fra det, der er. Tværtimod. Vi forankrer os i nuet og vi er med det, der er. Det er vores udgangspunkt, vi starter dér hvor vi er og ikke hvor vi ønsker at være. Vi skriver i livet.

Årstidens energi er også din energi

Derfor vælger jeg bevidst at bruge årstidens energi og den naturlige cyklus som afsæt til mange af de skriveøvelser, jeg byder på i skrivecirklerne. Du får mulighed for at hengive dig ikke alene til skriveprocessen, men også til din egen indre proces og du vil opdage, at det hele smelter sammen.

Lad ordene, din intention og fortællingens kraft føre dig på vej. Jeg viser dig hvordan.

Her kan du læse om “Hvad andre siger” om at deltage her hos mig

Skrivecirklerne er online skrivegruppeforløb, vi mødes ikke fysisk. Vi nærer det indre og vores egen proces, selvom vi naturligvis deler, løfter og støtter i cirklerne. Vi leger med ord og stemninger, men vi gør det hjemme fra vores egen skrivehule eller det, jeg kalder dit magiske, hellige skriverum. Vi ærer processen og vi gør det på en forholdsvis langsom og godgørende måde. Der er ingen deadlines eller blinkende lygter, ingen frister og det er aldrig for sent at være med. Skrivelængsel har ingen alder. Skriveglæde er for alle.

I skrivecirklerne lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture.

For når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en de af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi måske kan føle os til tider.

Kreativitetens dans

Når vi danser med kreativiteten, Kilden og naturens ebbe og flod, når vi lærer energien at kende og kan mærke os selv i den energi, så begynder vi at kunne skrive frit. Ikke at vi altid kan eller skal skrive, sankning, pauser og stilhed er også en vigtig del af den kreative proces, men det er i accept af den skiftende rytme, de vekslende toner, dur og mol, at vi begynder at føle os hele, både som kvinder og som skabende væsener.

Fortællingens kraft

I alle skriveforløb arbejder og leger vi med fortællingens kraft. Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Levende fortællinger og kærlig energi

Og hvem ved, måske er fortællinger i virkeligheden levende ånder, som kommer til stede for at hjælpe os og bygge de broer, vi har brug for, så vi kan komme over kæmpemæssige voldgrave af frygt, modstand og tilbageholdenhed? I nogle kulturer tror man på, at den levende puls i en historie udsøger sig visse mennesker, gennem hvilken den ønsker at blive skrevet. Og min egen erfaring, både på egen skriverejse og i min rolle som skrivecoach og underviser, siger det samme. Det forholder sig faktisk sådan.

Fortællingerne er levende, de er energi og ofte er de gjort af sjælens sandhed og kærlighed. Det gør godt at møde op, lytte, skrive og tage imod. Det er historiemedicin for sjælen.

Til inspiration læs også gerne: Historiemedicin for sjæl og hjerte


Hvor ofte har fortællingerne ikke hjulpet mig på min vej og åbnet døre, som jeg slet ikke vidste fandtes? Bygget bro over ellers ufremkommelige floder og skabt klarhed og retning i urolige tider? Uden at jeg gjorde noget særligt for det, dukkede de op og lyste som fyrtårne på mørke nætter. Der sker nemlig noget, når vi dedikerer os, skaber rum og gennem vores hjertelige intention, møder op og siger ja til skrivelængslen. Sætter pennen på papiret og har tillid til, at noget vil skrives gennem os.

Du er nødt til at sige ja

Men der sker ikke noget, før du har vist, at du er villig. Det er dig, der skal sige ja og invitere fortællingens kraft ind i dit liv. Åbne de døre, som for længe siden blev låst med kæmpemæssige hængelåse og træde ind i det rum, som en af kursisterne på den intuitive skriveworkshop kaldte for Det Magiske Legerum.

Vi genopdager det magiske rum

Skriverejsen starter ofte med, at vi genopdager det kærlige, magiske rum. At vi forsigtigt åbner den gamle, knirkende dør og træder helt ind. Og måske er døren blå? At vi mærker kuldegysning af genkendelighed og en dyb tone af genklang i alt det, der strømmer os i møde, når vi lukker døren bag os og sætter os, åbner os og tager imod.

Selve nøglen til kreativitetens udspring, flow, skriveglæde og sjæleforbindelse findes i det netop det rum. Legerummet. Det magiske legerum, hvor vi boltrer os og husker alt det gode, vi glemte undervejs. Når vi først har givet os selv lov til igen at muntre os i det rum, lege, udforske, skrive, skabe og falde i store floder af fordybelse, sker der noget med os. Vi forvandles.

Vi vikler os ud

Her handler det nemlig ikke om så meget om retstavning, grammatik eller alt det vi lærte i skolen og på livets vej. Her handler det faktisk ofte om at aflære meget af alt det, vi blev vist og påskrevet, men som på ingen måde tjener os eller vores skriveglæde i dag. Vi er nødt til at vikle os selv ud af alt det, vi mere eller mindre frivilligt fik viklet os ind i. Dengang. Og så begynder vi igen.

Du er allerede fortællerske. Fortællerske i hjertet.

We do not become storytellers.
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

Uanset hvad du tror eller hvad andre har bildt dig ind, så vil jeg love dig én ting. Du allerede historiefortæller. Det er som Clarissa Pinkola Estes siger: Vi bliver ikke historiefortællere, vi er det allerede. Vi skal blot huske det og hengive os til det univers, vi kendte så godt engang. Ord for ord.

Gang på gang oplever jeg det, når nye kvinder dukker op i skrivecirklerne og via ordene begiver sig på vej. Uanset hvad der dukker op på skriverejsen og hvordan, så sker det og ofte på en stille og helt subtil måde:

Den indre fortællerske kommer til syne. Hende som har rørende og vedrørende historier om levet liv, sorg, smerte, glæder og store øjeblikke at fortælle. Erfaringer, livslektier, op-ture og nedture. Sorger og glæder i et smukt patchworktæppe af ord og stemninger.

Glem alt om produktet for en stund

For går du omkring med skrivelængsel, er det sjældent en kuriøs tilfældighed eller fordi du partout skal skrive en bog. Glem alt om produktet for en stund. Det er processen og glæden ved at skrive, fortælle og folde ud, det gælder. Som en kvindelige skriverejsende i Fortællingens Kraft engang forløbet udtrykte det:

”Jeg har svigtet det jeg elsker mest af alt, det levende udtryk, fordi jeg var for bange for den oplevelse af udslettelse og forvandling det uundgåeligt ville medføre. Fordi livets skrøbelige, hjerteknusende skønhed vil tvinge mig i knæ og tvinge mig til at opgive alt det jeg gemmer mig bag.”

Vi svigter os selv, hvis vi ikke lytter til skrivelængslen, møder op og begynder at fortælle de historier, der pulserer i vores blod. Og det er ikke noget nyt, det er noget urgammelt. Det er en del af vores DNA.

Midsommer Ild

Vi er skabt til at skabe og dele vores fortællinger

Vi er kreative kvinder. Vi er skabt til at skabe og dele vores fortællinger, de sjove, de glædelige, de svære og de sørgelige. Engang sad vi omkring bålet og fortalte hinanden om det, vi havde oplevet, vi gav vores erfaringer videre og satte ord på det liv, vi havde levet. Vi lyttede til vinden, til træerne og til den dansende, orange ild, der knitrede i bålet i vores midte. Vi var vores egen ild og vi var en cirkel. I samhørighed. Vi valgte at mødes for at dele, berige, løfte og støtte. Vi lyttede til de kloge ældre kvinder og vi hvilede os i deres visdom.

