Et helt særligt sted

Fortællingen sidder fast i et net af tanker, fanget i et brombærkrat i skoven. Det går op for mig allerede inden jeg går til skrivebords og inden jeg trækker kort. Fortællinger som denne kan ikke tænkes, men tankerne holder aldrig op med at prøve. De er historiefortællere i mit hoved. Jeg vifter dem væk med en ny magisk formel, jeg har lært. Begone. Begone. Begone. Det hjælper faktisk, de fordamper, mens jeg vander blomsterne i min have og de er helt væk, da jeg lidt senere fatter pennen og skriver mig ind.

Alligevel har de formået at gøre noget med mig, en snert af uro danser i min krop.

”Heller ikke i dag” siger en hånlig tanke, som har sneget sig ud af flokken og set sit snit til at træde i karakter, ”heller ikke i dag.”

”Begone. Begone. Begone.” For ser du, i dag har jeg allieret mig med intentionens kraft. Jeg vil indstille mig på at lytte. I dagevis har brudstykker af fortællinger og visdom sværmet som myg i min sfære og har jeg har sanket lidt her og dér. I går havde jeg en fantastisk befriende samtale med Losgann, frøen som er ligeglad med at jeg overpynter med adjektiver.

Det blev ham, som tog imod barnet, fødselshjælper med søen. Fuldmånen var vores vidne. Men samtalen, vi havde, er fortrolig og jeg kan ikke afsløre mere her. Jeg vil blot fortælle, at jeg troede han var et helt andet sted nu og at en anden frænde ville møde mig i morgenlyset. Nej! Dér er han igen og her står jeg ved søens bred.

”Godmorgen” hilser han høfligt tilbage på sit åkandeblad, ”har du sovet godt?”

Jeg smiler veludhvilet.

”Som en sten, kære Losgann. Månen lod mig være.”

Han ler højt, mens åkandebladet stille drejer på vandoverfladen. Lyset sniger sig ind mellem birkestammerne og søen bliver til guld. Drømmer jeg eller er jeg vågen? Jeg sætter mig ned i det høje græs på samme sted som i går. Følelsen af våd bagdel er forbavsende velkendt og god.

”Du har ikke travlt, det ved du godt nu? Losgann ser direkte på mig, inden han drejer rundt med åkandebladet. Jeg nikker. Det er gået op for mig og jeg lader mig falde tilbage i græsset. Ved søen under himlen. Et helt særligt sted.

En lille fugl sang

En lille fugl sang forleden dag og ledte mig ind på De Magiske Bølgers Spor, et nyt sted på mit indre landkort. Han sagde, at jeg var tilbage, selvom jeg ikke kunne huske at have været dér før. Det har noget med frekvensen at gøre, så meget forstod jeg, men resten ligger hen i et uklart skær. Skete det eller skete det ikke? Men noget var forandret og det sagde jeg højt som for at stadfæste og holde fast i noget, hvor uhåndgribeligt det end var. Da sang fuglen igen:

“Du er forandret.”

Den slags tror man jo ikke på, man holder fast i det, man kender. Eller rettere sagt, den man kender. Man holder så krampagtigt fast, at man næsten klemmer livet ud af hende og hun gisper efter vejret. Senere finder man så ud af, at hun døde dér. Det har man heller ikke opdaget. Ikke før en frø dukker op på præcist det tidspunkt, hvor man tror at alt håb er ude og tilbyder sin hjælp. Det skete under fuldmånen og efter det er alt forandret. Den samtale, den frø og den kvinde, der stod ud af mit skød. Badet i fuldmånelys og spejlet i vandet.

Jeg ledte efter en dør, jeg søgte efter en nøgle. Febrilsk gik jeg rundt fokuseret på at finde det, der skulle være min åbning. Jeg ledte i nord og øst, jeg kaldte på frænder i syd og gik ned med solen i vest. Ingen dør og ingen nøgle, kun en tiltagende længsel og en følelse af trods alt at være på rette spor.

Så mødte jeg Losgann og han hjalp mig. Han var fødselshjælper, fuldmånen var vidne. Længere er den ikke og nu kan nye fortællinger skrives.

Lene Frandsen © Fra min egen skriverejse
16. juni 2022

Photo by Neil Lockhart, Dreamstime (c)

Høstens og efterårets skrivekurser 2022

Jeg har åbnet op for tilmeldinger til efterårets Fortællersken skrivekurser.

Klik her for kursusprogram.

Men måske har du allermest brug for at skrive dig ind i dine egne indre landskaber og folde et magisk landkort ud? Så læs med videre, for den 7. august starter mit eSkrivekursus Det Magiske Landkort Høst. Her skriverejser du alene og på egen hånd og får masser af inspiration og guldkort til din rejse.

