Laksen og intentionen

upstream

Det, der står i vejen, er som bekendt vejen. Når vi møder op, begynder at skrive og støder på det, der står i vejen, så får vi som oftest øje på os selv. Men hvis vi med vores intention i hjertet skriver alligevel, ord for ord, selvom det kan være tungt og selvom det nogle gange går opstrøms, så sker der noget. Så bliver vi en laks. Så får vi det, vi har brug for. Undervejs og i processen.

Inspirationen kommer, når vi er begyndt at skrive. Det kommer, når vi er kommet og når vi SKRIVER. Det sker ikke i tankerne. Det sker i fremmødet.

Og nogle gange skal vi rejse og skrive opstrøms, op ad floden mod strømmen, som laksen. Det er en del af både livet og skriverejsen.

In the dark of the moon,
October
the salmon are pulling up

on the stream of their cycle.
They come at night shining
with life and death
to the small secret waters beneath the stars.
I hear them moving against reason
with pure purpose going upstream
big as whales
bright with death
and life
they pass.
-Loren Cruden –

Intentionens kraft

Wayne Dyer betragtede intention som en kraft i universet, som muliggør skabelse af alt, hvad der er til. Intention er således ikke noget, man gør eller tilstræber, det er snarere en energi, som vi allerede er en del af. Han forklarer intentionen som et energifelt, der er fuldt tilgængeligt for alle og som vi kan aktivere og bruge til at skabe positiv fremgang i vores liv.

Drop kampen og mistilliden til livet

En af måderne at få kontakt til energifeltet af intention er at droppe kampen, fordommen og mistilliden til livet og i stedet at søge harmoni med det, der omgiver os. Ved at hengive os til det subtile, naturlige flow og bevidst at søge harmonien, giver vi plads til at vores dybeste ønsker kan manifestere sig. Han fortalte, at retningen for vores dybeste ønsker dukker helt naturligt op til overfladen, når vi giver slip.

Intentionens 7 principper i følge Wayne Dyer

  1. Kreativitet
  2. Venlighed
  3. Kærlighed
  4. Skønhed
  5. Udvidelse
  6. Ubegrænset overflod
  7. Modtagelighed

Kilde: “The Power of Intention” by Dr. Wayne W Dyer.

Uanset om du er enig med Wayne Dyer i hans betragtninger eller om du helt begriber, hvad intentionens kraft egentlig er, kan du med stor fordele alliere dig med intentionens kraft, når du begiver dig på skriverejse. Intentionens kraft vil afsløre sig for dig undervejs. Jeg har selv gjort det og jeg øver mig til stadighed på at ære min intention og i at have tillid til både livet og skriverejsen.

Tillid skaber forbindelse.

Formuler din intention og lad den løfte og støtte dig

Ligegyldig hvad din intention er med at møde op og skrive, så hjælper du magien på vej ved på forhånd at formulere en intention med dit forehavende. Ved at bruge ord med god energi, som støtter og løfter dig og som du kan mærke føles godt, når du skriver og læser dem, aktiverer du intentionens felt og gør dig modtagelig for, at det, du ønsker dig, kan finde dig, når du begiver dig på skrivevej. Du åbner simpelthen op og gør dig modtagelig via din intention.

Aktiv deltagelse er en forudsætning

Men du er nødt til at møde op og skrive. Aktiv deltagelse er en forudsætning. Hvis du ikke møder op og skriver, sker der ingenting. Din sjæl kalder på dig via din skrivelængsel, men du er nødt til at møde op og holde pennen.

Ord er energi

På samme måde som intention er et energifelt, er de ord, du anvender, også energi. Ordene bliver din tryllestav, fordi du bevidst anvender energien i ordene til at fragte dig. Du baner vej for at den gode energi er med på din skriverejse og at det, du har en intention om, rent faktisk også kan ske fyldest.

Samtidig skaber du et rum, hvor du har lyst til at være, for du har formuleret din intention og givet dig selv både plads og lov til at skrive og folde ud. Du har sagt det højt, du har lavet en slags kontrakt med dig selv og Kilden. Du er klar.

Huske og vende tilbage

Men vi glemmer, vi er mennesker, så en del af praksis her er virkelig at HUSKE og at VENDE TILBAGE. Igen og igen. ”Jeg har en intention om at skrive, om at møde op og sige ja til min skrivelængsel.” Men kun én kan tage det første skridt. Og det næste. Du holder pennen. Valget er dit.

Kærlig hilsen
Lene

Photo “Beautiful waterfalls in upstream of Sambata” © Daniel Caluian | Dreamstime


Har du skrivelængsel og lyst til at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted og i pagt med både intentionens og fortællingens kraft?

I skrivecirklerne og i de andre skriv-fra-sjælen forløb, som jeg tilbyder, lærer du at navigere via din hensigtserklæring, din hjertelige intention med at deltage i skriveforløbet. Du øver dig på at skabe rum og lade ordene føre dig på vej, for du vil snart opdage, at ordene er både dit transportmiddel og din tryllestav. Du får en fornemmelse af energien bag ordene.

Lad den naturlige cyklus støtte dig i din skriveproces – og i dit liv

Hver årstid og særlige tidspunkter på årshjulet inviterer til forskellige fokusområder i vores liv. Og selvom det selvfølgelig altid handler om at skrive, når du kigger indenfor hos mig i Skrivehuset, så kan skrivningen ikke stå alene. Skrivningen er vores transportmiddel på rejsen, men når vi møder op, så lægger vi ikke livet bag os eller skriver os væk fra det, der er. Tværtimod. Vi forankrer os i nuet og vi er med det, der er. Vi skriver i livet.

Årstidens energi er også din energi

Derfor vælger jeg bevidst at bruge årstidens energi og den naturlige cyklus som afsæt til mange af de skriveøvelser, jeg byder på i skrivecirklerne. Du får mulighed for at hengive dig ikke alene til skriveprocessen, men også til din egen indre proces og du vil opdage, at det hele smelter sammen. Lad ordene, din intention og fortællingens kraft føre dig på vej.

I skrivecirklerne, på skriverejsen, skriver vi os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Læs mere om skriverejsen og ideen bag mine skriveforløb i linket her. 

Hoestcirklen

Næste online skrivecirkelforløb er HØSTCIRKLEN.

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For kvinder med skrivelyst og længsel. Du vil blive inviteret til at formulere en hensigtserklæring, din intention, med at være med i skrivecirklen og vil i processen lære, hvordan intentionens kraft kan støtte og løfte dig både på din skrivevej og i livet.

Der er stadig en håndfuld ledige pladser. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Kærlig hilsen
Lene

Women writing

Tabt bag en vogn

woman-in-the-woods

Jeg skriver ved daggry. Det er dybt i december og lyset er bare en streg i horisonten. Træerne danser lydløs i sprækken mellem nat og dag, hvor jeg nu sidder og skriver.

Vi nærmer os Vintersolhverv

Vi nærmer os Vintersolhverv og stærkere end nogensinde før mærker jeg nu det lydløse, mørke tomrum inden vendepunktet. Noget i mig stritter imod, jeg genoplever gamle smerter og følelsesmæssige dilemmaer og det mærkes det i hele kroppen. Det går ikke længere at flygte, så jeg bliver dybt i december.

Vinter og venteværelse

Tomrummet er det sted på rejsen, hvor man ankommer til en ventesal som runger af tomhed. Men når jeg tænker tilbage, så har jeg faktisk har nævnt det før. Tilbage i januar i marts og sidst i september. For tomrummet er ikke et sjældent og ukendt sted, som kun er nogen forundt. Det er heller ikke en straf, det er på ingen måde et fængsel, selvom det godt kan føles sådan.

Hvad er tomrum for dig, bliver jeg ofte spurgt af kvinderne, som er på skriverejse i skrivecirklerne, for også de oplever gang på gang tomrummet, dage og endda uger uden svar.

En tilstand mellem to faser

Tomrum er for mig tilstanden mellem to faser. Det er lige dér, hvor den ene fase er sluttet, men hvor den nye ikke rigtigt er begyndt endnu. Det er hyrdetimen, timen mellem nat og dag. Det er det tidspunkt på året, hvor vinteren egentlig er slut, men hvor foråret alligevel ikke helt har taget over. Og alle de andre overgange mellem årstider og livsfaser. Det er et tidspunkt, hvor vi kan blive noget så utålmodige efter at tage springet og kaste os ud i næste fase, selvom det faktisk slet ikke er meningen. Tomrummet har nemlig sin berettigelse og er en del af den cyklus, der findes i alt.

Når naturen holder vejret

Har du nogen sinde oplevet, at naturen holder vejret? Det er som om alting pludselig står stille. Der er ingen vind, der er ingen lyde, alt ånder fred. Hvis man stiller sig ud og trækker vejret dybt ned i maven og lader sig gribe af energien, falder man ind i en blød stilhed. Tankerne forstummer. Kroppen falder til ro.

Tør man blive stående uden at følge pludselige impulser til at bevæge sig videre eller handle og gøre noget, bliver man grebet af noget andet. Et slags tomrum. En overgang. Det er som at stå på en bro i fuldstændig harmoni med omgivelserne og bare dvæle ved synet af floden, der flyder under broen. Stilhed. Væren. Der er ingenting at gøre andet end at hengive sig og vide, at det tidspunkt, hvor man sammen med naturen tager det næste skridt og træder over grænsen til næste fase vil komme. Den kommer, når det er tid. Ikke før og ikke siden.

Læs mere Tvivlen, tomrummet og stilheden (fra september).

woman-in-the-woods

Eftertænksomme dage før Vintersolhverv

Det er eftertænksomme dage, det er tomrum. Hengivelse og accept er nøgleord, men tomrummet er altid et lidt svært sted at være. Jeg øver mig, hver gang det dukker op på min rejse. Jeg skrev om det i morges på morgensiderne, for noget i mig ved og kan mærke, hvordan en del af mig stadig kæmper imod.

Min sande natur er en anden

Jeg er barn af en travl, udadvendt og smart-i-en-fart tid, men min sande natur er en helt anden.

Først opdager jeg det ikke, jeg skal åbenbart altid lidt ud i tovene og hænge, før det går op for mig, at jeg nu igen er kommet lidt for langt i mine bestræbelser på at få ting til at ske. Det ligger ligesom i blodet, i tiden, det pulserer og det dundrer som et evigt ekko af noget, der minder om dårlig samvittighed. Har jeg givet op? Er jeg tabt bag en vogn?

Hellere tabt bag en vogn end …

”Hellere være tabt bag en vogn end at sidde fast på en vogn, som kører i hastig fart i en helt forkert retning!” Igen den samme stemme, lyden af visdom og noter af noget andet. Jeg tror at det er min veninde, Ravnen, men jeg ved det ikke med sikkerhed. Det kan også være Ørnen. I dag giver ingen af dem sig til kende, men stemmen er tydelig alligevel.

Jeg nikker. Tager en slurk af den nylavede kaffe og konstaterer, at jeg egentlig slet ikke har lyst til den. Jeg lavede den bare for hyggens skyld. Nu står den der og skvulper let i koppen, mens jeg lader ordene falde ud på det, der engang vil blive til papir. Lige nu er det ren og skær energi, der strømmer igennem mig.

Pludselig kommer jeg til at smile. Jeg ser vognen for mig, der drøner af sted i hastig fart og kvinden, der ligger tilbage på den mudrede markvej. Jeg ser hende, jeg ser mig og jeg lader vognen køre. Tabt bag en vogn, gudskelov for det. Latteren vokser, jeg kan mærke ørnen i mig og fornemme noget sprudlende lethed af liv bag tunghed og træthed.

”Bare vent”. Stemmen smyger sig om mig og smilet bliver siddende. Det føles godt. Jeg skriver mig ind i accepten og hengivelse bliver straks lettere. Jeg ser det komiske i situationen og nyder at ligge dér i det kølige mudder på markvejen, mens regnen siler og laver mønstre på mine kinder. Dråber af vished når min mund og jeg slikker dem i mig uden hastværk.

Tabt bag en vogn. Introvert kvinde. I tomrummet. Alting er præcist, som det skal være.


Årshjulet, den naturlige cyklus og skrivecirklerne

På samme måde som man bl.a. i shamanistisk praksis arbejder med den energi, der er i naturen alt efter årstid, har jeg valgt at gøre det samme i forhold til de skriveworkshops og aktiviteter, som jeg tilbyder.

