Heldigt vejr

Det er endnu tidligt, den nye dag er blot en sprække i skydækket. Kold vind møder mig, da jeg åbner havelågen og træder ud. Usynlige snefnug daler.

”Er der mon en fortælling i dag?” spørger jeg og stopper op for at lytte. Det er flere dage siden, der sidst var bid, jeg har befundet mig dybt i tomrummet. Dage uden ord. Uden svar. Men nu er noget anderledes. En solsort flyver forbi tæt ved jorden og siger:

”Gå ned til det magiske vandhul.”

En ledetråd. Jeg smiler letter og trækker huen godt ned om ørerne. Det er en kold morgen, det er vinter igen.

Tilgiv det, der var og velsign det, der skal komme, mumler jeg som et mantra, mens mine skridt fører mig på vej. Regel nummer 1. Hvis du vil have guddommelig vejledning og hjælp fra frænder, må du følge de anvisninger, du får.

På et tidspunkt forlader jeg markvejen, går til højre og gennem porten af birketræer, der ranke rækker mod himlen. Over engen og ind i den lille bid skov, der skjuler det magiske vandhul. Ingen tøven, jeg er sulten efter hjælp og indrømmet, ivrig efter snart at kunne forlade tomrummet. Jeg glæder mig til at tale med Losgann. For det er selvfølgelig ham, frøen, der møder mig ved vandhullet.

Der er stadig lidt is på søen. I det samme åbner en sky sig og slipper solen fri. Den bader landskabet i lys, mens sneen falder.

”Det er et godt tegn” erklærer Losgann, når det sker dagen før Forårsjævndøgn. Det bringer held. Vær hilset, tilføjer han så, det var godt du kom. Hvad kan jeg gøre for dig?”

”Jeg tror, at jeg har brug for beskyttelse” siger jeg og aner ikke, hvor det kom fra. Men Losgann ser blot selvfølgeligt på mig.

”En beskyttende velsignelse” siger han og rækker mig højtideligt en kvist af malurt.

”En dag mere, så skifter energien og er i balance. Det hele starter forfra. Ved Forårsjævndøgn. En frisk start. I dag kan du blot gøre dig klar til at modtage det nye. Ryd lidt op. Luft ud og smid de sidste trætte tanker på bålet. Du er klar.”

Magiske morgensider, 19. marts 2021
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen

Photo by Marcin Chalimoniuk, Dreamstime (c)

Det var pennen, som opdagede hende

Der var engang en kvinde, som opdagede pennens kraft. Men snarere var det pennen som opdagede hende. Den forstod instinktivt, at her var en sjæl med noget på hjerte, for længslen smøg sig om hende som et sjal. Den duggede hendes briller og gjorde hende urolig på en stille måde. Ingen kunne se det. Ingen vidste noget. At hun længtes så inderligt efter sig selv og de fortællinger, der var hendes at skrive.

Omkring hende dansede et væld af fortællinger, store og små, de ville så gerne lade sig skrive gennem hende. Den undfangelse var de afhængige af, ellers blev de blive opløst og spredt for vinden som snefnug fra øst.

De hænder, som holdt om pennen, ikke for hårdt og ikke for blødt. Det hjerte, som instinktivt forstod, at man må gøre sig modtagelig, så Kilden åbner sig og ord kan strømme frit. Når det skete, så var det uanstrengt og gik direkte i blodet på hende. Det var medicin. Hun kunne høre sjælen synge og mærke den flydende dans.

Fortællingerne ved bedst selv og de vil elske at blive fortalt gennem dig, hvis du har tillid til Kilden og pennens kraft.

Fortællersken III – Pennens Kraft

Online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel
Nyt hold starter den 20. marts 2021

Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej.

Du får introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og oplever magien i fortællingens kraft.

As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –

Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Og den kan så fint foldes ud og serveres gennem fortællinger. Fortællingens kraft et stor.

Fortællinger og skrivning i det hele taget kan bidrage med værdifuld indsigt og indre forståelse, lindre og fylde os med accept og healing. Det er en gave at lære sig selv at kende i den kreative proces. Og så er det sjovt og livgivende at lege og arbejde med ord og fortællinger. Vi får historiemedicin for sjæl og hjerte

I Fortællersken III, Pennens Kraft, lader vi os guide af ord og fortællinger.

Fortællersken III, Pennens Kraft starter den 20. marts ved Forårsjævndøgn.
Du kan stadig nå at være med.

Fortællersken III, Pennens Kraft

Online skriveforløb for kvinder
Nyt hold starter den 20. marts 2021 / varighed 4 måneder

Som deltager i Fortællersken II får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende bog (PDF-fil).
    Hver del af bogen med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration udsendes til dig hver måned i de 4 måneder, forløbet varer. Alt foregår skriftligt, der er ingen videoer eller online sessions.
  • Din egen kopi af Kompasbogen med ideer til, hvordan du kan forankre dig spirituelt i din skrivning.
  • Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udfoldelse i Fortællersken III og deler af viden, visdom, skrive og spirituel inspiration undervejs. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook, hvor vi deler af proces, magi og fortællinger.
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger og eventyr som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Mulighed for bevidst at forankre dig spirituelt i din skrivning.
  • Lejlighed til at afprøve forskellige veje og måder at skrive intuitivt på OG lade din skrivning blive et spirituelt anliggende også.
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces og inviterer pennens kraft ind i cirklen.

Jeg holder det fælles rum i Fortællersken i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel. 

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Deling er heling

Fortællersken III, Pennens Kraft består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. De ved, at deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger de at dele i hinandens nærhed og nærvær.

Fortællersken på Facebook

Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter. Der er ikke bestemte tidspunkter, du skal deltage og skrive, forløbet er glidende, så det passer ind i dit liv og livsrytme.

FORTÆLLERSKEN III, Pennens Kraft er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.

Holdstart 20. marts 2020 – ved Forårsjævndøgn
Varighed: 4 måneder

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

Pris 
DKK 2600,-

Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.

Beløbet er inklusive moms

TILMELDING TIL FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT

Fortællersken III er et online skrivekursus i rækken af Fortællerske skrivekurser. Det er for kvinder i alle aldre med skrivelyst og længsel.

Fortællersken I får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning
Fortællersken II inviterer du eventyrets kraft ind i dit liv og skriverum
Fortællersken III oplever du pennens kraft og forankrer dig spirituelt i din skrivning

Din deltagelse

Du kan deltage i Fortællersken III, hvis det kalder på dig og du behøver ikke at tage taget Fortællersken I og Fortællersken II skrivekurserne først.

Tværtimod oplever jeg over tid, at de 3 kurser kan blandes og tages i præcist den rækkefølge, det giver mening for dig. For du vil altid opleve det, det er din intention med at deltage, hvis du altså skriver og hengiver dig til forløbet.

FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT – KLIK HER FOR FULD INVITATION OG DETALJER

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: