Kvinde, pas dine ritualer

Mine daglige ritualer er vigtige. Essentielle. Om morgenen trækker jeg mine keltiske dyre- og plantekort og så skriver jeg morgensider.

Uden mine ritualer mister jeg min power og styrke og min forbindelse til sjælen. Jeg glemmer. Mine daglige ritualer og mine skriverier forbinder mig og hjælper mig til at huske, at jeg er her af en grund og at jeg har en intention i hjertet, hvor svært det end kan synes til tider.

Selv når hjertet venter og tomrummet er rungende tomt, når der blæser en isnende vind fra Sibirien og alt håb er ude, så skriver jeg. Trækker mine kort, modtager min vejledning og skriver mig ind.

Hvis du ikke kan skrive om morgenen og vitterligt ikke har tid til at starte din dag med ord og skriverier, så find et andet tidspunkt, hvor det er muligt. Gør det på din måde, så det passer ind i dit liv og din livsrytme. Men du er nødt til at skabe rum. Du er nødt til at møde op og skrive, hvis du har skrivelængsel og en drøm om at folde alt det ud, der bor bag længslen.

Center yourself and maintain a deep, strong connection to Spirit
in whatever works for you.
Have a spiritual practice that you do every day.
Center. Create. Activate. Repeat.
– Joanna Powell Colbert –

Kvinde, pas dine ritualer!

Sådan skrev en af de kvinder, som i foråret deltog på intuitiv skriveworkshop her i min skrivestue. Hendes ord vakte genklang i os alle og fik os til at huske.

For er det i sidste ende ikke det, det handler om? At vi kontinuerligt gentager det, som er godt for os og at vi via de ritualer, som er godgørende for os, åbner op og skaber forbindelse til Kilden, egen sjæl og det, der er til os.

Så vi husker.

Vi forbinder os via tillid og gennem vores ritualer

Hvis du som jeg har en intention om at lade skriverejsen og det “at skrive dig ind” være en del af din daglige og spirituelle praksis, uanset hvad du ønsker at bruge dine skriverier til, er ritualerne en gave at give sig selv.  Jeg har mine særlige ritualer i forbindelse med skrivearbejdet og ved at udføre dem hver eneste dag, husker jeg mig selv på min intention og skaber samtidig forbindelse.

Mine ritualer giver mig håb. Når jeg udfører dem, gentager dem og gentager dem igen, øver jeg på at blive mere åben for livet og alt det, jeg ellers ville haste forbi. Jeg siger ja. Ja til livet mellem linjerne og et liv, der rækker dybere og har rødder i noget, jeg ikke altid helt forstår, men som jeg ønsker at ånde og leve. Mysteriet.

Hvad kan ritualer og hvorfor gentagelser?

Ritualer er en måde at udfolde sig på som menneske og åndeligt væsen og ikke mindst i religiøse sammenhænge kender vi ritualerne. Her har de stor betydning. De er både knyttet til begivenheder ved livets højdepunkter, men de anvendes så sandelig også i hverdagen af den enkelte.

Så vi husker

Selvom jeg ikke er religiøs som sådan, lærer jeg meget af religionen, hvad ritualer og gentagelser angår. Her er man ikke bange for gentagelser, tværtimod, det er gentagelserne, som skaber magi og forbindelse. Til Gud. Til Kilden. Til Kærligheden.

Vi er nødt til at gentage livets sandheder, så vi ikke glemmer dem.

Og mennesker glemmer. Så vi må gentage vores sandheder for at huske dem og det hjælper ritualerne os med. Uden ritualer og de gentagelser, som mange af os forkaster som kedelige og unødvendige, glemmer vi ikke alene vores sandheder men også vores intention.

Der er magi i gentagelsen – også når vi skriver

Der er magi i gentagelsen. Så vi husker. Vores intention. Det, vi tror på. Og det, der er til os af gaver, magi og visdom, får vi ofte først serveret, når vi går og skriver vejen. Når vi gentager. Gør det igen. Og gør det igen.

Når vi skriver, starter vi forfra, hver eneste gang, vi møder op til det tomme papir.