Det er tid til at tage den glæde og healing tilbage, der er i at dele vores historier og fortællinger. At skrive uden nødvendigvis at skulle gøre ordene til en bogmæssig bestseller eller det, der ligner. At fortælle uden at blive dømt eller bedømt.

Det magiske rum omkring bålet

I 2018 vil jeg forsat gøre mit for at genskabe stemningen og det magiske rum, vi engang delte omkring bålet. Jeg gør det til dels via de skrivecirkler og forløb, jeg tilbyder og dels via de intuitive skriveworkshops, som jeg holder i løbet af året.

Historiemedicin for sjælen

Jeg tror på historiemedicin. Den er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing.

Fortællingens Kraft. Intentionen. Ordene, som folder sig ud og strømmer fra et dybt sted i os, når vi skriver os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Det er den mest kraftfulde måde at befri sig selv på, jeg kender. Det er min måde. Men det er meget mere end det. Vi er nemlig skabt til at skabe og bruge vores iboende kreativitet, vi er skabt til at fortælle vores historier, fortællinger og lade dem fortælle os.

solhvervscirklen

Solhvervscirklen starter den 5. januar 2018

Lad 2018 blive året, hvor du går på opdagelse i din skrivelængsel
og lader skriveglæden blomstre.
Hvor du skaber rum og giver din indre fortællerske ordet.
Hvor du lytter dybt og inderligt til din sjæls sang.
Og skriver det, du hører.

Den næste online skrivecirkel i pagt med årshjulet er Solhvervscirklen, som er forankret i energien omkring Vintersolhverv og i lysets rejse gennem vinteren mod forår. Du finder invitationen i linket her eller ved at klikke på billedet ovenfor.

Solhvervscirklen er en invitation om et kærligt og givende rum til dig, som gerne vil starte det nye år med en intention om at møde op og tage din skrivelængsel alvorligt.

Til inspiration læs også gerne “Bag den Blå Dør”

Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted og øv dig på at danse med kreativiteten og fortællingens kraft i årets første måneder.

Tilmelder du dig senest den 10. december får du ravnerabat og sparer DKK 120 på deltagergebyret. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

imbolc-intuitiv-skriveworkshop

Intuitiv skriveworkshop i anledning af Imbolc
Fredag den 2. februar 2018 kl. 10-16:30
(Skrivehuset v. Ringsted)

Imbolc. Kyndelmisse. Lysfest. Uanset hvad vi vælger at kalde dette særlige tidspunkt på året, hvor det første møde mellem vinter og forår finder sted, så er det et tidspunkt at fejre. Selvom vi måske ikke umiddelbart kan se det, er der alligevel ganske små tegn på, at noget sker. Det er stadig koldt, men dagene bliver langsomt længere. Der er tegn på, at jorden rører på sig. Dette tidspunkt på året er et ganske potent og magisk tidspunkt, som vi også kan udnytte i vores personlige proces og på skriverejsen naturligvis. Lad lyset vokse.

Kom på intuitiv skriveworkshop og fejr Imbolc og den kreative energi på en skrivedag for sjælen

Jeg holdt denne skriveworkshop første gang sidste år og det bliv en utrolig fin og magisk skrivedag. I år finder den intuitive skriveworkshop i anledning af Imbolc sted

Fredag den 2. februar 2018
kl. 10:00-16:30
Skrivehuset v. Ringsted

Der er plads til 6 kvinder omkring bordet i min skrivestue og pladserne gives efter først-til-mølle princippet. Der er i skrivende stund 4 pladser tilbage.

Pris pr. person
DKK 1050,-
som inkluderer kaffe, te, kildevand, lidt sundt og lidt sødt.
Du medbringer selv din frokost.

Læs også gerne fortællingen bag skriveworkshoppen: Ravnen og skriveworkshoppen.

Du finder invitation og detaljer i linket her eller ved at klikke på billedet ovenfor. De sidste 4 pladser tildeles efter først-til-mølle princippet.

VinterumLad dit hjertes fortællinger flyve frit

Må du genfinde din skriveglæde og lade dit hjertes fortællinger flyve frit. For ingen andre end du kan skrive den vej og på den måde, der er din. Og det allerbedste skriveråd er altid at møde op og skrive.

Værktøjer, redskaber og nye åbninger dukker op undervejs og i processen. Du mangler ikke noget for at gå i gang. Du har allerede alt, hvad du skal bruge.

Du er allerede fortællerske. Fortællerske i hjertet.

Kærlig hilsen
Lene

We do not become healers. We came as healers. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not become storytellers.
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not become artists. We came as artists. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not become writers, dancers, musicians, helpers, peacemakers. We came as such.
We are. Some of us are still catching up to what we are.

We do not learn to love in this sense. We came as Love. We are Love.
Some of us are still catching up to who we truly are.

– Clarissa Pinkola Estés –

Tryllestøv og skriverier


Jo mere du tænker, desto vanskeligere bliver dit skrivearbejde. Din vise kvinde og din fortællerske bor ikke i hovedet. Hun kommer naturligt til os, intuitivt, når vi skriver, men vi kan ikke tænke hende. Hun taler gennem os, ikke til os. Men ofte skal vi skrive os gennem støv og spindelvæv for at nå helt ind til stemmen, som er blevet dæmpet og hengemt, så vi kun fornemmer en stille hvisken. Vi skal skrive hende fri.

Nu bliver stemmen pludselig kraftigere og du oplever, hvor godt det gør at lade den lyde gennem dig. Du føler dig løftet, du mærker styrken i at give det stemme, som før blot var en summende længsel og et suk. Det er også her, at du genfinder din autentiske stemme, den skrivestemme, som nu kommer til udtryk på en måde, som er helt din egen.

Lyt og hør din stille stemme, den stemme, som også tilhører din sjæls sang. Og skriv, hvad du hører.

Hvordan finder man ind til sin skrivestemme?

Hvordan finder man ind til sin skrivestemme? Hvordan kommer man igennem mure af frygt og modstand og alle undskyldningerne for ikke at gøre det? Skrive, selvom man har skrivelængsel. Lyst til at møde sig selv et nyt sted, hvor tonerne og melodien er anderledes godgørende.

Det kommer næppe som nogen overraskelse, når jeg nu fortæller dig, at du er nødt til at dedikere dig til at skrive og at du må trodse både frygt, modstand og indre censor for at komme ind i de dybere lag.

Du hører hendes hvisken, du fornemmer tonerne af en anderledes godgørende sang, men indtil nu har det blot været som et dybt savn og en længsel. Efter noget, du ikke helt kan sætte ord på og som du samtidig har stor modstand mod at forfølge.

Vinterum

Bag den blå dør

For et par måneder siden skrev jeg om, hvad der kan gemme sig bag den blå dør. Og vi er nødt til at skrive os igennem den dør. Det er en af de søde hemmeligheder på skriverejsen. Uanset hvad det handler om, så skriver vi os på vej. Vi skriver det, der er. Vi skriver i livet.

Det kreative vildnis

En af ideerne med de skrivecirkelforløb, jeg tilbyder, er at vi kommer ud af vores komfortzone og begiver os ud i det kreative vildnis for at tage imod fortællingerne. Det kræver mod især i starten, fordi vi er uvante med at forlade vores fængsel. Der er trygt, selvom vi ikke er lykkelige dér. For det er uvant for os at være lykkelige.

Vi må lære os selv at turde danse lidt i kaos og med frygten som følgesvend, indtil vi er kommet så langt ud eller så langt ind, at frygten ikke længere kan følge med. Her skriver vi ofte så hurtigt, at vi giver tankerne baghjul. Eller sagt på en anden måde, vi skriver os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Vi forlader det golde landskab, som tankerne ofte præsenterer os for og følger sjælens toner ind i noget, vi på ingen måde kan tænke os til.

