Når skrivelængslen kalder

Hendes stemme

Den første spæde lyd af daggry. Lyset, der finder en sprække i disen. Jeg træder udenfor døren for at gå den sædvanlige tur med hunden. Gennem tågen, udi disen, det er som om mine fodtrin bliver lettere. Svøbt i dis. Gjort af morgenlykke. Det er mit tidspunkt, de første timer af dagen, det tidspunkt hvor alting begynder igen. Og jeg har sovet godt gennem natten, føler mig udhvilet om end en anelse snottet. Det er som om min krop justerer sig selv nu, afbalancerer. Det passer fint til tidspunktet i naturen, vi har netop passeret efterårsjævndøgn og porten til vinter står åben. Men først skal vi gå gennem efteråret, siger jeg til hunden og hun ser tilfreds ud ved tanken. Så vi går. Gennem disen og ind i dagen.

Jeg hører hende hviske

Dér, lige dér, hører jeg hende hviske. Hun vækkes ved synet af solens stråler gennem dis og trætoppe. Hun åbner øjnene til lyden af krageskrig og ser, at markerne er pløjet nu. Hun danser til tonerne af den nye dag og smyger sig gennem disen. Ser. Hører. Fornemmer. Og alt det synger i mig, risler som en kilde, mens jeg vandrer med hunden ned til landsbyen, hvor der er stille. De andre sover endnu. Den tanke kan jeg godt lide.

Mens jeg går, sanker jeg. Det ved jeg godt, jeg kender fornemmelsen nu. Det er som om alle sanser er vakt og opmærksomheden skærpet. Jeg får øje på de buske, som stadig har blomster og en kat, der forsvinder ind i hækken. Jeg hører solsortens sang i buskadset og dråber fra træerne, der rammer asfalten. Æbletræet svøbt i dis sender en helt særlig duft i min retning, som får mig til at tænke på nyvasket tøj. Den slags, man har hængt ud i vinden. Men der er ingen vind her til morgen, alt er stille. Jeg hører fodtrin og potespor i de nedfaldne blade, løfter blikket og ser, hvordan træerne nu er klædt i efterårsfarver. Gule, røde og orange. Kastanjetræet i naboens skel står klar. En ny begyndelse ved efterårsjævndøgn. Jeg er vågen.

Jeg føler mig let i krop og sjæl og tænker, at jeg kunne vandre i timevis. Men snart er vi på vej tilbage, hunden og jeg. Ned af markvejen. Huset ligger gemt bag disen, vi kan ikke se det, jeg fryder mig ved tanken om at bo et skjult sted. Det sætter gang i et eventyr, jeg kan høre hendes latter og fryd over at få lov til at fortælle det. Eventyret.

Det virker, når jeg virker

Det eventyr er dit liv, siger hun så, nu er hendes stemme tydeligere. Har du tænkt på det. Hvor vigtig din egen indstilling er, at du har indstillet dig selv på en eventyrlig kanal. Modtagelig. Åben. Nysgerrig. Ikke dømmende. Jeg nikker, det ved jeg, det er altafgørende. Det virker, hvis jeg virker. Så egentlig handler det om at finde ud af, hvordan jeg virker og gå med det, der gør min sjæl godt. Når sjælen synger, folder alt sig ud i skønneste orden. Præcist, som det skal være.

Vi er hjemme igen, jeg hænger jakken på knagen, tager skoene af og sætter vand over til kaffe. Snart bærer jeg kaffekruset ind i stuen, hen til skrivebordet og tænder skrivelysene. Ankommet til mit magiske rum, jeg træder over tærsklen og føler mig klar. Åbner skrivebogen og tager pennen i hånden. En dyb vejrtrækning, et suk. Et kort øjeblik sidder jeg med lukkede øjne, så åbner jeg dem og begynder at skrive. Et ord af gangen.

Hendes stemme er som en kilde af fortællinger i mig, jeg lytter og jeg skriver. Min længsel. Mit liv.

En spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget

Hvorfor skrive? Måske har du det som de fleste af de kvinder, der deltager i mine skrivecirkelforløb og på de intuitive skriveworkshops? Du har skrivelængsel. Noget, som paradoksalt nok er svært at sætte ord på. I så fald har du noget essentielt til fælles med de kvinder. En dyb, spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget.

Umiddelbart fortæller vi os selv, at det må være fordi vi har bøger i maven og at vi er nødt til at give os i kast med at lære at skrive bøger, hvis vi skal gøre noget med vores skrivelængsel. Men selvom det ofte sker, at der opstår bogideer, digte, noveller og andre magiske manuskripter i skriveprocessen, så er det faktisk sjældent dér, skoen trykker.

Det er noget andet, vi har i maven. Det er en dyb og inderlig længsel efter os selv, vores sjæl og den livssang, som vi hver især bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder vi først ud af, når vi møder op og dedikerer os, når vi begynder at skrive og beslutter os for at hengive os til processen. Processen er nøglen.

Du længes efter dig selv, din sjæl

Det du længes efter er dig selv. Din sjæl. Skrivelængslen er et kald. Nogle giver udtryk for sig selv og deres iboende kraft og kreativitet gennem malerier, andre danser, synger eller laver skåle af ler. Der er mange måder at lade sjælen danse på, men har du skrivelængsel er der ingen tvivl. Ordet er dit materiale. Din sjæl ønsker at give udtryk for sig selv gennem ord og måske endda fortællinger. At lade sig fortælle.

”True vitality is hidden within longing. When you give in to creative passion, it will bring you to the threshold of transfiguration and renewal. This growth causes pain but it is a sacred pain.
– John O’Donohue

Din længsel er din billet

Din billet til skriverejsen er din længsel. Du længes efter at skrive, du føler dig draget af ord og mærker genklang, når andre skriver noget, som når dit hjerte. Men det er ikke helt nok, for du mærker et hul, et suk og længslen er dér endnu. Du længes efter at skrive, men længslen skræmmer dig. Måske fordi du forestiller dig, at du i så fald skal skrive en bog. Straks overfaldes du af tvivl og du skræmmes af frygtsomme tanker og mindreværd. Så du opgaver at tænke mere på det, selvom længslen stadig danser i dit blod. Du går udenom døren til det magiske rum, du gør dig travl i hverdagen og fortæller dig selv, at du slet ikke har tid. Du undlader at bruge din iboende kreativitet og ignorerer den smerte, der sætter sig i krop og sjæl. Du går videre. Mens du længes.

Vælg at se på din skrivelængsel som en gave og et kald. Din sjæl kalder på dig via den længsel, du mærker. Det handler ikke om, at du partout skal skrive en bog eller være forfatter. Det handler om, at du har en kraftfuld fortællerske i dit blod, en stemme, som bare længes efter at få ordet. Hun ønsker at skabe sig, så hun kan skabe dig. Skrive sig igennem dig og fortælle de historier, der alt for længe har været hengemt. Støvede og fulde af spindelvæv er de, de små skattekister af ord og fortællinger, når du henter dem frem fra kælderen. Nu kan du vælge at støve dem af, åbne dem og lade dem skrive sig gennem dig. Et ord af gangen.

Du møder hende ofte i skyggen

Du møder hende ofte i kælderen, fortællersken, eller i skyggen. Det er en side af dig selv, som du ikke har taget i ed og som du har svært ved at forholde dig til. Jeg er da ikke fortællerske, siger du og alene tanken skræmmer dig. Præcis! Det er skræmmende at nå til det sted, hvor man kigger sin skygge dybt i øjnene og ser længslen danse som flammer i det blik, som stirrer tilbage. ”Kom, hvisker hun, ”jeg har kaldt på dig på længe. Gennem længslen, gennem drømme. Jeg er det, længslen handler om. Se dig selv dybt i øjnene, kig i spejlet og se mig. Befri din længsel. Skriv og sæt fortællersken fri.”

Sjælen elsker at lege

Hvis du har svært ved at se dig selv som fortællerske og synes, at det er grænseoverskridende at skulle tage den titel til dig, så prøv at kast lidt leg ind i skriverierne. Sjælen elsker at lege.

Så nu forestiller dig simpelthen, at du er fortællerske. Det er noget, du leger. Hygger dig med. Eksperimenterer med og prøver dig frem. Det behøver ikke at være så alvorligt. Du kan skrive dig en magisk fortællerkåbe og tage den på, du kan skrive en særlig tryllestav, som kalder på eventyret i dig og lege det frem. Du kan skrive dig ind og åbne døren til det magiske rum. Gennem ordene. Ordene er nemlig både dit transportmiddel og din tryllestav.

Skriveklubben

Skriveøvelse

Er du medlem af Skriveklubben, får du på fredag en skriveøvelse i det nyhedsbrev, jeg udsender. Et skriveafsæt, der kan hjælpe med at lokke din indre fortællerske frem fra mørket. Er du endnu ikke tilmeldt, kan du gøre det i linket her. Skriveklubben er mit nyhedsbrev og min intention er at berige dig med ord, skriverier og øvelser, som inspirerer dig i din skriveproces og giver dig lyst til at skrive videre. Det er ganske gratis.

Start med din intention

Start med at formulere en intention med din skriverejse. Lad ordene i hensigtserklæringen løfte og støtte dig, skriv så du kan mærke det. Giv dig selv lov til at danse. Lege. Skrive fra sjæl og hjerte uden dommer og censor. Fortæl papiret og Kilden, at du har en intention om at folde din indre fortællerske ud og skrive alt det, der hidtil har rumsteret og kaldet som en længsel. Den længsel er din billet. Brug den.

Og inviter gerne fortællinger med på skriverejsen. Giv dig selv historiemedicin

Inviter gerne fortællinger med på din skriverejse. De vil hjælpe dig med at bygge bro, skabe nye åbninger og risle igennem dig på en måde, der vil gøre dig godt. Det er her, din indre fortællerske er i sit es og selvom du ikke tror det, så er det både sjovt, givende og healende. Derfor kaldes det historiemedicin. Fortællinger er som fyrtårne, de viser vej og i natten, så vi kan finde vej. Så vi kan finde hjem.

Som om noget ventede på at blive skrevet

En af kvinderne, som deltager i Gudindecirklen her i efteråret udtrykte det således, da hun endelig skrev:

“Det var som om noget ventede på at blive skrevet …”

og så flød det fra hendes pen og hendes øjne. Det er som regel et rørende øjeblik, når vi endelig møder op og sætter ord på.

Online vinterskriveforløb for kvinder med skrivelængsel

Har du lyst til at sætte ord på din skrivelængsel og folde det ud, der venter på at blive skrevet? Så kom med på skriverejse. Jeg tilbyder to online forløb for kvinder med skrivelængsel i vinter. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen starter Vintercirklen den 9. november. Og mit nye skrivegruppeforløb Fortællersken starter den 20. november. Begge er for kvinder med skrivelyst og længsel.

Læs mere herunder og kom, hvis du kan mærke, at det er nu. Noget venter på at blive skrevet. Nogen venter på dig.

Vintercirklen_2017

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Det er tid til fordybelse og til at nære det indre. Naturen har helt sin egen måde at vise os, at det er tid til at sætte tempoet ned og det kan vi blandt andet gøre ved at skabe rum til vinterord og skriverier. I stedet for at begræde den mørke tid, hengiver vi os til den og lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig i mørket. Vinteren bliver vores allierede.

Vinterenergi, ro og fordybelse

I Vintercirklen forankrer vi os i vinterens energi og finder samtidig ro og fordybelse gennem ordene. Skrivecirklen har bl.a. til hensigt at give din indre fortællerske ordet og vise dig, hvordan du åbner op og tager imod.

Forankret i naturens og årstidens visdom – skriv dig ind

Vintercirklen er forankret i naturens og årstidens visdom. Skriveøvelser og afsæt har fokus på hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både måned, vinter og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren, mørket og dets gaver.

Du lærer vinteren at kende på en ny måde gennem dine egne ord og fortællinger og den proces, der sættes i gang, når du deltager i forløbet.

Din skrivelængsel får ord og du folder dig ud i takt hermed. Finder din vej, din måde, næring og fordybelse gennem vinterens ordrejse.

Vintercirklen er for kvinder med skrivelyst og længsel uanset alder og skrivende forudsætninger. Det er aldrig for sent at fatte pennen og vinterrummet er perfekt til fordybelse og nærvær.

Tilmeld dig inden den 1. oktober og få ravnerabat

Tilmelder du dig inden den 1. oktober får du ravnerabat og sparer 199,- kr. Og vent ikke for længe, Vintercirklen er årets mest populære skrivecirkel og der er et begrænset antal pladser. Flere har allerede sikret sig deres plads på holdet.

Se invitation til Vintercirklen og detaljer her.

Fortællersken

Fortællersken

er et nyt online vinterskriveforløb og en cirkel for kvinder med skrivelængsel.

Giv din indre fortællerske ordet og kom styrket ud af vinteren

Fortællersken er for dig, som ønsker at arbejde og lege med dine skriverier gennem vinteren og i endnu højere grad en tidligere at give din indre vise kvinde ordet.Du vil gerne vil bruge vinteren på at give din indre fortællerske ordet med fokus på vinterens fortællinger og mørkets visdom og komme styrket ud af vinteren.

I Fortællersken skal vi arbejde og lege med forskellige indgange til fortællingens kraft. Du vil blive introduceret for nye og anderledes tilgange til det at skrive og du vil også blive ansporet til at gå lidt længere og lidt dybere med det, der folder sig ud.

Vi arbejder, leger og prøve nye skriveveje

Du har lyst til og mod på at lege og prøve nye skriveveje. Du ser det som et eventyr og ved, at du er nødt til at skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte for at få fat i de virkelig gode og transformerende fortællinger.

Et kærligt, kreativt rum

Jeg er med som skriveguide i bjergene. Jeg holder et kærligt og nærende kreativt skriverum med næb, kløer og kærlighed og det gør jeg i henhold til Julia Camerons regler for den hellige cirkel. Vi værner om de små spirer, vi løfter og støtter hinanden og nyder godt af de fortællinger, vi hver især henter frem i forløbet.

Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som sætter din fortællerske i gang. Du får masser af skrivetips og ideer til, hvordan du kan folde din fortællerske ud og holde gang i skriveilden. Du lærer om den kreative proces og øver dig i at danse. I processen. Du opdager, hvordan alt kan skrives og skriveblokeringer opløses.

Fortællingens kraft og intentionens magi

Du oplever fortællingens kraft og intentionens magi. Du får masser af historiemedicin og vitaminer til dit indre eventyr. En ganske særlig skriverejse gennem vinteren. Og eftersom den foregår online, kan du være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Tilmeld dig senest den 15. oktober og få ravnerabat

Se invitation og detaljer i linket her og bemærk, at du opnår ravnerabat (early rabat) ved tilmelding senest den 15. oktober. Forløbet starter den 20. november og varer 4 måneder. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Kærlig hilsen
Lene

“Your soul knows the geography of your destiny. Your soul alone has the map of your future, therefore you can trust this indirect, oblique side of yourself. If you do, it will take you where you need to go, but more important it will teach you a kindness of rhythm in your journey.”
― John O’Donohue, Anam Cara

It’s not only tears and laughter, impulses and memories, that link us to our authentic wildness. By nature we are creative. Creativity flows through us like the blood in our veins. In our natural state we are writers, dancers, singers, poets and makers of art.

There are intutive knowings that we sometimes forget, but just beneath the surface of our daily lives they reside and come alive in our nightdreams.

We may have forgotten how to express it or we might stutter when we try, but the deep song of our authentic voice still resonates within.
– Judy Reeves – 

Hendes stemme

Din stemme, din styrke

Autumn_woman

Jo mere du tænker, desto vanskeligere bliver dit skrivearbejde. Din vise kvinde og din fortællerske bor ikke i hovedet. Hun kommer naturligt til os, intuitivt, når vi skriver, men vi kan ikke tænke hende. Hun taler gennem os, ikke til os. Men ofte skal vi skrive os gennem støv og spindelvæv for at nå helt ind til stemmen, som er blevet dæmpet og hengemt, så vi kun fornemmer en stille hvisken. Vi skal skrive hende fri.

