Alkymi ved skrivebordet

 

Stille morgen, dæmpet lys og en dampende varm kop te. Tid til at tune ind, tid til at lytte til det, der rører sig i mig lige nu. Papiret lytter, jeg lytter og noget, som er større end jeg lytter med. Jeg lytter og skriver det, jeg hører.

Udenfor ånder alt fred, vinden er stille, næsten lydløs, selvom det begynder at rasle i bladene. Lyset skifter og bliver en smule skarpere i horisonten mod øst. Det er stadig efterår, men ganske snart tager vinteren over.

Jeg kan høre hende ånde i kulissen, jeg kan mærke hendes skridt i undergrunden:
Snart. Samhain. Vinter. Snart.

Simregryden

Det simrer i den store gryde, hvor jeg har lagt ord, tanker, følelser og impulser i. Det, som ikke er formgivet endnu, men som er undervejs. Det simrer, pulserer og dufter, men det er ikke helt klar endnu, det blogindlæg, som jeg har intention om at skrive; om min nylige efterårstur til Sverige, glenterne og gæstebogen. De følelser, der opstod, da jeg læste i gæstebogen, alt det, der rørte og berørte mig.

Men måske var gæstebogen blot et led i min egen indre proces, som fik mig til at indse livets forgængelighed. De eksistentielle tanker, som veninder i overgangsalderen har fortalt om og som jeg ikke havde erfaret endnu, dukkede op lige dér. Så jeg lå i mørket, mens vinden dansede og grenene bankede på vinduet og mærkede, hvordan tiden flød igennem mig. Der var tårer, der var sorg, men det var ikke sørgeligt. Det var noget andet, noget nyt, anderledes og blødt i formen.

Gæstebog, glenter og det bløde mørke

En bro i disen, en vej ind i noget andet. Overgangsalder og efterår. Måske står jeg stadig et sted på broen, halvt dækket af disen og begravet i visne, nedfaldne blade. Fugten kærtegner min kind, en tåre slippes og smelter sammen med omgivelserne. Noget er undervejs. Jeg er undervejs. Det, der skal skrives og formuleres om gæstebog, glenter og det bløde mørke, er ikke helt klar endnu. Det kommer, når det er klar og når jeg er klar.

Vi skriver i livet

Men det betyder ikke at jeg ikke kan skrive. Mens simregryden af ord og stemninger står på komfuret og på helt lavt blus gør sig selv færdig og klar til at blive modtaget, sætter jeg mig ved skrivebordet og skriver lidt af alt det andet, som rumsterer. For det er sådan, det er på skriverejsen. Vi skriver i livet og dypper pennen i det, dér er.

Alkymi

Sødme. Sorg. Dit liv og mit liv. Omstændighederne. Rammerne. De små øjeblikke af ”noget andet” Det smelter sammen, det er alkymi. For vi skriver i livet, vi skriver ikke udenfor livet.

Det er nok en af de vigtigste lektioner på skriverejsen. Vi skriver i livet. Det er en illusion at tro, at det at skrive er noget separat og løsrevet fra det liv, vi lever. Tværtimod. Vi skriver i livet, vi møder op og viser, at vi er villige, at vi siger ja og at vi har hørt og mærket skrivelængslen. I vores fremmøde udviser vi tillid og vi er klar over, at der ikke sker noget, før vi møder op og rent faktisk skriver. Så simpelt, så svært. Og når vi skriver, danser vi med det hele.

Vi skaber rum til at skrive og være med os selv og ordene på trods og i overensstemmelse med. Vi skriver det, der er og lader det forvandle sig i processen, så processen kan forvandle os.

Vemod, melankoli og mørke

Vemodet, melankolien og det tiltagende mørke har et budskab til os. Hver især. Vi lærer at acceptere sårbarheden og betragte den som grobund for forvandling. Vi lærer os selv at kende som efterår med alt, hvad det indebærer. Når du fortæller processen, så fortæller processen dig og forvandlingen, forandringen, sker næsten helt af sig selv.

Alkymi ved skrivebordet

Vi tager det med til skrivebordet, smerten, sorgen, hverdagen, glæder og frustrationer. Vi tager det med og vi dypper pennen i det, også når vi har åbent døren til det magiske rum og er gået ind. Det smelter sammen. Livet og magien. Vi skriver ikke udenfor livet, vi skriver i livet. Det er alkymi ved skrivebordet.