Hver årstid inviterer til forskellige fokusområder i vores liv. Og selvom det selvfølgelig altid handler om at skrive, når du kigger indenfor hos mig i Skrivehuset, så kan skrivningen ikke stå alene. Skrivningen er vores transportmiddel på rejsen, men når vi møder op, så lægger vi ikke livet bag os eller skriver os væk fra det, der er. Tværtimod. Vi forankrer os i nuet og vi er med det, der er. Det er vores udgangspunkt, vi starter dér hvor vi er og ikke hvor vi ønsker at være. Vi skriver i livet.

Årstidens energi er også din energi

Derfor vælger jeg bevidst at bruge årstidens energi og den naturlige cyklus som afsæt til mange af de skriveøvelser, jeg byder på i skrivecirklerne. Du får mulighed for at hengive dig ikke alene til skriveprocessen, men også til din egen indre proces og du vil opdage, at det hele smelter sammen. Lad ordene, din intention og fortællingens kraft føre dig på vej. Jeg viser dig hvordan.

Skrivecirklerne er online skrivegruppeforløb, vi mødes ikke fysisk. Vi nærer det indre og vores egen proces, selvom vi naturligvis deler, løfter og støtter i cirklerne. Vi leger med ord og stemninger, men vi gør det hjemme fra vores egen skrivehule eller det, jeg kalder dit magiske, hellige skriverum. Vi ærer processen og vi gør det på en forholdsvis langsom og godgørende måde. Der er ingen deadlines eller blinkende lygter, ingen frister og det er aldrig for sent at være med. Skrivelængsel har ingen alder. Skriveglæde er for alle.

Ingen andre end du

Ingen andre end du kan skrive den vej og på den måde, der er din. Og det allerbedste skriveråd er altid at møde op og skrive. Værktøjer, redskaber og nye åbninger dukker op undervejs og i processen. Du mangler ikke noget for at gå i gang. Du har allerede alt, hvad du skal bruge.

De fleste veje, værktøjer og løsninger opstår organisk undervejs og i processen. Du får præcist det, du skal bruge, hvis du altså møder op og begynder at skrive. Og jeg er med som skrivecoach og underviser til at holde rummet og støtte, løfte og hjælpe dig på din skrivevej.

Når vi lærer at holde øje med os selv i processen, sker der noget

Jeg holder skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. I skrivecirklerne lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture.

For når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en de af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi måske kan føle os til tider.

Kreativitetens dans

Når vi danser med kreativiteten, Kilden og naturens ebbe og flod, når vi lærer energien at kende og kan mærke os selv i den energi, så begynder vi at kunne skrive frit. Ikke at vi altid kan eller skal skrive, sankning, pauser og stilhed er også en vigtig del af den kreative proces, men det er i accept af den skiftende rytme, de vekslende toner, dur og mol, at vi begynder at føle os hele, både som kvinder og som skabende væsener.

Fortællingens kraft

I alle skriveforløb arbejder og leger vi med fortællingens kraft. Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Levende fortællinger og kærlig energi

Og hvem ved, måske er fortællinger i virkeligheden levende ånder, som kommer til stede for at hjælpe os og bygge de broer, vi har brug for, så vi kan komme over kæmpemæssige voldgrave af frygt, modstand og tilbageholdenhed? I nogle kulturer tror man på, at den levende puls i en historie udsøger sig visse mennesker, gennem hvilken den ønsker at blive skrevet. Og min egen erfaring, både på egen skriverejse og i min rolle som skrivecoach og underviser, siger det samme. Det forholder sig faktisk sådan.

Fortællingerne er levende, de er energi og ofte er de gjort af sjælens sandhed og kærlighed. Det gør godt at møde op, lytte, skrive og tage imod. Det er historiemedicin for sjælen.

solhvervscirklen

SOLHVERVSCIRKLEN

Det næste skrivecirkelforløb er SOLHVERVSCIRKLEN. Vi starter den 6. januar og der er stadig ledige pladser. Invitation og flere detaljer finder du i linket her, tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

“Standing in the circle Beneath the web of light
Dancing in the moonlight
On a cold new year’s night
And it seemed we were lifted
Flown across the years
Power-circle shifted
By power-circle seers”
– Brian Boothby

Du er hjertelig velkommen.

Kærlig hilsen
Lene

Photo “Woman in dark forest” © Dwnld777, Dreamstime

Solhvervscirklen

solhvervscirklen

Skrivelængslen. Den har været dér så længe, du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Tværtimod. Noget rasler og rumsterer dybt i dig og vil gerne udtrykkes, foldes ud og sættes fri.

Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at du partout skal skrive en bog eller udgive dine digte. Det handler om din længsel efter dig selv, din sjæl og den visdom, der bølger dybt i dig. Men det er også en længsel efter hengivelse til din iboende kreativitet og skaberkraft, at huske alt det, du glemte og tage det igen, som du mistede undervejs. En visdom og en vej, som du kan skrive og som bliver til, mens du gør det; skriver og hengiver dig til processen.

Solhvervscirklen, et online skriveforløb til dig og din skrivelængsel

Solhvervscirklen er et skriveforløb og skrivecirkelgruppe til dig og din skrivelængsel.

Vi starter den 6. januar 2017 ud fra et nytårsforsæt, der kunne hedde noget i retning af: I 2017 har jeg til hensigt at lytte til min skrivelængsel. Jeg møder op og dedikerer mig til at gå på skriverejse i det, der gemmer sig bag længslen.

Din hjertelige intention og dit nytårsforsæt

Men du vil naturligvis blive inviteret til at formuleret dit eget forsæt, din hjertelig intention og hensigtserklæring med forløbet.Din hensigtserklæring er en kontrakt mellem dig og Kilden. Jeg viser dig hvordan.

Hvis dit nytårsforsæt er at møde op og tage din skrivelængsel alvorligt, er Solhvervscirklen ganske sikkert noget for dig. Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted.

Hensigtserklæringen er magisk, ordene er din tryllestav

Hensigtserklæringen er ganske magisk, for også her bruger vi ordene som vores tryllestav. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring, med dit fremmøde kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger og har intention om, lander på dette rette sted og tidspunkt. Intentionens kraft er stor.

Forbindelse til kreativitet og intuition gennem fortællinger

Solhvervscirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra januar til slutningen af marts, lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Gennem vinteren med lyset mod forår

I Solhvervscirklen forankrer vi os den energi, der er til stede omkring vintersolhverv, vendepunktet, hvor lyset nu igen begynder at vokse sig større end mørket. Det går langsomt i starten. I Solhvervscirklen følger vi årshjulet og den naturlige cyklus mod forår og finder samtidig ro og fordybelse gennem ord og skriverier.

Du lærer at skabe rum for gode ord og at ære processen

Skrivecirklen har bl.a. til hensigt at vise dig, hvordan du tager imod og lader komme. Du lærer at skabe rum og at ære processen.

Når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en de af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi måske kan føle os til tider.

Når vi danser med kreativiteten, Kilden og naturens ebbe og flod, når vi lærer energien at kende og kan mærke os selv i den energi, så begynder vi at kunne skrive frit. Ikke at vi altid kan eller skal skrive, sankning, pauser og stilhed er også en vigtig del af den kreative proces, men det er i accept af den skiftende rytme, de vekslende toner, dur og mol, at vi begynder at føle os hele, både som kvinder og som skabende væsener.

– Lene Frandsen –

Forankret i årshjulet og naturens visdom

Solhvervscirklen er forankret i naturens visdom og årstiden, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både månederne, energien og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren, mørket og lysets rejse mod forår. Du vil lære dig selv bedre at kende på den samme rejse gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og skriver.

Indre ro og fordybelse

Forløbet kan også medvirke til større indre ro og fordybelse. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiderne og hengiver os til skriveprocessen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.

Er du introvert og/eller har du brug for at hengive dig til dit indre rum for at finde næring og skabe harmoni og balance?

Det er bestemt ingen bagdel, hvis du egentlig er introvert og har brug for at hengive dig til dit indre, som nærer dig og skænker dig visdom og styrke. I Solhvervscirklen skaber og holder jeg bevidst rummet således, at der er plads til dig, din proces og den indre næring. Solhvervscirklen er en dans mellem ude og indre med fokus på den indre proces. Du lærer ikke at skrive på en bestemt måde, du lærer og øver dig i at skrive på din måde.

Skrivelængsel har ingen alder

Brug vinteren og solhvervsenergien til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter. Og det er aldrig for sent at fatte pennen og gå i gang. Skrivelængsel har ingen alder!

Varighed

Solhvervscirklen varer i 3 måneder, fra 6. januar til udgangen af marts. Vi starter officielt den 6. januar 2017, hvor jeg udsender velkomstbrev og januars skriveafsæt og øvelser til deltagerne.

Solhvervscirklen på Facebook
Jeg opretter en hemmelig Facebookgruppe til Solhvervscirklen, som er vores fælles online rum. Det er her, vi deler vores ord, visdom og det, vi mærker også kan berige de andre i cirklen. Ideen er, at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er et frirum for ord og visdom, som kan varme og inspirere os og som samtidig holder os til skriveilden.

Et hjertevarmt rum
I Solhvervscirklen lærer vi hinanden at kende gennem FB gruppen. Her inviteres du til at dele lidt af dine egne skriverier i form af citater og uddrag af det, du har skrevet og som har en særlig energi for dig. Det, der inspirerer dig og vækker dyb genklang, vil højst sandsynlig også give noget særligt til de andre medlemmer i Solhvervscirklen. Jeg skitserer selvfølgelig retningslinjerne for de af jer, som vælger at slutte sig til Solhvervscirklen.

Reglerne henholder sig til Julia Camerons regler for ”Den Hellige Cirkel”, som du kan læse i linket her.

Lad Solhvervscirklen på FB blive et godt og hjertevarmt rum at komme i gennem vinteren og ind i det første spæde forår. Forestil dig, at det slet ikke er online, men at du i stedet træder ind i en varm stue, hvor ilden buldrer i kaminen og hvor dine skrivevenner er til stede ligesom du er.

Lyt, lær, giv og tag imod med åbent hjerte. I cirklen er alle lige, vi er her for at løfte, støtte og berige hinanden gennem ord og skriverier.

Når du skriver
Der er skriveøvelser og afsæt, som vil støtte dig i processen og skænke dig indre visdom, men der er ingen deadlines, blinkende lygter eller elektroniske lyde, der kalder på dig og kræve dig. I stedet for vil du blive opfordret til nærvær med dig selv og til at give slip. Det eneste, du holder fast i, er den pen du skriver med, for er det muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden og i en notesbog, som tiltaler dig.

Vinterskriverier

En gave til dig selv
Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Jeg forestiller mig, at du uden at vide det, skriver helt din egen vinterbog med gode ord til dig selv, som støtter og holder dig i din proces. For det er en proces. Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord og skriverier. En gave til dig selv.

En dans mellem ude og inde
Solhvervscirklen er således en dans mellem ude og inde. Når du skriver og er i dit skriverum, så vær dér med hele dig. Hengiv dig til dig selv, ordene, og det tidspunkt i naturen, som du også er en del af.

Ingen andre end du

Ingen andre end du kan skrive den vej og på den måde, der er din. Og det allerbedste skriveråd er altid at møde op og skrive. Værktøjer, redskaber og nye åbninger dukker op undervejs og i processen. Du mangler ikke noget for at gå i gang. Du har allerede alt, hvad du skal bruge.

De fleste veje, værktøjer og løsninger opstår organisk undervejs og i processen. Du får præcist det, du skal bruge, hvis du altså møder op og begynder at skrive. Og jeg er med som skrivecoach og underviser til at holde rummet og støtte, løfte og hjælpe dig på din skrivevej.

Skrivemor og guide i bjergene

Du kan se på mig som en slags skrivemor, som en af mine tidligere skriverejsende døbte mig, eller måske som en guide i bjergene, der uden at blande sig unødigt viser hvilke stier, der fungerer bedst og som hjælper dig med at finde skrivevej gennem fortællingens kraft.

Historiemedicin og fortællingens kraft

Jeg tror på historiemedicinen. Den er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på.

Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing. I Solhvervscirklen arbejder vi bevidst med fortællingens kraft og du vil opdage, at du allerede er fortællerske!

Deltagere i Solhvervscirklen

Kvinder med skrivelyst- og længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Norske og svenske kvinder er også velkomne, eneste krav er at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog.