Nu bliver stemmen pludselig kraftigere og du oplever, hvor godt det gør at lade den lyde gennem dig. Du føler dig løftet, du mærker styrken i at give det stemme, som før blot var en summende længsel og et suk. Og det også her, at du genfinder din autentiske stemme, den skrivestemme, som nu kommer til udtryk på en måde, som er helt din egen.

Hvordan finder man ind til sin skrivestemme?

Hvordan finder man ind til sin skrivestemme? Hvordan kommer man igennem mure af frygt og modstand og alle undskyldningerne for ikke at gøre det? Skrive, selvom man har skrivelængsel. Lyst til at møde sig selv et nyt sted, hvor tonerne og melodien er anderledes godgørende.

Det kommer næppe som nogen overraskelse, når jeg nu fortæller dig, at du er nødt til at dedikere dig til at skrive og at du må trodse både frygt, modstand og indre censor for at komme ind i de dybere lag. Du hører hendes hvisken, du fornemmer tonerne af en anderledes godgørende sang, men indtil nu har det blot været som et dybt savn og en længsel. Efter noget, du ikke helt kan sætte ord på og som du samtidig har stor modstand mod at forfølge.

Bag den blå dør

I sidste uge skrev jeg lidt om, hvad der gemmer sig bag den blå dør. Og i går fortalte jeg kvinderne, som er på skriverejse i Høstcirklen, at vi nogle gange er nødt til at skrive os vej gennem den blå dør. For det er en af de søde hemmeligheder på skriverejsen. Uanset hvad det handler om, så skriver vi os på vej. Vi skriver det, der er. Vi skriver i livet.

Det kreative vildnis

En af ideerne med de skrivecirkelforløb, jeg tilbyder, er at vi kommer ud af vores komfortzone og begiver os ud i det kreative vildnis for at tage imod fortællingerne. Det kræver mod især i starten, fordi vi er uvante med at forlade vores fængsel. Der er trygt, selvom vi ikke er lykkelige dér. For det er uvant for os at være lykkelige.

Vi må lære os selv at turde danse lidt i kaos og med frygten som følgesvend, indtil vi er kommet så langt ud eller så langt ind, at frygten ikke længere kan følge med. Her skriver vi ofte så hurtigt, at vi giver tankerne baghjul. Eller sagt på en anden måde, vi skriver os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Vi forlader det golde landskab, som tankerne ofte præsenterer os for og følger sjælens toner ind i noget, vi på ingen måde kan tænke os til.

Her dukker fortællingerne op til at føre os på vej og lyse som fyrtårne i den mørke nat. De bygger bro og åbner døre, som ikke fandtes før. Og de kan såmænd også være med til at åbne den blå dør, døren til det magiske rum.

Fortællingerne giver os stemme. Og jo mere, vi skriver og øver os, desto mere stemme og gennemslagskraft får vi. Vi opdager poesiens landskab, glæden ved leg og vi opdager, at vi har fået udvidet vores ordforråd. Vi har fundet vores stemme. Vores styrke.

Et nyt ordforråd

De fleste af os har udviklet et forholdsvis stort ordforråd til at beskrive vores sorg og smerte. Men på skriverejsen bliver vi udfordret og nærmest inviteret til at udvikle et ligeså fyldigt ordforråd, så vi kan tale til os selv og fortælle os selv og andre om de dybere følelser, beskrive naturen og oplevelser vi har i og med naturen, de små undere og magien, som møder os undervejs og glæden, der pludselig bobler fra den indre kilde. Vores sprog udvikler sig efterhånden som vi skriver og støder på gaver og skatte undervejs. For den indre rejse og skriverejsen er på ingen måde blot en rejse, hvor vi sætter ord på alt det svære, på sorgen og smerten, nej vi opfordres til at tage hele paletten af farver og følelser i ed og bruge alle farverne i vores sprog og fortællinger.

Snart opdager vi det. Vi er kreative af natur og at give vores kreativitet afløb og udtryk, gør os sundere og stærkere. Jeg har kvinder i forløb, som er kronisk syge og begrænset i flere henseender, men som på skriverejsen får øje på og erfaring med en ny form for styrke, som bygger nye broer og åbner døre og muligheder. De skriver det frem og de mærker det som en kilde af kraft og energi i sig selv. Det er det, ordene og fortællingerne kan. De er stærke. De er kraftfulde og de rummer en sælsom form for magisk healing. Jeg kalder det historiemedicin og den får du masser af i de skrivegruppeforløb og cirkler, som jeg tilbyder.

Nederst i blogindlægget kan du se en liste over kommende skrivegruppeforløb. Du er hjertelig velkommen.

Skriv dig ind i det magiske rum

Står du stadig på den anden side af døren til det magiske rum uden helt at turde åbne den, så prøv at skrive dig ind. Ja, du skriver dig simpelthen frem til døren og beskriver gennem ordene den rejse, du foretager. Du hilser tanker og følelser velkomne og skriver dem. Lad være med at dømme. Bare skriv og giv det, der rører sig, en stemme. Dine tanker, dine følelser og selve gerningen, det tidspunkt, hvor du stikker nøglen i døren og drejer den om. Åbner. Går ind. Og møder din indre fortællerske dér på den anden side. Skriv det. Skriv dig ind.

Tankerne kan ikke rumme din fortællerske

Jo mere du tænker, desto vanskeligere bliver dit skrivearbejde. Din fortællerske bor ikke i hovedet og tankerne kan simpelthen ikke rumme hende. Du er nødt til at skrive og lade hende komme til dig dansende mellem linjerne. Hun dukker op som din intuition, hun har en anderledes stemme og hun taler gennem dig. Når du skriver.

Snart efterårsjævndøgn, snart vinter

Snart er det efterårsjævndøgn. Dag og nat er i balance for en kort stund inden mørket vokser på rejsen mod Vintersolhverv. Efterjævndøgn er indgangen til vinteren. Dagene bliver kortere og koldere, solens kraft aftager. Det er tidspunkt på årshjulet, hvor vi inviteres til at favne og endda fejre alle aspekter af os selv og vores rejse. Vi forsoner os med vores modsætninger og accept af, at alting eksisterer side om side.

Efterår og snart vinter. Et tidspunkt, som kalder på det indre. Efterår og vinter er særdeles velegnet til indendørs sysler og skrivearbejde. Så er du ikke kommet i gang med at skrive endnu, selvom du længes og drømmer, er efterårsjævndøgn et perfekt tidspunkt at begynde på. Hengiv dig til efteråret og skab godgørende indendørs rum, hvor du åbner op for din indre fortællerske.

Som skabt til at trække energien hjem

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Det er tid til fordybelse og til at nære det indre. Naturen har helt sin egen måde at vise os, at det er tid til at sætte tempoet ned og det kan vi blandt andet gøre ved at skabe rum til vinterord og skriverier. I stedet for at begræde den mørke tid, hengiver vi os til den og lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig i mørket. Vinteren bliver vores allierede.

Vinteren er et godt tidspunkt at starte skriverejsen på. Det er mørkt og koldt udenfor og vi længes efter at hengive os til det indre. Vi har brug for hvile, restitution og brug for at give os selv lidt af det, vi længes efter. Her kommer din indre fortællerske gerne til stede og hjælper dig med at åbne op. I stearinlysets skær kan du skrive hende frem og lytte til hendes helt særlige fortællinger. Høre den stemme, du har savnet og mærke, hvor godt det gør, når hun skriver sig gennem dig og du opdager, at du er hende.

Skrivelængsel er sjældent en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen.

Skriveklubben

Nyhedsbrev og medlemskab af Skriveklubben

På fredag udsender jeg mit første nyhedsbrev i anledning af efterårsjævndøgn. Her får du bl.a. en ide til, hvordan du kan lave dit eget efterårsalter.

Hvis du endnu ikke har fået tilmeldt dig nyhedsbrevet, kan du gøre det i linket her.
Som modtager at mit nyhedsbrev bliver du automatisk medlem af Skriveklubben og modtager gratis skrivetips, skriveøvelser, ideer til dit energiarbejde i pagt med årshjulet, særinvitationer til skrivearrangementer og meget andet.

Min intention med nyhedsbrev og Skriveklubben er at give dig en masse gratis inspiration og ideer til, hvordan du kan starte din egen skriverejse og lade ord og fortællinger guide og løfte dig på den indre rejse. Jeg lover dig, det er en kraftfuld færd.

Fortællersken

Fortællersken er et online vinterskriveforløb og en cirkel for kvinder med skrivelængsel.

Fortællersken er for dig, som ønsker at arbejde intensivt med dine skriverier gennem vinteren og i endnu højere grad en tidligere at give din indre vise kvinde ordet.

Du vil gerne vil bruge vinteren på at give din indre fortællerske ordet med fokus på vinterens fortællinger og mørkets visdom og komme styrket ud af vinteren.

I Fortællersken skal vi arbejde og lege med forskellige indgange til fortællingens kraft. Du vil blive introduceret for nye og anderledes tilgange til det at skrive og du vil også blive ansporet til at gå lidt længere og lidt dybere med det, der folder sig ud.

Du har lyst til og mod på at lege og prøve nye skriveveje. Du ser det som et eventyr og ved, at du er nødt til at skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte for at få fat i de virkelig gode og transformerende fortællinger.

Se invitation og detaljer i linket her og bemærk, at du opnår ravnerabat (early rabat) ved tilmelding senest den 15. oktober. Forløbet starter den 20. november og varer 4 måneder. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Vintercirklen_2017

Alternativt kan du booke billet til skriverejsen i Vintercirklen, som er næste skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Også her vil du blive inviteret til at åbne døren til dit magiske rum på en skriverejse i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Lad din rejse gennem vinteren blive en ganske særlig fortælling.

Du finder invitation og detaljer i linket her og tilmelder du dig inden den 1. oktober, får du ravnerabat og sparer 199,- kr.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Begge skriveforløb er for kvinder med skrivelyst og længsel. De foregår online og du skaber selv din tid og dit rum, så det passer ind i dit liv.

First menstruation, coming of age, committing to a life partner, becoming a mother, losing a loved one, facing a serious illness, moving to a new home, entering midlife, becoming an elder… Living inside these experiences are stories of love, loss, fear, and courage – moving us from one phase of life into the next.

We are the wisdom of these stories – often told in hushed whispers in coffee shops, across the kitchen table, or in the bathroom at work. As we give them the credence they deserve, they are no longer stolen moments in hidden doorways, but valued for what they really are – keys to our locked wisdom, guiding us through the many transitions of our lives. Our stories stitch us back together, remind us that our Truth is always our greatest strength, and bring us closer to the women we’ve longed to be – found at last.
– Kristen Roderick – 

Bedre og mere tydeligt kan det næppe siges. Vores fortællinger syr os sammen igen, de healer, sætter plaster på, kysser sårbare steder, gør sår til ar og minder os om, at vores sandhed altid er vores største styrke  Fortællingerne bringer os tættere på at blive de kvinder, vi har længtes efter at være.  De minder os om det, der er sandt for os, det, der gør os godt og det, vi er skabt til at være.

Fortællingerne giver os stemme og styrke. Fortællingerne hjælper os med at finde hjem.

Kærlig hilsen
Lene

Thumb nail photo © Monkey Business Images | Dreamstime

Bag den blå dør

Old Door 2

Det starter med en dør. Og det kan meget vel være, at døren er blå eller turkis, som døren på billedet her. Det er en gammel dør, den har eksisteret i mange år og sandsynligvis har den været lukket. Aflåst endda.

Måske har du kigget forbi, set døren, kærtegnet det gamle træ og set, hvordan malingen skaller af på udsatte steder. Måske har du stukket nøglen i døren, åh ja, for det er dig, der bærer den nøgle om halsen, tæt på hjertet, og du har forsigtigt drejet nøglen om. Skubbet til døren og hørt den knirke. Du mærkede en sød forventning danse i dit bryst og tusind sommerfugle flagre. Du stod dér og var lige ved, men så skete der noget og du lukkede brat døren igen og trak nøglen til dig. Skyndte dig op af trappen og tilbage i det rum, du kender så godt. Venteværelset. Drømmerummet. Her lod du hånt om skrivelængslens kald og besluttede dig for aldrig mere at gå ned af trappen og stå foran den blå dør.

Du blev bange

Du blev bange. Du fik hjertebanken og turde simpelthen ikke tage det næste skridt. Døren stod kun på klem, da du skyndte dig at lukke den igen. Du skimtede kun et svagt lys fra sprækken, en duft af støvede ord og papir og en drøm om at tage din skrivelængsel alvorligt. En længsel, der paradoksalt nok kan være svær at sætte ord på. Måske skal jeg bare skrive en bog, tænkte du og så blev du endnu mere skræmt. Nej, måske skal jeg bare lade hånt om min skrivedrøm og smide nøglen til det magiske rum helt væk.

For er det ikke det magiske rum, som befinder sig bag den blå dør? Og er skrivelængslen ikke et kald fra sjælen, et eventyr, der står dit liv på og som det er din opgave at skrive?

Du er nødt til at skrive det første ord

Nu befinder det magiske rum sig bag den blå dør. Du går i en lang bue udenom trappen, som fører ned til døren. Du undlader at tænke på kælderen, for du ved, at der er mørkt og at du er den eneste, som kan tænde lys. Der kommer ikke nogen og gør det for dig. Men går du ned, åbner du døren med din nøgle og træder du ind i det magiske rum, får du al den hjælp, du kunne drømme om. Det er nemlig hemmeligheden bag skriverejsen og vejen til det magiske rum, sjæl og hjerte. Dér er inspiration, gaver og vejledning at hente, men du er nødt til at tage det første skridt og skrive det første ord.

Du er nødt til at møde op. Det, du søger, søger også dig, men du må først vise dig villig. Din skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed, men den betyder ikke, at du partout skal skrive en bog. Du skal skrive dig selv. Din sjæl.

Det starter med en blå dør og en nøgle, der stikkes i låsen. Det starter med, at du forsigtigt åbner døren og træder ind i rummet med en intention om at skrive det, der danser bag længslen. Det er dit eget hjertes musik, du kan høre. Det starter med det første ord og så det næste. På skriverejsen. Og processen er nøglen. Giv tid og tiden vil give dig.

Du vil lære at danse i den kreative proces

Du vil lære at danse i den kreative proces og lære dens rytme at kende. Opture. Nedture. Ebbe og flod. Tidevandet vil tage dig, men du vil blidt blive ført tilbage til stranden. Der vil være bølgegange og dage, hvor tiden står stille. Du vil lære at sanke. Og at møde inspirationen undervejs på din rejse. Du vil lære om tillid og om at skabe dig nogle gode ritualer, som virker for dig. Og skriverejsen kan meget vel fungere som en del af din spirituelle praksis og den vil altid supplere og forstærke det, du ellers hengiver dig til.

Snart vil du opdage, at det gør godt at skabe en slags rutine eller disciplin i forhold til at tage turen ned af trappen til den blå dør. At du slet ikke kan vente, for nu er du indviet i din egen magiske verden. Et ganske særligt sted, hvor døren knirker, lyset strømmer ud og du har nøglen til hele herligheden. Din indre kraft og styrke. Ord, som forløser og fortællinger, der som fyrtårne vil oplyse din vej. Hvis du går helt ind. Hvis du skriver. Skriver fra det sted, der gemmer sig bag den blå dør og som har helt sit eget unikke udtryk. En stemme, du har længtes efter at høre. En stemme, som tilhører din egen vise kvinde. Din fortællerske.

Ja, nu kommer jeg! 

Det er ofte det, skrivelængslen handler om. Om at give stemme til et autentisk udtryk af tanker og følelser, som ofte er blevet ignoreret eller nedgjort eller skubbet til side, fordi du manglede tid. Skrivelængslen handler om at huske vores historier, at dele dem med andre eller at holde dem tæt til hjertet i det hemmelige rum, der gemmer sig bag den blå bog og i vores skrivebøger. At værdsætte og hylde vores iboende kreative natur og besvare dens kald. Ja, nu kommer jeg!