Vi sidder med os selv

Hver eneste dag oplever vi ting, som gør noget ved os. Der er tanker, følelser og forskellige situationer og udfordringer, som sætter os på prøve og får os til at mærke, at vi lever. At skrive fra de steder, hvor de store følelser bor, kan være en stor hjælp til at mærke, hvad der rører sig og til at acceptere, at det er som det er.

Det handler ikke om intellektuel forståelse, det er ikke en mental søgen efter mening, vi skriver fra et dybere sted og folder det ud, der rumsterer og som måske fylder os med frygt, skam, sorg, smerte eller glæde naturligvis. Det er en måde at være med det, der er på, uden at ønske det anderledes. Vi kæmper ikke med det, vi skriver det og skriver os måske igennem. Vi sidder med os selv, som vi sidder med tanker og følelser i meditation og vi lytter til os selv uden at dømme. Vi mærker og vi er.

Vi giver os selv lov til at skrive det, der bevæger sig i os og berører os. Vi kan stille spørgsmål og sende dem ud, vi kan forbinde os til både sjæl og Kilde og vi kan fortælle os selv om alt det, der føles så smertefuldt og tilsyneladende meningsløst. Eller det der glæder os, fylder os med begejstring og giver os lyst til at danse.

Som en af kvinderne, der deltog i Vintercirklen sidste år udtrykte det i sin evaluering:
“Jeg har lært at lytte til hver eneste måned og til mig selv.”

Fortællinger og din livssang

Undervejs oplever vi måske, at der dukker fortællinger op for at støtte os og guide os på vores vej. Det er ikke altid noget, vi bevidst søger, men fortællingerne har det med at skrive sig selv. De bygger bro, de bærer over og de fortæller det, der er, uden at dømme. Selv har jeg vished om, at netop den slags fortællinger stammer fra sjælen. De har en særlig klang, de kræver ingen anstrengelser. De flyder og risler som små kilder, floder eller bruser som vandfald og de overrasker os gang på gang med deres dybe indsigt og helt særlige tone. En melodi vi på sælsom vis allerede kender.

Det er ofte i den slags fortællinger, at vi hører vores egen livssang.

Skriv din sjæl – lad efteråret, vinteren og den mørke tid støtte dig

Har du skrivelængsel? Er det din tid nu? Efteråret og den mørke del af året er som skabt til at trække energien hjem igen. Giv dig selv lov til at være langsom, skab små intime rum til dig selv, tænd stearinlys og måske røgelse, sæt noget blid musik på, der synger til din sjæl og skriv så. Lad være med på forhånd at have ambitioner om, hvad og hvordan du vil skrive, sæt dig i stedet for roligt ned og lyt til det, der gerne vil skrives gennem dig.

Lad ordene transportere dig og rejs så indad for at møde de ord, historier og fortællinger, som allerede bor i dig eller som gerne vil skrives gennem dig. Hvis du ikke umiddelbart kan mærke noget eller du føler, du er for meget oppe i hovedet, så stil i stedet spørgsmål til de tomme sider og den skrivelængsel, der forsigtigt kalder på dig dybt indefra. Hvad mon der gerne vil skrives gennem mig?

Inviter Kilden og tag imod

Giv tid og lad svarene komme til dig. Inviter dem på samme måde, som du kan invitere Kilden og kærligheden. Gør dig åben og stil dig undrende overfor det, du mærker og fornemmer uden at ville det anderledes. Og når du hører noget, fornemmer noget, så begynd at skrive det.  Forestil dig, at du tager imod. Du er nærmest som en skrivende diktafon, der blot skriver det, du hører.

Aftensiderne kan hjælpe dig med at finde ro

Prøv eventuelt aftensiderne, hvis du vil finde ro og fordøje det, som dagen bragte. Lad ordene vise vej og læg det fra dig, du ikke længere kan bruge til noget. Det er som om vi gennem aftensiderne rydder op i dagen, der gik og skiller os af med det, der ellers ville have sat sig som uro og stress og noget, der måske kunne have gjort, at vi har svært ved at falde i søvn. Vi bliver færdige med dagen og vi gør os klar til at gå ind i aftenen på en roligere og mere fredfyldt måde. Efterfølgende har vi måske lyst til at sidde lidt i meditation. Men under alle omstændigheder giver aftensiderne ro og samtidig holder de os til os skriveilden. De minder os om, at vi er skrivende mennesker, som gennem ordene kan finde klarhed, retning og døre, som ikke fandtes før.

Når vi skriver, skaber vi åbninger. Vi skriver vores vej og opdager, at vejen skriver os.

