De første uger af januar er ikke meget anderledes end de sidste i december, men nu er julelysene forsvundet og mørket ånder frit. Energien er langsom og det ved Niamh, hun fortæller os at hun som de andre månedslærere underviser i pagt med årshjulet og med dyb respekt for den energi, der er til stede. De første uger af januar skal have lov til at være, så de kan blive til en god start på det nye år.
Lyset finder en sprække og landskabet kommer til syne som en antydning formet af bløde penselstrøg. En ny dag kigger forbavset frem fra mørket, strækker sig og tænder for sin lampe på en usynlig kontakt. Jeg vågner fra dybe drømme og må kæmpe mig op til overfladen, dynen er tung og varm. Forvirret samler jeg tråde af tanker og konkluderer, at det er hverdag igen.
Det nye år er tre dage gammelt. Åh rejsedagbog, der er poesi i mit hjerte i dag, skriver jeg, da jeg har fået øjne og tændt mit eget lys. Senere spiser jeg morgenmad i spisestuen, i dag er vi alle samlet og Maize ser ualmindelig skarp ud med opsat hår og en habitjakke over jeans og skjorte. Alt i hende råber: Jeg er klar!
Niamh derimod virker rolig, som var det weekend uden planer, hun nyder tydeligvis det morgenmåltid, Virginia har tryllet frem til os. Hjemmebagt rugbrød, ost, peberfrugt og skiver af agurk. En skål med blåbær, blødkogte æg og grapefrugt for ikke at glemme den altid gode kaffe med varm mælk. Ingen siger noget, vi spiser i tavshed og ærer den dvælende energi, der rumsterer i rummet. I pejsen brænder ilden og udenfor er lyset vokset, det siver stille ind af de små vinduer og svæver hen over gulvet.
”Er der undervisning i dag?” spørger Maize pludseligt og bryder tavsheden som skar hun gennem luften med et svær. Hun ser på Niamh og det er tydeligt, at hun forventer et svar.
”Der er undervisning hver dag” smiler Niamh og fastholder hendes blik, ”spørgsmålet er bare, hvem som underviser og på hvilken måde, det foregår. Men du er selvfølgelig interesseret i at høre, om jeg har tænkt mig at træde i karakter som lærer?
”Præcis” svarer Maize.
”Som du ved” siger Niamh, ”så har jeg stor respekt for energi og årshjul. Og jeg har ikke tænkt mig at bryde den hellige langsomhed ved at kaste jer ud i store opgaver og udfordringer lige nu. Det kommer senere. Næh, i dag synes jeg at vi skal øve os på at danse med energien og følge den samme rytme, som naturen gør. Lad os gå til vandet i eftermiddag og se solen gå ned.”
”Se solen gå ned?” gentager Maize og ser lettere indigneret ud, ”er det alt?”
Niamh ler kort og purrer op i sit korte hår.
”Alt? Det er en stor ting. Lad os mødes en time før solnedgang og gå en tur, så skal jeg fortælle jer lidt mere om mine planer med jer. Husk på, at januar er årets første måde, en ny begyndelse. Det hverken kan eller skal forceres. Hold jeres kort tæt til kroppen, lad energien hvile i rødderne, mærk hvor jeres kraft og styrke bor. I har sikkert hørt om kraftsjælesteder. De spejler sig ofte i vandet og er tydeligst ved solopgang og solnedgang.”
”Nuvel” siger hun og skubber stolen tilbage, rejser sig og ser smilende på os. ”Vi ses på stranden i direkte linje fra pensionatet en time før solnedgang.” Med de ord forlader hun spisestuen og lukker døren bag sig med et smæld.
Maize ryster på hovedet og drikker en slurk af sin halvkolde kaffe. Hun er tydeligvis en ambitiøs kvinde og ønsker ikke at spilde tiden.
”Jeg tror, at hun skal indvies senere på året” siger Elva til mig, da vi senere går en formiddagstur i skoven. ”Lur mig, om hun ikke dukker op som månedslærer inden alt for længe. Det vil være hendes ilddåb og med hendes ambitioner er der ikke plads til slingervals og solnedgang.”
Det griner vi af og trasker rask gennem skoven. Vi hilser på de slanke birketræer, skovens hvide damer, som symboliserer en ny begyndelse. Vi krammer dem og siger tak for det nye år. Da vi kommer tilbage til pensionatet, er det tid til frokostsandwich, så folder eftermiddagen sig ud som et tykt tæppe af tid. Der er stadig et par timer til, at vi skal mødes med Niamh på stranden.
Jeg glæder mig over at Niamh giver os og det nye år tid, skriver jeg i min rejsedagbog. Når jeg ærer energien og tør følge naturens rytme, kan jeg lytte og danse med min sjæl.
Lene Frandsen ©
På vinterrejse i Det Magiske Univers
3. januar 2023
Image by Raggedstonedesign, Dreamstime (c)
Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri
Skriveskolen for Fortællersker – Vinter 2023

FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL (Klik for invitation og detaljer)
Cyklisk skriveforløb for kvinder
Starter den 1. februar 2023
Hvis du gerne vil have januar med, er det muligt ved tilmelding senest den 7. januar. Skriv det blot i kommentarfeltet ved tilmelding.
Pris pr. kvartal
DKK 650,-
Pris / årskort
DKK 2200,-
Betaling sker via MobilePay 29476483 eller bankoverførsel. Du modtager altid en bekræftelse med faktura ved tilmelding.
TILMELDING FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL

FORTÆLLERSKEN, INTUITIV SKRIVNING (Klik for invitation og detaljer)
Holdstart 16. januar 2023
Online skrivekursus for kvinder
Pris DKK 2600,-
Varighed 4 måneder
TILMELDING FORTÆLLERSKEN INTUITIV SKRIVNING

FORTÆLLERSKEN PENNENS KRAFT (Forår) Klik for invitation og detaljer
Holdstart den 20. marts 2023
Online skrivekursus for kvinder
Pris DKK 2700,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 20. februar 2023
Pris DKK 2500,-
Varighed 4 måneder
Skriv et svar