 Som medlem af Solhvervscirklen får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig, som også vil indeholde anden inspiration, der gør sjælen og skriveprocessen godt. ( januar, februar, marts)
  • Inspiration og skrivende input fra skrivecoachen og underviseren. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og selvfølgelig skriveprocessen i både månedsbrevene og i Solhvervscirklen på FB.
  • Større viden og indre indsigt om naturen og vinterens gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Små meditationer, mantra og mindfulnessøvelser, som hjælper dig med at være forankret i nuet og som kan medvirke til større indre ro og styrke.
  • Du bliver en del af et skrivende netværk, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS
DKK 1090,-
for 3 måneders deltagelse

Tilmelding
Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter fremsendes bekræftelse og faktura til indbetaling af beløbet via bankoverførsel eller MobilePay.

Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Solhvervscirklen og vil modtage velkomstbrev og det første månedsbrev med novembers skriveafsæt. Dog tidligst den 6. januar 2017, hvor vi officielt åbner Solhvervscirklen og træder indenfor.

Tilmelding er åben. Jeg glæder mig til at høre fra dig, hvis du bare kan mærke, at du skal være med.

Nogle gange ved man bare, at det ikke kan udsættes længere. Så er det tid.

Kærlig hilsen
Lene

Der er sket noget vidunderligt. Jeg har fået kontakt til min skriveglæde og dermed til en vigtig del af mig selv. Gennem skriveriet fandt jeg nemlig vejen tilbage til noget af det af mig, der var blevet væk. Noget af det der var blevet glemt. Jeg er slet ikke færdig. Jeg er kun lige begyndt. Men jeg er over de første spæde skridt og jeg har skrevet mig igennem en del af min modstand.

Jeg har længe talt med mig selv om at jeg ville skrive, men Skrivehusets Vintercirkel blev anledningen. Lenes skriveafsæt tilsammen med hendes egne inspirerende tekster, blev det der fik mig i gang med skriveriet. Øvelserne og erfaringerne herfra gav mig mere blod på tanden. Lenes kommentarer til os i Cirklen sammen med hendes løbende coaching af os, hjælper mig med at holde det ved lige. Så, hvis du ligesom jeg, inderst inde ved at skrivning det er dig, men alligevel ikke rigtigt får gjort noget ved det, så skulle du måske give dig selv en skrivegave til Jul. Jeg har i hvert fald aldrig været så skriveglad før.

En anbefaling fra Lykke Pia Jespersen, som nu har deltaget i to skrivecirkler.

Klik her for at læse mere om HVAD ANDRE SIGER om at være i skriveforløb hos mig

Vintersolhverv er et tidspunkt at fejre, en glædens dag, fordi den er symbolet på lysets tilbagevenden i naturen og i vores liv. Vintersolhverv er solårets nytår, vendepunktet, hvor lyset fødes ud af vintermørket på den længste nat.

I 2016 er det Vintersolhverv er den 21. december (kl. 11:44). Solhvervscirklen starter dog først den 6. januar af hensyn til juleferie og nytår. I Solhvervscirklen leger, arbejder og skriver vi fra den energi, der er omkring Vintersolhverv og videre gennem vinteren mod forår.

solhvervscirklen-januar

 Photo “Winter Light” © Kellers – Dreamstime

December og skriveglæden

mysterius-forest_winter

Når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en de af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi måske kan føle os til tider.

Når vi danser med kreativiteten, Kilden og naturens ebbe og flod, når vi lærer energien at kende og kan mærke os selv i den energi, så begynder vi at kunne skrive frit. Ikke at vi altid kan eller skal skrive, sankning, pauser og stilhed er også en vigtig del af den kreative proces, men det er i accept af den skiftende rytme, de vekslende toner, dur og mol, at vi begynder at føle os hele, både som kvinder og som skabende væsener.

Vi lever

Hver eneste dag oplever vi ting, som gør noget ved os. Der er tanker, følelser og forskellige situationer og udfordringer, som sætter os på prøve og får os til at mærke, at vi lever. At skrive fra de steder, hvor de store følelser bor, kan være en stor hjælp til at mærke, hvad der rører sig og til at acceptere, at det er som det er.

Vi skriver fra et dybere sted

Det handler ikke om intellektuel forståelse, det er ikke en mental søgen efter mening, vi skriver fra et dybere sted og folder det ud, der rumsterer og som måske fylder os med frygt, skam, sorg, smerte eller glæde naturligvis. Det er en måde at være med det, der er på, uden at ønske det anderledes. Vi kæmper ikke med det, vi skriver det og skriver os måske igennem. Vi sidder med os selv, som vi sidder med tanker og følelser i meditation og vi lytter til os selv uden at dømme. Vi mærker og vi er.

Vi giver os selv lov til at skrive det, der bevæger sig i os og berører os. Vi kan stille spørgsmål og sende dem ud, vi kan forbinde os til både sjæl og Kilde og vi kan fortælle os selv om alt det, der føles så smertefuldt og tilsyneladende meningsløst. Eller det der glæder os, fylder os med begejstring og giver os lyst til at danse.

Jeg har lært at lytte

Som en af kvinderne, der deltog i Vintercirklen sidste år udtrykte det i sin evaluering:

“Jeg har lært at lytte til hver eneste måned og til mig selv.”

December, min ven

Vi kommet til December, min måned, for jeg er nemlig barn af December. Både hun og jeg er døtre af Jupiter og så snart jeg skriver det, kan jeg mærke eventyret og magien pulsere i mine årer. Jeg bliver opstemt og får lyst til at trylle. Jeg synes, at der er noget magisk ved den sidste del af den mørke tid, lige inden året vender og vi igen går mod lyset. Det er lidt den magi i mørket og hverdagen, som jeg via skriveafsæt og øvelser nu har givet videre til kvinderne i skrivegruppeforløbet Vintercirklen.

Magien er hel

Jeg elsker eventyr, livets mysterium og alt det, der findes bag det tilsyneladende. Så lad os tage på en magisk rejse gennem December og den sidste del af mørket, indtil vi ved Vintersolhverv sammen rejser gennem årets længste nat og herefter igen vågner op og har vished om, at det hele nu vender.

Magien er hel

Og husk at magien er hel. Det handler ikke om udelukkende at skrive underskønne og poetiske eventyr om glæde, lys og lykke, men om at favne mørket og lade kontrasterne få liv og komme til orde. Lad dansen være både og.

Hvis du mærker melankoli, vemod eller har andre tunge følelser i december, så skriv fra det sted. Det er så vigtigt: Vi skriver i livet, vi skriver fra det sted, hvor vi er ikke hvor vi (eller andre) ønsker at vi skal være.  Også i december.

Skriv i livet.

Processen og den naturlige cyklus

I skrivecirklerne, som jeg tilbyder året rundt, hylder vi processen og den naturlige cyklus. Du lærer ikke at skrive på en bestemt måde, men på din særlige måde. Alle har en forfatter- eller fortællerstemme, nogle gange skal den bare lokkes frem, trænes lidt og finde sit leje.

Naturen, årstiderne og årshjulet

Naturen, årstiderne og årshjulet er en vigtig del af skrivecirklerne. I forløbet lærer du mere om den givne årstid, du skriver dig ind i energierne og går via skriveøvelser og afsæt på opdagelse i din egen indre visdom.

At forankre sig i årstiden og den naturlige cyklus giver større indre ro og glæde og det gør vi så fint via skrivningen og fortællingens kraft.

solhvervscirklen-januar

Næste skrivecirkel er SOLHVERVSCIRKLEN. Vi starter den 6. januar 2017 og der er stadig ledige pladser.

Skrivecirklerne foregår online, men du modtager altid dine skriveopgaver og inspiration pr. e-mail og jeg vil opfordre til indre nærvær og fordybelse i din skriveproces og i dit eget skriverum. Du vil opleve at jeg ligefrem inviterer til skrivetid og nærvær, hvor du slukker for al elektronisk udstyr og bare er med dig selv, ord og skriverier. Forløbene er således en dans mellem inde og ude. Bevidst nærvær er en af nøglerne og du får skrevet fra sjæl og hjerte.

Min intention er blandt andet, at skrivecirklerne sætter en varig skriveproces sættes i gang, som ikke er afhængig af andre omstændigheder end den evige skrivelængsel og lyst til at folde ud. Glæden ved bare at skrive.

Skriveglæde er målet

Skriveglæde er formålet. Skriveglæde er målet. Dansen. For når du først lærer at danse den dans og følge den skiftende rytme, er der intet, som kan stoppe dig. Du skriver, du danser og du er med det hele.

Kom lad os danse.

Velkommen December

Hvad nu hvis vi tilsatte en dosis magi og dryssede lidt tryllestøv ud over livet og det, vi kalder hverdagen. Hvad nu, hvis vi kunne vende tilbage til det sted i os selv, hvor vi var nysgerrige, åbne og modtagelige for både fortryllelse, magi og eventyr? Og hvad nu hvis vi skrev om det, levede det og blev det?

Life is not a problem to be solved, but a mystery to be lived.

Giv slip på ønsket om perfekthed

Og som jeg har skrevet til de skønne og vise kvinder, der nu er på skriverejse gennem vinteren i Vintercirklen, ”giv slip på ønsket om perfekthed her i december”. Måske skulle vi blive bedre til at slippe alle de mange ambitioner om ”perfekthed” og forventning til os selv, andre og December og simpelthen bare give os tid til at nyde decembers rejse gennem mørket mod vintersolhverv, jul og nytår, som i gammel tid faktisk var én og samme fejring?

Lad december blive et hyggeligt og magisk sted at være, hvor vi trækker vejret dybt, giver os tid til hinanden, til nærvær og ikke mindst til den magi, der faktisk findes i og omkring os. Lys i mørket. December er virkelig ikke en motorvej i fart mod den måske søde juletid og alt, hvad det indebærer. Tværtimod er der et andet budskab, en helt anden fortælling bag det tilsyneladende.

Sæt farten ned, giv slip. Kom, lad os danse.

Keep a little room in your heart for the unimaginable.
– Mary Oliver –

Kærlig hilsen
Lene


Skrivelyst og -længsel?

Næste skrivecirkel er SOLHVERVSCIRKLEN med start den 6. januar. Klik på billedet og se invitation og detaljer. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

solhvervscirklen

Næste intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel er en helt særlig skriveworkshop i anledning af Imbolc og den finder sted onsdag den 8. februar kl. 10 her i Skrivehuset v. Ringsted. Klik på billedet nedenfor og se invitation og detaljer. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com – der er i skrivende stund 4 ledige pladser.

imbolc-intuitiv-skriveworkshop

Læs også RAVNEN OG SKRIVEWORKSHOPPEN – en fortælling om, hvordan det sjældent betaler sig at klippe en hæl og hugge en tå for at passe ind.

Photo “Mysterious forest in Winter” © Shevs | Dreamstime

At komme hjem

winter-sunrise_-griffett

I disse dage skriver jeg på de allersidste kapitler af min kommende bog ”Fortælling ved Vintersolhverv”. Jeg er stadig i sporlægningsfasen, men den fase slutter den 21. december ved Vintersolhverv. Så sluttes en cirkel og jeg træder ind i en ny fase. I bogens tilblivelse er det så detektivfasen, som bl.a. indeholder gennemlæsning, gennemskrivning og en overordet struktur, den røde tråd.

Jeg har æret processen, jeg er ikke på noget tidspunkt (med ganske få undtagelser) gået tilbage og har læst, rettet eller redigeret i det, jeg har skrevet gennem året. Så jeg er virkelig spændt på at læse bogen igennem ved Vintersolhverv. For første gang.

På rejse gennem ord, stemninger og årshjul

Gennem ord og stemninger har jeg rejst gennem årstiderne, årshjulet og har forankret mig i skrivningen og den kreative proces. Og snart har jeg skrevet bogen færdig. Lige nu består den i uredigeret form af 318 sider, men der er en del flere sider at skrive her i opløbet. Og jeg elsker det. Jeg elsker denne måde at skrive og arbejde på.  Jeg elsker at fordybe mig, hengive mig og skrive. Jeg elsker at skrive.

En skrivebog, en levebog

Undervejs har jeg delt lidt af de små fortællinger fra den store fortælling på Skrivehusets Facebookside. Det føles naturligt, for bogen er nemlig også en slags skrivebog om at hengive sig til skrivning og den kreative proces på en lidt anden måde end den, der normalt tales og skrives om. Det er også det, jeg underviser i på de intuitive skriveworkshops og i skrivecirklerne, som finder sted hele året.