Skumringstimen og livsfloden – skriv dig ind

Selv bruger jeg skumringstimen, den magiske bro mellem dag og nat, til at sætte mig med det, der er. Jeg søger roen, møder stilheden og skriver aftensider og/eller mediterer. Det er en godgørende måde at forlade dagen og sige tak på. Det er som om det er lettere at genskabe forbindelse til sjælen på netop det tidspunkt, hvis man altså skulle være faret lidt vild i løbet af dagen. Jeg skriver mig ind og forestiller mig, at jeg vender tilbage til livsfloden, der bruser i min sjæl.

”Forestil dig, at din livsflod rummer alt det, du har brug for. Den løber som en åre dybt i dig og den fører dig af sjælens vej, hvis du blot sætter dig ved den, lytter til den og flyder med den gennem landskab og årstider. Det er her, du finder ro og det er her, du forbinder dig. Hør vandets rislen, den lindrende lyd af livets dråber, der flyder som en evig strøm mod havet. Selvom der kan være stærke strømme, vandfald og underlige aflejringer og små kilder, der fører i alle mulige og umulige retninger, så er der en hovedåre, som du trygt kan stole på. Den kalder altid på dig med hviskende stemme. Lyt til flodens sange og fortællinger og genfortæl dem til dit hjerte, når du bliver i tvivl. Det er her, din egen livssang findes. Vend tilbage igen og igen og glem ikke, hvor floden er. Den løber dybt i dig selv.”

Citat Ørnen – fra min egen skriverejse, september 2015.

En vinterrejse i ord og stemninger

I disse dage arbejder jeg videre med velkomstbrev, skriveafsæt og øvelser til skrivegruppeforløbet Vintercirklen, som starter den 1. november. Jeg skaber rum. Jeg gør klar. Det er anden gang, jeg skal holde rum for Vintercirklen og netop den skrivecirkel har en helt særlig plads i mit hjerte. Jeg har nemlig vished om, at vinteren og mørket har helt særlige gaver med til os, når vi møder op, gør os modtagelige og via vores intention begiver os ud på vinterrejsen i ord og stemninger.

Find indre ro og varme i vinteren gennem ord og skriverier.

Vintercirklen er et online skrivegruppeforløb for kvinder med skrivelyst og længsel. Du kan være med uanset alder, lad blot din skrivelængsel føre dig på vej.

Ud fra månedlige skriveopgaver og afsæt får du lejlighed til at dykke ned i din egen sjæls visdom og får gennem egne og andres ord vished om vinterens og mørkets gave. I Vintercirklen forankrer vi os i vinterens energi og finder samtidig ro og fordybelse gennem ordene. Skrivecirklen har bl.a. til hensigt at åbne op for skrivelængsel og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme.

En vintergave til din sjæl

Vintercirklen er forankret i naturens visdom, vinteren og årshjulet, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både måned, vinter og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren og dens gaver. Du lærer vinteren og dig selv at kende på en ny måde gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja.

Du finder invitationen til Vintercirklen her. Hvis du kan mærke, at du skal være med, så tilmelder du dig på skrivehuset@gmail.com. Vi starter om en uge, den 1. november og de fleste pladser er nu booket, MEN mon ikke, der også er en plads til dig, hvis du kan mærke at det skal være sådan?

Kærlig hilsen
Lene

Fik du læst “Mørkets gave”?

Mørket er mit hvilested og jeg har nu vished om, at det er i mørket at forvandlingen sker. Vinteren kræver os og tvinger os ind i os selv, skubber os blidt ind i mørket og lukker døren bag sig, men den gør det af ren og skær kærlighed. En nøgle bliver drejet om og vi er fanget. Tror vi. Vi dør lidt. Men man skal dø for at genopstå og det er hele vinterens visdom i sin essens.

Vinteren inviterer os til indre indsigt og til genfødsel. Mørket er en gave. I Mørkets gave fortæller jeg mere om mørke, melankoli og om, hvorfor en depression også kan være et kald fra sjælen. Du får også et par ideer til, hvordan du kan holde mørkning og så fortæller jeg mere om, hvordan de gamle keltere fejrede mørket og så det som en vidunderlig og berigende del af året.

Snart. Samhain.Vinter. Snart.

autumn-mist

Mørkets gave

frozenlake_winter

Det er efterår og rejsen går langsomt mod vinter. Et skridt, en dag af gangen, men det er uundgåeligt og en del af den naturlige cyklus. Jeg mærker et strejf af velkendt melankoli, selvom jeg faktisk sætter pris på efteråret, vinteren og de skiftende årstider. Naturen har helt sin egen måde at vise os på, at det er tid til at sætte tempoet ned og gå lidt i hi. Mørket, vejret, de korte dage og lange, mørke aftener. Det er ikke en forbandelse, det er en velsignelse.

