Når skrivelængslen kalder
”Hvis der er tomrum, må du ære det”. Hagl kaster sig fra himlen og gør jorden hvid, små kugler af is falder. Koen står i en hegning på den anden side af landsbyen og spejder efter mig, da jeg kommer ned af vejen. Over bakken med byskiltet, så får jeg øje på hende. Tomrum. Er... Continue Reading →
With the blessings of the great bearof the starry heavens andthe deep and fruitful earthwe call upon the powers of the North- from Druid Ceremony – “Art betyder bjørn” brummer han, ankommet under tåget himmel, hvor stjernerne har gemt sig. Han ved godt, at jeg har haft svært ved at forstå ham, han var en... Continue Reading →
“Frihed opstår, når du er i stand til at give dit fulde udtryk til din kreativitet. Følelsen af at være uafhængig og alligevel tæt forbundet. Med kilden i din sjæls dybe sø. Med havet, himlen, jorden og fuglene.” ”Fuglene har fået stor betydning på din rejse. Hvem skulle have troet det? Det, der syntes som... Continue Reading →
Det er Ulven. I samme sekund ser jeg billeder og hører hviskende ord. Som i en film. Min sjæl forstår, det indre landskab svøbes i blødt lys og hårde kanter smuldrer. Solen hejser flaget i øst, lyset vender tilbage. Hun kommer nærmere. Jeg stopper op foran et hus, der var engang. Laden er brændt. Jeg... Continue Reading →
Landingen tager lidt tid og på vejen ryger jeg ind i kraftig turbulens. Vilde sekunder med tanker som pile. Det føles som en evighed, det her klarer jeg ikke, nu er det ude med mig. På vej ned møder jeg også havet og de steder, hvor jeg vandrede i den forgangne uge. Brusende bølger der... Continue Reading →
Svøbt i dis dukker morgenen op, en uklar skikkelse kommer mig i møde og tager imod. Daggrysværtinden byder mig velkommen og jeg fornemmer, at vi passerer porten til Det Magiske Univers. Det er ikke tydeligt, for ser du, disen er tyk som ærtesuppe. Jeg smiler indeni. Åh, at lade sig fragte og forføre. Af dis... Continue Reading →
Så siger hun det, jeg ikke vil høre. Jeg vidste det i samme sekund, jeg så hende. Ansigt til ansigt med mit potentiale, bakker jeg flere skridt tilbage. Kan ikke tro det. Vil ikke tro det. ”Tør ikke tro det”, siger hun, ”men årshjulet er drejet og nu står du her igen. Foran kærlighedens hule.... Continue Reading →
Det er længe siden. Jeg byder hende velkommen med et dybfølt suk. Hun viser sig i disen og det novemberlandskab, som jeg elsker. Bag træerne i horisonten danser lyset, endnu blot en orangegul antydning. Men det er dér. En morgen som denne er magisk, græs og hegn har haft besøg af væversken og hendes værker... Continue Reading →
Don’t fight it, give in to it now. Stemmen hvisker ordene og gentager dem, mens jeg siger min bøn og trækker kort. Stemmen har en klar og ren tone. ”Det er budskabet” siger Eala, svanen, som er min frænde i dag og ledsagerske på tidspunktet for Samhain. Don’t fight it, love is waiting for you... Continue Reading →
Jeg har aldrig rigtig lært dig at kende. Det er som om vi blot passerer hinanden. Der var du, en skygge i natten. Der står du, en klippe når dagen gryr. De store fyrtræer som slanke tårne bag dig. Hulen i klippen, hvor du bor. Sneen som hvide øer i mørket. Det her landskab er... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 