Din gave er dine fortællinger

Når du besvarer kaldet fra den indre stemme, fra længslen og den rastløshed, det medfører, forlader du for en stund din almindelige verden og går ind i et rum, hvor din vilde natur bor. Din gave er de historier og fortællinger, du tager dig med ud igen. De historier, som skriver sig gennem dig og som vidner om dit værd og din visdom.

Alenetid og et helligt rum

Det er helt almindeligt, at vi kvinder tilsidesætter vores alenetid for at gøre de ting og udføre de opgaver, der er defineret af de mange roller og masker, vi bærer, men længslen er der hele tiden. Og det er tiden alene, vi trænger til. Vi har brug for alenetid for at stilne støjen fra den ydre verden længe nok til, at vi kan høre vores egen sjæls stemme.

Hvis du deltager i et af mine skriveforløb, vil du opleve, at jeg inviterer dig til at skabe et ganske særligt sted, hvor du skriver og hengiver dig til din sjæls stemme. Du markerer stedet som helligt og her betyder helligt noget, du værdsætter og værner om. Du vil måske tænde et lys, for mens vi skriver, minder stearinlysets blafren os om, at vi er på et helligt sted og at vi udfører helligt arbejde. Også selvom vi måske synes, at det vi skriver er ordinært. Det at gøre skrivearbejdet er helligt og processen arbejder for og i dig.

Du kan ikke tænke hende

Jo mere du tænker, desto vanskeligere bliver dit skrivearbejde. Din vise kvinde bor ikke i hovedet. Hun kommer naturligt til os, intuitivt, når vi skriver, men vi kan ikke tænke hende. Hun taler gennem os, ikke til os. Og hun taler sjælesprog. Men ofte skal vi skrive os gennem støv og spindelvæv for at nå helt ind til stemmen, som er blevet dæmpet og hengemt, så vi kun fornemmer en stille hvisken. Vi skal skrive hende fri.

Nu bliver stemmen pludselig kraftigere og du oplever, hvor godt det gør at lade den lyde gennem dig. Du føler dig løftet, du mærker styrken i at give det stemme, som før blot var en summende længsel og et suk. Og det også her, at du genfinder din autentiske stemme, den skrivestemme, som nu kommer til udtryk på en måde, som er helt din egen.

Den vilde kvinde

“The wild woman carries the bundles for healing, she carries everything a woman needs to be and know. She carries the medicine for all things. She carries the stories and words and songs and signs and symbols. She is both the vehicle and the destination”.
– Clarissa Pinkola Estés – 

Hun findes i os alle, den vilde kvinde, hende som ved. Hun er en del af den kvindelige sjæl og jeg er helt enig med Clarissa Pinkola Estés, når hun siger, at den vilde kvinde er essentiel for en kvindes mentale og sjælelige sundhed. Hun er indbegrebet af vores længsel og hun er svaret på vores spørgsmål.

Skrivelængsel og fortællinger

Hun kommer også til os gennem ord, historier og fortællinger. Hun kalder på os via den skrivelængsel, vi mærker og hun beder os ikke om at skrive bogmæssige bestsellers eller at få vores digte udgivet. Hun beder os om at lytte. Hun har fortællinger med til os og gennem de fortællinger hjælper hun os med at huske, hvad vi egentlig er gjort af og hvor vi i virkeligheden hører hjemme.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver netop for at høre hendes stemme og helt særlige fortællinger. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, netop for at give plads til alt det, der bobler og rumsterer i os, et sted, hvor vi endelig får sat ord på og hvor vi først og fremmest lytter til det, vores sjæl synger om.

Den vilde kvinde. Den vise kvinde. Tornerose, som vågner efter at have sovet i 100 år.

En ensom pilgrimsfærd

En del af skriverejsen er en ensom pilgrimsfærd og det kræver sin kvinde at skabe et kærligt rum, hvor man befinder sig en fisk i vandet eller et træ i jorden. Forbundet. Alene.  For det er tiden alene og ofte i stilhed, som vækker sjælen og som giver os den ro, restitution og fornyelse, som vi har brug for.

I øvrigt er mange af de skriverejsende, som jeg har i forløb, introverte ligesom jeg selv. Og selvom det på ingen måde er et krav, er det faktisk en stor fordel, at du befinder dig godt i eget selskab og ikke har travlt med at komme ”ud og væk”, når du skriver og begynder at få kontakt med dybe steder i dig selv. Steder, hvor din livsflod flyder og hvor du kan høre og lytte til sjælens sang.

John O’Donohue skriver som følger om ensomhed eller alenehed, solitude i sin vidunderlige bog “Anam Cara”:

“Solitude people, they learn to whisper awake the deep well of love within. This is not a question of forcing yourself to love yourself, it is more a question of exercising reserve, of inviting the wellspring of love that is, after all, your deepest nature to flow through your life. When this happens, the ground that has been hardened within you grows soft again.

When you cease to fear your solitude, a new creativity awakens in you. Your forgotten or neglected wealth begins to reveal itself. You come home to yourself and learn to rest within.”

Selvvalgt alenehed for ja, jeg er introvert! 

For mig er skriverejsen blevet en hengivelse til bade min introverte natur og til den dybe længsel efter “noget andet og noget mere”, som altid har fyldt mig med både eventyrlyst og vemod i lige store dele. Skriverejsen har åbnet døren og skabt de rum, der var essentielle for mig og som gav mig en dyb forståelse af gaven ved selvvalgt ensomhed eller alenehed, som jeg også kalder det.

Ikke længere flygte fra mig selv og min introverte natur, ikke længere forestille mig og bilde hverken mig selv eller andre ind, at jeg er en anden, end den jeg er. Jeg har brug for alenetid og jeg har brug for meget af den.

I stilhed. Alene.

Jeg forbinder mig via ordene på skriverejsen og jeg forbinder mig i naturen og med naturens hjælp. I stilhed. Alene. Rummet er både et indre rum og et ydre rum, ofte i min egen skrivestue eller ude i naturen. I naturen finder jeg den ro og det nærvær, som min sjæl længsel efter. Jeg mærker forbundethed, jeg lytter til træer, fugle og bevæger mig på kanten mellem verdenerne. Jeg får jordforbindelse og jeg kommer hjem.

Old Door 2

Bag den blå dør

Det starter med en dør. Og det kan meget vel være, at døren er blå eller turkis, som døren på billedet her. Det er en gammel dør, den har eksisteret i mange år og sandsynligvis har den været lukket. Aflåst endda. Måske har du kigget forbi, set døren, kærtegnet det gamle træ og set, hvordan malingen skaller af på udsatte steder. Måske har du stukket nøglen i døren, åh ja, for det er dig, der bærer den nøgle om halsen tæt på hjertet og du har forsigtigt drejet nøglen om. Skubbet til døren og hørt den knirke.

Du mærkede en sød forventning danse i dit bryst og tusind sommerfugle flagre. Du stod dér og var lige ved, men så skete der noget og du lukkede brat døren igen og trak nøglen til dig. Skyndte dig op af trappen og tilbage i det rum, du kendte så godt. Venteværelset. Drømmerummet. Her lod du hånt om skrivelængslen og besluttede dig for aldrig mere at gå ned af trappen og stå foran den blå dør.

Du blev bange. Du fik hjertebanken og turde simpelthen ikke tage det næste skridt. Døren stod kun på klem, da du skyndte dig at lukke den i igen. Du skimtede kun et svagt lys fra sprækken, en duft af ord og papir og en drøm om at din skrivelængsel alvorligt. En længsel, der paradoksalt nok kan være svær at sætte ord på. Måske skal jeg bare skrive en bog, tænkte du og så blev du endnu mere skræmt. Nej, måske skal jeg bare lade hånt om min skrivedrøm og smide nøglen til det magiske rum helt væk.

Wild voice is untamed and unbounded and holds the possibility of great beauty.
It goes deep like roots; it sings because it can.
Wild voice tells you what matters and what you intuitively know.
– Judy Reeves –

En invitation, et kald

Den vilde stemme, som Judy Reeves taler om her, tilhører din vise kvinde. Eller din sjæls stemme om du vil. Og du kan dedikere din skriverejse til at skabe rum, hvor du kan tydeligt kan høre, hvad stemmen siger og hvor du kan følge den vejledning, stemmen giver. Den er en invitation. Et kald. Og det kald kan du gennem den intention, du formulerer i starten af din skriverejsen, vælge at give dig selv til. Du vil have brug for alenetid, du vil blive udfordret i forhold til disciplin og de gentagelser, det kræver, men du vil opleve at du får så meget igen. Både din opmærksomhed og din intuition vil blive skærpet og hvad din skrivestemme angår, vil du på et tidspunkt opleve, at det bare flyder gennem dig.

Søde overraskelser og sjæleblæk

”Jeg aner ikke hvor det kom fra”, siger mange af de kvinder, som deltager i skrivecirkelforløbene. Det sker bare. Fordi vi møder op og indstiller os på en modtagelig kanal, hvor det er muligt at dyppe pennen i sjæleblæk.

Hun er lige dér. Bag den blå dør. Og kun du kan låse op, du har nøglen om din hals. Tæt på hjertet, bankende af længsel og lyst til at gå ind. Helt ind. Men så længe du bliver stående udenfor døren eller helt lader være med at gå ned af trappen, vil længslen gøre dig rastløs og din søgen vil fortsætte. Udenfor dig selv. Du er nødt til at åbne døren. Du er nødt til at gå ind. Og du vil ikke fortryde det, det lover jeg dig, for dér bag døren venter hun. Din vise kvinde. Hende, som ved.

Fortællersken

Fortællersken

Den 20. november starter et nyt online skrivegruppeforløb, som jeg kalder ”Fortællersken”. Det er for dig som har en intention om at skabe en god og vedvarende skriveproces, hvor du dedikerer til at skrive dig ind i rummet bag den blå dør og låse op for alle de hengemte skatte.

Det er for dig, som har til hensigt at åbne den blå dør og gå helt ind i dit magiske rum. Igen og igen.

Fortællersken er for dig, som har en intention om at give din indre fortællerske ordet og lade hendes historier skrive. Det er for dig som længes. Efter din sjæls autentiske stemme og det, der vil gøre dig godt. Din sandhed. Dine fortællinger. Din indre vise kvinde.

Det starter med en blå dør og en nøgle, der stikkes i låsen. Det starter med, at du forsigtigt åbner døren og træder ind i rummet med en intention om at skrive det, der danser bag længslen. Det starter med det første ord og så det næste. På skriverejsen.

Processen er nøglen. Giv tid og tiden vil give dig. Du vil lære at danse i den kreative proces og lære dens rytme at kende. Opture. Nedture. Ebbe. Flod. Tidevandet vil tage dig, men du vil blidt blive ført tilbage på stranden. Der vil være bølgegang og dage, hvor tiden står stille. Du vil lære at sanke. Og at møde inspirationen undervejs på din rejse. Du vil lære om tillid og om at skabe dig nogle gode ritualer, som virker. Skriverejsen kan meget vel fungere som en del af din spirituelle praksis og den vil altid supplere og forstærke det, du ellers hengiver dig til.

Fortællersken starter den 20. november og jeg har åbnet for tilmeldinger. Der er kun plads til 10-12 kvinder i forløbet, så tøv ikke med at sikre dig din plads, hvis du kan mærke at du skal være med. Du finder invitation og detaljer i linket her.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Vintercirklen_2017

Alternativt kan du booke billet til skriverejsen i Vintercirklen, som er næste skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Også her vil du blive inviteret til at åbne døren til dit magiske rum på en skriverejse i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Lad din rejse gennem vinteren blive en ganske særlig fortælling.

Du finder invitation og detaljer i linket her og tilmelder du dig inden den 1. oktober, får du ravnerabat og sparer 199,- kr.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Begge skriveforløb er for kvinder med skrivelyst og længsel. De foregår online og du skaber selv din tid og dit rum, så det passer ind i dit liv.

Kærlig hilsen
Lene

It’s not only tears and laughter, impulses and memories, that link us to our authentic wildness. By nature we are creative. Creativity flows through us like the blood in our veins. In our natural state we are writers, dancers, singers, poets and makers of art.

There are intutive knowings that we sometimes forget, but just beneath the surface of our daily lives they reside and come alive in our nightdreams.

We may have forgotten how to express it or we might stutter when we try, but the deep song of our authentic voice still resonates within.

– Judy Reeves – 

Pilgrimsfærd gennem vinteren

Jeg er i færd med at sende de første bekræftelser ud til Vintercirklen, næste skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet. Selvom der endnu er et par måneder til, at vi starter og det så småt er vinter, er det alligevel en godgørende ting at sætte kryds i kalenderen for det tidspunkt, hvor vinterskriverejsen starter. En rejse i det indre, et pilgrimsfærd gennem vinteren, hvor transportmidlet er ord og fortællinger. En cirkel af kvinder, som løfter og støtter hinanden i processen og som bevidner den udvikling, de hver især går igennem.

Den Hellige Cirkel

Det fælles skriverum holdes i henhold til reglerne for Den Hellige Cirkel, som Julia Cameron så fint har formuleret. Den Hellige Cirkel bygger på respekt og tillid. Vi rykker ikke hinandens ord og ideer op med rode, før de har haft mulighed for at blomstre. Vi giver tid og kærlighed til processen. Vi lægger dommeren lagt væk. Vi er vidner til hinandens skrivende udvikling og til den proces, som folder sig ud. Kreativitet blomstrer, hvor man er tryg og føler sig accepteret. Det rum holder jeg med næb, kløer og kærlighed.

Du kan se reglerne for Den Hellige Cirkel i linket her. 

Væk med sammenligninger

I skrivecirklerne lærer vi ikke at sammenligne os, for vi opdager snart, at ikke to kvinder eller processer er ens. Hver kvinde har sit eget unikke udtryk og sin egen stemme og den eneste måde at finde det frem på, er at blive ved med at skrive og lade ord og kreativitet strømme. Sand frihed er, når vi er i stand til at give fuldt udtryk for vores kreativitet og her er vi nødt til at gøre plads til øvelse, fejltagelser og at lære at danse i processen.

Jeg ved det, det er svært, men andres fremgang kan aldrig stå i vejen for din succes. Du får intet ud af at kigge over på naboens græs og tænke, at det er meget grønnere og smukkere end dit. Hvis det virkelig er tilfældet, skyldes det kun én ting: Du har glemt at vande dit eget græs.

Don’t always be appraising yourself, wondering if you are better or worse than other writers. “I will not reason and compare” said Blake, “my business is to create.” Besides, you are like no other being created since the beginning of time, you are uncomparable.
– Brenda Ueland –

Skriveprogram efterår vinter

Din intuition og indre stemme

I skrivecirklerne lærer du at stole på dig selv og på din intuition. For på skriverejsen gør vi en dyd ud af at lytte og tune ind på den indre stemme og den hviskende kilde af kærlighed, som findes bag det tilsyneladende.

Fordybelse og indre næring

Vinteren er et godt tidspunkt til fordybelse og indre næring. Og det er da også om vinteren, at mange kvinder starter deres skriverejse for efterhånden at finde ud af, at vinteren er så meget mere, end de turde drømme om. Når først vi hengiver os og lader mørket omslutte os, kærtegne og skænke os hvile og restitution, begynder vi at sætte pris på den årstid, som vi tidligere forbandede. Jeg har haft flere kvinder på rejse i Vintercirklen, som ved slutningen af forløbet faktisk var kede af at skulle sige farvel til vinterens hule og godgørende rum. Stilheden. Mørket, der sænker sig i skumringen og skriverummet oplyst af stearinlys.

I Vintercirklen skriver vi os ind. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger fører dig på vej og hjælper dig med at folde alt det ud, som bor i sjæl og hjerte. Vi skriver os ud af hovedet og lærer at møde op i tillid. For tillid skaber forbindelse.