Melankolien hører med

Melankolien hører vinteren og den mørke tid til. Sådan har det i hvert fald altid været for mig. Tidligere forsøgte jeg at flygte fra de mere dystre toner, der dukkede op i mig selv på denne årstid og som spejlede sig i tåge og vintermørke. Som ude så inde.

Kvinde, din depression kan også være et kald fra sjælen

Jeg forsøgte at flygte fra det, jeg søgte ud og gjorde mig travl og uopnåelig, men jo mere jeg kæmpede imod, desto stærkere blev de lange fangearme. Jeg blev holdt fast. Jeg faldt, sank og det var, som om jeg aldrig helt kunne nå bunden. Der var bare mere mørke og jeg følte mig fastlås i min indre kamp og mit mørke. Blandt andet derfor har jeg tidligere haft flere depressioner. Først langt senere har jeg fået en dyb forståelse af, at mine depressioner var et kald fra sjælen.

Depression stops time and one settles into one’s own waters as a sailing vessel without wind and one sinks into one’s own depths. Depression comes as a gift asking that a woman recognize her own substance and trust it as the quiet, steady voice of her own truth.

Depression serves a woman as it presses down on her, forcing her to leave behind that which was not of herself, which had influenced her to live a life alien to her own nature.

– Judith Duerk –

Mørke gjort af kærlighed

Nu kæmper jeg ikke længere, jeg har lært at hengive mig og jeg ikke alene accepterer mørket som en naturlig del af livet, jeg har endda lært at elske det. Mørket.

Jeg har lært mig selv at være i det, navigere i det og nu sætter jeg stor pris på den mørkere del af året. Mørket er mit hvilested og jeg har nu vished om, at det er i mørket at forvandlingen sker. Vinteren kræver os og tvinger os ind i os selv, skubber os blidt ind i mørket og lukker døren bag sig, men den gør det af ren og skær kærlighed. En nøgle bliver drejet om og vi er fanget. Tror vi. Vi dør lidt. Men man skal dø for at genopstå og det er hele vinterens visdom i sin essens.

Vinteren inviterer os til indre indsigt og til genfødsel. Når tid er.

Gør som naturen

Naturen har helt sin egen måde at vise os på, at det er tid til at sætte tempoet ned. Det er tid til fordybelse, til at nære os selv helt inde fra og det kan vi blandt andet gøre ved at skabe rum til vinterord og skriverier. I stedet for at begræde den mørke tid, så hengiver vi os til den og lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig bag den dunkle facade.

Stunder af nærvær

Det er tid til stearinlys, dampende varm te, suppe og stunder af nærvær med os selv og den længsel, vi har haft så længe, vi husker, og som rusker i os som vinden i træerne. Den vækkes i små ryk, når vi læser noget, der giver genklang, noget andre sjæle har skrevet og som umiddelbart skaber resonans i egen sjæl. De ord kunne have været mine, tænker vi, eller de ord må være til mig. En underlig sødme fylder os, men samtidig har den en bitter sorg med sig, fordi vi ikke selv helt tør hengive os til det, der rumsterer indeni.

Træk energien hjem

Den mørke del af året er som skabt til at trække energien hjem igen. Giv dig selv lov til at være langsom, følg med lyset og put dig, når mørket kommer. Hvorfor ikke holde mørkning og fejre mørkets kommen med en stille stund i meditation eller i kontemplation med skriverier i stearinlysenes skær? Bare være i tusmørket, der kommer snigende, når dagslyset gradvist forsvinder. Den gammeldags måde at holde mørkning er at sidde stille inden døre uden tændt lys, mens aftenmørket falder på.

Mørkningstimen

Du kan skabe helt din egen mørkningstime. Måske har du lyst til at gøre det på helt traditionel vis og sidde uden elektrisk lys eller lys i det hele taget og bare være. Meditere eller simpelthen bare betragte, hvordan lyset forsvinder og overgiver sig til mørket og aftenen. Det sker helt uden modstand, de bytter bare plads, dagen og natten. Og at mørket er længere og dybere om vinteren er ikke en tilfældighed.

I skumringen kommer stilheden sejlende og åbner sin dør for dig. Det er en magisk time, skumringstimen.

Mediter, skriv eller gør ingenting – timen er din

Du kan også meditere 10-15 minutter, en stilhedsmeditation eller til blid musik, og herefter langsomt komme tilbage til rummet, hvor du tænder stearinlys og måske lidt røgelse og sætter dig ved skrivebordet med din notesbog. Jeg har før skrevet om aftensiderne, du kan læse om dem ved at klikke på linket. Her møder du dig selv og tager afsked med dagen, der gik. Du renser dig ved at skrive om det, der er, du forankrer dig i nuet og går ind i aftenen på en roligere måde. Du hengiver dig til din dedikation om at møde op og skrive lidt hver aften, hvis det altså er din intention.

En hellig stund i skumringen – du giver dig selv

Der er en helt særlig energi og stemning i skumringen eller mørkningstimen. Måske er det her, du har lyst til at konsultere din sjæl og spørge den til råds og simpelthen bare lytte dybt til den stille stemme. Det kan være, at der dukker vers og poesi op eller også har du bare brug for at sidde stille og skrive de ord, der nu kommer. Lad det være en hellig stund, som ikke afhænger af, om du skriver to ord eller flere sider. Det er en tid og en time, du giver til dig selv og den indre stilhed, det er et frirum og et nærvær med det, der er. Det kan også være her, du møder din skrivelængsel og spørger: Hvad er det egentlig, du vil fortælle mig? Eller. Hvad mon der er af historier og fortællinger til mig?

girlshaman_bonfire

De gamle keltere og mørket

Måske har hørt mig skrive det før, men jeg er en keltisk sjæl. Det har jeg altid vidst, jeg har følt mig både draget og forbundet med den keltiske tradition og jeg har haft drømmesyn og andre forunderlige oplevelse om ”der var dengang”. Lige fra barns ben har jeg interesseret mig ualmindeligt meget for både Irland, Wales og Skotland og de gamle keltiske traditioner, jeg har læst og studeret bidder og brudstykker af den keltiske tradition og historie og derfor har jeg også boet to år i Skotland. Jeg føler mig draget.

Samhain og Halloween

I slutningen af oktober og begyndelsen af november er det Samhain, en efterårskvartalsfestival, som hører det keltiske årshjul til. Det er en festival, som blandt andet fejrer mørket og døden. Tidspunktet markerer også slutningen af det keltiske årshjul og begyndelsen på det keltiske nytår.

Du kender uden tvivl Halloween eller Allehelgen i den kristne tradition. Halloween er altid d. 31. oktober. Fortællingen lyder, at natten mellem d. 31. oktober og d. 1. november er den nat, hvor de døde har lettest ved at vende tilbage til de levendes verden, eventuelt for at skræmme eller gøre regnskaber op

De fejrede mørket

MEN sådan var det ikke oprindeligt. De gamle keltere fejrede mørket, for dem var mørket ligeså vigtigt som lyset. Mørket og døden havde kræfter, som de ikke frygtede. Ved Samhain, hvor mørket er dybt og på sit højeste, velsignede de frøene i jorden, som nu lå trygt i den mørke muld og igen ville spire, gro og blomstre, når lyset kom tilbage. De kommunikerede med deres forfædre og mødre, da de troede på at afdøde familiemedlemmer kunne besøge deres slægtninge på denne tid af året. Under Samhain er væggen mellem verdenerne tynd og de døde kunne rejse ind og ud igen. Man dækkede op til de afdøde ved bordet og bød dem velkommen.

Og i øvrigt stammer ordet spøgelse på engelsk, Ghost, fra det tyske ”geist” som oprindeligt var en ånd af en afdød, som var inviteret til Samhain fejringen.

Tak for mørkets gave

Man tændte bål på bakketoppe og brændte den muld, der var tilbage fra efteråret. Her samledes man, fejrede og festede. Man sagde tak for mørket. Tak for den gave, mørket er, for i mørket kan vi hvile og restituere.

Der er gjort et stort nummer ud af uhyggen omkring Halloween og i det hele taget er mørket ofte noget, mange af os frygter. Det er blevet genstand for noget dårligt, farligt og ildevarslende. Vi løber skrigende væk fra mørket i os selv og vi frygter vinteren, der er så lang.

Men hvad nu hvis vinteren er lige præcist så lang, som den skal være, for at vi kan få sjælen med? Når vi hengiver os til mørket og tillader os selv at komme ned i tempo, slappe af og give slip på forestillingen om, at alting sker i overhalingsbanen, så sker der noget magisk. Med os. Ligesom frøene i jorden vokser vi i mørket, mens vi hviler og tager den lidt med ro. Vi giver slip og lader komme.