Det magiske Landkort – Høst

eSkrivekursus for kvinder
Starter 7. august 2022 – varighed 8 uger

Når de lyse nætter ender starter du din skriverejse og folder dit magiske landkort ud. Her får du lejlighed til at gå på opdagelse i dine indre landskaber via ord og fortællinger. Du høster, du sår og forbereder vinterens forrådskammer.

Du opdager, at dit rige indre liv rummer en masse skatte og at du, hvis du sætter ord på, kan bevæge dig rundt i dine indre landskaber og høste ordbilleder og fortællinger, som styrker og skænker dig historiemedicin.

På præcis samme måde som frøen Losgann hjalp mig ved søen, vil du opdage særlige på dit eget indre landkort og du vil høste fortællinger, som kan støtte og løfte dig på den indre rejse. I dette forløb skriver du på egen hånd og det er slet ikke så dårligt.

Det Magiske Landkort Høst er et eSkrivekursus for kvinder. Der er ikke en ydre cirkel. I pagt med årshjulet skriver du på egen hånd og oplever magien i fortællingens kraft.

Tilmelder du dig senest den 7. juli er der ravnerabat at hente.

Skriv dig ind i indre landskaber

Du skriver dig ind i landskaberne, du får øje på detaljer, symboler og taler med nogle af dem, du møder undervejs. En fremmed, et dyr måske eller et af træerne på engen ved stendyssen. Lad fortællingens kraft løfte dig og støtte dig på din rejse.

I pagt med årshjulet

Det Magiske Landkort Høst er også en hyldest til høstens energiarbejde. Du modtager min eBog om Høstens Skrive- og Energiarbejde, som kan støtte dig på din rejse ind i høsten og den første del af efteråret.

Du skriver cyklisk og oplever styrken og glæden i at forankre sig i årstidens energi.

En kilde af visdom

Du har en kilde af visdom i dig selv. Der er intet, du mangler eller ikke kan få adgang til. Og byder du fortællingens kraft op til dans, beslutter du dig for at skrive fra sjæl og hjerte og begiver du dig på skrivevej ved at formulere en dybfølt intention med dit skrivearbejde, så sker der virkelig mirakler og undervejs i processen!

Miraklerne er gjort af magi, synkronicitet OG den uerstattelige følelse af at blive ét med noget, du lader ske gennem dig.

Det er sjovt, det er sundt og det er historiemedicin fra sjæl og hjerte.

De indre landskaber

Forestil dig, at du kan gå på opdagelse i dit indre landskab og at du kan udforske tærsklen. Du kan foretage en skrivende vandring gennem dit indre landskab på samme måde, som du kan vandre i en fortælling.

På eSkrivekurset Det Magiske Landkort får du inspiration af den slags, som taler til sjælen. Du skriver dig ind og behøver ikke at kunne noget særligt på forhånd. Lad dig blot fortrylle af fortællingens kraft.

Har du skrivelyst og længsel? Brug for at skabe rum til fordybelse og gøre noget inderligt godt for dig selv?

Så kom og vær med i Det Magiske Landkort Høst. Vi starter den 7. august, når de lyse nætter ender.

Kunsten at eje sin historie

Når vi beskriver og sætter ord på, ejer vi stedet. Det sted, hvor vi befinder os i det indre landskab og de fortællinger, som dukker op.

Vi lytter til det, der vil skrives gennem os.

Hvad kræver det?

Din aktive deltagelse, din intention og en skrivebog. En pen. Din dedikation. Skriv, når du kan og så det passer ind i dit liv. Find tid. Skab rum.

Læg skrivetid ind i din kalender i de 8 uger, forløbet varer. Tid til dig og det, der bor bag skrivelængsel.

Offline og svøbt i fordybelse

Jeg har en intention om at ære tiden offline og gøre det muligt for dig at logge helt af, når du har modtaget den ugentlige e-mail fra mig med skriveafsæt, inspiration, spørgsmål til proces og refleksion og fordybe dig.

Der er ikke en ydre cirkel, der er intet i det ydre, du skal følge med i eller tage dig af.

Du får et forløb fuld af fordybelse og et rum til nærende egentid. Du skaber din helt egen skriverejse i Det Magiske Landkort Høst forløbet.

