Tærskelvogteren

Både i livet og på skriverejsen er tomrummet et af de sværeste steder at være. Du har sikkert oplevet det utallige gange. De tidspunkter, hvor energien stagnerer og holder dig tilbage, uanset hvad du prøver at gøre eller hvordan du forsøger at forcere. For energien er ubrydelig. Hvis vi hengiver os til det i stedet for... Continue Reading →

Inden næste afgang

Disen danser og solsorten sidder på en gren som en sort silhuet blandt de sidste blade. Den synger sin sang. Skrivelysene brænder, der er kaffe i koppen, grøn for håb, og en kvinde er mødt op for at skrive sig vej ind i dagen. Hun mærker impuls til flugt, for hun ved af erfaring, at... Continue Reading →

I et mellemrum

Det var sommer. Kvinden bevægede sig fra huset og ud i haven balancerede med en bakke. Dér stod en kande iskold vand med citron, et glas og en kop dampende varm kaffe. Hun fandt vej til havebordet og arrangerede det hele foran sig. Skrivebogen og pennen lå dér allerede. Længe blev hun siddende ubevægelig bortset... Continue Reading →

At vågne i en ny historie

Du inviterer mig indenfor, holder døren for mig, da jeg træder ind i rummet. Skrivelyset blafrer, lysegrøn for forår, koppen står allerede på bordet med dampende varm kaffe. Jeg sætter mig scenevant og lader blikket glide ud af vinduerne, hvor jeg igen ser de to ravne fra forleden morgen. Vi har tærskelfortællinger med, rrrråbte de... Continue Reading →

Når skrivning er sjælearbejde

Det er først i april og vinteren vakler. I horisonten danser lyset og sprækker af håb giver plads til solstrålerne. Lyset blænder mig, men jeg bliver siddende med lukkede øjne og venter. Jeg forlader ikke min plads ved skrivebordet, jeg slukker ikke skrivelyset. Det blafrer som en flammende påmindelse om, at jeg har en intention.... Continue Reading →

Tåge, regn og tærskler

”Lyt til regnen” sagde Natalie Goldbergs engelsklærer til sin klasse og slukkede lyset i klasselokalet. Udenfor silede regnen ned. Hans elever var forbløffede, for de skulle hverken skrive essays eller fortolke tekster. Det var heller ingen test. Han bad dem simpelthen om være stille og blot lytte til regnen, til lyden af de dråber, der... Continue Reading →

Når alt håb er inde

Du er kommet for at skænke mig en fortælling om dette tidspunkt på min rejse. Om tomrummet, som er dybere end nogensinde før og om følelsen af, af alt det gamle som før trøstede mig og gav mig et sted at være, ikke længere er gyldigt. De klæder, som jeg før varmede mig i, er... Continue Reading →

Havtorn og magi

Jeg kender dig ikke personligt, Havtorn, men jeg har beundret din farve og smagt dine bær. Du bringer mig tættere på havet og på noget af det, jeg savner i mit liv. Jeg ser det og mærker magien i sælsomme doseringer, når jeg skriver og slipper kontrollen. Når jeg danser i nuet og lader livet... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