Grounding og forbindelse til Kilden

Det essentielle på skriverejsen er kontinuerligt at skabe rum og give plads til at fortællingerne kan lande. At du indstiller dig på en modtagelig kanal. Resten kommer til dig undervejs. Vejen bliver til, mens du skriver, værktøjer og teknikker dukker op og nye døre åbner sig, mens du skriverejser og lader ordene føre dig på vej.

Det er også i den proces, at du finder din egen skrive- eller fortællerstemme. Loren Cruden siger det så fint:

Techniques are directionless without grounding and connection to Source,
they are a style without substance.”

Vintercirklen_2017

Vintercirklen tilbyder dig et skriverum, hvor du kan danse og udfolde dig frit. Du lærer om den kreative proces og alle de forhindringer, vi støder på undervejs. Du lærer dig selv bedre at kende, du får øje på magi og skønhed bag det tilsyneladende og du får et helt særligt forhold til vinteren og mørkets gave.

I Vintercirklen får du rig mulighed for at folde din indre fortællerske ud med øget skriveglæde til følge. Du opdager fortællingens kraft og intentionens magi. Du vil se, at ordene virkelig er din tryllestav, når du skriver dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Og det er aldrig for sent at møde op og fatte pennen. Vintercirklen er for kvinder i alle aldre uanset skrivende forudsætninger.

Vintercirklen er for kvinder med skrivelyst og længsel uanset alder og skrivende forudsætninger.

Giv dig selv en dosis historiemedicin i et vinterforløb for sjæl og hjerte. Du er hjertelig velkommen.

Tilmelder du dig inden den 1.oktober får du ravnerabat og sparer 199,- kr. Og vent ikke for længe, Vintercirklen er årets mest populære skrivecirkel og der er et begrænset antal pladser. Flere har allerede sikret sig deres plads på holdet.

Du finder invitation og detaljer til VINTERCIRKLEN i linket her. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Til inspiration, læs også gerne

Historiemedicin for sjæl og hjerte
Hverdagsmagi
De hviskende ord
Dørvogteren
Lev, dans, skriv

Kærlig hilsen
Lene


Thumb nail photo © Lucie Zrnova, Dreamtime

Hverdagsmagi

Skrivelysene brænder, der er te i koppen. I dag er jeg træt, fortæller jeg papiret og har en mening om, at fuldmånen har fulgt mig lidt på vej ind i den aftagende fase. Jeg vågnede tidligt i mørket og lå og lyttede til regnen tromme mod ruden. Vinden tog fat i vinduerne, de knirkede og klagede sig. Der var uro og jeg kunne ikke sove.

Nu sidder jeg som en passager på morgentoget og nipper til min te. Jeg har gjort velkomstbrev og materiale klar til kvinderne i Gudindecirklen, som i morgen drager på skriverejse. Som altid er jeg spændt på, hvad der vil blive delt og skrevet i cirklen og hvor skriverejsen vil tage den enkelte kvinde hen. For ikke to kvinder eller indre rejser er ens, selvom der er mange lighedspunkter og det er blandt andet dem, vi får øje på, når vi vælger at dele i cirklen. Vi bevidner hinandens rejse og udvikling, vi ser kreativiteten virke og vi oplever fortællingens kraft og magi.

Fortællinger knytter bånd og bygger bro

Når vi skriver og fortæller en historie, skaber vi en verden som vi inviterer andre ind i. Og når vi lytter til historien, accepterer vi invitationen ind i oplevelser, som ikke er vores, selvom de ofte synes at være det. Det er så forunderligt. Som lyttende vidner til andres fortællinger oplever vi vores egen historie og rejse i brudstykker og vi finder både trøst og styrke i at opleve, at andre har eller har haft det på samme måde som os. Vi er ikke alene. Fortællingerne knytter bånd og bygger broer mellem det, der på overfladen så ud som forskelligheder. Vi går over, vi går ind og vi ser. Oplever. Mærker.

Deling er heling og selvom det er sårbart, vælger vi at sige det højt. Vi skriver det, som det er. For det er, når vi dypper pennen i livet og hverdagen, præcist som den ser ud lige nu og som den mærkes, at vi får fat i noget andet og magien kan finde vej.

If we can infuse a sense of magic into our lives, we are truly blessed.
– Philip Carr-Gomm –

Hverdagsmagi

Det kan være svært at forestille sig og endnu sværere bliver det, hvis vi forsøger at tænke os til det. Vi er nødt til at skrive os ind. Dyppe pennen i det, der synes så hverdagsagtigt og uforanderligt og via ordene begive os på vej. Måske sker der så det, som skete for mig i går. Det kan du læse mere om i ”De hviskende ord”. Jeg stødte på Historierummet, som ifølge ravnen ligger dør om dør med det stille rum. Og pludselig dukkede en fortælling op og tog over, noget flød gennem mig og lod sig fortælle.

Magien danser mellem linjerne og bag det tilsyneladende. Vores opgave er at blive så opmærksomme, så vi kan se og mærke den. Og når vi skriver og øver os på at se detaljerne og beskrive dem, skærper vi automatisk vores opmærksomhed. Og vi får øje på noget essentielt. Det store i det små.

Styrken og glæden i de små ting

Vi er blevet så vant til drama og voldsomme historier, vi ser det på TV og hører det i nyhederne, at vi har glemt styrken i de små ting. Det, der kan synes så ubetydeligt og som vi haster forbi. Men når vi skriver, kommer det til syne mellem linjerne og får stemme gennem de fortællinger, der som broer hjælper os på vej. De åbner vores øjne og vores hjerter.

Det, som i sidste ende forandrer os og kærligt skubber os ind på hjertets vej, er sjældent et kæmpe drama eller gennembrud. Det er vores eget skrivearbejde og de detaljer, vi kastede lys på undervejs. Det er de små døre, vi åbnede med vores tårer og de mørke kældre, vi kravlede igennem. Latteren, som berusede os ved synet af morgenens første lys. Lyden af krageskrig og smagen af brombær. Kaffen, som vi drak ved bålet og flammerne som vi varmede os ved. Det er de ting, vi tager for givet og som kan synes ubetydelige, men som i virkeligheden er bærere af den største styrke. Via fortællingens kraft ser vi de små ting i et nyt lys og får mod til at fortsætte. Det, vi tog for givet. Det, vi hastede forbi. Nu ser vi det. Hverdagsmagi.

Vi skriver i livet

Det er derfor, vi skriver i livet. Vi dypper pennen i det, der er og vi skriver fra dér, hvor vi er. Det er med andre ord aldrig umuligt at skrive, uanset hvad det handler om. Hvis vi er faret vild og føler os trængt op i en krog, har vi mulighed for at sætte ord på og hvem ved, måske viser dér sig en fortælling lige dér, hvor vi troede at alt håb var ude.

Midt i skoven findes der en lysning, som kun kan opdages af den, der er faret vild.
– Tomas Tranströmer –

Måske dukker der en fugl eller et andet væsen op, som på mystisk vis kan hjælpe os videre med sin indsigt og visdom eller også er det lyden af vores egen indre stemme, vi pludselig kan høre. Og stemmen ved. Den hviskende stemme, som bærer på så meget visdom og som tilhører os selv.

Hvordan kommer du i gang?

Ja, det er meget fint, tænker du måske, men hvordan kommer jeg i gang og kan jeg overhovedet skriverejse på egen hånd. Selvfølgelig kan du det. Og skriverejsen starter altid med det første ord, så gør dig selv en tjeneste; begynd. Det er aldrig for sent at fatte pennen.

Start med at formulere en intention med din skriverejse. Skriv din intention først i din skrivebog eller i det dokument, der skal være dit skib. Forestil dig, at du går ombord en tidlig morgenstund og sætter dig i stavnen med en dampende varm kop kaffe, mens båden stævner ud i ukendt farvand. Skriv om den morgen, fortæl hvad du ser og giv ordene farve, lyd og substans. Beskriv de følelser, du har, efterhånden som båden fjerner sig fra land og du ikke længere kan se kysten. Fortæl om dine drømme, håb og ønsker. Fortæl om din frygt. Din skam. Din smerte.

Læs lidt mere om intentionen i “De hviskende ord”

Og har du lyst, kan du jo invitere fortællingens kraft med ombord. Du kan enten gøre det via din intention eller simpelthen ved indledningsvis at skrive, at du nu åbner dig for fortællingens kraft.

Hvad frøen sagde

Måske kan du bruge ordene, som frøen gav mig på min egen skriverejse forleden dag?

”Lad naturen hjælpe dig. Vælg bevidst at gå mere udenfor og lad dig inspirere. Tag din notesbog med dig, sæt dig i naturen, i skoven eller ved havet, og lyt. Åbn dig for det, som gerne vil nå dig. Det gør du ikke ved at presse og blive frustreret, når du ikke kan haste det frem. Det gør du ved at slippe. Slippe og åbne dig for de gaver, som er til dig. Det, der også kalder på dig via din skrivelængsel.

Fortællerske i hjertet.

Lad efteråret hjælpe dig på din færd. Bevæg dig indad og hav en intention om, at du nu vil give slip på den vogter af dit indre skattekammer, som med næb og kløer har spærret vejen for dig i alle de mange år. Den del af dig, som var bange, frygtsom og som ville gøre alt for at forplumre dine egne håb og drømme. Nu ved du bedre. Det, du søger, findes dybt i dig selv, men for at kunne åbne døren og komme ind, er du nødt til at give slip på dørvogteren.

Hvordan det skal gøres, vil du snart erfare. Men lad det være din intention og skriv dig ind. Vov at stå stå ansigt til ansigt med dit potentiale, alt det, som du har gemt bort i dit indre skattekammer. Du skal nu give dig selv adgang. Det er tid til at låse op og sætte dine drømme fri, de søde hemmeligheder, som har været gemt væk alle de år. Det er tid.

Fortællerske i hjertet.

Lad dette være en ny begyndelse. Et efterår, hvor du i takt med naturen giver slip på alt det, som ikke længere tjener dig og som står i vejen for din glæde og indre ro. Lad dørvogteren vide, at du ikke længere har brug for hende, ikke på samme måde som før. Men du kan gøre brug af hende på anden vis og lade hende blive en kærlig støtte på din vej. Hendes opgave er fremover at åbne døren for dig og sørge for, at du altid husker dit indre skattekammer og har tillid til, at det findes og at du kan skrive dig ind.

Fortællerske i hjertet.

Det er høst nu. Og det er på tide, at du møder dig selv i stedet for at løbe den anden vej. Lyt til din skrivelængsel, alt det, der kalder fra din sjæl. Find ud af, hvad der gør din sjæl godt. Brug naturen i langt højere grad, sørg for at komme ud. Bevæg dig, stil spørgsmål og søg dine svar i naturen og via de fortællinger, som kommer til dig på skriverejsen. For du kan skrive dig ind.

Fortællerske i hjertet.

Der en skjult skønhed og kraft i naturen og når du åbner dig selv, føler du dig tæt på Gudinden, tæt på jorden og tæt på vandet. Se efter skønheden og magien bag det tilsyneladende. Giv din dørvogter fri.”

Se efter skønheden og magien bag det tilsyneladende

Se efter skønheden og magien bag det tilsyneladende, sagde frøen til mig. Og det er det, jeg kalder hverdagsmagi. For vi åbner op for både skønhed og magi ved at skrive os ind og beskrive det, der er på vores vej. Detaljerne. Følelserne. Og det, der står i vejen, er vejen. Der er intet, som ikke kan skrives og som ikke rummer en eller anden form for fortælling. Alt kan skrives og foldes ud og det er sådan, vi gør det på skriverejsen. Vi skriver os ind.

At få fat i silketrådene

Måske tænker du, at det er anderledes, men det er virkelig, når vi skriver i livet at vi får fat i silketrådene. Det er ikke udenfor os selv, men et sted dybt derinde. Gennem modstand, frygt og gamle historier. Det er, når vi opdager, at eventyret bor i hverdagen og at glæden ofte i starten har en ganske særlig ledsager, at vi mærker noget vågne. Vi er blevet opmærksomme og nu mærker vi det. En bevægelse. Et kys.

En af kvinderne i Forårscirklen spurgte sig selv og kunne samtidig svare:

”Kan det lade sig gøre? At være sørgmodig og glad på samme tid. Ja det kan det. Det sker somme tider, når hjertet ikke kan følge med i forandringernes fodspor.”

I forandringens spor følges vi med det hele. Og som væversken bruger vi det materiale, vi har til rådighed, til at skrive og skabe nye historier. Men det betyder ikke, at vi med ét bliver af med alt det gamle. At give slip er også en proces og det er her, at vi opdager, at glæden følges med sorgen.

Mens kontrasterne danser mellem linjerne får vi øje på os selv og alle følelserne og i accept erkender vi, at også det er en proces. At give slip. Det kan vi skrive os ind i, vi kan væve og spinde og finde nye detaljer dér, hvor vi allerede havde været. Gentagelsen er gavmild og åbner nye døre. Disciplin skaber magi. Det er, når vi øver os og kontinuerligt skriver, at både sandheder og eventyr dukker op mellem linjerne. Vi får øje på os selv i forandringens lys og det er her, at vi oplever dualitetens dans.

Magi mellem linjerne

Og hun er dér. Det er der. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Magien.

Hun er din fortællerske, din drivkraft og hende, som ved. Du behøver ikke længere spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads, giv hende rum og ha en intention om, at du vil lytte til hende og følge hendes råd. Hun kalder via din længsel og hun navigerer dig via din intuition.

Hun kommer også til os gennem ord, historier og fortællinger. Hun kalder på os via den skrivelængsel, vi mærker og hun beder os ikke om at skrive bogmæssige bestsellers eller at få vores digte udgivet. Hun beder os om at lytte. Hun har fortællinger med til os og gennem de fortællinger hjælper hun os med at huske, hvad vi egentlig er gjort af og hvor vi i virkeligheden hører hjemme.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme og helt særlige fortællinger. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, netop for at give plads til alt det, der bobler og rumsterer i os, et sted, hvor vi endelig får sat ord på og hvor vi først og fremmest lytter til det, vores sjæl synger om.

Hun giver os altid gerne et skud godgørende historiemedicin, vores indre fortællerske. Den vise kvinde.

I morgen begiver kvinderne i Gudindecirklen sig ud på deres skriverejse. En ny cirkel har set dagens lys og vil tiltrække saft, kraft og gode fortællinger. Rummet er sat, skibet er klar. I morgen stævner vi ud.

Skrivelysene brænder, der er te i koppen. I dag er jeg træt, fortæller jeg papiret og har en mening om, at fuldmånen har fulgt mig lidt på vej ind i den aftagende fase. Jeg vågnede tidligt i mørket og lå og lyttede til regnen tromme mod ruden. Vinden tog fat i vinduerne, de knirkede og klagede sig. Der var uro og jeg kunne ikke sove.

Skrivecirkelforløb eller intuitiv skriveworkshop? Kom , skriv og giv din indre fortælleske ordet?

Har du fået lyst til at skriverejse og vil du med i et af mine online skriveforløb? Næste skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet er Vintercirklen som starter den 9. november.

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Det er tid til fordybelse og til at nære det indre. Naturen har helt sin egen måde at vise os, at det er tid til at sætte tempoet ned og det kan vi blandt andet gøre ved at skabe rum til vinterord og skriverier. I stedet for at begræde den mørke tid, hengiver vi os til den og lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig i mørket. Vinteren bliver vores allierede.

Vintercirklen_2017

Vintercirklen – et online skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel

I Vintercirklen forankrer vi os i vinterens energi og finder samtidig ro og fordybelse gennem ordene. Skrivecirklen har bl.a. til hensigt at give din indre fortællerske ordet og vise dig, hvordan du åbner op og tager imod.

Vintercirklen er forankret i naturens og årstidens visdom. Skriveøvelser og afsæt har fokus på hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både måned, vinter og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren, mørket og dets gaver. Du lærer vinteren at kende på en ny måde gennem dine egne ord og fortællinger og den proces, der sættes i gang, når du deltager i forløbet.