Det Magiske Landkort Høst skriveforløbet vil være givende for dig, hvis

  • Du hænger fast i gamle historier (arbejde, relationer, begrænsninger m.m.) og ved, at du er vokset fra de historier
  • Du er i et mellemrum på din livsrejse. Between stories. Det gamle er forbi, men det nye er ikke begyndt endnu.
  • Du er trådt over en tærskel i dit liv og ind i en ny historie. Lige nu føles det uendelig skrøbeligt og sårbart og du vil gerne forankre dig og skabe et nyt fundament fra et sted dybt i dig selv.
  • Du ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
  • Dit indre landkort stemmer ikke længere overens med det ydre landskab
  • Du er introvert og har brug for at skabe rum til fordybelse. For at lytte og skrive det, du hører, for at drømme med landskabet og vågne i en ny historie
  • Du ønsker at invitere intentionens og fortællingens kraft ind i dit liv
  • Du ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
  • Du vil øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte
  • Du vil gerne lære at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde
  • Har brug for at skrive et nyt landkort på din livsrejse
  • Du har en intention om at skrive cyklisk og forankre dig i høstens energi og skrivearbejde.

I forløbet får du

  • 8 ugentlige inspirationsbreve med skriveafsæt, spørgsmål til proces og refleksion, citater, skrivetips og skrivecoaching.
  • Min eBog om Høstens Skrive- og Energiarbejde (PDF) – inspiration til dit bogstavelige høstarbejde
  • Ugens Rejsekort – et tarotkort fra The Enchanted Map og skriveøvelse som inviterer dig helt ind i det landskabet, kortet beskriver. Du rejser gennem ord og fortællinger.
  • Mulighed for løbende at stille spørgsmål til mig som skrivemor og guide i skrivebjergene og få værdifuld proces-skrivecoaching eller bare et par gode ord på din rejse.

Høstens skrive- og energiarbejde

Din egen kopi af min eBog om Høstens Skrive- og Energiarbejde.

Høstarbejdet.  Vi forbereder os til efteråret og den kommende vinter, vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. Vi gør os klar, vi lægger bag os og vi skiller os af med det, vi ikke skal have med os videre.

I eBogen får du lidt ideer til, hvordan du kan forankre dig i høstens og det kommende efterårs energi og lade dit skrivearbejde være en del af dit høstarbejde. Brug eBogen som inspiration og som yderligere inspiration til din skriverejse i Det Magiske Landkort.

Du får også

I forløbet får du som deltager spørgsmål til refleksion, der kan hjælpe dig i din proces. Du får mulighed for at dyppe pennen i det, der rører sig og du skærper din intuition og evne til at lytte.

Hver uge har et tema, som du fordyber dig i og hver uge byder på skriveafsæt og en tur ud. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Det Magiske Landkort.

Brug afsæt, øvelser og spørgsmål som det falder dig ind. Skriv intuitivt og fra sjæl og hjerte.

Ugens rejsekort – The Enchanted Map

Du får lejlighed til at udforske nogle af stationerne på skriverejsen via et tarotkort fra The Enchanted Map. Et nyt kort hver uge.

Det Magiske Landkort er en hyldest til livets tærskler og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord. Det er et skriveforløb for kvinder.

Forløbet er baseret på min egen skriverejse og erfaring med tærskler og tomrum og tager afsæt i høstens og efterårets energi.

Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.

Alene og på egen hånd

Du skal være villig til at foretage denne skriverejse og gennemføre dette forløb på egen hånd og i eget selskab. Du modtager ugebreve med skriveafsæt, øvelser og inspiration til din skriveproces, men du skriver og ærer dit indre rum. Dit magiske skriverum.

En del af skriverejsen er en ensom pilgrimsfærd og det kræver sin kvinde at skabe et kærligt rum, hvor man befinder sig en fisk i vandet eller et træ i jorden. Forbundet. Alene.  For det er tiden alene og ofte i stilhed, som vækker sjælen og som giver os den ro, restitution og fornyelse, som vi har brug for.

Har du spørgsmål undervejs til og i processen

Så kan du skrive til mig på e-mail til skrivehuset@gmail.com og få et par gode ord og sparring til din proces. Det kan både være af skrivemæssig og mere spirituel karakter.

Jeg er din intuitive skrivecoach og jeg vil elske at hjælpe dig på skrivevej.

Det Magiske Landkort – Høst
et online skriveforløb for kvinder i mellemrum og på livets tærskler

Start: 7. august 2022
Varighed: 8 uger
Pris: DKK 950,-

Ravnerabat DKK 800,-
ved tilmelding senest den 7. juli 2022

Beløbet er inklusive moms

som betales via MobilePay 29476483 (eller bankoverførsel) ved tilmelding.

TILMELD MIG eSkrivekurset DET MAGISKE LANDKORT

Herefter sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation.

Du er først endeligt tilmeldt kurset, når betaling er modtaget.

“In the universe, there are things that are known, and things that are unknown,
 and in between them, there are doors.” 
– William Blake –

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: