Når skrivelængslen kalder
Maj er frodig dejlighed. Maj er tidlige morgener, hvor lyset finder sprækker og siver ind. Maj er fuglesang, blomstring og blæst fra øst. Eidheann, siger jeg til mig selv, da jeg vågner tidligt og ligger stille i håb om at falde i søvn igen. Du skal nyde det nu. Ikke som en bebrejdelse, men en... Continue Reading →
”Den hemmelig kilde” synger Solsorten, ”det er den, du skal finde.” ”Kan du ikke bare fortælle mig, hvor den er?” Det svarer han ikke på og jeg indser, at det er endnu en gåde på sjælens listige vej. Det er smuk morgen, solen lader sig hejse op på himlen som et skinnende flag. Det var... Continue Reading →
”Du har bedt om hjælp og jeg er svaret. Haren. Din særlige frænde på rejsen nu og i udfoldelsen af pennens kraft.” Stolt står han i morgengry og snekold østenvind. ”Jeg vidste det” smiler jeg og taknemmelighed bobler i mit blod. ”Jeg bad om hjælp og jeg så dig allerede inden du kom. Du var... Continue Reading →
Jeg hæfter mig uvilkårligt ved birketræet i midten af kortet, stammen af sølv, forgreningerne og den måde, hvorpå det spejles af vandet. Birketræet som bl.a. symboliserer en ny begyndelse, denne gang med et fundament som har været udfordret og rystet i sin grundvold. Det mærkes i krop og sjæl. Ørnen er frænde og kommer med... Continue Reading →
Straks da jeg havde trukket kortene og de havde lagt sig til rette foran sten og skrivelys, vidste og forstod jeg. Budskabet og den guidning, jeg har bedt om. Så inderligt dybt og omfavnende, at ordene der kom til mig lød: Når sjælen forstår. Og sådan er det denne morgen, hvor lyset er blåt og... Continue Reading →
Jeg må skrive for mig selv og til mig selv i disse dage. Jeg ønsker så inderligt at fastholde mig selv i processen og være både nysgerrig og åben overfor dette nye sted i mig. Floden. Det var ikke trædestenene over til den anden side, der var nøglen, det var vandet og at vove at... Continue Reading →
TÅGEN LETTER Jeg slipper illusionen om, at jeg har travlt. Jeg giver slip på bunken af tanketråde, fedtede, filtrede og i kaos. Nu ligger de på stien bag mig og en fugl samler dem op for at lappe sin rede. Så gør de da gavn. De slidte tanker. Mine ben er lettere nu, men jeg... Continue Reading →
For et par måneder siden havde jeg den store fornøjelse at opleve pianistinden Katrine Gislinge i et kirkerum. En blæsende septemberaften satte veninden og jeg hinanden stævne og helt uden at vide, hvad der ventede os, mødte vi op ved landsbykirken, mens fuldmånen lyste. Vi købte billet og stod lidt i kirkeskibet og ventede sammen... Continue Reading →
Mine daglige ritualer er vigtige. Essentielle. Om morgenen trækker jeg mine keltiske dyre- og plantekort og så skriver jeg morgensider. Uden mine ritualer mister jeg min power og styrke og min forbindelse til sjælen. Jeg glemmer. Mine daglige ritualer og mine skriverier forbinder mig og hjælper mig til at huske, at jeg er her af... Continue Reading →
En af hemmelighederne ved skriverejsen er medvirken. Din aktive deltagelse. På samme måde som vi ikke kan danse, hvis vi ikke møder op og begynder at bevæge os, kan vi ikke skrive, hvis vi ikke tager pennen i hånden eller sætter fingrene på tastaturet og begynder at skrive. Fortællingens kraft er en energi, en slags... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 