Womb (livmoder) og Tomb (gravsted) var tæt forbundet i den keltiske tradition. De tidlige keltiske gravsteder havde tunneler som førte ind til mørke, indre kamre. Det var ikke kun steder, hvor de vigtige døde blev begravet, det var også vigtige centre for jordens energi, som kan bruges til at forstærke og i øvrigt forbedre kvaliteten af den indre rejse.

Hvis du spørger mig, er Samhain et vigtigt tidspunkt på året, som virkelig er værd at fejre og skrive sig ind i.

VINTERCIRKLEN

 Der findes en anden sang, andre toner og et sted,
hvor vinteren ikke bare er noget, det skal overstås,
men er et helligt sted i os selv, hvor vi sanker, hviler, hengiver os.
Og skriver om det.

Kom og vær med på en magisk ordrejse gennem vinteren i VINTERCIRKLEN

solhvervscirklen

Der er desværre ikke flere ledige pladser i Vintercirklen, som starter den 1. november, men fortvivl ikke, hvis du gerne vil være med i et skrivegruppeforløb, som hylder vinteren, mørket og skriver fra den særlige energi, der er til rådighed i vinterhalvåret.

I begyndelsen af januar starter Solhvervscirklen, som er forankret i tidspunktet omkring vintersolhverv og rejsen med lyset mod forår. I Solhvervscirklen skriver vi os gennem vintermånederne i det nye år helt frem til det første spæde forår.

Solhvervscirklen erstatter den tidligere Nytårscirkel og er et online skrivegruppeforløb.

Varighed: 3 måneder
(januar, februar, marts)
Pris DKK 1090,-
Deltagere: Kvinder med skrivelyst og længsel

Invitation følger i løbet af november, men
hvis du vil sikre dig en plads allerede nu, er du meget velkommen til at forhåndstilmelde dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

“Standing in the circle
Beneath the web of light
Dancing in the moonlight
On a cold new year’s night
And it seemed we were lifted
Flown across the years
Power-circle shifted
By power-circle seers”
– Brian Boothby –

På ordrejse gennem vinteren

winter-sunrise_-griffett

Der findes en anden sang, andre toner og et sted,
hvor vinteren ikke bare er noget, det skal overstås,
men er et helligt sted i os selv,
hvor vi sanker, hviler, hengiver os.
Og skriver om det.

Kom og vær med på en magisk ordrejse gennem vinteren i
VINTERCIRKLEN

Vinteren og den mørke tid

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Tid til fordybelse og til at nære dig selv. Kom ned i tempo, læn dig ind i mørket og oplys dit skriverum med stearinlys. Tid til te, indre nærvær og kontakt til den stille del af dig selv, den hviskende, sjælelige del, der bærer på så meget visdom.

Find indre ro og varme i vinteren gennem ord og skriverier.

Vintercirklen er et online skrivegruppeforløb for kvinder med skrivelyst og længsel. Du kan være med uanset alder, lad blot din skrivelængsel føre dig på vej.

Ud fra månedlige skriveopgaver og afsæt får du lejlighed til at dykke ned i din sjæls visdom og får gennem egne og andres ord vished om vinterens gave. Du skriver hjemme i dine egne omgivelser, du skal ikke begive dig ud i mørket, stormvejret eller gennem sneen for at nå et bestemt sted hen. Du er allerede ankommet. Ligesom de andre medlemmer af Vintercirklen sidder du hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt til formålet og som gør dig godt.

Din hensigtserklæring

Du vil blive inviteret til at formulere dit eget forsæt, din hjertelige intention og hensigtserklæring med forløbet. Din hensigtserklæring er en kontrakt mellem dig selv og Kilden. Jeg viser dig hvordan.

Hensigtserklæringen er magisk, ordene er din tryllestav

Hensigtserklæringen er ganske magisk, for også her bruger vi ordene som vores tryllestav. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring, med dit fremmøde kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger og har intention om, lander på dette rette sted og tidspunkt. Intentionens kraft er stor. Du skulle bare vide.

Forbindelse til kreativitet og intuition gennem fortællinger

Vintercirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra november til slutningen af februar, lærer du at bruge dine egne vinterfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Forankret i Vinteren og den naturlige cyklus

I Vintercirklen forankrer vi os i vinterens energi og finder samtidig ro og fordybelse gennem ordene. Skrivecirklen har bl.a. til hensigt at åbne op for skrivelængsel og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme.

Vintercirklen er forankret i naturens visdom, vinteren og årshjulet, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både måned, vinter og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren og dens gaver. Du lærer vinteren og dig selv at kende på en ny måde gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja.

Indre ro og fordybelse

Forløbet kan således også medvirke til større indre ro og forankring i dig selv. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiderne og hengiver os til skriveprocessen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.

Det er en manglende forbindelse til den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs, ensom følelse. Og vi kan vælge at forbinde os, et skridt af gangen, og skabe små hellige øer af forbindelse i hverdagen. Forbindelse til den naturlige cyklus, der om vinteren i høj grad handler om at værdsætte mørket og den tid, der er skabt til hi og langsomhed. Vi trækker energien hjem og giver os selv lov til at bare at være. Vi stiller os åbne overfor det, mørket og vinteren kan tilbyde af visdom og læring, vi gør os bløde og modtagelige, så vi kan lade os fortrylle. Og så skriver vi. Lidt. Meget. Vi ved det ikke på forhånd, men vi stiller os åbne overfor muligheden af, at vi vil blive glædeligt overraskede.

Skrivelængsel har ingen alder

Brug vinterenergien til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter. Og det er aldrig for sent at fatte pennen og gå i gang. Skrivelængsel har ingen alder! Du er velkommen i Vintercirkel uanset alder og forkundskaber.

Varighed
Vintercirklen vil bestå i 4 måneder, fra november til udgangen af februar.
Vi starter officielt den 1. november, hvor jeg udsender velkomstbrev og de første skriveøvelser og opgaver ud til deltagerne. Her starter skriverejsen.

Vintercirklen på Facebook
Jeg opretter en lukket Facebookgruppe til Vintercirklen, som er vores fælles online rum. Her deler vi vores ord, visdom og det, vi mærker også kan berige de andre i cirklen. Ideen er, at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er et frirum for vinterord og visdom, som kan varme og inspirere os den mørke tid og som samtidig holder os til skriveilden.

Et hjertevarmt rum
I Vintercirklen lærer vi hinanden at kende gennem FB gruppen. Her inviteres du til at dele lidt af dine egne skriverier i form af citater og uddrag af det, du har skrevet og som har en særlig energi for dig. Det, der inspirerer dig og vækker dyb genklang, vil højst sandsynlig også give noget særligt til de andre medlemmer i Vintercirklen. Jeg skitserer selvfølgelig retningslinjerne for de af jer, som vælger at slutte sig til Vintercirklen.

Lad Vintercirklen på FB blive et godt og hjertevarmt rum at komme i gennem vinteren. Forestil dig, at det slet ikke er online, men at du i stedet træder ind i en varm stue, hvor ilden buldrer i kaminen og hvor dine skrivevenner er til stede ligesom du er. Lyt, lær, giv og tag imod med åbent hjerte. I cirklen er alle lige, vi er her for at løfte, støtte og berige hinanden gennem vinteren.

Vinterskriverier

Når du skriver
Der er skriveøvelser og afsæt, som vil støtte dig i processen og skænke dig vinterens visdom, men der er ingen deadlines, blinkende lygter eller elektroniske lyde, der kalder på dig og kræve dig. I stedet for vil du blive opfordret til nærvær med dig selv og til at give slip. Det eneste, du holder fast i, er den pen du skriver med, for er det muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden og i en notesbog, som tiltaler dig.

En gave til dig selv
Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Jeg forestiller mig, at du uden at vide det, skriver helt din egen vinterbog med gode ord til dig selv, som støtter og holder dig i din proces. For det er en proces. Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine vintersider. En gave til dig selv.

En dans mellem ude og inde
Vintercirklen er en dans mellem ude og inde. Når du skriver og er i dit skriverum, så vær dér med hele dig. Hengiv dig til dig selv, ordene, mørket og det tidspunkt i naturen, som du også er en del af.

Deltagere i Vintercirklen

Kvinder med skrivelyst og længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Du kan også være med, selvom du var med i Vintercirklen sidste år. Man kan ikke træde ned i den samme flod flere gange OG der vil være nye, spændende og anderledes skriveafsæt med denne gang, så snyd ikke dig selv, hvis du kan mærke at din sjæl synger om at deltage.

Norske og svenske skrivesjæle kan også blive en del af Vintercirklen. Jeg har ofte norske deltagere med i skrivecirklerne. Eneste krav er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver naturligvis på dit eget sprog.