Så dukker fortællingerne op

Her dukker fortællingerne op til at føre os på vej og lyse som fyrtårne i den mørke nat. De bygger bro og åbner døre, som ikke fandtes før. Og de kan såmænd også være med til at åbne den blå dør, døren til det magiske rum.

Fortællingerne giver os stemme. Og jo mere, vi skriver og øver os, desto mere stemme og gennemslagskraft får vi. Vi opdager poesiens landskab, glæden ved leg og vi opdager, at vi har fået udvidet vores ordforråd. Vi har fundet vores stemme. Vores styrke.

Et nyt ordforråd

De fleste af os har udviklet et forholdsvis stort ordforråd til at beskrive vores sorg og smerte. Men på skriverejsen bliver vi udfordret og nærmest inviteret til at udvikle et ligeså fyldigt ordforråd, så vi kan tale til os selv og fortælle os selv og andre om de dybere følelser, beskrive naturen og oplevelser vi har i og med naturen, de små undere og magien, som møder os undervejs og glæden, der pludselig bobler fra den indre kilde.

Vores sprog udvikler sig efterhånden som vi skriver og støder på gaver og skatte undervejs. For den indre rejse og skriverejsen er på ingen måde blot en rejse, hvor vi sætter ord på alt det svære, på sorgen og smerten, nej vi opfordres til at tage hele paletten af farver og følelser i ed og bruge alle farverne i vores sprog og fortællinger.

Vi er kreative af natur

Snart opdager vi det. Vi er kreative af natur og at give vores kreativitet afløb og udtryk, gør os sundere og stærkere. Jeg har kvinder i forløb, som er kronisk syge og begrænset i flere henseender, men som på skriverejsen får øje på og erfaring med en ny form for styrke, som bygger nye broer og åbner døre og muligheder. De skriver det frem og de mærker det som en kilde af kraft og energi i sig selv.

Historiemedicin

Det er det, ordene og fortællingerne kan. De er stærke. De er kraftfulde og de rummer en sælsom form for magisk healing. Jeg kalder det historiemedicin og den får du masser af i de skrivegruppeforløb og cirkler, som jeg tilbyder.

Fokus på fortællinger og fortællingens kraft

I skrivecirkelforløbene har vi fokus på fortællingerne og fortællingens kraft og den skriveglæde, som opstår, når vi lærer at åbne op og tage imod. Vi danser med kreativiteten og lærer den kreative proces at kende i alle dans facetter. I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen tager vi imod den historiemedicin, som vi uvilkårligt får, når vi inviterer fortællingens kraft ind i vores liv og åbner op for de gode, givende og forvandlende historier.

Legen og glæden ved at bruge sin iboende kreativitet har en stor plads i skrivecirkelforløbene. Det samme har naturen og den naturlige cyklus.

Og skrivecirkel-forløbene er ikke terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.

Vi skriver i livet

Det betyder ikke, at vi ikke skriver i livet. Vi er med det, der ér og vi dypper pennen i det, der ér. Men intentionen er, at du helt bevidst inviterer fortællingens kraft med på din skriverejse her og giver dig selv et skud godgørende historiemedicin. Uanset, hvad dine fortællinger handler om og hvad der dukker op, når du er mødt op og begyndt at skrive.

Frygt og sommerfugle i maven hører med

Frygt og sommerfugle i maven hører med. Så har du skrivelængsel, men sidder du tilbage med en følelse af ”jeg tør ikke”, så lad det være afsæt til en fortælling.

Så inviter Fortællingens Kraft med på din skriverejse

Sig højt til dig selv:

Jeg inviterer hermed fortællingens kraft med på min skriverejse til at bære mig, løfte og støtte og åbne op for alt det, jeg ikke kan tænke mig til.

Flasker med tryllestøv

Prøv også at invitere det legende element med ind. Forestil dig, at du har forskellige flasker med ingredienser, du som tryllestøv kan kaste over din skriverejse uanset om du skriver og rejser på egen hånd eller deltager i et af skrivecirkelforløbene.

Hvad står der på dine flasker?

Hvad står dér på dine flasker? Og hvad har du brug for, for at møde op og skrive dig på vej med det, der er din intention? Eksempler kan være:

* Leg
* Latter
* Kærlighed
* Disciplin
* Selvkærlighed
* Magi
* Rim og remser

Prøv dig frem og skab den skriverejse, du har brug for. Men skriv! Lad ikke din indre censor få det sidste ord.

Din indre censor

Din indre censor – eBog

Har du lyst til at lære din indre censor bedre at kende? Kende den, for hvad den egentlig er? Det er guld værd i kreative udfoldelser og på skriverejsen. Jeg har skrevet en eBog ”Din indre Censor”, som også indeholder små skriveøvelser og afsæt, du med fordel kan bruge, hvis du har mod på at tage tyren ved hornene og gøre det, du drømmer om. Skrive og folde det ud, der bor bag din skrivelængsel.

Du kan bestille eBogen ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com

Og næste online skrivecirkelforløb? Det er Solhvervscirklen, som starter den 5. januar 2018.

Lad 2018 blive året, hvor du går på opdagelse i din skrivelængsel
og lader skriveglæden blomstre.
Hvor du skaber rum og giver din indre fortællerske ordet.
Hvor du lytter dybt og inderligt til din sjæls sang.
Og skriver det, du hører.

Rabat på deltagergebyret

Du opnår ravnerabat og sparer 120 kr. på deltagergebyret ved tilmelding senest den 10. december. Pris DKK 1080 for 3 måneders online skrivecirkelforløb.

Klik på billedet herunder og se invitation og detaljer.

Kom, skriv, boost din skriveglæde og sæt din indre fortællerske fri.

solhvervscirklen

Vi skrives ved

Kærlig hilsen
Lene

Although you may think that your sacred purpose is way ahead of you on the path, it’s actually just sleeping inside of you. It will appear now and then, like a butterfly floating behind your eyes, rehearting you of what lives inside of you. You may not see it often, but it always has you in its sights.
– Jeff Brown –

Tillid skaber forbindelse

Connected

En af hemmelighederne ved skriverejsen er medvirken. Din aktive deltagelse. På samme måde som vi ikke kan danse, hvis vi ikke møder op og begynder at bevæge os, kan vi ikke skrive, hvis vi ikke tager pennen i hånden eller sætter fingrene på tastaturet og begynder at skrive.

Fortællingens kraft er en energi, en slags ånd

Fortællingens kraft er, som jeg oplever det, en energi, en slags ånd på samme måde som intentionens kraft er det, og det essentielle er at skabe forbindelse til både fortællingens kraft og Kilden. Igen og igen.

Det gør vi ikke ved at tilegne os nogle særlige værktøjer eller specifikke teknikker på forhånd. Der findes ikke en universalnøgle til at låse døren til det magiske rum op.

Vi åbner døren ved vores fremmøde, dedikation og disciplin

Vi åbner døren ved vores fremmøde, vores dedikation og disciplin, for kun i det direkte møde med kreativiteten kan vi gøre vores erfaringer. Kun i det direkte møde med kreativiteten, energien og fortællingens kraft kan vi danse.

Faktisk kan for mange konkrete værktøjer, teknikker og ”sådan gør du” inden vi begynder at skrive blive en slags mur, der står mellem os og den direkte skriveoplevelse, mødet med kreativiteten og fortællingens kraft. Fleksibilitet, nysgerrighed og den kontinuerlige tilbagevenden er grundtrin. Resten skal nok komme, når du begynder at skrivedanse. Gør det på din måde, find din egen vej, men gør det. Skriv.

