Når skrivelængslen kalder
Det er et godt sted at være. Især hvis man ikke tænker for meget over det, men hengiver sig til atmosfæren. Hvis man giver sindet lov til at spænde ben og gør sig modtagelig for argumenter, der er hæftet på logik og mentale teorier, kan den let fordampe som dug på en sommermorgen. Glæden. Magien.... Continue Reading →
Jeg er ikke længere i tvivl om, hvem jeg er og hvorfor pennen skrev mig frem til pensionatet. Måske har du oplevet selv? Man vågner en morgen og ved, at man er præcist hvor man skal være. Sådan har jeg det denne morgen ved Vintersolhverv. Mørket omslutter mig på årets længste nat. Jeg står op... Continue Reading →
Rødmende morgengry, jeg hilser dig. Måne og Venus ditto. Træsilhuetter og uglesang, stilhed, fødder og poter. Kan jeg mon vænne mig til dette sted i mig selv, hvor glæde og taknemmelighed råder? Hvor følelsen af at være kommet hjem er markant og hvor rødder og stolthed vokser gradvist, efterhånden som vinteren skrider frem? Det er... Continue Reading →
Da jeg vågnede tidligt i morges, lå jeg og lyttede til fuglenes sang. Jeg var stille indeni og kunne fornemme morgenens dans, der udspillede sig udenfor. Hvilken salig ro. Min første tanke var, hvor befriende det dog ville være at slippe det hele og bare levet livet fra øjeblik til øjeblik. Alt det, vi holder fast... Continue Reading →
Kære ven, der er gået et stykke tid, siden jeg vendte hjem fra min efterårsferie i Småland og skrev indlægget "Når vinden danser". Sommeren og efteråret 2015 var alt andet end en dans på roser, selvom roserne skam blomstrede smukt i min have langt ind i oktober måned. Det var en sommer, hvor jeg på mange... Continue Reading →
Den bedste vej til at skrive unikt er at have tillid til din egen stemme og tillade den at trænge igennem. Giv dine skriverier lov til at ånde Lad ikke dine skriverier afhænge af, om nogen måske har lyst til at udgive dig eller ej. Lad dine skriverier stå alene, lad dem være din gave til dig... Continue Reading →
Du mærker skrivelængsel og kredser om den som katten om den varme grød. Men i stedet for at dedikere dig til at gå på skrivende opdagelse i den længsel, bliver den til en slags afhængighed af at fantasere. Og det er ofte her, du stopper og føler dig blokeret. Du strander i tankerne og det... Continue Reading →
Kære Ven Forleden dag delte jeg en lille historie med dig – en fortælling fra min egen skriverejse, som hedder “Uvedkommende ingen adgang”. Men der er faktisk en fortsættelse, for det er som regel – ligegyldigt om vi vælger at skrive den eller ej. Og der er løbet meget vand i åen siden sidste år... Continue Reading →
På skriverejsen, i de skrivecoachingforløb, jeg tilbyder og som er en helt personlig skriverejse for den enkelte, lærer du som skriverejsende blandt andet at folde det ud, der opstår undervejs. Forestil dig, at du finder et stykke sammenkrøllet stof på din vej. Du ser det, samler det op og undrer dig. Så folder du forsigtigt stoffet... Continue Reading →
Da jeg vågnede ved vækkeurets energiske morgenmelodi, havde jeg stadig drømmen i mig og kun ét eneste ønske. Straks at falde i søvn igen og vende tilbage. Men jeg blev afbrudt og fik ikke resten med. Jeg nåede lige at tænke at jeg skulle skrive drømmen ned i den notatbog, jeg har dedikeret til formålet,... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 