Jo mere du tænker, desto vanskeligere bliver dit skrivearbejde. Din vise kvinde og din fortællerske bor ikke i hovedet. Hun kommer naturligt til os, intuitivt, når vi skriver, men vi kan ikke tænke hende. Hun taler gennem os, ikke til os. Men ofte skal vi skrive os gennem støv og spindelvæv for at nå helt ind til stemmen, som er blevet dæmpet og hengemt, så vi kun fornemmer en stille hvisken. Vi skal skrive hende fri.
Nu bliver stemmen pludselig kraftigere og du oplever, hvor godt det gør at lade den lyde gennem dig. Du føler dig løftet, du mærker styrken i at give det stemme, som før blot var en summende længsel og et suk. Det er også her, at du genfinder din autentiske stemme, den skrivestemme, som nu kommer til udtryk på en måde, som er helt din egen.
Lyt og hør din stille stemme, den stemme, som også tilhører din sjæls sang. Og skriv, hvad du hører.
Hvordan finder man ind til sin skrivestemme?
Hvordan finder man ind til sin skrivestemme? Hvordan kommer man igennem mure af frygt og modstand og alle undskyldningerne for ikke at gøre det? Skrive, selvom man har skrivelængsel. Lyst til at møde sig selv et nyt sted, hvor tonerne og melodien er anderledes godgørende.
Det kommer næppe som nogen overraskelse, når jeg nu fortæller dig, at du er nødt til at dedikere dig til at skrive og at du må trodse både frygt, modstand og indre censor for at komme ind i de dybere lag.
Du hører hendes hvisken, du fornemmer tonerne af en anderledes godgørende sang, men indtil nu har det blot været som et dybt savn og en længsel. Efter noget, du ikke helt kan sætte ord på og som du samtidig har stor modstand mod at forfølge.
Bag den blå dør
For et par måneder siden skrev jeg om, hvad der kan gemme sig bag den blå dør. Og vi er nødt til at skrive os igennem den dør. Det er en af de søde hemmeligheder på skriverejsen. Uanset hvad det handler om, så skriver vi os på vej. Vi skriver det, der er. Vi skriver i livet.
Det kreative vildnis
En af ideerne med de skrivecirkelforløb, jeg tilbyder, er at vi kommer ud af vores komfortzone og begiver os ud i det kreative vildnis for at tage imod fortællingerne. Det kræver mod især i starten, fordi vi er uvante med at forlade vores fængsel. Der er trygt, selvom vi ikke er lykkelige dér. For det er uvant for os at være lykkelige.
Vi må lære os selv at turde danse lidt i kaos og med frygten som følgesvend, indtil vi er kommet så langt ud eller så langt ind, at frygten ikke længere kan følge med. Her skriver vi ofte så hurtigt, at vi giver tankerne baghjul. Eller sagt på en anden måde, vi skriver os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Vi forlader det golde landskab, som tankerne ofte præsenterer os for og følger sjælens toner ind i noget, vi på ingen måde kan tænke os til.
Så dukker fortællingerne op
Her dukker fortællingerne op til at føre os på vej og lyse som fyrtårne i den mørke nat. De bygger bro og åbner døre, som ikke fandtes før. Og de kan såmænd også være med til at åbne den blå dør, døren til det magiske rum.
Fortællingerne giver os stemme. Og jo mere, vi skriver og øver os, desto mere stemme og gennemslagskraft får vi. Vi opdager poesiens landskab, glæden ved leg og vi opdager, at vi har fået udvidet vores ordforråd. Vi har fundet vores stemme. Vores styrke.
Et nyt ordforråd
De fleste af os har udviklet et forholdsvis stort ordforråd til at beskrive vores sorg og smerte. Men på skriverejsen bliver vi udfordret og nærmest inviteret til at udvikle et ligeså fyldigt ordforråd, så vi kan tale til os selv og fortælle os selv og andre om de dybere følelser, beskrive naturen og oplevelser vi har i og med naturen, de små undere og magien, som møder os undervejs og glæden, der pludselig bobler fra den indre kilde.
Vores sprog udvikler sig efterhånden som vi skriver og støder på gaver og skatte undervejs. For den indre rejse og skriverejsen er på ingen måde blot en rejse, hvor vi sætter ord på alt det svære, på sorgen og smerten, nej vi opfordres til at tage hele paletten af farver og følelser i ed og bruge alle farverne i vores sprog og fortællinger.
Vi er kreative af natur
Snart opdager vi det. Vi er kreative af natur og at give vores kreativitet afløb og udtryk, gør os sundere og stærkere. Jeg har kvinder i forløb, som er kronisk syge og begrænset i flere henseender, men som på skriverejsen får øje på og erfaring med en ny form for styrke, som bygger nye broer og åbner døre og muligheder. De skriver det frem og de mærker det som en kilde af kraft og energi i sig selv.
Historiemedicin
Det er det, ordene og fortællingerne kan. De er stærke. De er kraftfulde og de rummer en sælsom form for magisk healing. Jeg kalder det historiemedicin og den får du masser af i de skrivegruppeforløb og cirkler, som jeg tilbyder.
Fokus på fortællinger og fortællingens kraft
I skrivecirkelforløbene har vi fokus på fortællingerne og fortællingens kraft og den skriveglæde, som opstår, når vi lærer at åbne op og tage imod. Vi danser med kreativiteten og lærer den kreative proces at kende i alle dans facetter. I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen tager vi imod den historiemedicin, som vi uvilkårligt får, når vi inviterer fortællingens kraft ind i vores liv og åbner op for de gode, givende og forvandlende historier.
Legen og glæden ved at bruge sin iboende kreativitet har en stor plads i skrivecirkelforløbene. Det samme har naturen og den naturlige cyklus.
