”Hvis der er tomrum, må du ære det”. Hagl kaster sig fra himlen og gør jorden hvid, små kugler af is falder. Koen står i en hegning på den anden side af landsbyen og spejder efter mig, da jeg kommer ned af vejen. Over bakken med byskiltet, så får jeg øje på hende.
Tomrum. Er det sådan, det er? Der er dage med træthed og dage med glimt af energi, små løfter af liv og forandring. Det veksler som vejret og solsorten synger at vinteren ikke er ovre. Jeg stopper op foran koen.
”Vær hilset Bò. Siger du, at jeg befinder mig i et tomrum?”
”Jeg siger at hvis der er tomrum, må du ære det. Ikke fylde det op med måske ‘er. Falske formodninger og svig. Det er en svær fase, hvor mennesker mister tålmodigheden, men det nytter ikke noget at stikke af. Trætheden er en invitation til hvile og restitution. Se, døren står åben, lyset strømmer ud i den grå morgen, kalder, hvisker, kom.”
Hun taler sig varm, ordene damper i kulden. Selv er jeg begyndt at fryse og fristes til at sige, at jeg må videre. Men noget holder mig tilbage. Hvad hvis hun har ret? Jeg er ivrig efter at genfinde energien, men mærker at det bliver en kamp.
Hun nikker.
”Præcis. Energien vil finde dig, når det er tid. Og faktisk forholder det sig sådan, at meget godt vil finde dig, hvis du kan forholde dig lidt i ro og ikke har så travlt med at få ting til at ske. Vintertræt betyder ikke, at du er træt af vinteren, det betyder, at du er træt, fordi du ikke ærer dens væsen. Tomrummet, trætheden, dans med det, svøb det om dig som en kåbe. En hellig kåbe, et sted, hvor drømmefrø sås og healing får lov til at ske. Jo mere, du stritter imod, desto længere tid tager det.”
Hagl bliver ved med at falde, vi rammes af lyset fra en bil, der kører forbi. Lyd af dæk på våd vej. Hun er stille nu, Bò. Betragter mig med et underfundigt smil, så vender hun sig og går hjem. Hvor det så end er. Der er så meget, jeg ikke ved. Nåede jeg egentlig frem til Det Magiske Univers i dag, passerede jeg porten? Jeg aner det ikke, men beslutter mig for at gøre som Bò og gå hjem.
Forbi byskiltet, op over bakken, rundt i svinget. Lyset bliver tydeligere, men er stadig dæmpet. Lyset viser vej. Åh tænker jeg, nu var jeg ved at glemme det igen. Det hellige tomrum. Dage, der glider fra morgen til aften, stille skridt på våd vej. En kvinde, som pludselig husker og ved. Det er ikke endnu, det er vinter.
Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
11. februar 2022
Photo by Sergey Nesterchuk, Dreamstime (c)
Tomrummets væsen
Tomrummet. Tilstanden mellem to faser, lige dér hvor den ene fase er slut, men hvor den anden ikke helt er startet endnu. Hyrdetimen, timen mellem nat og dag. Det tidspunkt på året, hvor vinteren egentlig er slut, men hvor foråret ikke har taget over. Og alle de andre overgange mellem årstider og livsfaser. Tidspunktet, hvor vi mennesker kan blive noget så utålmodige og rastløse og har stor lyst til at kaste os ud i næste fase, selvom det slet ikke er meningen. Tomrummet har nemlig sin særlige gave og er en del af det, der findes i alt. Et mellemrum. Intermezzo. Ingen svar. Intet hastværk. Bare være.
Når naturen holder vejret
Har du nogensinde oplevet, at naturen holder vejret? Det er som om alting pludselig står stille. Der er ingen vind, ingen lyde, alt ånder fred. Hvis man stiller sig ud og trækker vejret dybt ned i maven og lader sig gribe af energien, falder man ind i en blød stilhed. Tankerne forstummer, kroppen falder til ro. Tør man blive stående uden at følge pludselige impulser til at bevæge sig videre, handle eller gøre noget, bliver man grebet af noget andet. Et slags tomrum. Det er som at sidde på en bro i fuldstændig harmoni med omgivelserne og blot dvæle ved synet af den flod, som flyder under broen. Stilhed. Væren. Der er ingenting andet at gøre end at hengive sig og vide, at det tidspunkt, hvor man sammen med naturen tager det næste skridt og træder over grænsen til næste fase, vil komme. Det kommer, når tid er. Ikke før og ikke siden.”
