Når skrivelængslen kalder
Tusmørketid er ugletid. Og det er i vinterrummet, at du kan gøre dig lydhør overfor visdommens fortællinger. Den visdom, der kommer med alderen, tråde af levet liv. Uglen er nemlig også væverske, ser du. Hun betragter mig fra en af de øverste grene på den gamle bøg. Hele natten har hun sidder dér og ventet.... Continue Reading →
Det handler ikke kun om forsvar og angreb. Krigeren i dig er også din indre beskytter, som kan sørge for, at du får det, du har brug for og på en måde, som gør dig godt. Din vildskab rummer selvomsorg. Din vildskab rummer hende, som ikke danser til andres pibe eller følger flokken. Hun følger... Continue Reading →
Som fortællerske må du være lydhør overfor dit hjertes vildskab. Du må låse op for det, du har fængslet og sat bag lås og slå. Du må give hende plads. Din vilde sjæl. Vildskaben rummer så meget mere, end du drømmer om. Det, de ikke lykkedes at tæmme og intimidere. Du bærer det i dig... Continue Reading →
Decembercirklen Online skrivekursus for kvinder Starter den 1. december 2019 For skriveglade, introverte kvinder med hang til fordybelse I Decembercirklen får du nærende skriveafsæt og øvelser til en blid overgang til det nye år. Du skaber balance mellem det indre og det ydre. I en ellers travl og udadvendt tid finder du rum til fordybelse... Continue Reading →
I dag vil jeg dele en fortælling med dig, som du har hørt før, siger hun og slår op i bogen på præcist den side, hvor fortællinger starten. Bogen kender hende som hun kender den. Det regner i dag og vi har søgt ly i en gammel hytte tæt på bøgetræet. Det undrer mig, at... Continue Reading →
Det er endnu mørkt, da jeg når frem til bøgetræet. Da jeg tager de sidste skridt på løberen af nedfaldne blade, går det op for mig, at det måske er en drøm? Kan man drømme om bøgetræer og lytte til fortællinger, mens man sover? Spørgsmålet sætter jeg fri, mens jeg forsigtigt placerer mig ved træets... Continue Reading →
Hun sidder allerede ved træet fod, da jeg ankommer, men hun ser ikke op, hun læser i en stor bog af den slags, der er for tung til godnatlæsning. ”Det er kvindernes bog” siger hun, da jeg kommer nærmere gennem de våde blade, det har regnet i nat. Hun betragter mig gennem klare øjne, hun... Continue Reading →
Som laksen har du svømmet mod strømmen og er nu nået frem til dette sted. Det er søndag og naturen holder vejret. Kilden blev til en flod og floden løb ud i havet. På stranden mødes vi og her vokser ingen bøge, kan jeg høre du tænker. Kun hybenrosernes buske, siv og tang, som er... Continue Reading →
” When you make room for stories, stories make a room for you”. Den gamle bøg taler for første gang til mig, tavsheden brydes og vinden rusker op i grenene. Det har regnet i nat og de nedfaldne blade er gennemblødte og blanke i pytterne for træets fod. Et blad giver slip og svæver den... Continue Reading →