DU ER NØGLEN

At skrive sig ind, at sy eller skriveskabe en magiske fortællerkåbe, at få en fornemmelse af rummet, både det fysiske og det psykiske, ånden og energien, det er en del af hemmeligheden ved fortællingens kraft og den forbindelse, vi skaber, ved at sige JA og faktisk møde op.

Det er DEN OPLEVELSE; den direkte erfaring med skrivningen, kreativiteten, processen og danser, som gør hele forskellen.

Sådan kommer du tilbage i det magiske rum

Når vi ikke går helt ind i rummet, når vi står udenfor og måske stadig har lukket døren, så vi end ikke kan høre musikken spille, så danser vi ikke. Så er vi stadig mentalt fokuseret, i hovedet.

At gå HELT IND i rummet og deltage i dansen og invitere fortællingens kraft op til dans, det gør forskellen.  Igen og igen. Det er en evig tilbagevenden til det sted i os selv, hvor vi kan lade det ske.

Den dans er svær at tænke sig til. Vi må blot have tillid til, at dansen er dér og at vi kan danse. Disciplin skaber magi og tillid forbindelse.

Tillid skaber forbindelse

Tillid er et nøgleord. En tilstand af åbenhed, som viser, at vi er villige. Det skaber en særlig energi i os, som gør det lettere for ord og fortællinger at strømme igennem os. For er vi egentlig ikke bare den vandslange, som ordene strømmer igennem?

Joyce Carol Oates siger det som følger:

Jeg har aldrig forstået, hvorfor folk gør et stort nummer ud af mig som forfatter. Jeg er jo bare den haveslange, vandet fosser igennem.

På et tidspunkt bliver vi dansen. Så smelter det hele sammen og vi bliver ét med det, vi skriver eller det, som skrives gennem os.

Accept af den kreative proces kringleveje

Det kræver øvelse og en del af processen er at opleve, at det ikke altid strømmer helt så let som andre gange og at acceptere det uden at kaste håndklædet i ringen og lade være med at skrive. Der kan være mange grunde til, at vandet ikke strømmer, MEN som oftest er det os selv, der træder på vandslangen og står i vejen.

Andre gange er det, der skal skrives og fortælles ikke klar endnu. Det er i simregryden.

Grounding og forbindelse til Kilden

Det essentielle på skriverejsen er kontinuerligt at skabe rum og give plads til at fortællingerne kan lande. At du indstiller dig på en modtagelig kanal. Resten dukker op undervejs. Vejen bliver til, mens du skriver, værktøjer og teknikker vil dukke op og nye døre vil åbne sig, mens du skriverejser og lader ordene føre dig på vej.

Det er også i den proces, at du finder din egen skrive- eller fortællerstemme.

Loren Cruden siger så fint:

“Techniques are directionless without grounding and connecting to Source,
they are a style without subtance.”

De fleste værktøjer og løsninger opstår organisk og undervejs

De fleste veje, værktøjer og løsninger opstår organisk undervejs og i processen. Du får præcist det, du skal bruge, hvis du altså møder op og begynder at skrive. Hvis du lader dig bremse af tilsyneladende manglende værktøjer, redskaber, inspiration, tid m.m., befinder du dig stadig i frygtens lejr og i din komfortzone.

Når du først skriver, danser og bliver bekendt og måske endda tryg ved kreativitetens dans, ebbe, flod og skiftende rytme, så får du vished om, at alt det, du behøver og trænger til undervejs, vil møde dig og falde ”ned i din turban”.

Det er den tillid, ja endda den vished, der er med til at skabe forbindelse til kreativitet og fortællingens kraft.

Tillid skaber forbindelse.

Kærlig hilsen
Lene

Lad 2018 blive året, hvor du går på opdagelse i din skrivelængsel
og lader skriveglæden blomstre.
Hvor du skaber rum og giver din indre fortællerske ordet.
Hvor du lytter dybt og inderligt til din sjæls sang.
Og skriver det, du hører.

Solhvervscirklen starter den 5. januar 2018 og jeg har nu åbnet for tilmeldinger.

solhvervscirklen

Solhvervscirklen er et online forløb og en skrivecirkelgruppe for dig og din skrivelængsel. I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri.

Forbindelse til kreativitet og intuition gennem fortællinger

Solhvervscirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra januar til slutningen af marts, lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

RAVNERABAT- early bird:
Ved tilmelding senest den 10. december opnår du ravnerabat og sparer DKK 120,- på deltagergebyret. Gælder så længe pladser haves.

Invitation og detaljer finder du i linket her. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Fik du læst?

Bag den blå dør
Ravnesøen
Bare vi vågner
Væversken
Vejen til den vise kvinde

Women writing

We do not become storytellers
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.
– Clarissa Pinola Estés –

Solhvervscirklen

solhvervscirklen

Lad 2018 blive året, hvor du går på opdagelse i din skrivelængsel
og lader skriveglæden blomstre.
Hvor du skaber rum og giver din indre fortællerske ordet.
Hvor du lytter dybt og inderligt til din sjæls sang.
Og skriver det, du hører.

Solhvervscirklen er et online forløb og en skrivecirkelgruppe for dig og din skrivelængsel i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Vi starter skriverejsen i Solhvervscirklen den 5. januar 2018 og du er hermed inviteret. Tilmelder du dig senest den 10. december opnår du ravnerabat og sparer DKK 120 kr. på deltagergebyret.

Invitation og detaljer finder du herunder. Tilmelding sker som altid til skrivehuset@gmail.com. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri.

SOLHVERVSCIRKLEN og fortællinger som kompas

Solhvervscirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra januar til slutningen af marts, lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

Gennem vinter med lyset mod forår

I Solhvervscirklen forankrer vi os i den energi, der er til stede omkring vintersolhverv, hvor lyset nu begynder at vokse sig større end mørket. Det går langsomt i starten. I Solhvervscirklen følger vi årshjulet og den naturlige cyklus mod forår og finder samtidig ro og fordybelse gennem ord og skriverier.

Skrivecirklen har bl.a. til hensigt at vise dig, hvordan du tager imod og lader komme. Du lærer at skabe rum og at ære processen.

Den kreative proces

Når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en de af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi måske kan føle os til tider.

Når vi danser med kreativiteten, Kilden og naturens ebbe og flod, når vi lærer energien at kende og kan mærke os selv i den energi, så begynder vi at kunne skrive frit. Ikke at vi altid kan eller skal skrive, sankning, pauser og stilhed er også en vigtig del af den kreative proces, men det er i accept af den skiftende rytme, de vekslende toner, dur og mol, at vi begynder at føle os hele, både som kvinder og som skabende væsener.

Forankret i årshjulet og naturens visdom

Solhvervscirklen er forankret i naturens visdom og årstiden, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både månederne, energien og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren, mørket og lysets rejse mod forår.

Du vil lære dig selv bedre at kende på den samme rejse gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja til at gå på opdagelse i din skrivelængsel.

Og din skriveglæde vil blomstre!

Indre ro og fordybelse

Forløbet kan også medvirke til større indre ro og fordybelse. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiderne og hengiver os til skriveprocessen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.

Solhvervscirklen er en dans mellem ude og indre med fokus på den indre proces. Du lærer ikke at skrive på en bestemt måde, du lærer og øver dig i at skrive på din måde.

Skrivelængsel har ingen alder

Brug vinteren, solhvervsenergien og rejsen med lyset mod forår til at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Og det er aldrig for sent at fatte pennen og gå i gang. Skrivelængsel har ingen alder!

Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri.

Varighed
Solhvervscirklen vil bestå i 3 måneder, fra 5. januar til udgangen af marts. Vi starter officielt den 5. januar 2018, hvor jeg udsender velkomstbrev og de første skriveøvelser og opgaver ud til deltagerne.

Solhvervscirklen på Facebook
Jeg opretter en hemmelig Facebookgruppe til Solhvervscirklen, som er vores fælles online rum. Det er her, vi deler vores ord, visdom og det, vi mærker også kan berige de andre i cirklen. Ideen er, at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er et frirum for ord og visdom, som kan varme og inspirere os og som samtidig holder os til skriveilden.

Et hjertevarmt rum
I Solhvervscirklen lærer vi hinanden at kende gennem FB gruppen. Her inviteres du til at dele lidt af dine egne skriverier i form af citater og uddrag af det, du har skrevet og som har en særlig energi for dig. Det, der inspirerer dig og vækker dyb genklang, vil højst sandsynlig også give noget særligt til de andre medlemmer i Solhvervscirklen. Jeg skitserer selvfølgelig retningslinjerne for de af jer, som vælger at slutte sig til Solhvervscirklen.

Reglerne henholder sig til Julia Camerons regler for ”Den Hellige Cirkel”, som du kan læse i linket her.

Lad Solhvervscirklen på FB blive et godt og hjertevarmt rum at komme i gennem vinteren og ind i det første spæde forår. Forestil dig, at det slet ikke er online, men at du i stedet træder ind i en varm stue, hvor ilden buldrer i kaminen og hvor dine skrivevenner er til stede ligesom du er. Lyt, lær, giv og tag imod med åbent hjerte. I cirklen er alle lige, vi er her for at løfte, støtte og berige hinanden gennem ord og skriverier.

Når du skriver
Der er skriveøvelser og afsæt, som vil støtte dig i processen og skænke dig indre visdom, men der er ingen deadlines, blinkende lygter eller elektroniske lyde, der kalder på dig og kræve dig. I stedet for vil du blive opfordret til nærvær med dig selv og til at give slip. Det eneste, du holder fast i, er den pen du skriver med, for er det muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden og i en notesbog, som tiltaler dig.

Vinterskriverier

En gave til dig selv
Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Jeg forestiller mig, at du uden at vide det, skriver helt din egen solhvervsbog med gode ord til dig selv, som støtter og holder dig i din proces. For det er en proces.

Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord og skriverier. En gave til dig selv.

En dans mellem ude og inde
Solhvervscirklen er således en dans mellem ude og inde. Når du skriver og er i dit skriverum, så vær dér med hele dig. Hengiv dig til dig selv, ordene, og det tidspunkt i naturen, som du også er en del af.

Ingen andre end du

Ingen andre end du kan skrive den vej og på den måde, der er din. Og det allerbedste skriveråd er altid at møde op og skrive. Værktøjer, redskaber og nye åbninger dukker op undervejs og i processen. Du mangler ikke noget for at gå i gang. Du har allerede alt, hvad du skal bruge.

De fleste veje, værktøjer og løsninger opstår organisk undervejs og i processen. Du får præcist det, du skal bruge, hvis du altså møder op og begynder at skrive. Og jeg er med som skrivecoach og underviser til at holde rummet og støtte, løfte og hjælpe dig på din skrivevej.

Skrivemor og guide i bjergene

Du kan se på mig som en slags skrivemor, som en af mine tidligere skriverejsende døbte mig, eller måske som en guide i bjergene, der uden at blande sig unødigt viser hvilke stier, der fungerer bedst og som hjælper dig med at finde skrivevej gennem fortællingens kraft.

Jeg tror på historiemedicinen. Den er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på.

Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing.

Deltagere i Solhvervscirklen
Kvinder med skrivelyst og -længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Norske og svenske skrivesjæle er også hjertelig velkomne. Eneste krav er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog.

 Som medlem af Solhvervscirklen får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig, som også vil indeholde anden inspiration, der gør sjælen og skriveprocessen godt. ( januar, februar, marts)
  • Inspiration og skrivende input fra skrivecoachen og underviseren. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og selvfølgelig skriveprocessen i både månedsbrevene og i Solhvervscirklen på Facebook.
  • Større viden og indre indsigt om naturen og årstidens gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Du bliver en del af en skrivende kvindecirkel, som hylder processen, årets naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS
DKK 1200,-

RAVNERABAT- early bird:
Ved tilmelding senest den 10. december opnår du ravnerabat og sparer DKK 120,- på deltagergebyret. Pris DKK 1080,-

Beløbet er inklusive moms.

Tilmelding

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter fremsendes bekræftelse og kontooplysninger til indbetaling af beløbet via bankoverførsel eller MobilePay.

Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Solhvervscirklen og vil modtage velkomstbrev og 1. del af Solhvervscirklen. Dog tidligst den 5. januar 2018, hvor vi officielt åbner Solhvervscirklen og træder indenfor.

Jeg glæder mig til at byde velkommen.

 By the Earth which is her body.
By the Air which is her breath.
By the fire which is her bright spirit.
By the living Waters of her womb.
The circle is open.
And yet unbroken.
Merry meet and merry part and merry meet again.

– Gammelt keltisk vers –


Vintersolhverv er et tidspunkt at fejre, en glædens dag, fordi den er symbolet på lysets tilbagevenden i naturen og i vores liv. Vintersolhverv er solårets nytår, vendepunktet, hvor lyset fødes ud af vintermørket på den længste nat.

I 2017 er det Vintersolhverv er den 21. december. Solhvervscirklen starter dog først den 5. januar af hensyn til juleferie og nytår. I Solhvervscirklen leger, arbejder og skriver vi fra den energi, der er omkring Vintersolhverv og videre gennem vinteren mod forår.


Hvad siger andre kvinder med skrivelængsel om at være i forløb hos mig?

Her kan du læse, hvad andre siger om at være i skrivecirkelforløb eller på intuitiv skriveworkshop hos mig i Skrivehuset.

skriv-i-livet2_solhvervscirklen

 

Thumb nail Photo “Winter Light” © Kellers – Dreamstime

Laksen og intentionen

upstream

Det, der står i vejen, er som bekendt vejen. Når vi møder op, begynder at skrive og støder på det, der står i vejen, så får vi som oftest øje på os selv. Men hvis vi med vores intention i hjertet skriver alligevel, ord for ord, selvom det kan være tungt og selvom det nogle gange går opstrøms, så sker der noget. Så bliver vi en laks. Så får vi det, vi har brug for. Undervejs og i processen.

Inspirationen kommer, når vi er begyndt at skrive. Det kommer, når vi er kommet og når vi SKRIVER. Det sker ikke i tankerne. Det sker i fremmødet.

Og nogle gange skal vi rejse og skrive opstrøms, op ad floden mod strømmen, som laksen. Det er en del af både livet og skriverejsen.

In the dark of the moon,
October
the salmon are pulling up

on the stream of their cycle.
They come at night shining
with life and death
to the small secret waters beneath the stars.
I hear them moving against reason
with pure purpose going upstream
big as whales
bright with death
and life
they pass.
-Loren Cruden –

Intentionens kraft

Wayne Dyer betragtede intention som en kraft i universet, som muliggør skabelse af alt, hvad der er til. Intention er således ikke noget, man gør eller tilstræber, det er snarere en energi, som vi allerede er en del af. Han forklarer intentionen som et energifelt, der er fuldt tilgængeligt for alle og som vi kan aktivere og bruge til at skabe positiv fremgang i vores liv.

