Ordforbindelse – Når skrivelængslen kalder
Det er et godt sted at være. Især hvis man ikke tænker for meget over det, men hengiver sig til atmosfæren. Hvis man giver sindet lov til at spænde ben og gør sig modtagelig for argumenter, der er hæftet på logik og mentale teorier, kan den let fordampe som dug på en sommermorgen. Glæden. Magien.... Continue Reading →
Det er køligt i morgenens første timer. Med natten i hælene kravler lyset forsigtigt op og kigger ud over kanten. Jeg var vågen ved daggry, her slap søvnen op og jeg blev et vidne til solopgangen. Bløde stråler gennem skysprækker og skyggelys af den slags, der holder på kulden. Det er køligt, da jeg går... Continue Reading →
Der er nu åben for tilmeldinger til efterårets online skrivekurser for kvinder. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri, hun har gaver med til dig. Du øver dig på at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte.
Det er på en varm sommermorgen at jeg modtager det hemmelige budskab fra Tranen, hulens vogter. Det overrækkes højtideligt til mig og jeg åbner brevet, læser det og folder det forsigtigt sammen, inden jeg lægger det i den skuldertaske af slidt læder, som jeg altid har på mig. Corr kaldte og jeg gik hen til... Continue Reading →
Lyng bæres af vinden, lilla duft rammer mig og det sker. En langsom forvandling set med menneskeøjne og utålmodig længsel, men herude varer længslen en evighed og det er velsignelsens gave. Her går jeg gennem morgenvinden og synes at den er for kold, jakken er lynet op og jeg har vandrestøvlerne på. ”For kold og... Continue Reading →
Det er et højtideligt øjeblik, når den første spæde fortælling finder vej til nye sider. Min skrivebog er indviet og rejsen fortsætter fra højsommer og ind i høsten. Vinduet står i min stue står åben, fuglene synger og vinden er stille. Det dæmpede lys og skydækket passer mig fint i dag. Som at få en... Continue Reading →
“Just follow the instructions” sagde Ravnen til mig forleden dag og jeg så bogen for mig. Det sker midt i kaos, et indre stormvejr som har hvirvlet alle frygttrickere op. Jeg kastes frem og tilbage i søvnløs drøm og stormen hiver i den ham, jeg endnu holder fast i. Men det er tid, så jeg... Continue Reading →
Jeg går af varm vej i bagende sol. Formiddagen er flere timer gammel. Mine ben kaldte på bevægelse og et sted i det fjerne besvarer fjorden kaldet som et ekko i sjæledal. Så jeg går og mærker min nederdels bløde hørstof danse. Gennem sommerhusområdet, mens mænd med maskiner gør op med ukrudt og hærgende hække.... Continue Reading →
Jeg får øje på det, mens solen skinner og jeg sidder ved havebordet med kaffe og vand. Dagen ligger langstrakt foran mig. Eftersom jeg var tidligt oppe, synes denne dag at være en oase af tid. Men den starter ikke behageligt, dagen, jeg er for træt og indhyllet i en smertefuld irritation over noget, jeg... Continue Reading →
Fortællingen sidder fast i et net af tanker, fanget i et brombærkrat i skoven. Det går op for mig allerede inden jeg går til skrivebords og inden jeg trækker kort. Fortællinger som denne kan ikke tænkes, men tankerne holder aldrig op med at prøve. De er historiefortællere i mit hoved. Jeg vifter dem væk med... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 