Vintercirklen er for kvinder med skrivelyst og længsel uanset alder og skrivende forudsætninger. Det er aldrig for sent at fatte pennen og vinterrummet er perfekt til fordybelse og nærvær.

Tilmelder du dig inden den 1. oktober får du ravnerabat og sparer 199,- kr. Og vent ikke for længe, Vintercirklen er årets mest populære skrivecirkel og der er et begrænset antal pladser. Flere har allerede sikret sig deres plads på holdet.

Se invitation til Vintercirklen og detaljer her.

Samhain - Intuitiv Skriveworkshop (1)

Intuitiv skriveworkshop – Samhain og mørkets gave – 31. oktober 2017

Vil du hellere på intuitiv skriveworkshop og give dig selv en skrivedag for sjælen, kan jeg glæde dig med, at der er 3 pladser tilbage på skriveworkshoppen, som finder sted den 31. oktober kl. 10 i anledning af Samhain. Her lærer vi mere om mørket og vinterens gave via egne ord og fortællinger og vi deler omkring skrivebordet i et rum fuld af magi og skriveglæde.

Skriveworkshoppen finder sted her i Skrivehuset v. Ringsted. Du finder invitation og detaljer i linket her.

Du kan læse mere om efterårets og vinterens skrivetilbud til dig her.

Måske skrives vi ved?

Kærlig hilsen
Lene

 

Thumb nail photo “Little girl and adult reflection” © Kevin Carden – Dreamstime

 

De hviskende ord

Misty lake

Jeg sidder stille ved bordet. Skrivelysene brænder og der er nylavet kaffe i koppen. Jeg lytter til regnen, som trommer mod ruden og læner mig ind i det dæmpede lys. Gå langsomt, hvisker en stemme, alt er lagt til rette og kalder på din opmærksomhed. Hver dråbe, som stille glider ned af ruden. Dine fingres dans over tastaturet og fornemmelsen af en tone bag det hele. Prøv at gå helt ind, luk øjnene og lyt til det, der sagte kalder på dig. Lyt og skriv det, du hører.

Jeg drikker højtidligt af kaffen som var det en magisk eliksir og forestiller mig, at jeg skærper min opmærksomhed. Det starter med min intention. Jeg har til hensigt at være være opmærksom, i dag vil jeg lytte ekstra opmærksomt til min stille stemme og komme til stede på papiret, så det, der ellers kan synes så flygtigt og dæmpet, får stemme. Kom, hvisker jeg, jeg er her nu og jeg lytter. Jeg har en intention. Kom til stede og lad mig skrive dine hviskende ord.

Intentionen er som en varselstagning

Intentionen er som en varselstagning. Jeg siger den højt og jeg skriver den på papiret. Det er som at tage varsling i naturen, vi er nødt til at lade naturen og kræfterne derude vide, hvorfor vi er kommet. Når vi gør det, går vi bevidst over en tærskel. Og vi går ud med en intention, som vi på forhånd har formuleret, så vi er helt klar over, hvad vi søger svar på eller hjælp til.

Lad papiret og Kilden vide, hvorfor du er kommet og hvad du ønsker at skrive dig ind i. Det gør du via din intention og de ord, du har brugt til at formulere din intention.

Beskriv din længsel, fortæl hvad du ønsker

Fortæl hvad du ønsker dig. Hvad du drømmer om. Beskriv din længsel. Her er det vigtigt, at du bruger ord og vendinger, som har en god energi for dig og som løfter og støtter dig på din skrivende færd. Det er også noget af det, vi øver os på og arbejder med i de skrivecirkelforløb, jeg tilbyder. Vi bruger intentionens kraft til at lede os på vej og vi tager imod de svar, som kommer til os undervejs ofte tilvejebragt af fortællingens kraft.

Concious people are aware of the influence and guidance through the inner whispers. The directions for our quest most often come from within. The question becomes: How to keep track of what conciousness offers and sort through the mind to the spiritual layer?
– Christina Baldwin

Her er det, at skrivningen tilbyder sin hjælp. Du kan skrive dig ind og skabe nye veje og åbninger. Men det handler helt om din egen indstilling, den intention, du bærer i hjertet og din evne til at beskrive den med ord, som er kraftfulde og stærke for dig.

Ord er magiske, de er energi og jo mere præcise, vi kan være i formuleringen af vores hjertes intention, desto mere magi skaber vi rum for. Vi sætter den indre kurs på sjælekurs via intentionens kraft. Anvend derfor ord, som instinktivt taler til din sjæl. Leg gerne lidt med det, prøv dig frem, indtil du kan mærke, at det føles så inderligt godt.

Dine ord er din tryllestav

Husk på, at ordene er din tryllestav. De ord, du vælger at anvende, skal du gerne kunne mærke dybt i sjælen og i hjertet. De får dig til at smile, de motiverer og kildrer lidt. Det er ord, som har en god energi for dig. Det må hjertens gerne føles lidt højtideligt, når du formulerer din hensigtserklæring og måske endda skriver den under. Du forbinder dig via din hensigtserklæring og din underskrift, du siger JA til det, der er din intention. Og jeg lover dig, intentionens kraft er stor.

En kraftfuld gave

Den indre puls i vores hjertebaserede intentioner er en af de mest kraftfulde gaver, vi kan give os selv hvad skrivegerningen angår. Intentionen vil både reflektere og ære vores visioner og hvis vi forbliver åbne overfor dets tilskyndelser, vil den føre os meget længere ind i noget, vi ikke havde troede var muligt og på måder, vi aldrig kunne have forestillet os.

Skærp din opmærksomhed

Hvis din intention er at blive mere lydhør overfor din sjæls stemme og tune ind på alt det, du tilbydes fra et dybt og stille sted i dig selv, er du nødt til at hjælpe din intention på vej. Du må øve dig på at skærpe din opmærksomhed og ikke mindst at skabe et rum til både stilhed og skriverier, hvor du faktisk kan høre. Du må bevidst fravælge støj og finde steder og tidspunkter i dit ellers travle liv, hvor du åbner døren til din indre stille rum og går helt ind. Det kan ske gennem meditation, men det kan så sandelig også ske på skriverejsen. Skrivning og fordybelse er en sand gave, hvad det angår.

We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing.
Yet this voice is no longer audible in the modern world.
– John O’Donohue –

Skrivelysene blafrer, regnen banker sagte på ruden. Dybe vejrtrækninger, jeg kommer til stede via mit åndedræt, mens fingrene holder en kort pause. Og så sker det nærmest lydløst og et sted mellem to vejrtrækninger. Hun flyver ind i min sfære og lander med et velkendt og hilsenende rrrråååå. Du har gættet rigtigt, ravnen er tilbage.

“Hov, hvad skete dér lige?” udbryder jeg og er oprigtigt forbavset. Jeg troede, at jeg var på vej ind i mit stille rum.”

Det får hende til at le. En latter, som går lige i hjertet og gør øjnene våde. Den er rørende og bevæger mig til stadighed, hendes latter, for den minder mig om, at jeg sandsynligvis ler alt for lidt. Det føles som et stik af længsel, når hun ruller sin latter ud som en rød løber for mine fødder. Træd nærmere. Der er vist noget, du har glemt.

Historierummet

“Du var på vej ind i dit stille rum og så stod døren til historierummet pludseligt åbent. Blafrende i vinden kaldte det på dig uden ord. Du mærkede det slet ikke, men du skrev dig ind. De to rum ligger tæt på hinanden, dør om dør. Og de har en hemmelig forbindelse, en dør, du ikke umiddelbart kan se.”

“Historierummet? Og her hører du til?”

“Naturligvis gør jeg det. Jeg er budbringer af sjælens fortællinger og de historier, som ofte bliver forbigået i farten og glemt et sted i støjen. Jeg er bærer af det, som gør dit hjerte godt, men som du ofte flygter fra.”

Ravnen pudser sine fjer, de er våde af regndråber. Hun ser på mig gennem tid og rum.

Hvis vi har en intention om det, vi ønsker at bruge skrivegerningen til at kontakte vores egen sjæl og være lydhøre overfor den stille stemme, de hviskende ord, som bringer os vejledning og visdom på den indre rejse, kan vi bruge skriverejsen og ordene som vores transportmiddel. Og her kommer både stemmen og Kilden til stede på en helt særlig måde og interagerer i vores liv. Papiret bliver som en åben kanal.

Sjælens stemme kommer altid til stede på en nænsom måde, skrevet med vores egen håndskrift og med et budskab fuld af støtte og trøst. Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig, men du er nødt til at møde op og holde pennen.

Historiemedicin og fortællingens kraft

Historierummet er et ganske særligt sted på skriverejsen. Vi kan nemlig invitere fortællingens kraft med på skriverejsen og bevidst bruge fortællinger og historiemedicin til at skabe åbninger, nye veje og til at lindre og heale.

Fortællinger har en sådan styrke og kræver ikke, at vi gør noget særligt eller er noget særligt. De inviterer os til at lytte. Og vi kan have stor glæde af at lytte til andres historier og fortællinger, men der sker noget særligt, når vi selv tager pennen i hånden og lader kreativitet og fortællerkraft virke gennem os.

Historiemedicin er ligeså gammelt som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor. Og den rummer en god portion healing.

Fortællingen er som en guide, der viser os det næste skridt

Historier og fortællinger forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Når vi får serveret eller selv skriver den rigtige historie på det rigtige tidspunkt er fortællingen som en guide, der viser os det næste skridt. Nogle gange er forholdet mellem historiens indhold og vores liv helt åbenlys, andre gange er det ubevidst. Sindet er ikke altid i stand til at se forbindelsen, men sjælen genkender de helende egenskaber i fortællingen på samme måde som kroppen genkender et manglende vitamin.

Under alle omstændigheder vil fortællingen eller historien bane vej til sjælen og folde sit healende potentiale ud. Det er ikke altid noget, vi kan sætte en finger på, men vi kan mærke det ved en forunderlig genklang, et strejf af berøring og en dyb forståelse af, at her er noget vigtigt på spil. For os.

Over en tærskel og ind i historierummet

Historierummet er det sted, vi skaber og  som via vores intention giver plads til at fortællinger kan lande og berige os. Og det er sandt, som ravnen siger det, det ligger dør om dør med det stille rum og er et sted, hvor vi kommer til stede med hele os og den intention, vi bærer i hjertet. Det er sted, hvor vi bevæger os ind med en vis højtidlighed. Måske bruger vi et slags ritual til at markere, at vi er trådt over en tærskel på samme måde, som vi gør det ude i naturen ved varselstagning. Her kan tærsklen være en særlig gren eller afstanden mellem to træer, når vi skriver kan det være, at vi tænder skrivelys (det gør jeg selv) eller tænder røgelse. Du kan også vælge at drikke godgørende te af en helt særlig kop, som kalder på dine sanser. Det er helt op til dig, vælg noget, som giver mening for dig og som skaber en følelse af højtidelighed.

Du kan skrive dig ind

Husk altid, at du kan skrive dig ind og at du ofte er nødt til det. Du får efterhånden tillid til, at du ikke kan tænke dig til det, der gerne vil skrives gennem dig. Du må først begive dig på vej. Det kan være at du lige varmer op og tømmer hovedet i en 5-minutters opvarmningsøvelse eller måske mediterer du først. Men du ved, at du ofte er nødt til at skrive dig varm. Du ved at ordene er dit transportmiddel og at du må skriverejse et stykke, før den egentlige fortælling dukker op. Du skriver dig ind.

Dit skriverum må gerne være et stille sted, som inviterer til fordybelse. Det er dit sted, et hemmeligt rum, som er dedikeret til det, der er din intention. Og du kan bevidst vælge at skrive dig ind i historierummet for at fange de fortællinger, der rummer kimen til nye veje og til at åbne op for de mysterier, der både er kilden og rejsens mål.

Lyt og skriv det, du hører

Jeg sidder stille ved bordet. Skrivelysene brænder og der er nylavet kaffe i koppen. Jeg lytter til regnen, som trommer mod ruden og læner mig ind i det dæmpede lys. Gå langsomt, hvisker en stemme, alt er lagt til rette og kalder på din opmærksomhed. Hver dråbe, som stille glider ned af ruden. Dine fingres dans over tastaturet og fornemmelsen af en tone bag det hele. Prøv at gå helt ind, luk øjnene og lyt til det, der sagte kalder på dig. Lyt og skriv det, du hører.

Jeg drikker højtidligt af kaffen som var det en magisk eliksir og forestiller mig, at jeg skærper min opmærksomhed. Det starter med en intention. Jeg har til hensigt at være være opmærksom, i dag vil jeg lytte ekstra opmærksomt til min stille stemme og komme til stede på papiret, så det, der ellers kan synes så flygtigt og dæmpet, får stemme. Kom, hvisker jeg, jeg er her nu og jeg lytter.

Jeg har en intention. Kom til stede og lad mig skrive dine hviskende ord.

Skriv dig ind og lyt til din indre stemme

Som skrivemor, guide i skrivebjergene og underviser hjælper jeg dig hjertens gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme, den indre stemme. Det gør jeg bl.a. ved at skabe de rum, som jeg tilbyder i skrivecirklerne og på de intuitive skriveworkshops. I alle forløb arbejder vi intentionens magi og fortællingens kraft som omdrejningspunkt.

Skriveprogram efterår vinter

Har du også en intention om at blive mere lydhør for din indre stemme? Har du skrivelængsel og har du lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv med større skriveglæde og øget kreativitet og livsglæde til følge?

Du er skabt til at skabe og som kvinde er det essentielt, at du bruger din iboende kreativitet og skaberkraft. Det er sundt, livgivende og forløsende. Det kan gøres på mange måder og områder i vores liv, men har du skrivelængsel er det ganske sikkert, fordi Skriverejsen på den ene eller anden måde kalder på dig. Der er ord i din jord.

På skriverejsen øver vi os på at lytte og skrive det, vi hører.

I pagt med årstiderne og årshjulet lærer du at forankre dig, du bevæger dig via din intention og giver dig selv lov til at folde ud via fortællingens kraft. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som åbner op og styrker dig i din proces og på din skriverejse uanset hvad det handler om for dig. Lige nu.

Vintercirklen_2017

Næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet er VINTERCIRKLEN, som starter den 9. november.

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Det er tid til fordybelse og til at nære det indre. Naturen har helt sin egen måde at vise os, at det er tid til at sætte tempoet ned og det kan vi blandt andet gøre ved at skabe rum til vinterord og skriverier. I stedet for at begræde den mørke tid, hengiver vi os til den og lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig i mørket. Vinteren bliver vores allierede.

Vinterrummet er en gave til fordybelse, stilhed og indre ro. Det ærer vi i Vintercirklen.

Vintercirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra november til slutningen af februar, lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri

Og selvfølgelig vil du vil blive inviteret til at formulere din intention med din deltagelse i forløbet via hensigtserklæringen.

Jeg har nu åbnet for tilmeldinger og tilmelder du dig inden den 1. oktober, opnår du ravnerabat og sparer 199,- kr.

Se hele invitation til VINTERCIRKLEN i linket her. Kom, skriv og gør din vinter til en ganske særlig fortælling. Du tilmelder dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com

Kærlig hilsen
Lene

Til inspiration, læs også gerne

Dørvogteren
Historiemedicin for sjæl og hjerte
Med hjertet som kompas

 

Thumb nail photo “Morning misty river” © Yanik Chauvin | Dreamstime

Alkymi ved skrivebordet

 

Stille morgen, dæmpet lys og en dampende varm kop te. Tid til at tune ind, tid til at lytte til det, der rører sig i mig lige nu. Papiret lytter, jeg lytter og noget, som er større end jeg lytter med. Jeg lytter og skriver det, jeg hører.

Udenfor ånder alt fred, vinden er stille, næsten lydløs, selvom det begynder at rasle i bladene. Lyset skifter og bliver en smule skarpere i horisonten mod øst. Det er stadig efterår, men ganske snart tager vinteren over.

Jeg kan høre hende ånde i kulissen, jeg kan mærke hendes skridt i undergrunden:
Snart. Samhain. Vinter. Snart.