Drop kampen og mistilliden til livet

En af måderne at få kontakt til energifeltet af intention er at droppe kampen, fordommen og mistilliden til livet og i stedet at søge harmoni med det, der omgiver os. Ved at hengive os til det subtile, naturlige flow og bevidst at søge harmonien, giver vi plads til at vores dybeste ønsker kan manifestere sig. Han fortalte, at retningen for vores dybeste ønsker dukker helt naturligt op til overfladen, når vi giver slip.

Intentionens 7 principper i følge Wayne Dyer

  1. Kreativitet
  2. Venlighed
  3. Kærlighed
  4. Skønhed
  5. Udvidelse
  6. Ubegrænset overflod
  7. Modtagelighed

Kilde: “The Power of Intention” by Dr. Wayne W Dyer.

Uanset om du er enig med Wayne Dyer i hans betragtninger eller om du helt begriber, hvad intentionens kraft egentlig er, kan du med stor fordele alliere dig med intentionens kraft, når du begiver dig på skriverejse. Intentionens kraft vil afsløre sig for dig undervejs. Jeg har selv gjort det og jeg øver mig til stadighed på at ære min intention og i at have tillid til både livet og skriverejsen.

Tillid skaber forbindelse.

Formuler din intention og lad den løfte og støtte dig

Ligegyldig hvad din intention er med at møde op og skrive, så hjælper du magien på vej ved på forhånd at formulere en intention med dit forehavende. Ved at bruge ord med god energi, som støtter og løfter dig og som du kan mærke føles godt, når du skriver og læser dem, aktiverer du intentionens felt og gør dig modtagelig for, at det, du ønsker dig, kan finde dig, når du begiver dig på skrivevej. Du åbner simpelthen op og gør dig modtagelig via din intention.

Aktiv deltagelse er en forudsætning

Men du er nødt til at møde op og skrive. Aktiv deltagelse er en forudsætning. Hvis du ikke møder op og skriver, sker der ingenting. Din sjæl kalder på dig via din skrivelængsel, men du er nødt til at møde op og holde pennen.

Ord er energi

På samme måde som intention er et energifelt, er de ord, du anvender, også energi. Ordene bliver din tryllestav, fordi du bevidst anvender energien i ordene til at fragte dig. Du baner vej for at den gode energi er med på din skriverejse og at det, du har en intention om, rent faktisk også kan ske fyldest.

Samtidig skaber du et rum, hvor du har lyst til at være, for du har formuleret din intention og givet dig selv både plads og lov til at skrive og folde ud. Du har sagt det højt, du har lavet en slags kontrakt med dig selv og Kilden. Du er klar.

Huske og vende tilbage

Men vi glemmer, vi er mennesker, så en del af praksis her er virkelig at HUSKE og at VENDE TILBAGE. Igen og igen. ”Jeg har en intention om at skrive, om at møde op og sige ja til min skrivelængsel.” Men kun én kan tage det første skridt. Og det næste. Du holder pennen. Valget er dit.

Kærlig hilsen
Lene

Photo “Beautiful waterfalls in upstream of Sambata” © Daniel Caluian | Dreamstime


Har du skrivelængsel og lyst til at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted og i pagt med både intentionens og fortællingens kraft?

I skrivecirklerne og i de andre skriv-fra-sjælen forløb, som jeg tilbyder, lærer du at navigere via din hensigtserklæring, din hjertelige intention med at deltage i skriveforløbet. Du øver dig på at skabe rum og lade ordene føre dig på vej, for du vil snart opdage, at ordene er både dit transportmiddel og din tryllestav. Du får en fornemmelse af energien bag ordene.

Lad den naturlige cyklus støtte dig i din skriveproces – og i dit liv

Hver årstid og særlige tidspunkter på årshjulet inviterer til forskellige fokusområder i vores liv. Og selvom det selvfølgelig altid handler om at skrive, når du kigger indenfor hos mig i Skrivehuset, så kan skrivningen ikke stå alene. Skrivningen er vores transportmiddel på rejsen, men når vi møder op, så lægger vi ikke livet bag os eller skriver os væk fra det, der er. Tværtimod. Vi forankrer os i nuet og vi er med det, der er. Vi skriver i livet.

Årstidens energi er også din energi

Derfor vælger jeg bevidst at bruge årstidens energi og den naturlige cyklus som afsæt til mange af de skriveøvelser, jeg byder på i skrivecirklerne. Du får mulighed for at hengive dig ikke alene til skriveprocessen, men også til din egen indre proces og du vil opdage, at det hele smelter sammen. Lad ordene, din intention og fortællingens kraft føre dig på vej.

I skrivecirklerne, på skriverejsen, skriver vi os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Læs mere om skriverejsen og ideen bag mine skriveforløb i linket her. 

Hoestcirklen

Næste online skrivecirkelforløb er HØSTCIRKLEN.

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For kvinder med skrivelyst og længsel. Du vil blive inviteret til at formulere en hensigtserklæring, din intention, med at være med i skrivecirklen og vil i processen lære, hvordan intentionens kraft kan støtte og løfte dig både på din skrivevej og i livet.

Der er stadig en håndfuld ledige pladser. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Kærlig hilsen
Lene

Women writing

Tabt bag en vogn

woman-in-the-woods

Jeg skriver ved daggry. Det er dybt i december og lyset er bare en streg i horisonten. Træerne danser lydløs i sprækken mellem nat og dag, hvor jeg nu sidder og skriver.

Vi nærmer os Vintersolhverv

Vi nærmer os Vintersolhverv og stærkere end nogensinde før mærker jeg nu det lydløse, mørke tomrum inden vendepunktet. Noget i mig stritter imod, jeg genoplever gamle smerter og følelsesmæssige dilemmaer og det mærkes det i hele kroppen. Det går ikke længere at flygte, så jeg bliver dybt i december.

Vinter og venteværelse

Tomrummet er det sted på rejsen, hvor man ankommer til en ventesal som runger af tomhed. Men når jeg tænker tilbage, så har jeg faktisk har nævnt det før. Tilbage i januar i marts og sidst i september. For tomrummet er ikke et sjældent og ukendt sted, som kun er nogen forundt. Det er heller ikke en straf, det er på ingen måde et fængsel, selvom det godt kan føles sådan.

Hvad er tomrum for dig, bliver jeg ofte spurgt af kvinderne, som er på skriverejse i skrivecirklerne, for også de oplever gang på gang tomrummet, dage og endda uger uden svar.

En tilstand mellem to faser

Tomrum er for mig tilstanden mellem to faser. Det er lige dér, hvor den ene fase er sluttet, men hvor den nye ikke rigtigt er begyndt endnu. Det er hyrdetimen, timen mellem nat og dag. Det er det tidspunkt på året, hvor vinteren egentlig er slut, men hvor foråret alligevel ikke helt har taget over. Og alle de andre overgange mellem årstider og livsfaser. Det er et tidspunkt, hvor vi kan blive noget så utålmodige efter at tage springet og kaste os ud i næste fase, selvom det faktisk slet ikke er meningen. Tomrummet har nemlig sin berettigelse og er en del af den cyklus, der findes i alt.

Når naturen holder vejret

Har du nogen sinde oplevet, at naturen holder vejret? Det er som om alting pludselig står stille. Der er ingen vind, der er ingen lyde, alt ånder fred. Hvis man stiller sig ud og trækker vejret dybt ned i maven og lader sig gribe af energien, falder man ind i en blød stilhed. Tankerne forstummer. Kroppen falder til ro.

Tør man blive stående uden at følge pludselige impulser til at bevæge sig videre eller handle og gøre noget, bliver man grebet af noget andet. Et slags tomrum. En overgang. Det er som at stå på en bro i fuldstændig harmoni med omgivelserne og bare dvæle ved synet af floden, der flyder under broen. Stilhed. Væren. Der er ingenting at gøre andet end at hengive sig og vide, at det tidspunkt, hvor man sammen med naturen tager det næste skridt og træder over grænsen til næste fase vil komme. Den kommer, når det er tid. Ikke før og ikke siden.

