For et par uger siden havde jeg en vidunderlig drøm. Jeg var i Frankrig og jeg var ude at cykle. Det var forår af den slags, det kan være i Sydfrankrig og som minder om en sommer i Danmark. Luften var mild og fuld af blomsterduft. Dagen var ny. Jeg cyklede igennem en fransk landsby og pludselig ser jeg hende foran mig. Også hun er på cykel. Hun har gråt hår og hendes blå frakke blæser i vinden. Det ser ud som om, hun har vinger.
Da jeg vågner, har gået tur og skriver morgensider, fortæller jeg min frænde om drømmen. Det sker helt af sig selv og jeg husker den i detaljer. Den står levende for mig og brænder som et bål. For det var en dejlig drøm. Ser du, jeg følger nemlig efter kvinden med gråt hår og frakkevinger og vi kommer til et torv i en landsby, hvor den gamle kirke med klokketårn holder øje med os. Den er et vidne til et større selskab af kvinder, som mødes på torvet.
Har du lyst, kan du læse fortællingen om Kvinden med gråt hår og frakkevinger i linket her.
Sommersjæl
Det bliver næppe som i drømmen, jeg havde den nat. Jeg kommer ikke til at cykle igennem en fransk landsby og følge efter en kvinde til et torv, hvor jeg mødtes med en skøn flok kvinder. Jeg kommer ikke til at rejse ud i verden til sommer, men som altid vil jeg rejse alligevel. I det indre.
Den rejse vil jeg gerne invitere dig med på. For jeg har skabt et inderligt skriveforløb for kvinder, som starter den 1. maj. Det hedder Sommersjæl og er en hyldest til det sjælearbejde, vi kan gøre via ord og fortællinger.
Skriverejsen i sommersjæl starter den 1. maj
Sommersjæl, som starter den 1. maj, er forankret i årshjulet og du vil få mulighed for at danse mellem landskaber. Det indre og det ydre. Det ydre landskab i maj er et frodigt sted, men hvordan ser dit indre landskab ud på samme tid? Hvilke følelser byder sig til? Dufte? Fortællinger og minder?
Det er kraftfuldt at forankre sig i årstiden. Hvert skrivebrev er tilknyttet sin sommermåned og det går du på opdagelse i. Via ord og fortællinger bevæger du dig med energien.
Når vi lever og skriver cyklisk
Vi kan lære os selv at både leve og skrive cyklisk. Det, som jeg kalder at skrive i pagt med årshjulet. Og når vi gør det igennem et stykke tid og kommer hele vejen rundt på årshjulet for så at starte forfra og gøre det igen, begynder vi at opdage noget. Vi kan praktisere gentagelsens magi.
Men i Sommersjæl er vi naturligt til stede i sommeren. Vi er bevidst om det indre og om at søge det, der gør os godt. Det kan skrivningen også hjælpe med. Lad ord og fortællinger åbne op for det, du måske ellers danser udenom. For det er nemlig ikke kun det ubehagelige, vi gerne vil undgå. Mange af os er endnu ikke gået igennem glædens port. Det kan Sommersjæl hjælpe dig med at gøre.
Du finder et link til invitation og til tilmelding herunder. Du skal være så hjertelig velkommen. Skriv din sommer, skriv din sjæl.
Kærlig hilsen
Lene

SOMMERSJÆL
Et inderligt skriveforløb for kvinder
Starter den 1. maj og tager dig på skriverejse gennem sommeren
Sommersjæl er en hyldest til det sjælearbejde, vi kan gøre via ord og fortællinger.
SOMMERSJÆL – KLIK FOR INVITATION OG DETALJER
Sommersjæl
Et inderligt eSkrivekursus for kvinder
Starter 1. maj 2021
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen sætter du ord på din sommer.
Du skriver og oplever, at dine fortællinger er som en guide på den indre rejse.
Du skaber et kærligt indre rum og oplever balance på det indre og ydre plan.
Du sætter ord på indre landskaber og oplever glæden ved at have et rigt indre liv.
Som deltager i Sommersjæl får du
- 4 inspirerende skrivebreve for hver måned: maj, juni, juli, august
- Dit plantekort fra den keltiske tradition. Jeg trækker kort til dig og du får ideer til, hvordan du kan skrive og arbejde med planten som frænde.
- Du lærer sommeren og dig selv at kende på en helt ny måde
- Du finder ro og indre retning i en urolig tid
- Du mærker din sommerkraft
- Du høster og du gør dig klar til efterår, når forløbet lakker mod enden
- Du oplever glæden ved at skrive og magien i fortællingens kraft
- Du starter eller genstarter din skriveproces fra et nyt sted og skaber grobund for nye fortællinger
Ekstra: Har det din interesse, kan du gratis rekvirere en kopi af min eBog om Spirituel Skrivning.
Pris for 4 måneder skriverejse gennem sommeren
Pris DKK 1200,-
Beløbet er inklusive moms
Tilmeld dig ved at klikke på billedet herunder

Tilmelding
Når du har tilmeldt dig via link/billedet ovenfor, sender jeg dig bekræftelse og betalingsinfo.
Din plads er først endeligt booket, når betaling er modtaget.
Betaling kan ske via bankoverførsel eller MobilePay 29476483.
Sommersjæl er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.
Skriv et svar