Da jeg vågnede tidligt i morges, lå jeg og lyttede til fuglenes sang. Jeg var stille indeni og kunne fornemme morgenens dans, der udspillede sig udenfor. Hvilken salig ro. Min første tanke var, hvor befriende det dog ville være at slippe det hele og bare levet livet fra øjeblik til øjeblik. Alt det, vi holder fast i, alt det vi prøver at få til at ske. Personligt er jeg så træt af at prøve at ”regne den ud” eller at høre på andre, som fortæller at de har regnet den ud. For jeg elsker i grunden alt det, der ikke kan udregnes, vejes eller måles.
Dybest set ønsker jeg at leve helt simpelt. Gå med dagen fra det første magiske morgengry og rejse gennem timerne mod aften. Nyde detaljerne og svøbe mig i langsomhed. Lade det komme, som vil komme og lade resten gå.
Life is not a thing to be managed,
it’s a mystery to be lived
Det er ofte livets mysterium, jeg savner, når alle de tilsyneladende svar serveres prompte og uden tvivl. Der er ikke plads til mysterier eller spørgsmål, som ikke besvares øjeblikkeligt, men som får lov til at smelte på tungen og udvikle sig langsomt. Svar, som kommer, når de skal og som lander blidt som sommerfuglen, når den ikke jages. Jeg elsker at skrive spørgsmålene i min sjælebog og ikke sige dem højt til andre end mit eget hjerte. Papiret holder spørgsmålene, passer på dem og lader dem arbejde i det stille. Jeg skal ikke gøre noget særligt, jeg har stillet spørgsmålet og givet slip. Og vupti, pludselig en dag lander noget, der både er et svar og et nyt spørgsmål.
Mysteriets dans slutter aldrig og spørgsmålet er simpelt: Vil du danse?
Sjælebogen kan du læse mere om i linket her.
Fortryllelse og trædestene
Åh, disse morgener inden resten af verden begynder at rumstere. Daggryet, hvor sjælen danser på bare fødder i dugvådt græs og tankerne er stille. Bare være og lade sig fortrylle af fuglenes hyldest til livet og den nye dag netop født af natten. Gå gennem øjeblikke som trædesten over en rislende flod, en kilde af kærlighed og tid. Uden hastværk, uden andet formål end at gå, leve og være.
Valborgsaften og Beltain
I aften er det Valborgsaften, men eftersom jeg er en keltisk sjæl, kender jeg dette tidspunkt på året som Beltain. I aften og i de kommende dage fejrer man i det keltiske årshjul Beltain, det tidspunkt på året, hvor foråret kulminerer og er på sit højdepunkt. Her er jordens energier yderst aktive og på deres højeste og det er et gunstigt tidspunkt for manifestationer og frugtbarhed. Under Beltain er livskraften potent og kraftfuld og vi kan med fordel forbinde os og drage nytte af energien til vores egen udfoldelse, kreative projekter og så videre. Uden at gøre noget særligt, kan vi sandsynligvis mærke det dybt i os selv. Det er tid til at springe ud og leve i lyset. Det er tid til at danse.
Kan du mærke det? Lysten til at leve, til at være ude og skabe forbindelse med alt det, der ikke kan vejes og måles? Den kraft og energi, som er i naturen lige nu er ganske magisk, det er en frugtbar periode, vi træder i ind. Snart vil maj eksplodere i overflod. I naturen manifesteres alt det, der har sovet og summet gennem vinteren og det tidlige forår. Alt det, der blev lagt i jorden og som fik lov til at ligge uberørt og afventende.
Intet i naturen tvivlede på at foråret ville komme, at fuglene igen ville synge, træerne få knopper, grønne blade og til sidst springe ud. Den venten, den tillid og de øjeblikke, hvor alting kulminerer, er for mig en del af livets mysterium og når jeg skriver det, får jeg kuldegysning. Vi taler meget om at kopiere og modellere andre, vi ønsker at vide, hvad andre gør for at få det hele til at virke. Løsningen. Måden. Sådan gør du, hvis du vil have succes. Jeg har forsøgt, men den slags gør mig både træt og ked af det. Det føles ikke som succes og det fornærmer min sjæl. Så jeg vælger at vende mig mod naturen og hengive mig til øjeblikkets dans og livet, som det udspiller sig i sin helt egen cyklus. Det giver mig glæde. Det skaber sindsro og lyst til at danse.
At lade livet komme
Lad livet komme. Åh, hvilken salig fornemmelse i krop og sjæl, når tøjlerne slippes og kontrollen lægges væk. Nu kan vi danse øjeblikkets dans. Endelig kan vi danse.
Glædelig Valborgsaften & Happy Beltain.
Kærlig hilsen
Lene
SOMMERCIRKLEN – til dig og din skrivelængsel
Hvis du som jeg er en skrivende sjæl, der gerne via ord og fortællinger forbinder sig til egen sjæl og alt det, der pusler og rumsterer i mellemrummene, så kom gerne med i skriveforløbet Sommercirklen. Der er endnu ledige pladser. Sommercirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet, intuition og din sjæls visdom gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra maj til slutningen af august, lærer du at bruge dine egne sommerfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.
Forankret i naturen og sommerens energi
Brug sommeren til at støtte dig på din skrivevej. Som de andre skrivecirkler er Sommercirklen forankret i naturen og dens visdom og en del af skriveøvelserne vil invitere til små ture ud både for at sanke og samle inspiration, men også for bevidst at bruge naturen til at støtte os på vores vej.
Min hensigt er bl.a. at skabe et kreativt og kærligt sommerrum, hvor sjælens fortællinger kan finde afsæt og blomstre. Og eftersom jeg vil invitere til at du slukker for al elektronisk udstyr og i øvrigt skriver i hånden, kan du sagtens tage dine skriverier med udenfor og nyde sommeren under åben himmel, mens du skriver, sanker og forbinder dig til dit rislende reservoir af visdom og sjæleord. Sommercirklen kan sagtens fungere som en del af din sommerferie, hvor du skærper din opmærksomhed overfor sommerens gave og bliver lydhør overfor alle de subtile gaver, sommeren bringer.
Invitation til Sommercirklen finder du her. Og du tilmelder dig på e-mail til skrivehuset@gmail.com. Varmt velkommen.
Skrivecoach Lene Frandsen 
Skriv et svar