Lige nu er sådan et tidspunkt. Vi har passeret tidspunktet for Imbolc, men det er stadig vinter. Rejsen går mod Forårsjævndøgn, men den kommende måned kan byde på al slags vejr. Det er fristende at forlade vinteren og løbe foråret i møde, men det kræfter de sidste kræfter. Hvor ikke hellere spare på dem, vente til det er tid? Som Bò siger i fortællingen ovenfor, kan healing kun ske, hvis vi giver plads til det og ærer både hvile og restitution.
Skriv i pagt med årshjulet
Når du skriver i pagt med årshjulet og dypper din pen i årstidens energi, får du ofte fat i ord og fortællinger, som støtter dig på din indre rejse. De forklarer og viser vej uden at løfte pegefingeren og skamme dig ud. Du bliver ikke gjort forkert. Derimod finder du din indre styrke og lærer at ære de energier, der er i spil på forskellige tidspunkter af året. Dine ord og fortællinger er som fyrtårne i den mørke nat. De viser vej gennem storme og svære tider. De hvisker og kalder dig hjem.
Har du skrivelængsel og lyst til at forankre dig spirituelt i din skrivning? Så kom med på skriverejsen i Fortællersken III, Pennens Kraft. Et online skriveforløb for kvinder, se mere nedenfor.
Du får ravnerabat ved tilmelding senest den 20. februar og sparer 300 kr. på deltagergebyret.
Fortællersken III – Pennens Kraft, Forår
Online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel
Holdstart den 20. marts 2022 ved Forårsjævndøgn
Varighed 4 måneder
Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej.
Du får introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og oplever magien i fortællingens kraft.
As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –
Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Og den kan så fint foldes ud og serveres gennem fortællinger. Fortællingens kraft et stor.
Fortællinger og skrivning i det hele taget kan bidrage med værdifuld indsigt og indre forståelse, lindre og fylde os med accept og healing. Det er en gave at lære sig selv at kende i den kreative proces. Og så er det sjovt og livgivende at lege og arbejde med ord og fortællinger. Vi får historiemedicin for sjæl og hjerte
I Fortællersken III, Pennens Kraft, lader vi os guide af ord og fortællinger.
Spirituelt forankret skrivning
At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.
Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig.
Det kan du gøre på mange måder og det er nogle af de måder, vi skal gå på skrivende opdagelse i i Fortællersken III, Pennens Kraft.
Spirituel skrivning i Fortællersken III, Pennens Kraft
Spirituel betyder ikke manglende jordforbindelse. Tværtimod. Vi inviterer naturen og den naturlige cyklus ind i vores skrivning. Vi grounder og har kroppen med i processen.
Spirituel skrivning handler heller ikke om at undgå livet og dets genvordigheder. Spirituel Bypassing er på ingen måde formålet med spirituel skrivning i Fortællersken III.
Vi skriver i livet og det, der står i vejen, er vejen.
Vi søger via pennens kraft at skabe forbindelse til det indre magiske univers, hvor ord og fortællinger fortryller og kan guide os på den indre rejse.
I Fortællersken III har vi tillid til pennens kraft og vi går på skrivende opdagelse i nogle af de mange måder, hvorpå vi kan forankre os og skabe forbindelse.
Intuitiv skrivning med spirituel forankring
Vi leger, vi udforsker og øver os på at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte. Vi lytter og har en fælles intention om at bruge fortællingens kraft som guide på den indre rejse.
Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som sætter dig på skrivevej og som kalder på intuitiv skrivning. Og i Fortællersken III vil jeg gøre det på en helt særlig måde.
Skrivebreve, frænder og Kompasbogen
Fortællersken III, Pennens Kraft, består af skrivebreve i 4. dele som byder på skriveafsæt, inspiration og læring. Forløbet er i sig selv bygget op som en fortælling, der kan åbne døren til Det Magiske Univers. Du inviteres til at skrive dig ind.
I hvert skrivebrev stifter du bekendtskab med et nyt kraftdyr fra den keltiske tradition. Dyret er både fortæller og frænde. Hvert dyr har 3 nøgleord, som du får udleveret til inspiration og invitation.