Simregryden

Det simrer i den store gryde, hvor jeg har lagt ord, tanker, følelser og impulser i. Det, som ikke er formgivet endnu, men som er undervejs. Det simrer, pulserer og dufter, men det er ikke helt klar endnu, det blogindlæg, som jeg har intention om at skrive; om min nylige efterårstur til Sverige, glenterne og gæstebogen. De følelser, der opstod, da jeg læste i gæstebogen, alt det, der rørte og berørte mig.

Men måske var gæstebogen blot et led i min egen indre proces, som fik mig til at indse livets forgængelighed. De eksistentielle tanker, som veninder i overgangsalderen har fortalt om og som jeg ikke havde erfaret endnu, dukkede op lige dér. Så jeg lå i mørket, mens vinden dansede og grenene bankede på vinduet og mærkede, hvordan tiden flød igennem mig. Der var tårer, der var sorg, men det var ikke sørgeligt. Det var noget andet, noget nyt, anderledes og blødt i formen.

Gæstebog, glenter og det bløde mørke

En bro i disen, en vej ind i noget andet. Overgangsalder og efterår. Måske står jeg stadig et sted på broen, halvt dækket af disen og begravet i visne, nedfaldne blade. Fugten kærtegner min kind, en tåre slippes og smelter sammen med omgivelserne. Noget er undervejs. Jeg er undervejs. Det, der skal skrives og formuleres om gæstebog, glenter og det bløde mørke, er ikke helt klar endnu. Det kommer, når det er klar og når jeg er klar.

Vi skriver i livet

Men det betyder ikke at jeg ikke kan skrive. Mens simregryden af ord og stemninger står på komfuret og på helt lavt blus gør sig selv færdig og klar til at blive modtaget, sætter jeg mig ved skrivebordet og skriver lidt af alt det andet, som rumsterer. For det er sådan, det er på skriverejsen. Vi skriver i livet og dypper pennen i det, dér er.

Alkymi

Sødme. Sorg. Dit liv og mit liv. Omstændighederne. Rammerne. De små øjeblikke af ”noget andet” Det smelter sammen, det er alkymi. For vi skriver i livet, vi skriver ikke udenfor livet.

Det er nok en af de vigtigste lektioner på skriverejsen. Vi skriver i livet. Det er en illusion at tro, at det at skrive er noget separat og løsrevet fra det liv, vi lever. Tværtimod. Vi skriver i livet, vi møder op og viser, at vi er villige, at vi siger ja og at vi har hørt og mærket skrivelængslen. I vores fremmøde udviser vi tillid og vi er klar over, at der ikke sker noget, før vi møder op og rent faktisk skriver. Så simpelt, så svært. Og når vi skriver, danser vi med det hele.

Vi skaber rum til at skrive og være med os selv og ordene på trods og i overensstemmelse med. Vi skriver det, der er og lader det forvandle sig i processen, så processen kan forvandle os.

Vemod, melankoli og mørke

Vemodet, melankolien og det tiltagende mørke har et budskab til os. Hver især. Vi lærer at acceptere sårbarheden og betragte den som grobund for forvandling. Vi lærer os selv at kende som efterår med alt, hvad det indebærer. Når du fortæller processen, så fortæller processen dig og forvandlingen, forandringen, sker næsten helt af sig selv.

Alkymi ved skrivebordet

Vi tager det med til skrivebordet, smerten, sorgen, hverdagen, glæder og frustrationer. Vi tager det med og vi dypper pennen i det, også når vi har åbent døren til det magiske rum og er gået ind. Det smelter sammen. Livet og magien. Vi skriver ikke udenfor livet, vi skriver i livet. Det er alkymi ved skrivebordet.

Vi sidder med os selv

Hver eneste dag oplever vi ting, som gør noget ved os. Der er tanker, følelser og forskellige situationer og udfordringer, som sætter os på prøve og får os til at mærke, at vi lever. At skrive fra de steder, hvor de store følelser bor, kan være en stor hjælp til at mærke, hvad der rører sig og til at acceptere, at det er som det er.

Det handler ikke om intellektuel forståelse, det er ikke en mental søgen efter mening, vi skriver fra et dybere sted og folder det ud, der rumsterer og som måske fylder os med frygt, skam, sorg, smerte eller glæde naturligvis. Det er en måde at være med det, der er på, uden at ønske det anderledes. Vi kæmper ikke med det, vi skriver det og skriver os måske igennem. Vi sidder med os selv, som vi sidder med tanker og følelser i meditation og vi lytter til os selv uden at dømme. Vi mærker og vi er.

Vi giver os selv lov til at skrive det, der bevæger sig i os og berører os. Vi kan stille spørgsmål og sende dem ud, vi kan forbinde os til både sjæl og Kilde og vi kan fortælle os selv om alt det, der føles så smertefuldt og tilsyneladende meningsløst. Eller det der glæder os, fylder os med begejstring og giver os lyst til at danse.

Som en af kvinderne, der deltog i Vintercirklen sidste år udtrykte det i sin evaluering:
“Jeg har lært at lytte til hver eneste måned og til mig selv.”

Fortællinger og din livssang

Undervejs oplever vi måske, at der dukker fortællinger op for at støtte os og guide os på vores vej. Det er ikke altid noget, vi bevidst søger, men fortællingerne har det med at skrive sig selv. De bygger bro, de bærer over og de fortæller det, der er, uden at dømme. Selv har jeg vished om, at netop den slags fortællinger stammer fra sjælen. De har en særlig klang, de kræver ingen anstrengelser. De flyder og risler som små kilder, floder eller bruser som vandfald og de overrasker os gang på gang med deres dybe indsigt og helt særlige tone. En melodi vi på sælsom vis allerede kender.

Det er ofte i den slags fortællinger, at vi hører vores egen livssang.

Skriv din sjæl – lad efteråret, vinteren og den mørke tid støtte dig

Har du skrivelængsel? Er det din tid nu? Efteråret og den mørke del af året er som skabt til at trække energien hjem igen. Giv dig selv lov til at være langsom, skab små intime rum til dig selv, tænd stearinlys og måske røgelse, sæt noget blid musik på, der synger til din sjæl og skriv så. Lad være med på forhånd at have ambitioner om, hvad og hvordan du vil skrive, sæt dig i stedet for roligt ned og lyt til det, der gerne vil skrives gennem dig.

Lad ordene transportere dig og rejs så indad for at møde de ord, historier og fortællinger, som allerede bor i dig eller som gerne vil skrives gennem dig. Hvis du ikke umiddelbart kan mærke noget eller du føler, du er for meget oppe i hovedet, så stil i stedet spørgsmål til de tomme sider og den skrivelængsel, der forsigtigt kalder på dig dybt indefra. Hvad mon der gerne vil skrives gennem mig?

Inviter Kilden og tag imod

Giv tid og lad svarene komme til dig. Inviter dem på samme måde, som du kan invitere Kilden og kærligheden. Gør dig åben og stil dig undrende overfor det, du mærker og fornemmer uden at ville det anderledes. Og når du hører noget, fornemmer noget, så begynd at skrive det.  Forestil dig, at du tager imod. Du er nærmest som en skrivende diktafon, der blot skriver det, du hører.

Aftensiderne kan hjælpe dig med at finde ro

Prøv eventuelt aftensiderne, hvis du vil finde ro og fordøje det, som dagen bragte. Lad ordene vise vej og læg det fra dig, du ikke længere kan bruge til noget. Det er som om vi gennem aftensiderne rydder op i dagen, der gik og skiller os af med det, der ellers ville have sat sig som uro og stress og noget, der måske kunne have gjort, at vi har svært ved at falde i søvn. Vi bliver færdige med dagen og vi gør os klar til at gå ind i aftenen på en roligere og mere fredfyldt måde. Efterfølgende har vi måske lyst til at sidde lidt i meditation. Men under alle omstændigheder giver aftensiderne ro og samtidig holder de os til os skriveilden. De minder os om, at vi er skrivende mennesker, som gennem ordene kan finde klarhed, retning og døre, som ikke fandtes før.

Når vi skriver, skaber vi åbninger. Vi skriver vores vej og opdager, at vejen skriver os.

Skumringstimen og livsfloden – skriv dig ind

Selv bruger jeg skumringstimen, den magiske bro mellem dag og nat, til at sætte mig med det, der er. Jeg søger roen, møder stilheden og skriver aftensider og/eller mediterer. Det er en godgørende måde at forlade dagen og sige tak på. Det er som om det er lettere at genskabe forbindelse til sjælen på netop det tidspunkt, hvis man altså skulle være faret lidt vild i løbet af dagen. Jeg skriver mig ind og forestiller mig, at jeg vender tilbage til livsfloden, der bruser i min sjæl.

”Forestil dig, at din livsflod rummer alt det, du har brug for. Den løber som en åre dybt i dig og den fører dig af sjælens vej, hvis du blot sætter dig ved den, lytter til den og flyder med den gennem landskab og årstider. Det er her, du finder ro og det er her, du forbinder dig. Hør vandets rislen, den lindrende lyd af livets dråber, der flyder som en evig strøm mod havet. Selvom der kan være stærke strømme, vandfald og underlige aflejringer og små kilder, der fører i alle mulige og umulige retninger, så er der en hovedåre, som du trygt kan stole på. Den kalder altid på dig med hviskende stemme. Lyt til flodens sange og fortællinger og genfortæl dem til dit hjerte, når du bliver i tvivl. Det er her, din egen livssang findes. Vend tilbage igen og igen og glem ikke, hvor floden er. Den løber dybt i dig selv.”

Citat Ørnen – fra min egen skriverejse, september 2015.

En vinterrejse i ord og stemninger

I disse dage arbejder jeg videre med velkomstbrev, skriveafsæt og øvelser til skrivegruppeforløbet Vintercirklen, som starter den 1. november. Jeg skaber rum. Jeg gør klar. Det er anden gang, jeg skal holde rum for Vintercirklen og netop den skrivecirkel har en helt særlig plads i mit hjerte. Jeg har nemlig vished om, at vinteren og mørket har helt særlige gaver med til os, når vi møder op, gør os modtagelige og via vores intention begiver os ud på vinterrejsen i ord og stemninger.

Find indre ro og varme i vinteren gennem ord og skriverier.

Vintercirklen er et online skrivegruppeforløb for kvinder med skrivelyst og længsel. Du kan være med uanset alder, lad blot din skrivelængsel føre dig på vej.

Ud fra månedlige skriveopgaver og afsæt får du lejlighed til at dykke ned i din egen sjæls visdom og får gennem egne og andres ord vished om vinterens og mørkets gave. I Vintercirklen forankrer vi os i vinterens energi og finder samtidig ro og fordybelse gennem ordene. Skrivecirklen har bl.a. til hensigt at åbne op for skrivelængsel og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme.

En vintergave til din sjæl

Vintercirklen er forankret i naturens visdom, vinteren og årshjulet, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både måned, vinter og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren og dens gaver. Du lærer vinteren og dig selv at kende på en ny måde gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja.

Du finder invitationen til Vintercirklen her. Hvis du kan mærke, at du skal være med, så tilmelder du dig på skrivehuset@gmail.com. Vi starter om en uge, den 1. november og de fleste pladser er nu booket, MEN mon ikke, der også er en plads til dig, hvis du kan mærke at det skal være sådan?

Kærlig hilsen
Lene

Fik du læst “Mørkets gave”?

Mørket er mit hvilested og jeg har nu vished om, at det er i mørket at forvandlingen sker. Vinteren kræver os og tvinger os ind i os selv, skubber os blidt ind i mørket og lukker døren bag sig, men den gør det af ren og skær kærlighed. En nøgle bliver drejet om og vi er fanget. Tror vi. Vi dør lidt. Men man skal dø for at genopstå og det er hele vinterens visdom i sin essens.

Vinteren inviterer os til indre indsigt og til genfødsel. Mørket er en gave. I Mørkets gave fortæller jeg mere om mørke, melankoli og om, hvorfor en depression også kan være et kald fra sjælen. Du får også et par ideer til, hvordan du kan holde mørkning og så fortæller jeg mere om, hvordan de gamle keltere fejrede mørket og så det som en vidunderlig og berigende del af året.

Snart. Samhain.Vinter. Snart.

autumn-mist

Mørkets gave

frozenlake_winter

Det er efterår og rejsen går langsomt mod vinter. Et skridt, en dag af gangen, men det er uundgåeligt og en del af den naturlige cyklus. Jeg mærker et strejf af velkendt melankoli, selvom jeg faktisk sætter pris på efteråret, vinteren og de skiftende årstider. Naturen har helt sin egen måde at vise os på, at det er tid til at sætte tempoet ned og gå lidt i hi. Mørket, vejret, de korte dage og lange, mørke aftener. Det er ikke en forbandelse, det er en velsignelse.

Melankolien hører med

Melankolien hører vinteren og den mørke tid til. Sådan har det i hvert fald altid været for mig. Tidligere forsøgte jeg at flygte fra de mere dystre toner, der dukkede op i mig selv på denne årstid og som spejlede sig i tåge og vintermørke. Som ude så inde.

Kvinde, din depression kan også være et kald fra sjælen

Jeg forsøgte at flygte fra det, jeg søgte ud og gjorde mig travl og uopnåelig, men jo mere jeg kæmpede imod, desto stærkere blev de lange fangearme. Jeg blev holdt fast. Jeg faldt, sank og det var, som om jeg aldrig helt kunne nå bunden. Der var bare mere mørke og jeg følte mig fastlås i min indre kamp og mit mørke. Blandt andet derfor har jeg tidligere haft flere depressioner. Først langt senere har jeg fået en dyb forståelse af, at mine depressioner var et kald fra sjælen.

Depression stops time and one settles into one’s own waters as a sailing vessel without wind and one sinks into one’s own depths. Depression comes as a gift asking that a woman recognize her own substance and trust it as the quiet, steady voice of her own truth.

Depression serves a woman as it presses down on her, forcing her to leave behind that which was not of herself, which had influenced her to live a life alien to her own nature.

– Judith Duerk –

Mørke gjort af kærlighed

Nu kæmper jeg ikke længere, jeg har lært at hengive mig og jeg ikke alene accepterer mørket som en naturlig del af livet, jeg har endda lært at elske det. Mørket.

Jeg har lært mig selv at være i det, navigere i det og nu sætter jeg stor pris på den mørkere del af året. Mørket er mit hvilested og jeg har nu vished om, at det er i mørket at forvandlingen sker. Vinteren kræver os og tvinger os ind i os selv, skubber os blidt ind i mørket og lukker døren bag sig, men den gør det af ren og skær kærlighed. En nøgle bliver drejet om og vi er fanget. Tror vi. Vi dør lidt. Men man skal dø for at genopstå og det er hele vinterens visdom i sin essens.

Vinteren inviterer os til indre indsigt og til genfødsel. Når tid er.

Gør som naturen

Naturen har helt sin egen måde at vise os på, at det er tid til at sætte tempoet ned. Det er tid til fordybelse, til at nære os selv helt inde fra og det kan vi blandt andet gøre ved at skabe rum til vinterord og skriverier. I stedet for at begræde den mørke tid, så hengiver vi os til den og lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig bag den dunkle facade.

Stunder af nærvær

Det er tid til stearinlys, dampende varm te, suppe og stunder af nærvær med os selv og den længsel, vi har haft så længe, vi husker, og som rusker i os som vinden i træerne. Den vækkes i små ryk, når vi læser noget, der giver genklang, noget andre sjæle har skrevet og som umiddelbart skaber resonans i egen sjæl. De ord kunne have været mine, tænker vi, eller de ord må være til mig. En underlig sødme fylder os, men samtidig har den en bitter sorg med sig, fordi vi ikke selv helt tør hengive os til det, der rumsterer indeni.

