Når skrivelængslen kalder
På den attende dag i marts er vejret gråt og finregn fugter luften. I dag er vinden stille. Naturen holder vejret og jeg glider gennem den dør af langsomhed, som tilbydes. Jeg har ikke travlt. Desuden er det lørdag og jeg har forstuvet min fod. Tidligere var den slags en forbandelse, men noget må være... Continue Reading →
Der er gået en uge og den har været uden fortællinger. Pensionatet ligger badet i morgensol. Jeg snuppede en kop kaffe, inden jeg gik ud, morgenmaden må vente til senere. Det er lunt for årstiden og vinduet stod åben i nat, jeg hørte uglen fra sit sted i mørket. Hun kaldte i timen inden daggry.... Continue Reading →
Lyset vokser fra en sprække i horisonten, linjer af orange blander sig med blåt. Farverne passer altid sammen, har du lagt mærke til, hvordan de komplimenterer hinanden? Det er Frøen jeg møder på kanten af dagen og ved vandhullet som så mange gange før. Han er min læremester udi sensitivitet og så siger han også... Continue Reading →
“Du er medicinen” siger Losgann i samme øjeblik jeg træder ind i hans landskab. Sø, åkandeblad, frø. Scenen er sat. Halvt i vandet, halvt på jorden, han forbinder de to elementer så fint. Sensitiviteten er en gylden nøgle, nålen i hans kompas. ”Jeg er medicinen” siger jeg højt som et mantra og husker, at jeg... Continue Reading →
Bedst som jeg beslutter mig for at skrive lidt dagbog, dukker han op og skubber linjerne til side. Der er en frø mellem linjerne. Hovedet stikker ud og bred mund mumler: ”Der er altså en fortælling til dig i dag.” Lettere irriteret over afbrydelsen, nu havde jeg jo besluttet mig, løfter jeg pennen fra kære... Continue Reading →
Lyng bæres af vinden, lilla duft rammer mig og det sker. En langsom forvandling set med menneskeøjne og utålmodig længsel, men herude varer længslen en evighed og det er velsignelsens gave. Her går jeg gennem morgenvinden og synes at den er for kold, jakken er lynet op og jeg har vandrestøvlerne på. ”For kold og... Continue Reading →
Fortællingen sidder fast i et net af tanker, fanget i et brombærkrat i skoven. Det går op for mig allerede inden jeg går til skrivebords og inden jeg trækker kort. Fortællinger som denne kan ikke tænkes, men tankerne holder aldrig op med at prøve. De er historiefortællere i mit hoved. Jeg vifter dem væk med... Continue Reading →
Kære ven, sensitive væsen, du som læser med her. I dag vil jeg dele to fortællinger med dig. Først får du morgenens fortælling, der handler om et møde med Losgann, den magiske frø og siden lukker jeg dig ind i koens landskab, for i går mødte jeg Bò. Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at... Continue Reading →
“Din nye brik er tillid, en dybere form for tillid. Venlighed er en hellig gral, det lærte du i går. Tillid er også et bæger. Et bæger fuld af venlig godtroenhed ikke at forveksle med naivitet.” Odderen er forsvundet ligeså pludseligt, som han dukkede op. For lidt siden gik han på stien, vi havde skabt... Continue Reading →
Du mærker vinden på din hud, følelsen af regn. Tusind stemninger følger dig som nisser, mens skridt knækker tynd is på pytter og vandmusik rammer din sjæl. Du hører fuglene kalde, ser kragen i toppen af den høje gran. Får øje på smeltende sne, der tager turen ned af hustage, en rutsjebane, et bump og... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 