Utroligt hvad der viser sig

Det er mandag formiddag og jeg sidder i min skrivestue med kaffe og ord. Udenfor daler sneen og mens skrivelyset brænder, forbereder jeg næste eSkrivekursus for kvinder, Story Circle, den indre rejse (forår). Jeg elsker arbejdet med at formgive det, der i et stykke tid har danset i dis og tåge, men som alligevel har... Continue Reading →

Hvis du vil skrive

Hvis du vil skrive med mig i 2019 er du så hjertelig velkommen? For måske har du intention om, at 2019 skal være året, hvor du møder op og tager din skrivelængsel alvorligt? Fra et nyt sted i dig selv, fordi du er anderledes nu og fordi du har en intention. FORTÆLLERSKEN - alle pladser... Continue Reading →

Jeg vander hende, fordi hun ved

Jeg vander min kamille. Hun er ny og opstået midt i tørken. Hun er som tidslerne i græsplænen og jeg er i lære. Jeg vander hende, fordi hendes budskab er simpelt og smukt. Jeg vander hende, fordi hun ved. ”Slap af”, siger hun og vender sin smilende blomst mod min smerte. ”Slap af, giv slip... Continue Reading →

Skriv din sommer, skriv din sjæl

Det er altid en gave at kunne skrive om det. Hvad end der sker i livet er dér et sted, hvor der kan sættes ord på. Tanker, følelser og impulser. Mulighed for bare at skrive og vide, at nogen lytter. Hver eneste dag oplever vi ting, som gør noget ved os. Der er tanker, følelser og... Continue Reading →

Det gør godt

Det gør godt at dyppe pennen i det, der er. Den grå morgen, skydækket og trætheden. Lade ordene danse med dampen fra teen. Bare sidde og lade fingrene finde vej over tangenterne eller forme ord på papiret. Det er som en dans. Denne morgen er dansen langsom og tøvende. Som om noget i mig har... Continue Reading →

Kvinde, pas dine ritualer

Mine daglige ritualer er vigtige. Essentielle. Om morgenen trækker jeg mine keltiske dyre- og plantekort og så skriver jeg morgensider. Uden mine ritualer mister jeg min power og styrke og min forbindelse til sjælen. Jeg glemmer. Mine daglige ritualer og mine skriverier forbinder mig og hjælper mig til at huske, at jeg er her af... Continue Reading →

Bare vi vågner

Denne morgen starter alt forfra. Alt er nyt. Og det træ, som jeg troede døde i løbet af vinteren, har vist sig at være en artsfælle af en helt særlig dimension. Jeg fik øje på hende, træet, da jeg sad i en solkrog og nød den sommer, der som en dør åbnede sig på vid... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