Træk energien hjem

Den mørke del af året er som skabt til at trække energien hjem igen. Giv dig selv lov til at være langsom, følg med lyset og put dig, når mørket kommer. Hvorfor ikke holde mørkning og fejre mørkets kommen med en stille stund i meditation eller i kontemplation med skriverier i stearinlysenes skær? Bare være i tusmørket, der kommer snigende, når dagslyset gradvist forsvinder. Den gammeldags måde at holde mørkning er at sidde stille inden døre uden tændt lys, mens aftenmørket falder på.

Mørkningstimen

Du kan skabe helt din egen mørkningstime. Måske har du lyst til at gøre det på helt traditionel vis og sidde uden elektrisk lys eller lys i det hele taget og bare være. Meditere eller simpelthen bare betragte, hvordan lyset forsvinder og overgiver sig til mørket og aftenen. Det sker helt uden modstand, de bytter bare plads, dagen og natten. Og at mørket er længere og dybere om vinteren er ikke en tilfældighed.

I skumringen kommer stilheden sejlende og åbner sin dør for dig. Det er en magisk time, skumringstimen.

Mediter, skriv eller gør ingenting – timen er din

Du kan også meditere 10-15 minutter, en stilhedsmeditation eller til blid musik, og herefter langsomt komme tilbage til rummet, hvor du tænder stearinlys og måske lidt røgelse og sætter dig ved skrivebordet med din notesbog. Jeg har før skrevet om aftensiderne, du kan læse om dem ved at klikke på linket. Her møder du dig selv og tager afsked med dagen, der gik. Du renser dig ved at skrive om det, der er, du forankrer dig i nuet og går ind i aftenen på en roligere måde. Du hengiver dig til din dedikation om at møde op og skrive lidt hver aften, hvis det altså er din intention.

En hellig stund i skumringen – du giver dig selv

Der er en helt særlig energi og stemning i skumringen eller mørkningstimen. Måske er det her, du har lyst til at konsultere din sjæl og spørge den til råds og simpelthen bare lytte dybt til den stille stemme. Det kan være, at der dukker vers og poesi op eller også har du bare brug for at sidde stille og skrive de ord, der nu kommer. Lad det være en hellig stund, som ikke afhænger af, om du skriver to ord eller flere sider. Det er en tid og en time, du giver til dig selv og den indre stilhed, det er et frirum og et nærvær med det, der er. Det kan også være her, du møder din skrivelængsel og spørger: Hvad er det egentlig, du vil fortælle mig? Eller. Hvad mon der er af historier og fortællinger til mig?

girlshaman_bonfire

De gamle keltere og mørket

Måske har hørt mig skrive det før, men jeg er en keltisk sjæl. Det har jeg altid vidst, jeg har følt mig både draget og forbundet med den keltiske tradition og jeg har haft drømmesyn og andre forunderlige oplevelse om ”der var dengang”. Lige fra barns ben har jeg interesseret mig ualmindeligt meget for både Irland, Wales og Skotland og de gamle keltiske traditioner, jeg har læst og studeret bidder og brudstykker af den keltiske tradition og historie og derfor har jeg også boet to år i Skotland. Jeg føler mig draget.

Samhain og Halloween

I slutningen af oktober og begyndelsen af november er det Samhain, en efterårskvartalsfestival, som hører det keltiske årshjul til. Det er en festival, som blandt andet fejrer mørket og døden. Tidspunktet markerer også slutningen af det keltiske årshjul og begyndelsen på det keltiske nytår.

Du kender uden tvivl Halloween eller Allehelgen i den kristne tradition. Halloween er altid d. 31. oktober. Fortællingen lyder, at natten mellem d. 31. oktober og d. 1. november er den nat, hvor de døde har lettest ved at vende tilbage til de levendes verden, eventuelt for at skræmme eller gøre regnskaber op

De fejrede mørket

MEN sådan var det ikke oprindeligt. De gamle keltere fejrede mørket, for dem var mørket ligeså vigtigt som lyset. Mørket og døden havde kræfter, som de ikke frygtede. Ved Samhain, hvor mørket er dybt og på sit højeste, velsignede de frøene i jorden, som nu lå trygt i den mørke muld og igen ville spire, gro og blomstre, når lyset kom tilbage. De kommunikerede med deres forfædre og mødre, da de troede på at afdøde familiemedlemmer kunne besøge deres slægtninge på denne tid af året. Under Samhain er væggen mellem verdenerne tynd og de døde kunne rejse ind og ud igen. Man dækkede op til de afdøde ved bordet og bød dem velkommen.

Og i øvrigt stammer ordet spøgelse på engelsk, Ghost, fra det tyske ”geist” som oprindeligt var en ånd af en afdød, som var inviteret til Samhain fejringen.

Tak for mørkets gave

Man tændte bål på bakketoppe og brændte den muld, der var tilbage fra efteråret. Her samledes man, fejrede og festede. Man sagde tak for mørket. Tak for den gave, mørket er, for i mørket kan vi hvile og restituere.

Der er gjort et stort nummer ud af uhyggen omkring Halloween og i det hele taget er mørket ofte noget, mange af os frygter. Det er blevet genstand for noget dårligt, farligt og ildevarslende. Vi løber skrigende væk fra mørket i os selv og vi frygter vinteren, der er så lang.

Men hvad nu hvis vinteren er lige præcist så lang, som den skal være, for at vi kan få sjælen med? Når vi hengiver os til mørket og tillader os selv at komme ned i tempo, slappe af og give slip på forestillingen om, at alting sker i overhalingsbanen, så sker der noget magisk. Med os. Ligesom frøene i jorden vokser vi i mørket, mens vi hviler og tager den lidt med ro. Vi giver slip og lader komme.

Womb (livmoder) og Tomb (gravsted) var tæt forbundet i den keltiske tradition. De tidlige keltiske gravsteder havde tunneler som førte ind til mørke, indre kamre. Det var ikke kun steder, hvor de vigtige døde blev begravet, det var også vigtige centre for jordens energi, som kan bruges til at forstærke og i øvrigt forbedre kvaliteten af den indre rejse.

Hvis du spørger mig, er Samhain et vigtigt tidspunkt på året, som virkelig er værd at fejre og skrive sig ind i.

VINTERCIRKLEN

 Der findes en anden sang, andre toner og et sted,
hvor vinteren ikke bare er noget, det skal overstås,
men er et helligt sted i os selv, hvor vi sanker, hviler, hengiver os.
Og skriver om det.

Kom og vær med på en magisk ordrejse gennem vinteren i VINTERCIRKLEN

solhvervscirklen

Der er desværre ikke flere ledige pladser i Vintercirklen, som starter den 1. november, men fortvivl ikke, hvis du gerne vil være med i et skrivegruppeforløb, som hylder vinteren, mørket og skriver fra den særlige energi, der er til rådighed i vinterhalvåret.

I begyndelsen af januar starter Solhvervscirklen, som er forankret i tidspunktet omkring vintersolhverv og rejsen med lyset mod forår. I Solhvervscirklen skriver vi os gennem vintermånederne i det nye år helt frem til det første spæde forår.

Solhvervscirklen erstatter den tidligere Nytårscirkel og er et online skrivegruppeforløb.

Varighed: 3 måneder
(januar, februar, marts)
Pris DKK 1090,-
Deltagere: Kvinder med skrivelyst og længsel

Invitation følger i løbet af november, men
hvis du vil sikre dig en plads allerede nu, er du meget velkommen til at forhåndstilmelde dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

“Standing in the circle
Beneath the web of light
Dancing in the moonlight
On a cold new year’s night
And it seemed we were lifted
Flown across the years
Power-circle shifted
By power-circle seers”
– Brian Boothby –

På ordrejse gennem vinteren

winter-sunrise_-griffett

Der findes en anden sang, andre toner og et sted,
hvor vinteren ikke bare er noget, det skal overstås,
men er et helligt sted i os selv,
hvor vi sanker, hviler, hengiver os.
Og skriver om det.

Kom og vær med på en magisk ordrejse gennem vinteren i
VINTERCIRKLEN

Vinteren og den mørke tid

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Tid til fordybelse og til at nære dig selv. Kom ned i tempo, læn dig ind i mørket og oplys dit skriverum med stearinlys. Tid til te, indre nærvær og kontakt til den stille del af dig selv, den hviskende, sjælelige del, der bærer på så meget visdom.

Find indre ro og varme i vinteren gennem ord og skriverier.

Vintercirklen er et online skrivegruppeforløb for kvinder med skrivelyst og længsel. Du kan være med uanset alder, lad blot din skrivelængsel føre dig på vej.

Ud fra månedlige skriveopgaver og afsæt får du lejlighed til at dykke ned i din sjæls visdom og får gennem egne og andres ord vished om vinterens gave. Du skriver hjemme i dine egne omgivelser, du skal ikke begive dig ud i mørket, stormvejret eller gennem sneen for at nå et bestemt sted hen. Du er allerede ankommet. Ligesom de andre medlemmer af Vintercirklen sidder du hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt til formålet og som gør dig godt.

Din hensigtserklæring

Du vil blive inviteret til at formulere dit eget forsæt, din hjertelige intention og hensigtserklæring med forløbet. Din hensigtserklæring er en kontrakt mellem dig selv og Kilden. Jeg viser dig hvordan.

Hensigtserklæringen er magisk, ordene er din tryllestav

Hensigtserklæringen er ganske magisk, for også her bruger vi ordene som vores tryllestav. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring, med dit fremmøde kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger og har intention om, lander på dette rette sted og tidspunkt. Intentionens kraft er stor. Du skulle bare vide.

Forbindelse til kreativitet og intuition gennem fortællinger

Vintercirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra november til slutningen af februar, lærer du at bruge dine egne vinterfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Forankret i Vinteren og den naturlige cyklus

I Vintercirklen forankrer vi os i vinterens energi og finder samtidig ro og fordybelse gennem ordene. Skrivecirklen har bl.a. til hensigt at åbne op for skrivelængsel og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme.

Vintercirklen er forankret i naturens visdom, vinteren og årshjulet, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både måned, vinter og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren og dens gaver. Du lærer vinteren og dig selv at kende på en ny måde gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja.

Indre ro og fordybelse

Forløbet kan således også medvirke til større indre ro og forankring i dig selv. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiderne og hengiver os til skriveprocessen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.

Det er en manglende forbindelse til den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs, ensom følelse. Og vi kan vælge at forbinde os, et skridt af gangen, og skabe små hellige øer af forbindelse i hverdagen. Forbindelse til den naturlige cyklus, der om vinteren i høj grad handler om at værdsætte mørket og den tid, der er skabt til hi og langsomhed. Vi trækker energien hjem og giver os selv lov til at bare at være. Vi stiller os åbne overfor det, mørket og vinteren kan tilbyde af visdom og læring, vi gør os bløde og modtagelige, så vi kan lade os fortrylle. Og så skriver vi. Lidt. Meget. Vi ved det ikke på forhånd, men vi stiller os åbne overfor muligheden af, at vi vil blive glædeligt overraskede.

Skrivelængsel har ingen alder

Brug vinterenergien til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter. Og det er aldrig for sent at fatte pennen og gå i gang. Skrivelængsel har ingen alder! Du er velkommen i Vintercirkel uanset alder og forkundskaber.

Varighed
Vintercirklen vil bestå i 4 måneder, fra november til udgangen af februar.
Vi starter officielt den 1. november, hvor jeg udsender velkomstbrev og de første skriveøvelser og opgaver ud til deltagerne. Her starter skriverejsen.

Vintercirklen på Facebook
Jeg opretter en lukket Facebookgruppe til Vintercirklen, som er vores fælles online rum. Her deler vi vores ord, visdom og det, vi mærker også kan berige de andre i cirklen. Ideen er, at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er et frirum for vinterord og visdom, som kan varme og inspirere os den mørke tid og som samtidig holder os til skriveilden.

Et hjertevarmt rum
I Vintercirklen lærer vi hinanden at kende gennem FB gruppen. Her inviteres du til at dele lidt af dine egne skriverier i form af citater og uddrag af det, du har skrevet og som har en særlig energi for dig. Det, der inspirerer dig og vækker dyb genklang, vil højst sandsynlig også give noget særligt til de andre medlemmer i Vintercirklen. Jeg skitserer selvfølgelig retningslinjerne for de af jer, som vælger at slutte sig til Vintercirklen.

Lad Vintercirklen på FB blive et godt og hjertevarmt rum at komme i gennem vinteren. Forestil dig, at det slet ikke er online, men at du i stedet træder ind i en varm stue, hvor ilden buldrer i kaminen og hvor dine skrivevenner er til stede ligesom du er. Lyt, lær, giv og tag imod med åbent hjerte. I cirklen er alle lige, vi er her for at løfte, støtte og berige hinanden gennem vinteren.

Vinterskriverier

Når du skriver
Der er skriveøvelser og afsæt, som vil støtte dig i processen og skænke dig vinterens visdom, men der er ingen deadlines, blinkende lygter eller elektroniske lyde, der kalder på dig og kræve dig. I stedet for vil du blive opfordret til nærvær med dig selv og til at give slip. Det eneste, du holder fast i, er den pen du skriver med, for er det muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden og i en notesbog, som tiltaler dig.

En gave til dig selv
Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Jeg forestiller mig, at du uden at vide det, skriver helt din egen vinterbog med gode ord til dig selv, som støtter og holder dig i din proces. For det er en proces. Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine vintersider. En gave til dig selv.

En dans mellem ude og inde
Vintercirklen er en dans mellem ude og inde. Når du skriver og er i dit skriverum, så vær dér med hele dig. Hengiv dig til dig selv, ordene, mørket og det tidspunkt i naturen, som du også er en del af.

Deltagere i Vintercirklen

Kvinder med skrivelyst og længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Du kan også være med, selvom du var med i Vintercirklen sidste år. Man kan ikke træde ned i den samme flod flere gange OG der vil være nye, spændende og anderledes skriveafsæt med denne gang, så snyd ikke dig selv, hvis du kan mærke at din sjæl synger om at deltage.

Norske og svenske skrivesjæle kan også blive en del af Vintercirklen. Jeg har ofte norske deltagere med i skrivecirklerne. Eneste krav er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver naturligvis på dit eget sprog.

Som medlem af Vintercirklen får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt i en personlig e-mail fra mig, som også vil indeholde anden inspiration måske i form af små meditationer og ideer til vintersysler, ro og nærvær, der gør sjælen og skriveprocessen godt.
    (4 x omkring den 1. i hver måned)
  • Inspiration og skrivende input fra skrivecoachen og underviseren. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og selvfølgelig skriveprocessen i både månedsbrevene og i Vintercirklen på FB.
  • Større viden og indre indsigt om naturen og vinterens gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Små meditationer, mantra og mindfulnessøvelser, som hjælper dig med at være forankret i nuet og som kan medvirke til større indre ro og styrke.
  • Du bliver en del af et skrivende netværk, som hylder processen, vinteren, den naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS
Pris DKK 1090,-
for 4 måneders deltagelse

Også i år tilbyder jeg forløbet til en særlig, kærlig pris. Vintercirklen er mit hjertebarn.

JA TAK, JEG VIL HJERTENS GERNE VÆRE MED I VINTERCIRKLEN!

Sådan tilmelder du dig:

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter fremsendes bekræftelse og kontooplysninger til indbetaling af beløbet via bankoverførsel. Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Vintercirklen og vil modtage velkomstbrev og det første månedsbrev med novembers skriveafsæt. Dog tidligst den 1. november, hvor vi officielt åbner Vintercirklen og træder indenfor.

Tilmelding er hermed officielt åben, men du kan løbende tilmelde dig indtil den 15. november, så længe pladser haves.

For der er selvfølgelig et begrænset antal pladser i cirklen, flere har allerede sluttet sig til, så tøv ikke, hvis du kan mærke, at du skal være medlem af vintercirklen. Jeg glæder mig til at byde velkommen.

Naturen, frisk luft og bevægelse
Naturen, dens cyklus og visdom spiller en stor rolle i Vintercirklen. Selvom det primært handler om at skabe godgørende indendørs rum, skrive og hengive sig til mørket og den tid, der kalder på væren, lytning og sjælelige sysler i endnu højere grad end ellers, vil jeg også opfordre til ture ud.

