Når skrivelængslen kalder
Så lærte jeg det. Vejret er ingen undskyldning. Og som man siger ”walk your talk”, jeg så Gwyneth midt om natten ude i stormen. Hun lever sin visdom. Hun er sin vej. ”En ægte fortællerske skriver i al slags vejr”, sagde hun og forlod det gamle bibliotek uden at se sig tilbage. Det må være... Continue Reading →
For et par uger siden havde jeg en vidunderlig drøm. Jeg var i Frankrig og jeg var ude at cykle. Det var forår af den slags, det kan være i Sydfrankrig og som minder om en sommer i Danmark. Luften var mild og fuld af blomsterduft. Dagen var ny. Jeg cyklede igennem en fransk landsby... Continue Reading →
Jeg stiller ingen krav til mig selv om at skrive noget bestemt, jeg har ingen særlige forventninger. Den slags sætter ofte en bom op på linjerne foran mig. Tunghed tvinger, modstand møder sig selv og udelukker det, der forsøger at komme til. Det ved jeg af erfaring, jeg har gjort det her så længe, at... Continue Reading →
Engang havde jeg fuglefobi og gjorde alt for at undgå de bevingede væsener. Nok kunne jeg med en vis beundring betragte dem på afstand, men det var altid med et hertil og ikke længere. Det ændrede sig den dag, hvor jeg ved Sommersolhverv var på trommerejse og Ørnen kom til mig som frænde. I mere end... Continue Reading →
“Du ved det. Tiden er kommet, men den kommer indefra dig. Stå ved, hvem du er. Kom ud i lyset, selvom det er sparsomt på morgener som denne. Og tag aldrig din krone af for nogen.” Det er Boar og det er store ord på en blæsende morgen som denne. Vinden rusker i træer og... Continue Reading →
Intuitionen er dit kompas og den tvinger dig til at være til stede i nuet, for det er sådan intuitionen virker. Fra det ene øjeblik til det andet. Derfor kan du sjældent tænke dig til, hvad du vil skrive, du er nødt til at møde det blanke papir og skrive dig ind i tillid. Lad... Continue Reading →
På julis 16. dag indvier jeg en ny skrivebog. Endelig kan jeg træde fra tærsklen og ind i en ny begyndelse. Jeg tøver lidt, uvidende om næste skridt og pennestrøg, men det sker næsten helt af sig selv. Jeg skal bare holde pennen. En streg i sandet og fodspor, som viskes bort af bølgerne på... Continue Reading →
Uden skrivningen og mine morgenritualer ville jeg blot skøjte på overfladen af længslens tågede kyst. Mit skib ville aldrig finde sin havn, hvor jeg kan få fra borde og udforske de indre landskaber. Skrivningen er som en kraftfuld fiskestang, men den er også et anker til en dybere sandhed. Det er morgen og vinden er... Continue Reading →
Stadig udfordret af tomrummet går jeg ud i den tidlige morgen og møder min gamle ven Frø ved søens bred. Han siger: ”Det er ikke tomrummet, som udfordrer dig, men dine tanker om tomrummet. Og her ser du din styrke illustreret. Du kan vælge at bryde med de tanker. Ja, slå op med dem som... Continue Reading →
Fra Sommersolhverv på året længste dag, på rejse af lysets vej. Her når du vendepunktet, det er midsommer og du må gerne holde en pause. Kom, sæt dig ved bålet og lyt til sommerens fortælling, mærk den kraftfulde energi. Ilden nærer og fortærer. Forsigtigt overrækker du dine byrder til bålet og ilden tager imod. Vi... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 