“The heart can think of no devotion
Greater than being shore to the ocean
Holding the curve of one position,
Counting an endless repetition.” 
– Robert Frost –

Styrk din skriveproces ved at have nogle gode ritualer, som giver mening for dig

Livets store sandheder. Dine sandheder. Og din intention. Du kan styrke din skriveproces og det, der er din intention med at skrive, ved at gennemføre nogle ritualer, der for dig giver mening og som viser dit engagement og din tillid til skriverejsen og den hjælp, der er at hente. Uanset, hvad du tror på.

Ritualer kan hjælpe dig med at holde fast i det højtidlige, det hellige (det vi værner om) og den taknemmelighed, der så sandelig også er svær at huske i det moderne livs hastige fart.

Ritualerne hjælper os med at komme dybere. Slå rødder. Og vi står stærkere i vind og vejr, når vi har nogle gode ritualer, som vi kontinuerligt gentager i vores liv.

”What is it about my daily rituals? Why such pleasure in repetition?
Well, it occurs to me that I might just be practicing being me.
Those cherished creaks in the old floorboards.
The precise angle of the winter sun cheering my kitchen.
Assembling ingredients for a dish I’ve made hundreds of times.
A novel position my cats have adopted, lost in their midday dreams.
Each nuance resonates with a kind of timeless wisdom, and I realize that it is these humble putterings, nothing fancier, that have allowed me, finally, to know myself.”
-David Jacoby –

Troens kraft

Ritualer lærer os også noget om troens kraft. Når vi tror, skaber vi håb. Åbninger. Og vi skaber en slags landingsplads for det, vi tror på.

Uanset hvad du tror på og hvordan det skaber resonans i dig, er gode ritualer en kæmpe gave. I livet og på skriverejsen.

På skriverejsen kan ritualer f.eks. være

• At skrive morgensider (eller aftensider)
• Tænde et skrivelys inden dagens skrivning
• Sige en bøn
• Gennemføre en skrivedans inden dagens skrivning
  (det gør jeg ofte selv, det giver både flow og jordforbindelse, meget kreativitet sidder gemt i kroppen og vil gerne bevæges løs)
• Meditation
• Opvarmningsøvelse
• Røgelse
• Særlig skrivemusik
• Mantras

Vi er ikke vant til fordybelse, repetition og øvelse

Når vi øver os, kan det synes som om, at vi bare gør det samme hele tiden og vi fortæller hurtigt os selv, at det er kedeligt og omsonst. Vi er ikke vant til fordybelse og gaven i at blive. Vi spilder tiden, siger vi utålmodigt. Forkert! For i virkeligheden er øvelsen forskellig hver eneste gang og den dag vil komme, hvor du ikke længere behøver at tænke så meget over, hvad du laver og hvordan du skriver.

Du gennemfører de ritualer, som er gode for dig i forbindelse med skrivearbejdet og så gør du det.

Du skriver og du øver dig. Du bliver til bogstaver, sætninger, blæk, papir og ord. Din øvelse og resultatet af den proces, du går igennem i dit skrivearbejde, bliver efterhånden mere personlig og spontan. Den er ikke længere blot en kedelig gentagelse, men en kreativ handling, som du helt bevidst vælger at hengive dig til. I tillid.

Din skrivestemme udvikler sig

Og din skrivestemme? Den udvikler sig, din indre fortællerske bliver mere present og tydelig i sin lyd og i sit udtryk. Efterhånden finder hun vej gennem forhindringer og dårlige undskyldninger for ikke at gøre det, din sjæl synger om, hun siver ud mellem linjerne og gør resultatet af dit skrivearbejde til en helt særlig fortælling fortalt af en unik stemme. Din stemme.

Du vil opdage, at energien skifter og at stemmen, som før taleskrev og tænkte sig frem til næste punktum, nu er i stand til at lytte og skrive det, hun hører. Og du kan vitterligt mærke det i både krop og sjæl. Det flyder gennem dig, det er uanstrengt og du skal blot koncentrere dig om at være nærværende og tage imod.

Du får, hvad du giver

Så snart vi negligerer eller forklejner øvelsen i at skrive, det kontinuerlige fremmøde, disciplinen, skrivningen og gentagelsen, negligerer det os. Du får hvad du giver. Dit skrivearbejde og øvelsen belønnes, tillid er en forudsætning, for tillid skaber forbindelse.

Kærlig hilsen
Lene

SKRIV MED MIG