Bogen fortæller også ørnens historie, en opgave, som jeg fik under en trommerejse på et shamanistisk sommerkursus. Men selvom jeg i starten troede, at det betød noget andet, ved jeg nu, hvad bogen egentlig handler om: Mit liv som ørn. Min rejse over broen, overgangen og helt ind i den kvinde, jeg er i dag.

Et unikt og helt almindeligt liv, som samtidig ligner mange andre kvinders til forveksling. Alle de kvinder, som måske ikke har sagt fra eller haft stemmer indtil nu. Men det får de nu, bl.a. gennem fortællingens kraft.

Kvinder på skriverejse

Undervejs bliver jeg dybt inspireret af alle de kvinder, som jeg samtidig har i skriveforløb og skrivecirkler. De er med til at udvikle mig og min virksomhed gennem deres processer, som jeg får lov til at være en del af i en kort periode af deres skriverejse.  En af mine tidligere skriverejsende kaldte mig for ”skrivemor”. Selv ser jeg mig som en slags guide i bjergene, der uden at blande sig unødigt viser hvilke stier, der fungerer bedst og som hjælper den enkelte med at finde skrivevej, retning og resonans gennem fortællingens kraft.

Historiemedicin og fortællingens kraft

Jeg tror på historiemedicin. Den er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing.

Fortællingens Kraft. Intentionen. Ordene, som folder sig ud og strømmer fra et dybt sted i os, når vi skriver os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Det er den mest kraftfulde måde at befri sig selv på, jeg kender. Det er min måde. Men det er meget mere end det. Vi er nemlig skabt til at skabe og bruge vores iboende kreativitet, vi er skabt til at fortælle vores historier, fortællinger og lade dem fortælle os.

Slut med at klippe hæle og hugge tæer – Kom hjem

Jeg tror sørme, at jeg er kommet hjem nu. Hjem til mig selv. Ikke flere besynderlige kompromiser eller klip-en-hæl og hug-en-tå løsninger for at forsøge at være nogen eller noget, jeg ikke er. Det handler bogen også om. Om at komme hjem.

Og hele tiden svæver ørnen over det hele og holder øje. Med mig.  Kom lad os danse.

Dance when you’re sitting down.
Dance like an eagle.
Fly when you touch the ground.
Fly like an eagle.

solhvervscirklen

SOLHVERVSCIRKLEN

Har du skrivelængsel?

Har du skrivelængsel og har du fået lyst til også at hengive dig til den kreative skriveproces og årshjulet, lære at skrive fra sjæl og hjerte og gennem ord og stemninger at finde din vej og måde, er du hjertelig velkommen hos mig i Skrivehuset.

Den næste skrivecirkel er SOLHVERVSCIRKLEN, vi starter den 6. januar og der er stadig ledige pladser.

I Solhvervscirklen (og i alle andre forløb og på skriveworkshops, som jeg afholder) lærer du ikke at skrive på en bestemt måde, du lærer at skrive på din måde.

Vi arbejder og leger med fortællingens og intentionens kraft forankret i naturen, årshjulet og solhvervsenergien på rejsen gennem vinter mod forår.

Ro, fordybelse og hengivelse til den kreative skriveproces

Et skriveforløb med plads til ro, fordybelse og hengivelse til den kreative skriveproces. Invitation til SOLHVERVSCIRKLEN finder du her. Du er hjertelig velkommen.

Kærlig hilsen
Lene

Photo “Winter Sunrise” © Griffett, Dreamstime
Photo “Winter light” © Kellers, Dreamstime

Vejen hjem

winter-oak-and-full-moon

Bedst som jeg troede, at det var blevet vinter, er efteråret tilbage. Men jeg er stadig en slags vinter og jeg har det godt med den erkendelse. Broen og de skridt, hvor jeg stadig var i tvivl, er lagt bag mig. Nu føles det anderledes at betræde jorden og gå gennem regndisen uden egentlig at vide, hvor jeg er på vej hen.

”Men du ved du da”, hvisker hun og smyger sig om mig som en brise. ”Du er på vej hjem.”

På vej hjem

På vej hjem. Jeg kommer uvilkårligt til at smile. Hun er aldrig i tvivl, hun nøler aldrig i forhold til det, hun har vished om. Hun lader det komme til udtryk som det naturligste i verden. Det opstår indefra som et dybt suk, siver gennem hver eneste celle og videre ud. Jeg hører det som en hvisken, et vindpust af lydløs visdom.

Energien i hendes ord er heller ikke til at tage fejl af, jeg kan mærke hende i hele kroppen. Følelserne, for hun taler ikke alene med en stille hviskende stemme, hun kontakter mig også via mine følelser og guider mig på vej. Men først nu tør jeg virkelig lytte og en ny form for nysgerrig kærlighed er opstået overfor mine egne følelser og fornemmelser, der tidligere mest var til besvær.

Klip en hæl og hug en tå

Hvor mange gange har jeg ikke ønsket mine store og til tider overvældende følelser langt væk ude af stand til at se, at jeg er blevet skænket det meste vidunderlige GPS system, hvad min sjæls rejse angår? Men jeg følte mig så forkert og anderledes, at jeg forsøgte at skubbe dem bort, følelserne og lade som om, at jeg var en anden. Klippe en hæl, hugge en tå.

Et nyt sprog, som slet ikke er så nyt endda

Nu stopper jeg op og mærker efter, ”hov der var den følelse jo igen.” Jeg ikke alene registrerer og accepter, jeg lytter også og indser, at jeg er ved at lære et helt nyt sprog. Et sprog, som i virkeligheden er urgammelt og som min sjæl altid har kendt.

Og egentlig er sproget ganske simpelt. Der er ikke så meget af tage fejl af, når blot man lærer at stole på sig selv og egne impulser. Jeg er f.eks. ikke længere i tvivl om hvad fysisk kvalme betyder, bare for at give et eksempel.

Hun kommenterer ikke mine erkendelser og opdagelser, hun er stille på en sødmefuld måde. Der er ikke mere at sige. Jeg går videre gennem de nedfaldne blade, der nu igen er våde og fulde af forfald. Før lå de så fint ovenpå sneen og isen, det var som om efteråret og vinteren var smeltet sammen og skabte nye billeder i landskabet.  Jeg fortabte mig i de billeder, mens de endnu var nærværende. De opslugte mig og fyldte mig med en forunderlig vished og ro. Nu har regnen skyllet dem væk, men roen er blevet tilbage.

Jeg holder fast i hende

Bedst som jeg er blevet vinter, skifter noget igen. Dansen fører mig videre, hvirvler mig rundt, jeg lærer nye trin og indser, at der ikke er noget at holde fast i. Men det er en sandhed med modifikationer, for jeg holder fast i hende og slipper ikke taget igen. Aldrig mere. Fandme nej og gudinde ske tak og lov. Først nu forstår jeg rigtig, hvad jeg egentlig mente, da jeg sidste år skrev ”Kom lad os danse”.

Nu danser vi. Det sker som det naturligste i hele verden og det føles som en drøm. Men jeg er vågen, jeg har aldrig været mere vågen og stien fører videre gennem våde blade og nedfalden frugt. Forrådnelse, fordærv og farvel. Så snart jeg giver slip, bliver der plads til at det nye kan opstå. Luk den ene dør og en anden dukker op i tågedisen. Når tid er.

Introvert, nu brænder tampen

Forleden dag skrev jeg nogle ord uden at have planlagt det eller have en intention om det, det flød bare gennem mig, ud af min pen og kom til syne på papiret. Ordene åbnede en ny dør på vid gab, en dør som længe har stået på klem og bevæget sig i vinden. Lukket sig. Åbnet sig. Knirket i hængslerne. Gjort opmærksom på sig selv. Kniirrrk. Kniiirk. Du er tæt på nu. Tættere på end du nogensinde har været før:

Jeg har taget min introverte natur til mig. Nu lytter jeg langt om længe til de sange, der næsten lydløst og alligevel som en forunderlig grundtone spiller for mit indre. Dér, tæt på min livsflod, i mørket og vinteren. Frosne dage og floder, som fryser til is men flyder alligevel. Hvordan kunne jeg dog finde på at flygte fra det? Jeg flygtede fra mig selv, jeg var bange for mit lys. Mit lys, der altid har skinnet dybt i mørket. Dualitetens dans og de fine kontraster. Den sidste uges tid er vinteren gået op for mig, jeg er trådt ind i et rum, som jeg husker fra min tidligere barndom. Dét er mit magiske rum. Det er min glæde.

Jeg havde på fornemmelsen, at det skulle blive i vinteren at jeg ville finde tilbage i de fodspor, jeg uden at tøve dansede i som ganske lille pige. Inden livet kom i vejen. Men nu indser jeg, at det ikke var mit liv, der kom i vejen, det var de andres liv. Deres måde at være i livet på og deres ivrighed efter at lære mig noget, som helt grundlæggende var forkert. For mig.

Du kan læse resten i indlægget: Jeg er blevet vinter

Ordene spiller som en sang for mit indre, en melodi og en rytme, som får min krop til at danse. Mine skridt bliver uvilkårligt lettere, nu hvor jeg tør sige og synge den højt. Min sang og min måde at synge den på.

Det er smertefuldt at lade som om

Himmel og hav, hvor har det dog været besværligt og smertefuldt at lade som om. De sidste masker må falde, jeg giver dem til vinden, regnen og det efterår, der for en stund var vinter, men nu tilbage igen. Jeg går med glidende skridt gennem de våde blade og hilser på krager, råger, måger og træer. Jeg stopper op og ser på himlen, jeg er bevidst om retningerne nu, øst, syd, vest og nord.

Jeg ser solen stå op og følger den gennem dagen mod vest, også når den er dækket af skyer. Jeg lytter til både regn og blæst og jeg siger uvilkårligt tak, for selvom jeg sætter stor pris på mørket og vinterens restitutionshuler, så elsker jeg også lyset og livet, der farves af pasteller i den tidlige morgenstund. Jeg bader i fuldmånelyset, når hun står op på himlen og jeg drikker af den visdom, hun skænker mig uden at begræde de nætter, hvor søvnen må vige for månedans.

Kom, lad os danse.

Kontrasterne. Lys, skygge og vejen mod vinter. Du er på vej hjem, siger hun og det ved jeg godt. Jeg er jo vinterbarn. Jeg får kuldegysning ved tanken, jeg har været borte alt for længe. Det land, jeg elsker og den flod, der flyder et sted dybt i mig, var forsvundet. Jeg troede, at jeg var blevet glemt, men sandheden er, at jeg var den, der glemte. Men nu husker jeg.

Den aktive deltagelse

At stå ved hver eneste følelse, tanke, impuls og at tage ansvar og tage del. Det er den aktive deltagelse, der gør forskellen. I livet og på skriverejsen. Men at stå ved noget betyder ikke at holde fast i det, stædigt som en martyr eller klynkende som et offer. Tanker, følelser, impulser og sensationer. De kommer og går. Som toge, der kører til perron og forsvinder igen efter en stund i stilstand. Et fløjt og så farvel. Forskellen er, at jeg nu er helt bevidst om, hvorvidt jeg hopper på toget eller ej.  Og her på det sidste er der mange toge, som jeg har ladet køre. Jeg står stadig på perronen i efterårsregnen, men jeg fryser ikke. Jeg har truffet et bevidst valg.

Loren Cruden, som både inspirerer og underviser mig, siger som følger:

Knowing the truth of change, you can choose a path of positive participation. There is no need to be fettered by mental conditioning. Just because you believed something or responded in certain ways in the past does not necessitate your continuing to do so. Now is now, the opportunity for change is always present.

Nu er nu. Mulighed for forandring er altid til stede. Du kan altid stoppe op, gå i en ny retning og med en kraftfuld intention i hjertet beslutte dig for at komme hjem. Et skridt, et ord af gangen.

Du kan skrive din forvandling

Den forandring kan man skrive sig ind i. Ja, du kan skrive din forvandling, ord for ord, skridt for skridt. Det er bl.a. det, jeg underviser i og som jeg giver videre til kvinderne i skrivecirklerne. Via fortællingens kraft, som bygger bro og skaber nye åbninger og ved intentionens kraft og hjælp, hvor vi lærer at formulere en kraftfuld hensigt og bevidst anvender ordenes energi som både tryllestav og transportmiddel, skriver vi os ind i dybere lag af os selv, som vi ikke kan tænke os til.

Vi praktiserer historiemedicin og vi deler medicinen med hinanden.