Samtidig får du som deltager din egen kopi af Kompasbogen. Bogen er fuld af ideer, veje og måder til, hvordan du kan arbejde med fortællingerne og dig selv i processen og tage din skrivning dybt ind i livet og ud over skrivebordets kant.
Hvert skriveafsæt inviterer til, at du konsulterer kompasbogen og beslutter dig for, hvad du vil teste og afprøve. Om du tager imod invitation, er helt op til dig.
Kompasbogen har følgende emner:
- Intentionens Kraft
- Ritualer
- Tarotkort som vejledning og skriveafsæt
- Ord med særlig energi og kraft
- Meditation
- Årshjulet
- Varselstagning i naturen og fortællinger
- Hende som spørger
- Morgensider
- Bøn
- Gåturen
- Frænder og hjælpere
Spiritualitet – ikke en bestemt trosretning eller religion
Fortællersken III er en hyldest til pennens kraft og den spirituelle forankring i skrivningen. Den åndelige forbindelse, når vi skriver. Til Kilden, til det magiske univers. Det handler ikke om religion eller om at være forankret i en bestemt trosretning.
Det foregår online, men …
For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 6 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.
Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.
Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.
Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.
Fortællersken III, Pennens Kraft
Online skriveforløb for kvinder
Nyt hold starter den 20. marts 2022 ved Forårsjævndøgn
Varighed 4 måneder
Som deltager i Fortællersken III får du
- Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende bog (PDF-fil).
Hver del af bogen med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration udsendes til dig hver måned i de 4 måneder, forløbet varer. Alt foregår skriftligt, der er ingen videoer eller online sessions. - Din egen kopi af Kompasbogen med ideer til, hvordan du kan forankre dig spirituelt i din skrivning.
- Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udfoldelse i Fortællersken III og deler af viden, visdom, skrive og spirituel inspiration undervejs. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook, hvor vi deler af proces, magi og fortællinger.
- Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
- En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger og eventyr som kompas og vejledning på den indre rejse.
- Mulighed for bevidst at forankre dig spirituelt i din skrivning.
- Lejlighed til at afprøve forskellige veje og måder at skrive intuitivt på OG lade din skrivning blive et spirituelt anliggende også.
- Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
- Glæden ved at være en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces og inviterer pennens kraft ind i cirklen.
- Inspiration til at skriverejse i pagt med årshjulet
- Mulighed for at lære en række kraftdyr fra den keltiske tradition bedre at kende. I hvert skrivebrev vil du møde en frænde og/eller fortæller, som tager dig med ind i en særlig sfære i Det Magiske Univers.
Jeg holder det fælles rum i Fortællersken i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.
Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.
Deling er heling
Fortællersken III, Pennens Kraft består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. De ved, at deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger de at dele i hinandens nærhed og nærvær.
Fortællersken på Facebook
Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter. Der er ikke bestemte tidspunkter, du skal deltage og skrive, forløbet er glidende, så det passer ind i dit liv og livsrytme.
FORTÆLLERSKEN III, Pennens Kraft er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.
Holdstart 20. marts 2022 – ved Forårsjævndøgn
Varighed: 4 måneder
Pris
DKK 2800,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 20. februar 2022
Pris DKK 2500,-
Beløbet er inklusive moms
Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.
Ved betaling i rater forpligter du dig til at betale hele beløbet, uanset om du springer fra holdet før tid.
TILMELDING TIL FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT
Forløbet varer 4 måneder og der sættes en godgørende proces i gang, hvor du oplever den kreative cyklus i alle dens facetter. Der er ikke bestemte datoer og tidspunkter, du skal kunne deltage på. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.
Fortællersken intuitive skrivekurser
I Fortællersken I får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning
I Fortællersken II inviterer du eventyrets kraft ind i dit liv og skriverum
I Fortællersken III oplever du pennens kraft og forankrer dig spirituelt i din skrivning
Skrivningen er forankret intuitivt i alle forløb.
Din deltagelse
Du kan deltage i Fortællersken III, hvis det kalder på dig og du behøver ikke at tage taget Fortællersken I og Fortællersken II skrivekurserne først.
Tværtimod oplever jeg over tid, at de 3 kurser kan blandes og tages i præcist den rækkefølge, det giver mening for dig. For du vil altid opleve det, det er din intention med at deltage, hvis du altså skriver og hengiver dig til forløbet.
Skriv et svar