Når skrivelængslen kalder
Hvert år ved Forårsjævndøgn går solen hen over det følsomme punkt i niogtyve grader Fisk, det sidste tegn i dyrekredsen. I stjernernes verden når vi årets store finale. Når forårsjævndøgnet indtræffer, bevæger solen sig ind i nul grader Vædder, og livets hjul begynder forfra. Det er en dag fuld af frigørelse, der fører os frem... Continue Reading →
Forårsjævndøgn. Pennen glider langsomt over linjerne og skriver det første ord. Jorden vender sig fra vinterens dybe mørke og vænner sig til lyset. Dag og nat er lige lange nu, de er i balance. Det er forårets første dag. En port åbner sig, tøvende står jeg et øjeblik og ser, så går jeg igennem. Ved... Continue Reading →
Det er endnu tidligt, den nye dag er blot en sprække i skydækket. Kold vind møder mig, da jeg åbner havelågen og træder ud. Usynlige snefnug daler. ”Er der mon en fortælling i dag?” spørger jeg og stopper op for at lytte. Det er flere dage siden, der sidst var bid, jeg har befundet mig... Continue Reading →
“Det er tid til at give slip. Du har gjort dit arbejde. Frø er sået og stiklinger sat.” Høgen er igen dukket op på min morgentur ned til landsbyen og tilbage. ”Dit vidne” korrigerer han. ”Har du forstået budskabet?” Det svarer jeg ja til og han tilføjer: ”Et af dagens nøgleord er frygtløshed. Og er... Continue Reading →
Den nye morgen er mit vidne. Byger, sol og vind. Pennen glider over linjerne og ord kommer frem skabt af blæk og bevægelse. Tænker du slet ikke, er jeg blevet spurgt, men nej, jeg lytter. For nogen i mig fortæller, sagte og uden tøven. Det er en rislende flod i mit skød. Jeg er kvinde... Continue Reading →
“Du må forstå, at ikke alt i livet kan forklares eller forstås med intellektet. Forsøg på at finde logiske forklaringer, gør dig bare misfornøjet. Du må justere kursen nu og hengive dig til det store mysterium.” Da går det op for mig, at jeg har gjort det igen. Viklet mig ind i mental forståelse. Jeg... Continue Reading →
Denne dag er det bedste, du har. Den eneste ene. Som en særlig gæst er den ankommet til din dør. Det skete ved daggry, mens du endnu sov, tålmodigt har den ventet på, at du skulle vågne. Så åbner du døren? Byder du velkommen og behandler du den med ære og respekt? Den nye dag.... Continue Reading →
Solen skinner gavmildt, frost dækker land. Dagen er ny. God søvn har gjort mig rolig og jeg ser med nye øjne. Sådan her ønsker jeg mig, at det skal være. Livet. Men dage og nætter er ikke ens og jeg må tillade den skiftende rytme og min energi ditto. Marts er en bro mellem vinter... Continue Reading →
Focus on the choices that feed your soul and bring your heart contentment. Det er tidlig morgen i marts, en af de dage, hvor man ved at vinteren ikke er ovre. Men lyset danser dristigt i horisonten og en sky træder tilbage for solen. Dér går hun, kvinden, og det Det Magiske Vandhul møder hun... Continue Reading →
”Gør det lidt lettere, smid den tunge bagage fra vinterens mørkeridt. Det skrives med skyggeskrift og Slangen er frænde. Hans stemme får jorden til at synge. Jorden, som er dækket af et fint lag frost. Det er marts og stadig vinter. Jeg ser forbavset på ham. Har jeg da ikke sluppet den endnu? Den tunge... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 