Der er intet, der kan erstatte faktisk at være UDE i naturen med fødderne i muldet, skovbunden eller på stranden. Også om vinteren og i sne. Vinter og vejr er ingen undskyldning, tværtimod, det gør godt at blive blæst lidt igennem. Bor du i byen, er der parker, anlæg og i det hele taget. Kom lidt ud!

Både frisk luft og bevægelse gør underværker for krop og sjæl og det har også positiv effekt på dine skriverier og styrker dig i din skriveproces.

Du tilmelder dig Vintercirklen ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com

Kærlig hilsen
Lene

Der er sket noget vidunderligt. Jeg har fået kontakt til min skriveglæde og dermed til en vigtig del af mig selv. Gennem skriveriet fandt jeg nemlig vejen tilbage til noget af det af mig, der var blevet væk. Noget af det der var blevet glemt. Jeg er slet ikke færdig. Jeg er kun lige begyndt. Men jeg er over de første spæde skridt og jeg har skrevet mig igennem en del af min modstand.

Jeg har længe talt med mig selv om at jeg ville skrive, men Skrivehusets Vintercirkel blev anledningen. Lenes skriveafsæt tilsammen med hendes egne inspirerende tekster, blev det der fik mig i gang med skriveriet. Øvelserne og erfaringerne herfra gav mig mere blod på tanden. Lenes kommentarer til os i Cirklen sammen med hendes løbende coaching af os, hjælper mig med at holde det ved lige. Så, hvis du ligesom jeg, inderst inde ved at skrivning det er dig, men alligevel ikke rigtigt får gjort noget ved det, så skulle du måske give dig selv en skrivegave. Jeg har i hvert fald aldrig været så skriveglad før.

En anbefaling fra Lykke Pia Jespersen, som deltog i Vintercirklen sidste år.

Her kan du læse mere om, hvad andre har sagt om at medvirke i skrivecirkler, på skriveworkshops m.m. hos mig her i Skrivehuset.

vintercirklen-011116

Fortællingen om Forladthed

Den første efterårskuling er drevet ind over landet. I det sidste døgns tid har det blæst, men mærkelig nok er det ikke koldt. Temperaturerne er tocifrede. Jeg tager mig i at savne det rigtige efterår, hvor vinden bider i kinderne og nærmest blæser mig om kuld. Hvordan kan jeg dog længes efter det? Måske er det fordi, at jeg instinktivt fornemmer nødvendigheden af at få renset luften og at få lukket døren til sommer fuldstændigt. Jeg er videre nu, jeg er ovre broen. Jeg er efterår.

På skrivebordet står mit efterårsalter. Kastanjer, røde blade, fjer og tørrede bær slutter cirkel rundt om fyrfadslyset, som jeg har tændt. Udenfor er dagen endnu dunkel, skyerne ligger som et gråt tæppe over landskabet og fuglene svæver lydløst forbi. Underligt nok er her stille, selvom vejret er uroligt. Et paradoks ligger i luften og ligner et spørgsmålstegn. Jeg trækker vejret dybt og forholder mig afventende. Indeni er der ro.

At føle sig forkert og uelsket

Der opstår hele tiden noget nyt og samtidig urgammelt i skrivecirklerne. De samme temaer dukker op hos forskellige kvinder, som er på forskellige steder på deres rejse. Nogle bliver ordløse og oplever tomrummet, rummet uden svar og i går opstod en tråd om ikke alene tomrummet, men også om at føle sig forkert og uelsket. Det kender jeg også. Forkertheden. Følelsen af at være uelsket. Og forladt.

Da jeg skrev om det i vores udveksling i Høstcirklen, kom jeg i tanke om en fortælling, jeg skrev sidste år. Det var på et svært tidspunkt på min rejse. Jeg var stadig i sorg over tabet af en ven, et venskab, som forliste med et brag. Der var intet fyrtårn til at lede venskabet på rette vej, for senere skulle det vise sig, at det var meningen, at det hele skulle gå i stykker og blive smadret til pindebrænde mod de skarpe klippeskær. Bølgerne gik højt. Det er en anden historie, men det var sidste år ved denne tid, ja nok lidt tidligere, det var stadig sommer, men det er underordnet. For fortællingen handler om forladthed og de følelser, som kvinden i Høstcirklen beskrev. Den får du her:

WomanForest

Fortællingen om Forladthed

Det er så nemt at fare vildt. Selv er jeg faret vild utallige gange på min indre rejse. Stødt på steder i mig selv, hvor tørken har brændt huller i sjælen og fortabtheden har været som brænde på bålet. En næsten uudholdelig følelse af forladthed.

Forladtheden har sin helt egen dans. Hun kommer snigende, når man mindst af alt venter det. Og følelsen er så intens, at man kun har en umiddelbar impuls. Flugt. Flugten ruller sin røde løber ud, frister med alt det, der før føltes godt. En tur i byen, shopping, et møde på café, alt for at dulme smerten og undgå den intense følelse af fortabthed. Et lækkert måltid, et godt glas vin. Og hvis smerten holder ved, er det sandsynligvis fordi man trænger til at komme ud. Længere væk. En rejse til et kraftfuldt sted, et retreat eller en vandring. Tanken om at være pilgrim er tiltalende, for pilgrimme er ikke forladte, de har selv valgt den ensomme vej mod målet på den anden side. Og det kunne jo være, at man mødte nogen undervejs. En medrejsende, en anden sjæl, som også var på vej ud for at finde sig selv, finde tilbage til det sted, hvor livet er udholdeligt og man mærker en subtil forbundethed, der giver dyb indre ro.

Forladthed er en ubuden gæst. Hun spørger ikke, om man er hjemme og om man har lyst til besøg. Hun går direkte ind som om der ikke fandtes en dør. Og hun lader døren stå åben, så en iskold luft rammer rummet som et kuglelyn.  Hendes stemme er indsmigrende og kølig. Venter ikke på svar, men taler uafbrudt. Sårbarheden smyger sig om en, man føler sig kold og nøgen. Fingrene er iskolde, vinden rusker i håret, døren står jo åben og kulden når helt ind. Det rum, der før var så lyst og fuld af kærlighed, er nu klamt og mørkt.

Impulsen rammer umiddelbart. Lyst til flugt. For ingen kan rumme en følelse så skarp, en ensomhed så mørk og dyster. Rastløsheden kommer buldrende og vil lege med, skarp forfulgt af Tomhed og Tvivl. De er tvillinger, de to, og færdes altid i hinandens nærhed.

Det er så nemt at fare vild. Det er så nemt at blive overrumplet af følelser, der har til hensigt at forpurre rejsen og skabe oprør i de indre farvande.

Følelserne er din ven. Et budskab fra din sjæl.

”Følelserne er din ven. Et budskab fra din sjæl. Der er noget, den vil fortælle dig, men den kan ikke få ørenlyd”. Stemmen hvisker som en vind fra øst. Mærkeligt, tænker jeg og må så smile lidt. For mit indre er opfyldt af hæsblæsende dans, hvor stemmerne taler i munden på hinanden. Resultatet er en dyb indre uro og et sted, hvor jeg næsten ikke kan holde ud at være. Jeg er i fuld gang med at udtænke en snedig plan, der skal frelse mig fra mig selv og de følelser, der buldrer som bål indeni.

Jeg hører stemmen, før jeg ser fuglen og den velkendte lyd af venskab rammer mig. Giver mig mod til at trække vejret så dybt, så jeg i et kort øjeblik igen kan se klart. Tankerne forstummer om end kun for en kort bemærkning, men nok til at jeg stopper op og træder et skridt tilbage. Indser, at jeg er på vej ud af en sti, som på ingen måde har noget med min vej at gøre. Jeg er i færd med at fare vild. Igen.

”Undskyld. Ørn?” Jeg stormer hen til vinduet og åbner det på vid gab. Blikket søger mod øst, ser skydækket og træerne i skellet. Afsøger området, næsten febrilsk efter et livstegn fra det sted, hvor stemmen kom fra. Så ser jeg hende. Uden en lyd kommer hun sejlende ind over træerne og sætter kursen mod huset. Et dybt suk af lettelse kysser min kind.

”Følelserne. Dem, du skriver om, dem du mærker og er klar til at flygte fra. De er din ven. Et budskab fra sjælen.” Hun lander forsigtigt i det åbne vindue og sætter sig til rette i vindueskarmen. Lyset indrammer hende bagfra og hun ligner en engel i forklædning, som hun sidder dér. Mit hjerte hopper i brystet og jeg ved ikke, hvad ben jeg skal stå på. Selvom jeg har hørt det før. Utallige gange. Og selvom jeg endda godt ved det, det med følelserne. De er sjælens sprog. Følelserne. Intuitionen. Og det paradoksale er, at jeg har masser af begge dele. En sand overflod af den slags signaler. Men det er mig en gåde, hvordan jeg kan glemme det gang på gang.

”Du er et menneske. Mennesker glemmer. Det er en del af vejen.” Hun smiler overbærende og lader kærligt sit blik hvile i mit. Det er som om vi smelter sammen for en stund og en dyb sø af ro breder sig i mig. ”Det handler om at vende tilbage igen. Igen og igen. ”

”Men hvorfor så mange følelser. Og hvorfor så intense?”

Min stemme er lettere desperat.  Jeg kan godt selv høre det og mærker igen rastløsheden for en kort bemærkning. Så gribes jeg af det, hun forsøger at fortælle mig og indstiller mig på at lytte. Trækker en stol hen til vinduet og sætter mig foran hende i et forsøg på at mønstre dyb koncentration og nærvær. Det her er et vigtigt øjeblik. ”Fordi du ikke lytter. Og fordi du lader tvivlen sætte dagsordenen. Men hør nu her. I aften, når du har spist og ryddet op, så klæd dig varmt på og sæt dig ud. Sæt dig stille et sted i naturen og plant dine fødder i jorden. Træk vejret dybt og mærk, hvordan kroppen efterhånden slapper af og tankerne bliver mere stille. Sæt dig med Forladthed. Bliv i følelsen uden at flygte. Bare sid og mærk, hvordan det føles. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Du kan lukke dine øjne og meditere. Eller du lade blikket hvile i horisonten, finde et objekt at betragte. Og sid så bare. Helt stille. Bare dig og naturen. Og lyt så til, hvad Forladthed har at fortælle.

Udesidning

Som sagt, så gjort. Jeg takkede ørnen og så hende flyve tilbage i samme retning, hvorfra hun var kommet. Jeg lavede aftensmad, jeg spiste og så fandt jeg noget varmt tøj frem. Den store trøje, de gamle støvler og et uldent tæppe. Et tørklæde i halsen, for vinden var kold i aftes. Jeg tog en klapstol med og begav mig så ud. Fandt et sted, hvor jeg umiddelbart følte mig godt tilpas og satte mig ned. Jeg gjorde som ørnen havde sagt, jeg trak vejret dybt og mærkede, hvordan kroppen efterhånden slappede af og tankerne blev mere stille. Så sad jeg med mig selv, naturen og Forladthed. Eller, det havde jeg forestillet mig, at jeg skulle. Men på forunderligvis var Forladthed forsvundet. Tilbage var kun en tiltagende indre ro og en dyb følelse af, at jeg havde gjort det rigtige. Ingen flugt. Intet selskab. Kun mig selv og de følelser, der hele dagen havde danset i mig og gjort mig trist og tom. Jeg mediterede lidt. Så åbnede jeg forsigtigt øjnene og betragtede en sky, der lignede en munter fløjtespiller. Jovialt banede han sig vej over himlen og spillede sin musik.

Det varede ikke længe, før jeg hørte den. Min indre stemme. Sjælens stemme. Jeg lyttede uden anstrengelse og mærkede straks en dyb følelse af forbundethed. Lige dér på min stol, iført støvler og trøje, siddende i aftenlyset. Og sjælen fortalte mig om Forladthed og jeg forstod instinktivt hvad det handlede om. Måske havde jeg haft det på fornemmelsen, men jeg var så overrumplet af mit eget tordenvejr, at jeg ikke kunne høre det.

Forladthed. Følelsen af Forladthed handler ikke om, at du er blevet forladt af andre. Følelsen opstår, når du har forladt dig selv. Forladt din sjæl. Jeg nikkede. Genklangen var som sød musik og lyden af min egen sjæls stemme gav mig alt det, jeg havde længtes efter. Væk var følelsen af forladthed og tomhed. Jeg stillede forsigtigt nogle spørgsmål, der lå mig på sinde og lyttede så efter svar. Og svarene kom. Uden tøven, men på den blideste og kærligste måde fik jeg det at vide, som jeg trængte til at høre. Uden drama eller løftede pegefingre men i et indre brusebad af kærlighed.

”Sig mig engang, søde sjæl, hvordan forbinder jeg mig igen”, hørte jeg mig selv spørge. ”For jeg er efterhånden udmærket klar over, at det er menneskeligt at fare vild og forlade sig selv”.

Svaret kom på engelsk. Det er min sjæls sprog. Og jeg vil ikke oversætte ordene her, men blot skrive dem, som de kom. Jeg spurgte også, om ordene var til mig alene. Sjælen rystede på hovedet. Ordene er til os alle. Alle os sjæle, som er på rejse, som søger og som gerne vil lære. De er ikke forbeholdt en, de er forbeholdt alle.

”When you trust, you connect”.

Jeg sad ude i næsten to timer. Jeg sad i stilhed og jeg sad i dyb indre ro. Jeg mærkede hvordan alt det, jeg havde søgt og forestillet mig kunne findes i det ydre, altid brænder som en indre flamme i mig selv. Jeg så solen glide ind og ud mellem skyerne på sin rejse ned i vest. Jeg så en fugl lave opvisning i luften over mig og jeg hørte myg summe og græsset gro. Først da kulden nåede min krop og jeg begyndte at fryse, rejste jeg mig og gik langsomt tilbage til huset. Et skridt af gangen. Tankerne var stille, kroppen var afslappet og dybt i mig hørte jeg lyden af min egen sjæls kærlige stemme.

”When you trust, you connect”.

Jeg var ikke længere forladt. Jeg var forbundet.

Fortællingen om Forladthed vil indgå i min bog “Fortælling ved Vintersolhverv” som udkommer i løbet af 2017. I skrivende stund er jeg endnu i sporlægningsfasen og har skrevet 275 sider.

Kærlig hilsen
Lene


Næste skrivecirkel er Vintercirklen

Vintercirklen

Forankret i Vinteren og den naturlige cyklus

I Vintercirklen forankrer vi os i vinterens energi og finder samtidig ro og fordybelse gennem ordene. Skrivecirklen har bl.a. til hensigt at åbne op for din indre fortællerske og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme.

Vintercirklen er forankret i naturens visdom og årstiden, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både måned, vinter og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren og dens gaver. Du lærer vinteren og dig selv at kende på en ny måde gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja.

Indre ro og fordybelse

Forløbet vil således også medvirke til større indre ro og fordybelse. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiderne og hengiver os til skriveprocessen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.

Det er den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs, ensom følelse. Og vi kan vælge at forbinde os, et skridt af gangen, og skabe små hellige øer af forbindelse i hverdagen. Forbindelse til den naturlige cyklus, der om vinteren i høj grad handler om at værdsætte mørket og den tid, der er skabt til hi og langsomhed. Vi trækker energien hjem og giver os selv lov til at bare at være. Vi stiller os åbne overfor det, mørket og vinteren kan tilbyde af visdom og læring, vi gør os bløde og modtagelige, så vi kan lade os fortrylle. Og så skriver vi. Lidt. Meget. Vi ved det ikke på forhånd, men vi stiller os åbne overfor muligheden af, at vi vil blive glædeligt overraskede.

 

Skrivelængsel har ingen alder

Brug vinterenergien til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter. Og det er aldrig for sent at fatte pennen og gå i gang. Skrivelængsel har ingen alder!

Du finder invitation og flere detaljer om Vintercirklen i linket her. Vi starter på skriverejsen den 1. november og det er online forløb, så du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

vintercirklen-011116