Og skrivecirkel-forløbene er ikke terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.
Vi skriver i livet
Det betyder ikke, at vi ikke skriver i livet. Vi er med det, der ér og vi dypper pennen i det, der ér. Men intentionen er, at du helt bevidst inviterer fortællingens kraft med på din skriverejse her og giver dig selv et skud godgørende historiemedicin. Uanset, hvad dine fortællinger handler om og hvad der dukker op, når du er mødt op og begyndt at skrive.
Frygt og sommerfugle i maven hører med
Frygt og sommerfugle i maven hører med. Så har du skrivelængsel, men sidder du tilbage med en følelse af ”jeg tør ikke”, så lad det være afsæt til en fortælling.
Så inviter Fortællingens Kraft med på din skriverejse
Sig højt til dig selv:
Jeg inviterer hermed fortællingens kraft med på min skriverejse til at bære mig, løfte og støtte og åbne op for alt det, jeg ikke kan tænke mig til.
Flasker med tryllestøv
Prøv også at invitere det legende element med ind. Forestil dig, at du har forskellige flasker med ingredienser, du som tryllestøv kan kaste over din skriverejse uanset om du skriver og rejser på egen hånd eller deltager i et af skrivecirkelforløbene.
Hvad står der på dine flasker?
Hvad står dér på dine flasker? Og hvad har du brug for, for at møde op og skrive dig på vej med det, der er din intention? Eksempler kan være:
* Leg
* Latter
* Kærlighed
* Disciplin
* Selvkærlighed
* Magi
* Rim og remser
Prøv dig frem og skab den skriverejse, du har brug for. Men skriv! Lad ikke din indre censor få det sidste ord.
FORTÆLLERSKEN – online skrivecirkelforløb for kvinder
Nyt hold starter den 9. januar 2019
Din sande sang
Gå med det, som drager dig. Vær den du er i pagt med natur og årshjul. Skriv det, du ser og kan mærke og på en måde, som både gør dig godt og som pirrer dig. Vækker noget i dig, gør dig nysgerrighed, gør dig kåd. Giv din indre fortællerske ordet.
Stå stolt på denne tærskel og giv endeligt slip på tendensen til at please og ramme noget, som andre kan li’. Ram tonen i dig selv og syng din sang, for kun din sande sang kan du synge rent og fra hjertet.
En stemme, som venter på sin sang
I Fortællersken tilbyder jeg dig et rum og en skrivecirkel, hvor du kan øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lytte til den sang. Hvor du folder det ud, der bor bag skrivelængslen og hvor du giver hende ordet. Din indre fortællerske. Og tro mig, efter fire år som underviser i Fortællerskens univers på intuitive skriveworkshops, i skrivecirkelforløb og som skrivemor og coach i øvrigt, kan jeg med glæde i stemmen proklamere:
Alle kvinder med skrivelængsel har en indre fortællerske, som blot venter på at få ordet. En stemme, som venter på sin sang.
Er Fortællersken mon noget for dig?
Klik her eller på billedet herunder, så fragtes du videre til invitation og detaljer. Jeg starter et nyt hold op den 9. januar 2019 og tilmelder du dig senest den 30. november, får du ravnerabat og sparer 200 kr. på deltagergebyret.
Tilmelding sker på email til skrivehuset@gmail.com
Der er ikke bestemte dage og tidspunkter, du skal kunne deltage. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv. Men uanset hvor travl du er, så husk at booke tid med din indre fortællerske. Hun har gaver med til dig.
Mærker du både frygt og længsel?
Du tilmelder dig på skrivehuset@gmail.com og jeg vil glæde mig til at besvare din mail og sende dig bekræftelsen. Mærker du både frygt og længsel i ligelige dele, så vær glad. Der er noget på spil, tampen brænder og vi må gerne have sommerfugle i maven og tårer i øjnene.
Det er rørende og vigtigt, når vi endelig finder ind til det, vi har længtes så inderligt efter. Når vi finder en åbning og ser, at den er til os. Hvad end din åbning er, er du hjertelig velkommen i Fortællersken.
Write on.
Kærlig hilsen
Lene
Jeg var fuld af sorg og længsel. Sorg over den pige, som aldrig helt følte, at hun hørte til nogle steder. Jeg længtes efter at finde ud af, hvem hun egentlig var, hvad hun kunne lide, hvad hun troede på og hvor hun gerne ville hen i livet.
Da jeg åbnede op for fortællingens kraft og gav hende lov til at skabe sig gennem ord og fortællinger, fik jeg noget forærende, som jeg aldrig havde drømt om skulle tilkomme mig. Jeg fik mig selv tilbage. Jeg fik en stemme, en kraft og en vej, som var helt min egen. En vej, som jeg skrev og som fortællingens kraft hjælp mig med at formgive. Gennem symbolik, mytologi og fortællinger, som jeg ikke anede, at jeg havde i mig, så jeg vejen som en gylden sti i mit blod.
Jeg gav hende stemme og hun gav mig. Min indre fortællerske. Hele mit liv har jeg ledt efter et sted, hvor jeg hørte til og en stamme, som kunne tilbyde mig det, jeg længtes efter. Men jo mere, jeg forsøgte at passe ind, desto mere ensom blev jeg. Da hun kom ind i mit liv igen, ændrede det mit fokus og jeg begyndte at forstå. Jeg tilhører ingen. Jeg hører ikke til nogen steder. Og derfor hører jeg til overalt. For jeg tilhører hende, jeg tilhører mig selv og det magiske rum i mit indre. Jeg tilhører det, der vil skrives og leves gennem mig.
Stemmen som længtes efter sin sang. Hun er den sang. Min indre fortællerske.
-Lene Frandsen – En stemme som venter på sin sang