At vågne i en ny historie

Du inviterer mig indenfor, holder døren for mig, da jeg træder ind i rummet. Skrivelyset blafrer, lysegrøn for forår, koppen står allerede på bordet med dampende varm kaffe. Jeg sætter mig scenevant og lader blikket glide ud af vinduerne, hvor jeg igen ser de to ravne fra forleden morgen. Vi har tærskelfortællinger med, rrrråbte de... Continue Reading →

Når skrivning er sjælearbejde

Det er først i april og vinteren vakler. I horisonten danser lyset og sprækker af håb giver plads til solstrålerne. Lyset blænder mig, men jeg bliver siddende med lukkede øjne og venter. Jeg forlader ikke min plads ved skrivebordet, jeg slukker ikke skrivelyset. Det blafrer som en flammende påmindelse om, at jeg har en intention.... Continue Reading →

Tåge, regn og tærskler

”Lyt til regnen” sagde Natalie Goldbergs engelsklærer til sin klasse og slukkede lyset i klasselokalet. Udenfor silede regnen ned. Hans elever var forbløffede, for de skulle hverken skrive essays eller fortolke tekster. Det var heller ingen test. Han bad dem simpelthen om være stille og blot lytte til regnen, til lyden af de dråber, der... Continue Reading →

Når alt håb er inde

Du er kommet for at skænke mig en fortælling om dette tidspunkt på min rejse. Om tomrummet, som er dybere end nogensinde før og om følelsen af, af alt det gamle som før trøstede mig og gav mig et sted at være, ikke længere er gyldigt. De klæder, som jeg før varmede mig i, er... Continue Reading →

Havtorn og magi

Jeg kender dig ikke personligt, Havtorn, men jeg har beundret din farve og smagt dine bær. Du bringer mig tættere på havet og på noget af det, jeg savner i mit liv. Jeg ser det og mærker magien i sælsomme doseringer, når jeg skriver og slipper kontrollen. Når jeg danser i nuet og lader livet... Continue Reading →

Tomrum og tabt bag en vogn

Vi nærmer os Vintersolhverv og endnu stærkere end før mærker jeg det stille, mørke tomrum inden vendepunktet. Vinter og venteværelse Tomrummet er det sted på rejsen, hvor man ankommer til en ventesal som runger af tomhed. Men når jeg tænker tilbage, så har jeg faktisk har nævnt det før. Utallige gange. For tomrummet er ikke... Continue Reading →

Timian og tomrummet

”Sommerens fortællinger og energiarbejde er undervurderet”, siger hun og smiler underfundigt. Og ofte lægger vi for store byrder på sommerens skuldre.” Vi er mig og hende. Timian og jeg. Og hvem Timian er, er jeg ikke helt sikker på, men hun har rumsteret i mit indre i de forgangne dage. Hun hvisker til mig, kildrer... Continue Reading →

Kvinde kend dit tomrum

Der er stille hos træerne i disen. Rester af sne ligger som små øer af hvidt. Nogle hænger sammen som halvøer, andre har løsrevet sig og skvulper i tågen. Mit udsyn er begrænset. Jeg kan ikke se længere end til skellet, februars landskab ligger svøbt i dis og er hverken til at hugge eller stikke... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