Under stjernen ved Imbolc

Jeg ser stjernen, da jeg træder ud af døren og kigger mod øst. Rester af natteblå hænger ved. Mellem skyerne har den fundet sig en sprække og den er det første, jeg ser. Stjernen. Jeg er hende som vandrer om morgenen og følges med dagens første lys. Min gåtur er en hellig gerning. Du ser... Continue Reading →

Når længslen vågner

"Jeg vil skrive noget fint og poetisk", siger jeg til Slangen Nathair, som kigger frem fra mørket. ”Fange et glimt af solopgangen, danse med nattens sidste stjerne. Jeg orker ikke flere ord om transformation og svære steder i mørket, hvor man holder ud og bliver inde. Jeg er færdig med at finde mig i det!”... Continue Reading →

Solsorten og pennens kraft

Jeg ser ham på morgenturen ud. Gennem snedriver når jeg frem til landsbyen og får øje på hans skikkelse i kastanjetræets grene. Nøgne nu, thi det er vinter. Åh vinter, du vækker poesien i mig, jeg kan mærke det synge og danse. Imbolc. Der er sket noget vildt og vidunderligt, så småt at man næsten... Continue Reading →

Årshjulet drejer – Imbolc

“Du ser det” siger Uglen, ankommet til blodbøgen uden at jeg har bemærket det. Måske har hun været dér hele tiden? ”Du ved nu fra et inderligt sted, hvordan det bedst fungerer for dig og måske fornemmer du også hvorfor? Det skal du ære og nære. I denne verden med ansigter vendt mod kameraet i... Continue Reading →

Imbolc

Jeg skriver i morgenlys og til gåsesang. Det er Imbolc og blækket viser sig fra en ny side. Dristige bobler af ord finder vej og et strejf af poesi blander sig med mørket. En ny dag er stået op. Midt mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn findes en station og her står jeg af i dag. De... Continue Reading →

Imbolc og brev fra Brigid

Det er den sidste dag i januar. Det er gråt, blæsende og regnfuldt. Og fordi vinteren er så mild i går her på disse breddegrader, er der allerede fuld gang i spirerne også ovenpå jorden. Nu er det tid for Imbolc, her ved månedsskiftet og i de første dage af februar fejrer vi det tiltagende... Continue Reading →

Hvis du vil skrive

Hvis du vil skrive med mig i 2019 er du så hjertelig velkommen? For måske har du intention om, at 2019 skal være året, hvor du møder op og tager din skrivelængsel alvorligt? Fra et nyt sted i dig selv, fordi du er anderledes nu og fordi du har en intention. FORTÆLLERSKEN - alle pladser... Continue Reading →

Mysteriet, Madonna og månen

Jeg skriver mig ind. Starter et sted og lader mig føre på vej af ordene. Undlader at kaste dom over de første linjer og afsnit og skriver mig varm. En dør åbnes og det sker uden anstrengelse. Den åbner sig bare og snart står jeg midt i det magiske rum. Energien skifter og jeg gribes... Continue Reading →

Din stille stemme

Forsigtigt åbner jeg døren og træder indenfor. Et hvidt lys strømmer ud og det hvide papir inviterer mig længere ind. Det starter med det første ord og så det næste. Et skridt af gangen, inget hastværk her hvor januar nærmer sig tidspunktet for Imbolc. Forandringen er subtil, det sker ikke med pomp og pragt, det... Continue Reading →

Ravnerabat

Som Sharon Blackie siger i citatet herunder er dyr ofte hjælpere på vores indre rejse og de dukker så sandelig også op i de fortællinger, som vi skriver og imod på skriverejsen. We all need allies to help us on our journey. Our European folk and fairy tales are full of them and many come... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