Læs mere Tvivlen, tomrummet og stilheden (fra september).

woman-in-the-woods

Eftertænksomme dage før Vintersolhverv

Det er eftertænksomme dage, det er tomrum. Hengivelse og accept er nøgleord, men tomrummet er altid et lidt svært sted at være. Jeg øver mig, hver gang det dukker op på min rejse. Jeg skrev om det i morges på morgensiderne, for noget i mig ved og kan mærke, hvordan en del af mig stadig kæmper imod.

Min sande natur er en anden

Jeg er barn af en travl, udadvendt og smart-i-en-fart tid, men min sande natur er en helt anden.

Først opdager jeg det ikke, jeg skal åbenbart altid lidt ud i tovene og hænge, før det går op for mig, at jeg nu igen er kommet lidt for langt i mine bestræbelser på at få ting til at ske. Det ligger ligesom i blodet, i tiden, det pulserer og det dundrer som et evigt ekko af noget, der minder om dårlig samvittighed. Har jeg givet op? Er jeg tabt bag en vogn?

Hellere tabt bag en vogn end …

”Hellere være tabt bag en vogn end at sidde fast på en vogn, som kører i hastig fart i en helt forkert retning!” Igen den samme stemme, lyden af visdom og noter af noget andet. Jeg tror at det er min veninde, Ravnen, men jeg ved det ikke med sikkerhed. Det kan også være Ørnen. I dag giver ingen af dem sig til kende, men stemmen er tydelig alligevel.

Jeg nikker. Tager en slurk af den nylavede kaffe og konstaterer, at jeg egentlig slet ikke har lyst til den. Jeg lavede den bare for hyggens skyld. Nu står den der og skvulper let i koppen, mens jeg lader ordene falde ud på det, der engang vil blive til papir. Lige nu er det ren og skær energi, der strømmer igennem mig.

Pludselig kommer jeg til at smile. Jeg ser vognen for mig, der drøner af sted i hastig fart og kvinden, der ligger tilbage på den mudrede markvej. Jeg ser hende, jeg ser mig og jeg lader vognen køre. Tabt bag en vogn, gudskelov for det. Latteren vokser, jeg kan mærke ørnen i mig og fornemme noget sprudlende lethed af liv bag tunghed og træthed.

”Bare vent”. Stemmen smyger sig om mig og smilet bliver siddende. Det føles godt. Jeg skriver mig ind i accepten og hengivelse bliver straks lettere. Jeg ser det komiske i situationen og nyder at ligge dér i det kølige mudder på markvejen, mens regnen siler og laver mønstre på mine kinder. Dråber af vished når min mund og jeg slikker dem i mig uden hastværk.

Tabt bag en vogn. Introvert kvinde. I tomrummet. Alting er præcist, som det skal være.


Årshjulet, den naturlige cyklus og skrivecirklerne

På samme måde som man bl.a. i shamanistisk praksis arbejder med den energi, der er i naturen alt efter årstid, har jeg valgt at gøre det samme i forhold til de skriveworkshops og aktiviteter, som jeg tilbyder.

Hver årstid inviterer til forskellige fokusområder i vores liv. Og selvom det selvfølgelig altid handler om at skrive, når du kigger indenfor hos mig i Skrivehuset, så kan skrivningen ikke stå alene. Skrivningen er vores transportmiddel på rejsen, men når vi møder op, så lægger vi ikke livet bag os eller skriver os væk fra det, der er. Tværtimod. Vi forankrer os i nuet og vi er med det, der er. Det er vores udgangspunkt, vi starter dér hvor vi er og ikke hvor vi ønsker at være. Vi skriver i livet.

Årstidens energi er også din energi

Derfor vælger jeg bevidst at bruge årstidens energi og den naturlige cyklus som afsæt til mange af de skriveøvelser, jeg byder på i skrivecirklerne. Du får mulighed for at hengive dig ikke alene til skriveprocessen, men også til din egen indre proces og du vil opdage, at det hele smelter sammen. Lad ordene, din intention og fortællingens kraft føre dig på vej. Jeg viser dig hvordan.

Skrivecirklerne er online skrivegruppeforløb, vi mødes ikke fysisk. Vi nærer det indre og vores egen proces, selvom vi naturligvis deler, løfter og støtter i cirklerne. Vi leger med ord og stemninger, men vi gør det hjemme fra vores egen skrivehule eller det, jeg kalder dit magiske, hellige skriverum. Vi ærer processen og vi gør det på en forholdsvis langsom og godgørende måde. Der er ingen deadlines eller blinkende lygter, ingen frister og det er aldrig for sent at være med. Skrivelængsel har ingen alder. Skriveglæde er for alle.

Ingen andre end du

Ingen andre end du kan skrive den vej og på den måde, der er din. Og det allerbedste skriveråd er altid at møde op og skrive. Værktøjer, redskaber og nye åbninger dukker op undervejs og i processen. Du mangler ikke noget for at gå i gang. Du har allerede alt, hvad du skal bruge.

De fleste veje, værktøjer og løsninger opstår organisk undervejs og i processen. Du får præcist det, du skal bruge, hvis du altså møder op og begynder at skrive. Og jeg er med som skrivecoach og underviser til at holde rummet og støtte, løfte og hjælpe dig på din skrivevej.

Når vi lærer at holde øje med os selv i processen, sker der noget

Jeg holder skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. I skrivecirklerne lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture.

For når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en de af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi måske kan føle os til tider.

Kreativitetens dans

Når vi danser med kreativiteten, Kilden og naturens ebbe og flod, når vi lærer energien at kende og kan mærke os selv i den energi, så begynder vi at kunne skrive frit. Ikke at vi altid kan eller skal skrive, sankning, pauser og stilhed er også en vigtig del af den kreative proces, men det er i accept af den skiftende rytme, de vekslende toner, dur og mol, at vi begynder at føle os hele, både som kvinder og som skabende væsener.

Fortællingens kraft

I alle skriveforløb arbejder og leger vi med fortællingens kraft. Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Levende fortællinger og kærlig energi

Og hvem ved, måske er fortællinger i virkeligheden levende ånder, som kommer til stede for at hjælpe os og bygge de broer, vi har brug for, så vi kan komme over kæmpemæssige voldgrave af frygt, modstand og tilbageholdenhed? I nogle kulturer tror man på, at den levende puls i en historie udsøger sig visse mennesker, gennem hvilken den ønsker at blive skrevet. Og min egen erfaring, både på egen skriverejse og i min rolle som skrivecoach og underviser, siger det samme. Det forholder sig faktisk sådan.

Fortællingerne er levende, de er energi og ofte er de gjort af sjælens sandhed og kærlighed. Det gør godt at møde op, lytte, skrive og tage imod. Det er historiemedicin for sjælen.

solhvervscirklen

SOLHVERVSCIRKLEN

Det næste skrivecirkelforløb er SOLHVERVSCIRKLEN. Vi starter den 6. januar og der er stadig ledige pladser. Invitation og flere detaljer finder du i linket her, tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

“Standing in the circle Beneath the web of light
Dancing in the moonlight
On a cold new year’s night
And it seemed we were lifted
Flown across the years
Power-circle shifted
By power-circle seers”
– Brian Boothby

Du er hjertelig velkommen.

Kærlig hilsen
Lene

Photo “Woman in dark forest” © Dwnld777, Dreamstime

December og skriveglæden

mysterius-forest_winter

Når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en de af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi måske kan føle os til tider.

Når vi danser med kreativiteten, Kilden og naturens ebbe og flod, når vi lærer energien at kende og kan mærke os selv i den energi, så begynder vi at kunne skrive frit. Ikke at vi altid kan eller skal skrive, sankning, pauser og stilhed er også en vigtig del af den kreative proces, men det er i accept af den skiftende rytme, de vekslende toner, dur og mol, at vi begynder at føle os hele, både som kvinder og som skabende væsener.

Vi lever

Hver eneste dag oplever vi ting, som gør noget ved os. Der er tanker, følelser og forskellige situationer og udfordringer, som sætter os på prøve og får os til at mærke, at vi lever. At skrive fra de steder, hvor de store følelser bor, kan være en stor hjælp til at mærke, hvad der rører sig og til at acceptere, at det er som det er.

Vi skriver fra et dybere sted

Det handler ikke om intellektuel forståelse, det er ikke en mental søgen efter mening, vi skriver fra et dybere sted og folder det ud, der rumsterer og som måske fylder os med frygt, skam, sorg, smerte eller glæde naturligvis. Det er en måde at være med det, der er på, uden at ønske det anderledes. Vi kæmper ikke med det, vi skriver det og skriver os måske igennem. Vi sidder med os selv, som vi sidder med tanker og følelser i meditation og vi lytter til os selv uden at dømme. Vi mærker og vi er.

Vi giver os selv lov til at skrive det, der bevæger sig i os og berører os. Vi kan stille spørgsmål og sende dem ud, vi kan forbinde os til både sjæl og Kilde og vi kan fortælle os selv om alt det, der føles så smertefuldt og tilsyneladende meningsløst. Eller det der glæder os, fylder os med begejstring og giver os lyst til at danse.

Jeg har lært at lytte

Som en af kvinderne, der deltog i Vintercirklen sidste år udtrykte det i sin evaluering:

“Jeg har lært at lytte til hver eneste måned og til mig selv.”

December, min ven

Vi kommet til December, min måned, for jeg er nemlig barn af December. Både hun og jeg er døtre af Jupiter og så snart jeg skriver det, kan jeg mærke eventyret og magien pulsere i mine årer. Jeg bliver opstemt og får lyst til at trylle. Jeg synes, at der er noget magisk ved den sidste del af den mørke tid, lige inden året vender og vi igen går mod lyset. Det er lidt den magi i mørket og hverdagen, som jeg via skriveafsæt og øvelser nu har givet videre til kvinderne i skrivegruppeforløbet Vintercirklen.

Magien er hel

Jeg elsker eventyr, livets mysterium og alt det, der findes bag det tilsyneladende. Så lad os tage på en magisk rejse gennem December og den sidste del af mørket, indtil vi ved Vintersolhverv sammen rejser gennem årets længste nat og herefter igen vågner op og har vished om, at det hele nu vender.

Magien er hel

Og husk at magien er hel. Det handler ikke om udelukkende at skrive underskønne og poetiske eventyr om glæde, lys og lykke, men om at favne mørket og lade kontrasterne få liv og komme til orde. Lad dansen være både og.

Hvis du mærker melankoli, vemod eller har andre tunge følelser i december, så skriv fra det sted. Det er så vigtigt: Vi skriver i livet, vi skriver fra det sted, hvor vi er ikke hvor vi (eller andre) ønsker at vi skal være.  Også i december.

Skriv i livet.

Processen og den naturlige cyklus

I skrivecirklerne, som jeg tilbyder året rundt, hylder vi processen og den naturlige cyklus. Du lærer ikke at skrive på en bestemt måde, men på din særlige måde. Alle har en forfatter- eller fortællerstemme, nogle gange skal den bare lokkes frem, trænes lidt og finde sit leje.

Naturen, årstiderne og årshjulet

Naturen, årstiderne og årshjulet er en vigtig del af skrivecirklerne. I forløbet lærer du mere om den givne årstid, du skriver dig ind i energierne og går via skriveøvelser og afsæt på opdagelse i din egen indre visdom.

At forankre sig i årstiden og den naturlige cyklus giver større indre ro og glæde og det gør vi så fint via skrivningen og fortællingens kraft.

solhvervscirklen-januar

Næste skrivecirkel er SOLHVERVSCIRKLEN. Vi starter den 6. januar 2017 og der er stadig ledige pladser.

Skrivecirklerne foregår online, men du modtager altid dine skriveopgaver og inspiration pr. e-mail og jeg vil opfordre til indre nærvær og fordybelse i din skriveproces og i dit eget skriverum. Du vil opleve at jeg ligefrem inviterer til skrivetid og nærvær, hvor du slukker for al elektronisk udstyr og bare er med dig selv, ord og skriverier. Forløbene er således en dans mellem inde og ude. Bevidst nærvær er en af nøglerne og du får skrevet fra sjæl og hjerte.

Min intention er blandt andet, at skrivecirklerne sætter en varig skriveproces sættes i gang, som ikke er afhængig af andre omstændigheder end den evige skrivelængsel og lyst til at folde ud. Glæden ved bare at skrive.

Skriveglæde er målet

Skriveglæde er formålet. Skriveglæde er målet. Dansen. For når du først lærer at danse den dans og følge den skiftende rytme, er der intet, som kan stoppe dig. Du skriver, du danser og du er med det hele.

Kom lad os danse.

Velkommen December

Hvad nu hvis vi tilsatte en dosis magi og dryssede lidt tryllestøv ud over livet og det, vi kalder hverdagen. Hvad nu, hvis vi kunne vende tilbage til det sted i os selv, hvor vi var nysgerrige, åbne og modtagelige for både fortryllelse, magi og eventyr? Og hvad nu hvis vi skrev om det, levede det og blev det?

Life is not a problem to be solved, but a mystery to be lived.

Giv slip på ønsket om perfekthed

Og som jeg har skrevet til de skønne og vise kvinder, der nu er på skriverejse gennem vinteren i Vintercirklen, ”giv slip på ønsket om perfekthed her i december”. Måske skulle vi blive bedre til at slippe alle de mange ambitioner om ”perfekthed” og forventning til os selv, andre og December og simpelthen bare give os tid til at nyde decembers rejse gennem mørket mod vintersolhverv, jul og nytår, som i gammel tid faktisk var én og samme fejring?

Lad december blive et hyggeligt og magisk sted at være, hvor vi trækker vejret dybt, giver os tid til hinanden, til nærvær og ikke mindst til den magi, der faktisk findes i og omkring os. Lys i mørket. December er virkelig ikke en motorvej i fart mod den måske søde juletid og alt, hvad det indebærer. Tværtimod er der et andet budskab, en helt anden fortælling bag det tilsyneladende.

Sæt farten ned, giv slip. Kom, lad os danse.

Keep a little room in your heart for the unimaginable.
– Mary Oliver –

Kærlig hilsen
Lene


Skrivelyst og -længsel?

Næste skrivecirkel er SOLHVERVSCIRKLEN med start den 6. januar. Klik på billedet og se invitation og detaljer. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

solhvervscirklen

Næste intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel er en helt særlig skriveworkshop i anledning af Imbolc og den finder sted onsdag den 8. februar kl. 10 her i Skrivehuset v. Ringsted. Klik på billedet nedenfor og se invitation og detaljer. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com – der er i skrivende stund 4 ledige pladser.

imbolc-intuitiv-skriveworkshop

Læs også RAVNEN OG SKRIVEWORKSHOPPEN – en fortælling om, hvordan det sjældent betaler sig at klippe en hæl og hugge en tå for at passe ind.

Photo “Mysterious forest in Winter” © Shevs | Dreamstime