Ordforbindelse – Når skrivelængslen kalder
På den anden side af fuldmånen vågner jeg brat. Søvnen er forsvundet og dagen er ny. Sprød lyd af dug klimprer. Æbletræet blomster og solsorten synger sin sang. Således er scenen sat, jeg kan ikke sove mere, så jeg står op og går tidligt til havet. Havet er roligt i dag og kalder mig frem... Continue Reading →
Når manuskriptet har forvandlet sig og jeg ved mere, end jeg gør nu, kan du læse om hvem jeg mødte i skoven. Om mange måneder, måske år. For jeg har igen sat fortællingerne fri, jeg har modstået min trang til at vide. Nu gør jeg mig modtagelig for de ord, der falder som regn på... Continue Reading →
Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb for kvinder. Hjulet snurrer året rundt og du kan springe på, når det er tid for dig. Næste start er 1. februar ved Imbolc, som er et gunstigt tidspunkt for spæde men kraftfulde nye begyndelser.
Vi har morgensamling i biblioteket. Det er tidligt og mørket har ikke sluppet sit tag endnu. I dag er en undtagelse fra den sædvanlige rytme på Pensionatet, Virginia har sat morgenmaden til os på det tunge sofabord mellem Chesterfield sofaerne. Ilden brænder i pejsen og vi spiser boller med ost og marmelade og drikker kaffe.... Continue Reading →
”De kort, der trækkes til dig på din fødselsdag, har ekstra stor betydning”, erklærer Scarlett December, mens hun vender de tre kort i stearinlysets skær. Vi sidder i et værelse, jeg ikke vidste fandtes. Hun kalder det tarotrummet. Tunge mørke gardiner for vinduerne, en bogreol med bøger, tarot- og orakelkort. Et rundt bord med hæklet... Continue Reading →
Det er sidst på eftermiddagen, lyset synker i horisonten. Jeg tager mig et hurtigt bad og kommer i tøjet, jeg vil ned til havet, inden mørket kommer. Jeg går forbi værelse nummer 2 og nummer 1 og tænker mit, for jeg hørte, hvad jeg hørte. Ingen har fortalt mig om en ny gæst på pensionatet,... Continue Reading →
Månen er næsten fuld, jeg ser hende fra mit vindue. Stille forsvinder natten, jeg er stået tidligt op og møder dagen ved havet. Det blæser kraftigt, der er fralandsvind og vinteren venter i kulissen. Jeg skutter mig i min frakke og siger min intention højt, så havet kan høre. På hjemvejen går jeg tværs over... Continue Reading →
November er våd i dag, jeg sejler op på daggryets kyst til lyden af dråber. Søndag, tænker jeg og bliver liggende længe i sengen og lytter til regnen, den beroligende trommemusik mod ruden. Da jeg endelig står op og åbner gardinerne, toner et gråt landskab frem, våde blade glimter svagt i haven og tunge skyer... Continue Reading →
Natten er forbi og de første spæde solstråler varmer frosne blade. November knitrer denne morgen, natten var kold. Jeg føler mig forbavsende frisk og udhvilet og står snart ud af sengen. Jeg trækker gardinerne fra og åbner for den nye dag, blødt sollys glimter i havet for enden af haven. Haven med nedfaldne blade, farver... Continue Reading →
Det forbavser mig, at hun ikke er i spisestuen, da jeg træder ind den næste morgen. Men da jeg ser hendes stambord, forstår jeg det. Hun har allerede været her og er gået videre. Koppen er tom og der er krummer på tallerkenen, en sammenkrøllet serviet ligger på bordet. Skuffelsen er stor. I det samme... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 