Hvis du virkelig vil skrive, hvis du vil danse med ord og stemninger, er du er nødt til at møde op og deltage aktivt i skrivedansen. Ingen andre end du kan holde den pen, som skal anvendes til at skrive dine fortællinger.

Det er en proces, hengiv dig til processen

Det er en proces og forvandlingen sker ikke fra den ene dag til den anden. Men den sker. Og det, der især sker, er at vi pludselig vågner op og får øje på gaven ved at skrive og skabe vores egen vej og måde, uanset om det handler om at turde nyde den kreative proces og åbne op for ren skriveglæde og skaberkraft eller om det vitterligt handler om bevidst at hengive sig til sin hjemvej. Vejen hjem. Gennem ordene, gennem skriverejsen og ved at lytte til den skrivelængsel, der kalder og rumsterer. Og ofte smelter det sammen, så begge dele sker: Vi vågner op, lærer at nyde den kreative proces og åbne op for ren skriveglæde og skaberkraft og TADA … derigennem finder vi vejen hjem.

Skrivelængsel er sjældent en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen.

Fra skriveblokering til skriveglæde

Jeg er så dybt taknemmelig for at få lov til at skrivecoache og guide de pragtfulde kvinder, som ofte møder op med hjerterne fulde af tvivl i forhold til deres egen formåen, men som efterhånden opdager, at der slet ingen grund er til at tvivle. Langsomt forvandles tvivl til tro og skriveblokering til skriveglæde. Fortællingens kraft er stor og magien er vitterligt til stede, hvis du ønsker at det skal være sådan.

Introvert og hvad så? Det er en faktisk en fordel på skriverejsen …

Forleden dag skete der noget i Vintercirklen, skrivecirklen, som er i fuld gang nu. Vi opdagede, at de fleste af os faktisk er introverte af natur og at vi ofte har længtes efter at hengive os til det, der nærer os og som giver os styrke og værdighed indefra. Jeg har taget min introverte natur til mig og det gør selvfølgelig også, at jeg i langt højere grad kan støtte andre kvinder i at gøre det samme. Sig ja til dig selv, sig ja til din vej og måde. Og det gøres så fint på skriverejsen og i skrivecirklerne, netop fordi at indre nærvær, fordybelse og ro i eget selskab virkelig gør en positiv forskel i forhold til at skabe skriverum og lade ordene finde vej.

Det er ofte i stilheden at vi kan høre sjælens sang.

Og en væsentlig del af ”det at skrive” fra sjæl og hjerte handler som bekendt om at lytte.

Du behøver på ingen måde at være introvert, men …

Selvfølgelig behøver du ikke at være introvert for at deltage i skrivecirkler eller på de intuitive skriveworkshops. Men det er ingen bagdel, tværtimod, hvis du er introvert og/eller du har brug for at hengive dig til dit indre rum for at finde næring og skabe harmoni og balance.

En dans mellem inde og ude

I skrivecirklerne skaber og holder jeg bevidst rummet således, at der er plads til dig, din proces og den indre næring. Skrivecirklerne er en dans mellem inde og ude med fokus på den indre proces. Og du lærer ikke at skrive på en bestemt måde, du lærer og øver dig i at skrive på din måde.

* * *

Bedst som jeg troede, at det var blevet vinter, er efteråret tilbage. Men jeg er stadig vinter og jeg har det godt med den erkendelse. Broen og de skridt, hvor jeg stadig var i tvivl, er lagt bag mig. Nu føles det anderledes at betræde jorden og forsigtigt gå gennem regndisen uden egentlig at vide, hvor jeg er på vej hen.

”Men du ved du da”, hvisker hun og smyger sig som en brise om mig. ”Du er på vej hjem.”

Kærlig hilsen
Lene


solhvervscirklen-januar

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

SOLHVERVSCIRKLEN er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra januar til slutningen af marts, lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

SOLHVERVSCIRKLEN er et online skriveforløb for kvinder forankret i energien omkring Vintersolhverv og rejsen gennem vinter mod forår. Forløbet starter den 6. januar 2017 og varer i tre måneder.

Hvis dit nytårsforsæt er at skrive fra sjæl og hjerte og møde op for at folde det ud, der lige nu bare rumsterer som en forunderlig længsel efter at skrive, er SOLHVERVSCIRKLEN ganske sikkert noget for dig.

Jeg har nu åbnet for tilmeldinger.Du finder invitation til SOLHVERVSCIRKLEN og detaljer i linket her.

So stand in the circle
Weave the web of light
Dance in the moonlight
Bring fire to the night
Release the past that made us
Release the fire within
Revel in the mystery
And embrace your sacred kin
– Brian Boothsby –

solhvervscirklen

Photo “Winter oak and full moon” © Marilyn Barbone, Dreamstime
Photo “Winter light” © Kellers, Dreamstime

 

Jeg er blevet vinter

winter-sunset

Det er den smukkeste vintermorgen. Jeg vågnede forholdsvist tidligt, det var kun lige ved at blive lyst. Rimtågen lå over landskabet. Jeg nød hvert skridt med lyset ind i morgenen og jeg så solopgangen stående på marken med fødderne plantet i sne og frost. Magiske øjeblikke og en overvældende taknemmelighed opfyldte mig.

”Poet. Du er født poet og dit hjerte er fuld af poesi.”

Kragerne fløj hen over hovedet på mig. Sorte skygger i den disede frostmorgen. Deres budskab ramte mig som dråber af is. Og jeg vidste i samme sekund at det nok er essensen af den måde, jeg er i livet på. Sådan har det altid været, men jeg har skubbet det væk, fordi jeg følte mig forkert. Som poet i en verden, hvor alle hastede forbi det, der fik mit hjerte til at smile. Nu stod jeg i naturens hjerte og lod kragerne fortælle mig det endnu engang.

Denne morgen minder mig om længslen efter hengivelsen til det, der for mig er selveste gaven ved livet.

De ord og sætninger, som er blevet mig skænket gennem de senere år, på min rejse, den vej, der ligeså stille vælger mig, guider og blidt fører mig, når jeg slipper modstand og kontrol, dukker nu op igen og jeg forstår dem på en ny måde. Der skal gives mere plads til både min skytte og min poet. Sider af mig selv, som er vigtige og som giver mig livsglæde, styrke og resonans. Balance. Harmoni. Jeg har det med at skubbe dem lidt til side.

Lad mig aldrig glemme hverken poesi eller eventyr igen.
Lad mig danse i livets mysterium. Leve det. Være det.
Og skrive om det.

Mørket, vinteren

Denne morgen er fin, sprød og stille. Nu ved jeg, hvorfor jeg er vinterbarn. Det er ingen tilfældighed, at jeg er født i december og i mørket. Mørket, som jeg har lært at sætte stor pris på og som nu folder sig endnu mere ud. Gaven i mørket og i vinteren vokser for hver dag, der går, efterhånden som min bevidsthed kan opfange det. Det dæmrer.

Min introverte natur

Jeg har taget min introverte natur til mig. Nu lytter jeg langt om længe til de sange, der næsten lydløst og alligevel som en forunderlig grundtone spiller for mit indre. Dér, tæt på min livsflod, i mørket og vinteren. Frosne dage og floder, som fryser til is men flyder alligevel. Hvordan kunne jeg dog flygte fra det? Og hvorfor? Jeg flygtede fra mig selv, jeg var bange for mit lys. Det lys, der altid har skinnet i mørket. Dualitetens dans og de fine kontraster. Den sidste uges tid er vinteren virkelig gået op for mig, jeg er trådt ind i et rum, som jeg husker fra min tidligere barndom. Dét er en del af mit magiske rum, min glæde.

Jeg havde på fornemmelsen, at det skulle blive i vinteren at jeg ville finde tilbage i de fodspor, jeg uden at tøve dansede i som ganske lille pige. Inden livet kom i vejen. Men nu indser jeg, at det ikke var mit liv, der kom i vejen, det var de andres liv. Deres måde at være i livet på og deres ivrighed efter at lære mig noget, som helt grundlæggende var forkert. For mig.

“Whereever I am,
the world comes after me.
It offers me its busyness.
It does not believe
that I don’t want it.
Now I understand
why the old poets of China
went so far and high
into the mountains,
then crept into the pale mist.”
– Mary Oliver –

Pigen som blev væk

Jeg rækker ud og omfavner hende, pigen som blev væk. For selvom det var sidste år, at jeg råbte ”fandme nej” og den voksne kvinde og indre pige smeltede sammen i mig, så har det taget en del måneder for dem at lære at arbejde sammen. Og de øver sig endnu, de øver sig hver dag. De har opdaget magien ved disciplin og gentagelsen.

”Lege sammen” smiler hun og jeg ved ikke, hvem af dem, det er. ”Danse sammen.”

Kom, lad os danse.

Der er så meget, som går op for mig i disse øjeblikke, mens solen glider fra øst mod syd og morgenen tager form. Himlen er blå, træerne næsten nøgne og det, der kunne have været sent efterår, er nu blevet vinter.

Og jeg er blevet vinter. Jeg er gået over broen, jeg har taget de sidste skridt og lagt noget bag mig, som jeg ikke vil savne. I den kommende periode vil mit fokus være at slutte fred med fortiden og i al taknemmelig heale de steder, hvor det virkelig gjorde ondt. Det har været mørkt. Det har været meget mørkt. Men havde det ikke været så mørkt, så havde jeg aldrig set lyset. Nu går jeg i tillid og taknemmelighed frivilligt ind i mørket igen, jeg træder uden modstand ind i vinterens rum og hengiver mig med glæde.

Tillid

”Tillid” siger han og flyver ind fra øst. Jeg misser med øjnene mod solen og smiler stort ved synet af hans velkendte skikkelse. Ørnen. Min ven.

”Du sagde til mig, at tillid var årets overskrift” siger jeg prompte og nyder lyden af min egen stemme. Den har en rolig tone, en kærlig note af overgivelse og taknemmelighed.

”Du vidste det godt” nikker han bare og ler højt. Åh, hvor jeg dog elsker hans latter. ”Du havde bare brug for nogen at spejle dig i.”

”Og hvem skulle have troet at den nogen ville blive en ørn?” Jeg fniser og drikker forsigtigt af den gode kaffe. ”En fugl. Og jeg som havde fuglefobi.”

”Ja, man skal opleve meget, før vingerne falder af”.

Jeg tror sørme, at ørnen er en smule vinterkåd i dag, en anelse pjattet. Mit smil fylder nu hele ansigtet, fra øre til øre. Det gør helt ondt, så uvant er det for mig at smile så bredt. Alt i mig har lyst til at fnise.

”Jeg vælger at omskrive dine vise ord, for jeg ved at det er tilladt i historiefortællerens univers. Energien skal være helt rigtig, når den flyder fra mine læber og videre ud Og de skal lyde, ordene altså:”

”Man skal opleve meget, før man får vinger.”

Det får ham bare til at le endnu mere og endnu højere.

”Man skal opleve meget, før man opdager, at man har vinger. Og at man har haft det hele tiden.”

Han blinker til mig, letter og forsvinder mellem træerne. Nu kan jeg se ham og følge hele vejen, for grenene har kun få blade tilbage.

Det er blevet vinter. Jeg er blevet vinter.

 Et uddrag af “Fortælling ved Vintersolhverv” som udkommer i løbet af 2017/18
© Lene Frandsen


Har du skrivelængsel?

Mærker du en dyb længsel, der gerne vil manifestere sig via sproget? Noget, der gerne vil fortælles og sættes fri? Har du lyst til at genfinde din skriveglæde, huske det gode, du glemte undervejs og igen lade kreativiteten blive en del af dit liv? Øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte og nyde processen med din intuition og dit hjerte som kompas?

Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

Du er hjertelig velkommen i SOLHVERVSCIRKLEN. Invitationen er ude nu, du finder den i linket her.

solhvervscirklen-januar

Dér, hvor vi er

Årets cyklus. Vintersolhverv. På samme måde som man bl.a. i shamanistisk praksis arbejder med den energi, der er i naturen alt efter årstid, har jeg valgt at gøre det samme i forhold til de skriveworkshops og aktiviteter, som jeg tilbyder.

Hver årstid inviterer til forskellige fokusområder i vores liv. Og selvom det selvfølgelig altid handler om at skrive, når du kigger indenfor hos mig i Skrivehuset, så kan skrivningen ikke stå alene. Skrivningen er vores transportmiddel på rejsen, men når vi møder op, så lægger vi ikke livet bag os eller skriver os væk fra det, der er. Tværtimod. Vi forankrer os i nuet og vi er med det, der er. Det er vores udgangspunkt, vi starter dér hvor vi er og ikke hvor vi ønsker at være. Vi skriver i livet.

Årstidens energi er også din energi

Derfor vælger jeg bevidst at bruge årstidens energi og den naturlige cyklus som afsæt til mange af de skriveøvelser, jeg byder på i skrivecirklerne. Du får mulighed for at hengive dig ikke alene til skriveprocessen, men også til din egen indre proces og du vil opdage, at det hele smelter sammen. Lad ordene og fortællingens kraft føre dig på vej.

Skrivecirklerne er online skrivegruppeforløb, vi mødes ikke fysisk. Vi nærer det indre og vores egen proces, selvom vi naturligvis deler, løfter og støtter i cirklerne. Vi leger med ord og stemninger, men vi gør det hjemme fra vores egen skrivehule eller det, jeg kalder dit magiske, hellige skriverum. Vi ærer processen og vi gør det på en forholdsvis langsom og godgørende måde. Der er ingen deadlines eller blinkende lygter, ingen frister og det er aldrig for sent at være med.

Skrivelængsel har ingen alder. Skriveglæde er for alle.

“Standing in the circle
Beneath the web of light
Dancing in the moonlight
On a cold new year’s night
And it seemed we were lifted
Flown across the years
Power-circle shifted
By power-circle seers”
– Brian Boothby

solhvervscirklen

Photo “Warm Cold Winter Sunset” © Siilur – Dreamstime 
Photo “Winter Light” © Kellers – Dreamstime.

Ulven og den trygge skriveblokering

wolf

“An old Cherokee is teaching his grandson about life. “A fight is going on inside me,” he said to the boy.

“It is a terrible fight and it is between two wolves. One is evil – he is anger, envy, sorrow, regret, greed, arrogance, self-pity, guilt, resentment, inferiority, lies, false pride, superiority, and ego.” He continued, “The other is good – he is joy, peace, love, hope, serenity, humility, kindness, benevolence, empathy, generosity, truth, compassion, and faith. The same fight is going on inside you – and inside every other person, too.”

The grandson thought about it for a minute and then asked his grandfather, “Which wolf will win?” The old Cherokee simply replied, “The one you feed.”

– Cherokee Legende –

Spørgsmålet er, hvem du fodrer, når du skriver, skaber og lever?

Er det sjælen, glæden ved processen, kærligheden til dig selv og det, du folder ud, er det tilliden, tålmodigheden og medfølelsen? Eller fodrer du ego og den indre censor, lader du frygten og modstanden stoppe dig og vælger du at tro på, hvad den hårde dommer siger? Den dommer, foran hvem du aldrig vil blive frikendt og som altid vil straffe dig med piskeslag og alt det, som før har virket og som ikke alene har holdt dig i din komfortzone, men som også har gjort dig langt mindre end du egentlig er. Og som måske er direkte medvirkende til, at du ikke får skrevet og sjældent møder op og tager din skrivelængsel alvorligt.

Hvad vælger du? Hvem vælger du?

Jeg har skam også en benhård indre censor

Det kan måske lyde forenklet, men i sidste ende er det sådan, det er. Og jeg skriver af erfaring her, for hvis du tror, at jeg er sluppet fri for at have en hård og brutal indre censor som evig følgesvend, så tager du fejl.

Tværtimod har jeg en yderst kompetent og benhård korrekturmoster, der gør alt for at forpurre ethvert kreativt tiltag og som med sin skarpe pen og sine sarkastiske bemærkninger slår ned på alt, der ikke er perfekt og lige efter bogen. Hendes bog altså. For min sjæls bog ser helt anderledes ud, men det er hun da ligeglad med. Tilsyneladende. Alt gør hun for at holde mig indenfor de tilsyneladende trygge mure i fængslet, hvor jeg ikke kan se horisonten og hvor eventyr er noget man læser om i bøger. Andres bøger altså. Men ser du, netop fordi jeg altid har været en underdanig og temmelig trist præstationsprinsesse, der opfyldte andres ønsker og sjældent mine egne, måtte jeg på et tidspunkt beslutte mig for, at nu kunne det være nok. Nej fandme nej!

Jeg vælger at følge den ulv, som nærer min sjæl. Jeg vælger at skrive alligevel. Og skriverejsen findes ikke uden forhindringer, frygt, modstand og den indre censor. Det hører med. Det, der står i vejen, er virkelig vejen. Men vi kan skrive det og skrive os igennem.

Jeg har lært hende at kende og skriver alligevel

Jeg fodrer ikke længere Susan, min korrekturmoster, den frygtsomme og perfektionistiske indre censor. Jeg giver hende lov til at være dér, jeg forsøger ikke at skræmme hende væk, jeg truer hende ikke eller giver hende mundkurv på. Derimod har jeg skrevet hende, lært hende at kende, givet hende et navn og hver eneste gang, hun ytrer sig med ord og formaninger, der fornærmer min sjæl, så noterer jeg mig det, hun siger og forkynder. Jeg lærer hende med andre ord at kende, for hvad hun er.

Men jeg er ikke min indre censor og du er heller ikke din indre censor. Lad være med at fodre den frygtindgydende tanke!

Men rette stavefejl og jonglere med grammatik, det kan hun!

Derimod kan jeg med fordel bringe min indre censor på banen, når der skal læses korrektur og rettes stavefejl. Det er hun nemlig eminent til. Hun ser det hele, hun har falkeblik og flair for grammatik. Kontrol og regler, det er lige hende. Så når tid er, får hun lov at boltre sig og som sådan er hun jo ganske god at have. Men alting med måde. Jeg fodrer hende kun, når jeg virkelig har brug hende og ikke, når jeg skriver og har brug for og lyst til at være skrivende løssluppen og på eventyr. Dukker hun op på ubelejlige tidspunkter, må jeg pænt bede hende om at gå tilbage til sin plads. “Når tid er, kære Susan, siger jeg og smiler kærligt til hende. Når tid er, skal du nok få lov at komme på banen.”

Måske kan du også bruge din indre censor?

Måske kan du også bruge din indre censor til noget fornuftigt? Og tro mig, indre censorer vil gerne have små opgaver og gøre nytte. De skal bare vide hvad, hvordan og hvornår og det er vi nødt til at fortælle dem.

Valget er dit

Den gamle indianer, der fortalte sit barnebarn om de to ulve, der kæmper i vores indre, havde ret. Den ulv, som vi fodrer, vinder. Det, vi har fokus på, vokser og bliver større, det fylder mere. Så valget er faktisk vores. Selvom det måske ikke helt synes sådan.

En bid af gangen – giv plads til sjælens smukke ulv

Prøv i stedet for at fodre den ulv, der repræsenterer din sjæl, kreativitet og alt det, der gør dig glad. En bid af gangen. Læn dig ind i det, der føles godt og start med det første ord og måske en hensigtserklæring, der kunne hedde noget lignende:

Jeg vælger at fodre min sjæls smukke ulv, den kreative, medfølende og kærlige del af mig selv, den skabende, eventyrlige og løsslupne kvinde, der elsker at skrive og skabe. Jeg vælger ordene, eventyret og jeg ved, at jeg er nødt til at skrive mig igennem både frygt, modstand og en masse andre følelser, der fra tid til anden dukker op som forhindringer på min vej.

Frygten og modstanden er vores læremestre

For de er ikke fjender, de kære forhindringer. Tag ikke fejl, de kan hjælpe os på vores vej.  Det betyder ikke at vi fodrer dem, men derfor kan vi jo godt lytte til, hvad de har at sige. De er ofte pejlemærker på vores sti, for det vi frygter og har så meget modstand imod, er ofte det, der i sidste ende sætter os fri og åbner nye døre, hvis vi altså vælger at gå igennem. Eller skrive os igennem, for det kan vi også gøre. Med stor fordel og glæde til følge.

Skriv din modstandstrold

Hvis du er i gang med at skrive noget og pludselig føler dig blokeret, eller hvis du strander i hovedet og i den tunge, kviksandsagtige modstand allerede inden du er i gang med at skrive, så skriv i stedet det, du mærker. Skriv modstanden. Gør den levende, se på den som en trold, der dukker op på din vej og giv den taletid.

”Goddag kære Modstandstrold, hvad kan jeg gøre for dig i dag?”

”Jo ser du, svarer trolden og ser frygtelig trist ud, ”jeg er så bange for at du skal bevæge dig ud af din komfortzone og opdage, at det er meget sjovere og langt mere givende på den anden side af fængslet.”

Lad fortællingens kraft hjælpe dig

Her er du i fuld gang med at lade fortællingens kraft hjælpe dig på din skrivevej. I stedet for at føje modstanden og give op, skriver du det, der står i vejen. Du gør modstanden levende, så du kan have en samtale med den kære fætter og lære ham bedre at kende. Som regel åbnes der døre og bygges broer, når fortællingen tager over.

Fortællinger bygger bro

Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Og hvem ved, måske er fortællinger i virkeligheden levende ånder, som kommer til stede for at hjælpe os og bygge de broer, vi har brug for, så vi kan komme over kæmpemæssige voldgrave af frygt, modstand og tilbageholdenhed? I nogle kulturer tror man på, at den levende puls i en historie udsøger sig visse mennesker, gennem hvilken den ønsker at blive skrevet. Og min egen erfaring, både på egen skriverejse og i min rolle som skrivecoach og underviser, siger det samme. Det forholder sig faktisk sådan.

Fortællingerne er levende, de er energi og ofte er de gjort af sjælens sandhed og kærlighed. Det gør godt at møde op, lytte, skrive og tage imod. Det er healende. Sjovt. Magisk. Fantastisk. Og det er så sundt for hjerte og sjæl.

Den trygge skriveblokering

En af grundene til skriveblokering er, at det er en tilstand vi kender.  Vi føler os mere trygge, når vi er blokerede end når vi gennem ordene begiver os ud på ukendt vej og den kreative proces er i høj grad en ukendt størrelse. Når vi er blokerede, når vi lader os bremse og befinder os i et vakuum af “jeg kan ikke” er vi måske ikke særlige lykkelige, nærmest tværtimod, men vi er på velkendt territorium og i vores komfortzone. Vi kender de følelser, vi har her og det gør os paradoksalt nok trygge.

Når du fortæller dig selv at du skriveblokeret, har den indre censor opnået sit mål; at holde dig på kendt grund, tryg i din komfortzone. Men det gør ikke din sjæl og dit hjerte godt og det ved du godt.

Mød op og skriv

Prøv at lade din modstand, frygt eller hvad der stopper dig blive til en lille fortælling. Eller skriv et brev til din modstand. Eller lad modstanden skrive et brev til dig. I sidste ende handler det faktisk om, at du møder op og skriver. Så start dér, hvor du er og er det i en mørk og endeløs gyde foran modstandstrolden, så lad det være indgangen til din fortælling. Lad dig ikke stoppe. Skriv det. Skriv dig igennem.

Det, der står i vejen, er vejen.

Der hviler ikke en sjælden forbandelse over dig

Vælg at fodre din skrivende kærlighedsulv og fyld dig selv op med alt det, der gør dig godt. Og tro endelig ikke, at indre censorer, frygt og modstand er noget, som kun er dig forundt og at der hviler en sjælden forbandelse over dig. Det gør der nemlig ikke. Forskellen er bare, at de, der faktisk skriver og måske endda vælger at få historier og bøger udgivet, har lært sig selv at skrive og skabe uanset hvad den indre censor siger og det kan du også gøre. Med tillid, tålmodighed og en god portion selvkærlighed.

Som Natalie Goldberg så rigtigt siger det:

”If you are not afraid of the voices inside you, you will not fear the critics outside you.

Få min eBog om Din Indre Censor
Skriv til mig på skrivehuset@gmail.com, så sender jeg dig et eksemplar (gratis).

Lad ikke din indre censor få det sidste ord!

I eBogen fortæller jeg mere om den indre censor, frygt, modstand og alt det der står i vejen. Bogen er fuld af små øvelser og inspirerende opgaver, som hjælper dig med at identificere din indre censor og lære den at kende for hvad den er. Og ja, den er gratis til dig, som ønsker at lære din indre censor at kende, for hvad den egentlig er og skrive dig igennem. Det, der står i vejen, er vejen. Skriv det.

Solhvervscirklen – sæt din skrivelængsel fri
Næste skrivecirkel er Solhvervscirklen, som starter den 6. januar. Invitation følger i uge 46, men du kan allerede nu smugkigge lidt (se nedenfor) og forhåndstilmelde dig, hvis du bare kan mærke, at du skal være med. Ellers kig forbi igen i næste uge.

Kærlig hilsen
Lene


solhvervscirklen-januar

Den 6. januar starter Solhvervscirklen, som er forankret i tidspunktet omkring vintersolhverv og rejsen med lyset mod forår. I Solhvervscirklen skriver vi os gennem vintermånederne i det nye år helt frem til det første spæde forår.

Solhvervscirklen erstatter den tidligere Nytårscirkel og er et online skrivegruppeforløb.

Varighed: 3 måneder
(januar, februar, marts)
Pris DKK 1090,-
Deltagere: Kvinder med skrivelyst og længsel

Din hjertelige intention

I skrivecirklerne øver du dig på at navigere via din hensigtserklæring, din hjertelige intention med at deltage. Du skaber rum og lader ordene føre dig på vej, for du vil snart opdage, at ordene er både dit transportmiddel og din tryllestav. Du får en fornemmelse af energien bag ordene, når du møder du op og skriver dig gennem de døråbninger, jeg tilbyder i skrivecirklerne.

Skriveafsæt og øvelser, som er forankret i årstiden, årshjulet og som hylder den kreative proces, er nemlig som døråbninger ind og/eller ud til alt det, vi ikke kan tænke os til.

I skrivecirklerne skriver vi os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte.

I SOLHVERVSCIRKLEN er den energien omkring Vintersolhverv og rejsen med lyset mod forår, der er vores naturlige forankring. Du vil lære både dig selv, vinteren og den naturlige cyklus bedre at kende gennem dine egne ord og den visdom, du bærer på. Alt det, der måske lige nu blot føles som skrivelængsel og et kald fra sjælen.

Og du bliver en del af et skrivende netværk, en skrivecirkel som ærer Julia Camerons regler for det, hun kalder for “Den Hellige Cirkel”. Klik på linket, hvis du se reglerne. Du bliver en del af et trygt og kærligt rum, hvor vi skriver, leger og øver os uden dom.

Skal jeg aflevere og bedømmes?

Nej, du skal ikke aflevere øvelser og opgaver! Ingen kigger dig over skulderen og er parat med pen og morderiske røde strenger. Der er ingen dommer eller censor i skrivecirklerne og det er der en god grund til. Vi skal helt væk fra præstation og konkurrence (ego) og ind i ren overgivelse til det, der er (sjæl). For som Mary Oliver har sagt:

DoorKey

It’s not a competition, it’s a doorway.

Døren til dit skrive- og sjælerum

Solhvervscirklen (og de andre skrivecirkler og forløb) er ikke skrivekonkurrencer, det er en døråbning. Døren til dit eget skriverum og sjælerum. Læg alle ambitioner om at skrive noget smukt, enestående og fantastisk væk og gå ind i dit skriverum helt åben og modtagelig. Alt kan ske og det er helt som det skal være. Der kommer det, der skal komme. Mød det med åbenhed, nysgerrighed og kærlighed.

Hvad mon der er af fortællinger og visdom til mig i Solhvervscirklen?
Hvad mon der gerne vil skrives og fortælles gennem mig?
Hvad mon der vil ske, når jeg hengiver mig til vinteren, den mørke tid af året, møder op, skriver og nærer mig selv og min sjæl?

I alle skrivecirkelforløb arbejder og leger vi med fortællingens kraft som energi og omdrejningspunkt. Du er nemlig allerede historiefortæller!

solhvervscirklen

 Fortællinger står som lysende fyrtårne i selv den mørkeste nat og leder os på vej.
De varmer os på kolde dage og vi husker deres budskab
som en indre rislende kilde af visdom og genklang.
Vi mærker dem, varmer os ved dem
og kan endda genfortælle dem for os selv og andre på dage, hvor vi bliver i tvivl.
De står stærkt, for de kommer fra et sted dybt i os selv.
De stammer fra sjælen.

– Lene Frandsen –

INVITATION TIL SOLHVERVSCIRKLEN OG LIDT FLERE DETALJER FØLGER i UGE 46
men hvis du vil sikre dig en plads allerede nu,
er du meget velkommen til at forhåndstilmelde dig ved at skrive til mig på
skrivehuset@gmail.com.

Tango i mørket

tango-november-dancing-in-the-air

Jeg kommer til at holde mere og mere af november, efterhånden som jeg læser ord og fortællinger fra deltagerne i Vintercirklen. Hun er præcist, som hun skal være, November. Hendes tilsyneladende benhårde væsen er i virkeligheden den største kærlighedsgave, for uden den evne, hun har til at skære igennem og gå dybt, uden sin evne til at danse videre trods nostalgi og en impuls til ”at blive hvor man er”, kunne hun ikke vise os vejen og måden. Hun er sin egen dans. November.

Nogle gange er jeg nødt til at blive November for at forstå hende. Og i samme øjeblik som jeg træder ind i hendes sfære og forvandles af novemberenergien, oplever jeg et suk af lettelse over at få lov at låne hendes evner. Så er det pludselig ikke så svært længere. Så danser jeg bare.

Tillid

Jeg er vild med kontrasterne, dybderne og den naturlige måde, hvorpå hun med selvsikre skridt bevæger sig videre. Time for time, dag for dag. Selvom selvsikker er nok ikke er det rigtige ord, for hun går i tillid. Det er den tillid, jeg så gerne vil mestre. Jeg har øvet mig hele året siden Vintersolhverv, hvor jeg fik ordet ”tillid” som årsoverskrift. Nu har jeg en klar fornemmelse af, at tillid er meget mere end en overskrift. Det er blevet en leveregel. Mit mantra. Tillid.

Nu viser November mig hvordan uden at prædike og forsøge at få mig over på sin side. Der er ingen manipulation. Hun går videre, uanset om jeg vælger at følge med eller ej. Hun er sin cyklus og rytme. Hun danser i disen på tidlige morgener. Hun falder med snefnug, skinner med lyset og bliver mørk og fløjsdyster i skumringen, hvor jeg sidder i mit vindue og kigger ud. Jeg mediterer mig ind i November og jeg mærker hendes åndedrag i mit. Hun står tydeligt frem i skumringen, hvor andre linjer udviskes og går i sort. Tydelig i sit budskab og i sin undervisning.

Hun tegner ikke engle i den nyfaldne sne, hun er en engel og jeg kan dufte hendes fodspor i den blå time. Jeg kan høre hendes stemme, hendes klare hvisken og jeg bliver november. Forening af liv og død. Broen til vinter, skumringstimen, hvor væggen mellem verdener er tynd. Hun danser. Frem og tilbage. Hun er sin dans. November.

magiskfortaellerkabe

Tør du?

Det er tid til at slippe de sidste blade, de sidste forbehold. Hun sætter min tillid på prøve. Tør du? Tage næste skridt? Tør du? Give slip og stå nøgen tilbage? Tør du? Gå den vej, som er din og som kalder dig på dig fra mørke steder, som du undgik før? Tør du? Leve din drøm ud, helt derud, hvor der ingen vej er tilbage? Tør du? Kende din drøm i dybden og folde det ud, der har ventet tålmodigt på dig? Tør du?

Jeg nikker og løfter blikket, jeg har for længst besluttet mig for at turde. Og efterhånden er jeg kommet til at holde ualmindelig meget af November. Hendes væsen, hendes energi og hendes unostalgiske farvel til det, der var. Dybderne. Nuancerne. De rolige møder i skumringstimen, hvor jeg tuner ind og bevidst vælger at forbinde mig til hendes energi. Et valg. Mit valg. November.

“Although you may think that your sacred purpose is way ahead of you on the path, it’s actually just sleeping inside of you. It will appear now and then, like a butterfly floating behind your eyes, rehearting you of what lives inside of you. You may not see it often, but it always has you in its sights.”
– Jeff Brown –

Den anden side af sandheden

Det bliver tydeligt i november. Pludselig forstår jeg det, gaven, den paradoksale gave af vished, der opstår i selvsamme øjeblik, jeg citerer Jeff Brown. Først i mørket kan jeg se. Og det har været i mørket, dybt i november, at jeg virkelig har lært mig selv at kende og fået øje på de gaver, som før blot var små støvkorn i kælderskakten. Det er det syn, hun skænker mig. Et slags nattesyn, der ligesom fuldmånen viser mig den anden side af sandheden.

Tango med November

Når november kommer, går jeg i tillid til, at hun vil skænke mig gaver, som jeg ikke kan få øje på ved højlys dag og i sommerens soldans. Nu er trinene anderledes, tonerne mere dybe, dystre og dragende. Og noget i mig kender de trin, en tango med mørket i mig selv og alt det, der endnu ligger uudfoldet og afventede som et pirrende potentiale. Det føles som en længsel, der også er krydret med frygt. Frygt for det uvisse. Mørket. Men mørket er slet ikke mørkt, når man hengiver sig til det og går i tillid. Lærer sig selv at danse de trin og følger rytmerne, der spiller i skumringstimen. Tango i mørket, tango med November.

Det er dansen, det handler om. Selve dansen.

Jeg kan mærke at hun smiler. Hun skriver sig gennem mig. Eller også lader jeg mig skrive gennem hende, for i sidste ende betyder det ikke så meget, hvem der gør hvad.

Det er dansen, det handler om. Selve dansen.


Jeg fik en forespørgsel om Solhvervscirklen, som er den næste skrivecirkel. Vi starter den 6. januar og invitation følger i næste uge.

Kvinden, som forespurgte, var tilfældigvis faldet over min hjemmeside, men hun pointerede at det næppe var en tilfældighed. Hun følte sig draget af sin skrivelængsel og nysgerrighed. Kvinden ønskede at vide, hvor meget tid hun mon skulle bruge og afsætte ved eventuelt at medvirke i Solhvervscirklen, som varer 3 måneder. For egentlig havde hun slet ikke tid, fortalte hun i samme åndedrag. Jeg svarede:

Det er et spørgsmål om at give tid

Det afhænger naturligvis helt af din egen dedikation til forløbet og processen og jeg kan ikke sige, hvor meget tid du kommer til at bruge. Men egentlig er det slet ikke et spørgsmål om tid, det er et spørgsmål om at have skrivelængsel og skabe rum og plads til at folde det ud, der ligger bag den længsel. Det er en individuel vej, men samtidig er vi sammen i cirklen til at løfte og støtte hinanden, vi deler af både skriverier og proces. En dans mellem dit indre skriverum og det ydre. Det er et spørgsmål om at give sig tid.

Vi skriver os ind

Min fornemmeste opgave som skrivecoach og underviser i forløbet er at skabe, klargøre og holde det rum, hvor vi mødes og slutter cirkel. Vi arbejder med både intentionens og fortællingens kraft. Jeg byder på månedlige afsæt og skriveøvelser i form af månedsbrevene og Solhvervscirklen er forankret i tidspunktet omkring vintersolhverv, det nye år og rejsen gennem vinteren mod forår. Måned for måned. Det vil afsæt og øvelser bære præg af. Jeg giver feedback i cirklen på Facebook, det samme gør de andre deltagere, men det er ikke tekstmæssig feedback. Vi henholder os til reglerne i Julia Camerons ”Den Hellige Cirkel”.

I cirklen øver os på at lytte og sige tak. Jeg lægger min korrekturmoster og redaktør langt væk i skrivecirklerne, her mødes vi for at øve os, lære at skabe rum, arbejde med vores intention og lade fortællingens kraft støtte og løfte os på vores vej. Vi genfinder skriveglæden og lærer både os selv og den givne årstid bedre at kende. Vi lærer at ære os selv og den kreative proces. Opture, nedture, alt det der står i vejen. Det hele hører med. Vi skriver os ind.

Dedikation, rum og kærlighed

For at deltage i en skrivecirkel, møde op og sige ja til den rumsterende skrivelængsel er ikke et spørgsmål om tid, selvom vi så gerne vil fortælle os selv, at det forholder sig sådan. Det er et spørgsmål om dedikation og om at skabe rum og give plads. Og enten er der aldrig tid eller også er der altid tid. Vi skriver nemlig ikke udenfor livet, vi skriver i livet. Fordelen ved netop skrivecirklerne, som er online forløb, er, at du selv skaber det rum, som passer til dig, dit liv og din hverdag. Ulempen er, at det kræver selvdisciplin og en intention om virkelig at møde op og sige ja. Igen og igen.

Og det er hele hemmeligheden bag at skrive. Dedikationen. Disciplinen. Gentagelsen. Igen og igen. Magien møder os undervejs. Det samme gør inspirationen.

Ingen andre end du

Ingen andre end du kan skrive den vej og på den måde, der er din. Og det allerbedste skriveråd er altid at møde op og skrive. Værktøjer, redskaber og nye åbninger dukker op undervejs og i processen. Du mangler ikke noget for at gå i gang. Du har allerede alt, hvad du skal bruge.

Jeg er helt enig med Loren Cruden, når hun siger som følger:

”Techniques are directionless without grounding and connecting to Source,
they are a style without subtance”

De fleste veje, værktøjer og løsninger opstår organisk undervejs og i processen. Du får præcist det, du skal bruge, hvis du altså møder op og begynder at skrive. Og jeg er med som skrivecoach og underviser til at holde rummet og støtte, løfte og hjælpe dig på din skrivevej.

Skrivemor og guide i bjergene

Du kan se på mig som en slags skrivemor, som en af mine tidligere skriverejsende døbte mig, eller måske som en guide i bjergene, der uden at blande sig unødigt viser hvilke stier, der fungerer bedst og som hjælper dig med at finde skrivevej gennem fortællingens kraft.

Jeg tror på historiemedicinen. Den er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing.

Hensigt, transportmiddel og tryllestav

I skrivecirklerne lærer du at navigere via din hensigtserklæring, din hjertelige intention med at deltage i skrivecirklen. Du skaber rum og lader ordene føre dig på vej, for du vil snart opdage, at ordene er både dit transportmiddel og din tryllestav. Du får en fornemmelse af energien bag ordene og hvis du er modig nok, møder du op og skriver dig gennem de døråbninger, jeg tilbyder i skrivecirklerne.

Skriveafsæt og øvelser, som er forankret i årstiden, årshjulet og som hylder den kreative proces, er nemlig som døråbninger ind og/eller ud til alt det, vi ikke kan tænke os til.

I skrivecirklerne skriver vi os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte.

Skal jeg aflevere og bedømmes?

Nej, du skal ikke aflevere øvelser og opgaver! Ingen kigger dig over skulderen og er parat med pen og morderiske røde strenger. Der er ingen dommer eller censor i skrivecirklerne og det er der en god grund til. Vi skal helt væk fra præstation og konkurrence (ego) og ind i ren overgivelse til det, der er (sjæl). For som Mary Oliver har sagt:

DoorKey

It’s not a competition, it’s a doorway.

Døren til dit skrive- og sjælerum

Solhvervscirklen (og de andre skrivecirkler og forløb) er ikke skrivekonkurrencer, det er en døråbning. Døren til dit eget skriverum og sjælerum. Læg alle ambitioner om at skrive noget smukt, enestående og fantastisk væk og gå ind i dit skriverum helt åben og modtagelig. Alt kan ske og det er helt som det skal være. Der kommer det, der skal komme. Mød det med åbenhed, nysgerrighed og kærlighed.

Hvad mon der er af fortællinger og visdom til mig i vinteren, der kommer?
Hvad mon der gerne vil skrives og fortælles gennem mig?
Hvad mon der vil ske, når jeg hengiver mig til vinteren, mørket og nærer mig selv og min sjæl?

Jeg glæder mig til skriverejsen med deltagerne i Vintercirklen, som nu er i fuld gang. Og jeg glæder mig over den store interesse for Solhvervscirklen, som starter op den 6. januar. Invitation følger i løbet af næste uge, men selvfølgelig kan du forhåndstilmelde dig allerede nu, som flere har gjort det. Det gør du ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

Nogle gange ved man bare, at det er tid.

Kærlig hilsen
Lene

solhvervscirklen-januar

Den 6. januar starter Solhvervscirklen, som er forankret i tidspunktet omkring vintersolhverv og rejsen med lyset mod forår. I Solhvervscirklen skriver vi os gennem vintermånederne i det nye år helt frem til det første spæde forår.

Solhvervscirklen erstatter den tidligere Nytårscirkel og er et online skrivegruppeforløb.

Varighed: 3 måneder
(januar, februar, marts)
Pris DKK 1090,-
Deltagere: Kvinder med skrivelyst og længsel

Invitation følger i løbet af november, men
hvis du vil sikre dig en plads allerede nu, er du meget velkommen til at forhåndstilmelde dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

“Standing in the circle
Beneath the web of light
Dancing in the moonlight
On a cold new year’s night
And it seemed we were lifted
Flown across the years
Power-circle shifted
By power-circle seers”
– Brian Boothby –

Hverdagspilgrim

hverdagspilgrim_womanwoods

Jeg faldt i staver over spirituelle rejsebøger, hvor forskellige mennesker gik pilgrimsvandringer. I et stykke tid sad jeg og småsavlede lidt ved tanken om at gå en hellig rute, hvor andre havde vandret før mig og hvor både historien og historier svævede som ånder over de støvede veje. Jeg tænkte på bøger, jeg allerede havde læst om emnet og om, hvordan det mon ville være selv at tage af sted.

Men så slog det mig. Hvad så bagefter? For selvom en pilgrimsvandring naturligvis kan ændre et menneske med udsigt og indsigt, erkendelser og alt det, der sker undervejs, så kommer der igen en hverdag. Vi er nødt til at vende hjem og genoptage de liv, vi levede, før vi tog af sted. Måske har vi planer om at ændringer efterfølgende, måske anser vi det for umuligt at leve videre på den måde, vi gjorde før. Men hver eneste tanke om forandring kræver en slags handling, for ellers fortsætter hverdagen blot som den hele tiden har gjort.

Så hørte jeg ham hviske fra et sted udenfor. Og da jeg kiggede ud af vinduet, så jeg ham flyve i midten af en stor flok krager. Hans vingefang var så meget større og de velkendte aftegninger afslørede ham for mig. Jeg smilede uvilkårligt. Han er der altid på rette tidspunkt.

Jeg tror at kragerne havde en finger med i spillet, for pludselig var det som om jeg hørte en lydløs sang fra hvert eneste vingeslag. Synkron, i takt og alligevel som et symfoniorkester med hver sin lyd, tone og instrument.

”Udfordringen er at være pilgrim i sjælen. Og lade hverdagen være din pilgrimsrejse.”

Så var de væk, sorte vinger forsvandt i skydækket Den sol, der skinnede over landskabet i morges, var nu væk.

Udfordringen er at være pilgrim i sjælen og lade hverdagen være din pilgrimsrejse.

Jeg smagte på ordene og skyllede dem ned med en kop te, så de kunne bundfælde sig. Jeg er nødt til at skrive lidt om det, tænkte jeg og derfor sidder jeg nu her.

Lad hverdagen være din pilgrimsrejse

Lad hverdagen være din pilgrimsrejse. Jeg skrev ordene ned og lukkede øjnene et øjeblik. Det lyder måske knapt så spændende og eksotisk som en pilgrimsvandring på Caminoen, men ikke desto mindre vakte det genklang et sted dybt i mig.

Det er så let at drømme om rejser, retreats og alt det, vi kan lære og tilegne os på dyre uddannelser eller ved at besøge guruer i øst og vest. Men den eneste guru, som reelt set kan hjælpe og guide os, er den indre guru. Du er din egen guru. Og dit liv, din hverdag og hvert eneste øjeblik er din chance, din mulighed for at foretage din personlige vandring. Ikke flygte, ikke drømme sig væk, men favne hvert eneste øjeblik, hver dag og gøre sit bedste. Snøre vandrestøvlerne og gå den vej, der er din.

Ørnens historie

Nu er han tilbage, pirker med næbbet vinduet, hvor et par iskrystaller gør ham selskab. Men han vil ikke bydes indenfor, han ryster på hovedet og gør blot tegn til, at jeg skal fortsætte med at skrive, mens han taler. Du har gættet det, jeg tager diktat. Fra en ørn. Men sådan er det, der er ingen vej udenom, det er jo hans historie, jeg skriver. Det, der åbenbarede sig på en trommerejse for snart to år siden, da han valgte mig og blev mit kraftdyr. Forvandlet er min fuglefobi.

Din helt egen hverdagscamino

”Lad være med at flygte fra det nu, der er selveste livet. Denne vinterdag, dette øjeblik, hvor du opdager, at rejsen er lige her. Pilgrim i sjælen, din helt egen hverdagscamino. Prøv at blive lidt her og vælg bevidst at se, hvad der skænkes dig netop nu. ”

Han siger ikke mere, letter uden besvær og forsvinder i horisonten. Jeg kommer i tanke om noget af det, han sagde til mig ved Vintersolhverv om bevidst at vælge det, der gør mig godt: “Nu har vi kigget så meget på alle udfordringerne, det, der står i vejen, stammeoverbevisninger, der ikke tjener dig. 2015 var i det hele taget et udfordrende og krævende år. Nu opfordres du til at vælge glæden og virkelig tune ind på sjælens vej. Forbind dig via din tillid.”

Den daglige vandring

Måske er det i virkeligheden det, pilgrimsrejsen handler om? Den daglige vandring, de valg, vi foretager og det tidspunkt, hvor vi lærer os selv at være så nærværende, at vi faktisk kan træde et skridt tilbage og vælge bevidst. Sige nej til det, der fornærmer vores sjæl og i ja til det, der gør os godt dybest inde.

Hvad nu hvis

Mens jeg skriver det, ved jeg det. Det er ikke let. Jeg hælder hele tiden over i frygtens lejr, over i det trygge og velkendte, det sted, hvor der altid mangler noget. Hvad ville der mon ske, hvis jeg helt opgav at sætte mål og i stedet lod mit fokus være helt simpelt. Mit formål. Jeg gør hver eneste dag til en god dag. Så godt jeg kan. Jeg øver mig i at være nærværende, jeg lytter til glædens sang og til de subtile toner af velvære, der findes bag det hele. Nærværet. Øvelsen. De bevidste valg, hvor jeg ikke hovedløst farer fra det ene til det andet og opdager, at jeg danser til frygtens pibe. Det er min intention.

Hvad vælger du at fodre?

“Hvad vælger du at fodre? Kærlighedens eller frygtens ulv? Sjælen eller egoet?”

Udfordringen er ikke at have penge nok til at rejse udenlands og tage del i skelsættende rejser. Det kan være et ekstra krydderi, men det er ikke målet. Målet er hverdagen. Dette her og nu. Pilgrimsrejsen handler i virkeligheden om at navigere i hverdagen og lægge mærke til, hvor man sætter sine fødder. Rejse over de vandløb, hvor sjælen kalder fra den anden bred og tage imod de gaver, der byder sig til undervejs. Og gaver kommer i mange slags pakker og afskygninger, selv forhindringer på vores vej gemmer på gaver og indsigter, hvis vi vælger at se dem sådan. Her starter eventyret.

”Tager du imod udfordringen?” siger han.

”Jeg troede du var fløjet!”

”Jeg er skam altid lige i nærheden. Det er bare ikke altid, at du kan se mig eller lægger mærke til mig. Tager du imod udfordringen?”

”Ja tak, jeg tager imod udfordringen. Pilgrim i hverdagen.”

”Pilgrim i hverdagen. I sjælen. I tillid”. Han smiler fra et sted i skydækket og lader mig vide, at alt er vel.

* * *

En lille fortælling fra den store, bogen, jeg er ved at skrive. Fortælling ved Vintersolhverv udkommer i 2017/18.

Kærlig hilsen
Lene


solhvervscirklen-januar

Den 6. januar starter Solhvervscirklen, som er forankret i tidspunktet omkring vintersolhverv og rejsen med lyset mod forår. I Solhvervscirklen skriver vi os gennem vintermånederne i det nye år helt frem til det første spæde forår.

Solhvervscirklen erstatter den tidligere Nytårscirkel og er et online skrivegruppeforløb.

Varighed: 3 måneder
(januar, februar, marts)
Pris DKK 1090,-
Deltagere: Kvinder med skrivelyst og længsel

Invitation følger i løbet af november, men
hvis du vil sikre dig en plads allerede nu, er du meget velkommen til at forhåndstilmelde dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

“Standing in the circle
Beneath the web of light
Dancing in the moonlight
On a cold new year’s night
And it seemed we were lifted
Flown across the years
Power-circle shifted
By power-circle seers”
– Brian Boothby –

solhvervscirklen