Som medlem af Vintercirklen får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt i en personlig e-mail fra mig, som også vil indeholde anden inspiration måske i form af små meditationer og ideer til vintersysler, ro og nærvær, der gør sjælen og skriveprocessen godt.
    (4 x omkring den 1. i hver måned)
  • Inspiration og skrivende input fra skrivecoachen og underviseren. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og selvfølgelig skriveprocessen i både månedsbrevene og i Vintercirklen på FB.
  • Større viden og indre indsigt om naturen og vinterens gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Små meditationer, mantra og mindfulnessøvelser, som hjælper dig med at være forankret i nuet og som kan medvirke til større indre ro og styrke.
  • Du bliver en del af et skrivende netværk, som hylder processen, vinteren, den naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS
Pris DKK 1090,-
for 4 måneders deltagelse

Også i år tilbyder jeg forløbet til en særlig, kærlig pris. Vintercirklen er mit hjertebarn.

JA TAK, JEG VIL HJERTENS GERNE VÆRE MED I VINTERCIRKLEN!

Sådan tilmelder du dig:

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter fremsendes bekræftelse og kontooplysninger til indbetaling af beløbet via bankoverførsel. Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Vintercirklen og vil modtage velkomstbrev og det første månedsbrev med novembers skriveafsæt. Dog tidligst den 1. november, hvor vi officielt åbner Vintercirklen og træder indenfor.

Tilmelding er hermed officielt åben, men du kan løbende tilmelde dig indtil den 15. november, så længe pladser haves.

For der er selvfølgelig et begrænset antal pladser i cirklen, flere har allerede sluttet sig til, så tøv ikke, hvis du kan mærke, at du skal være medlem af vintercirklen. Jeg glæder mig til at byde velkommen.

Naturen, frisk luft og bevægelse
Naturen, dens cyklus og visdom spiller en stor rolle i Vintercirklen. Selvom det primært handler om at skabe godgørende indendørs rum, skrive og hengive sig til mørket og den tid, der kalder på væren, lytning og sjælelige sysler i endnu højere grad end ellers, vil jeg også opfordre til ture ud.

Der er intet, der kan erstatte faktisk at være UDE i naturen med fødderne i muldet, skovbunden eller på stranden. Også om vinteren og i sne. Vinter og vejr er ingen undskyldning, tværtimod, det gør godt at blive blæst lidt igennem. Bor du i byen, er der parker, anlæg og i det hele taget. Kom lidt ud!

Både frisk luft og bevægelse gør underværker for krop og sjæl og det har også positiv effekt på dine skriverier og styrker dig i din skriveproces.

Du tilmelder dig Vintercirklen ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com

Kærlig hilsen
Lene

Der er sket noget vidunderligt. Jeg har fået kontakt til min skriveglæde og dermed til en vigtig del af mig selv. Gennem skriveriet fandt jeg nemlig vejen tilbage til noget af det af mig, der var blevet væk. Noget af det der var blevet glemt. Jeg er slet ikke færdig. Jeg er kun lige begyndt. Men jeg er over de første spæde skridt og jeg har skrevet mig igennem en del af min modstand.

Jeg har længe talt med mig selv om at jeg ville skrive, men Skrivehusets Vintercirkel blev anledningen. Lenes skriveafsæt tilsammen med hendes egne inspirerende tekster, blev det der fik mig i gang med skriveriet. Øvelserne og erfaringerne herfra gav mig mere blod på tanden. Lenes kommentarer til os i Cirklen sammen med hendes løbende coaching af os, hjælper mig med at holde det ved lige. Så, hvis du ligesom jeg, inderst inde ved at skrivning det er dig, men alligevel ikke rigtigt får gjort noget ved det, så skulle du måske give dig selv en skrivegave. Jeg har i hvert fald aldrig været så skriveglad før.

En anbefaling fra Lykke Pia Jespersen, som deltog i Vintercirklen sidste år.

Her kan du læse mere om, hvad andre har sagt om at medvirke i skrivecirkler, på skriveworkshops m.m. hos mig her i Skrivehuset.

vintercirklen-011116

Fortællingen om Forladthed

Den første efterårskuling er drevet ind over landet. I det sidste døgns tid har det blæst, men mærkelig nok er det ikke koldt. Temperaturerne er tocifrede. Jeg tager mig i at savne det rigtige efterår, hvor vinden bider i kinderne og nærmest blæser mig om kuld. Hvordan kan jeg dog længes efter det? Måske er det fordi, at jeg instinktivt fornemmer nødvendigheden af at få renset luften og at få lukket døren til sommer fuldstændigt. Jeg er videre nu, jeg er ovre broen. Jeg er efterår.

På skrivebordet står mit efterårsalter. Kastanjer, røde blade, fjer og tørrede bær slutter cirkel rundt om fyrfadslyset, som jeg har tændt. Udenfor er dagen endnu dunkel, skyerne ligger som et gråt tæppe over landskabet og fuglene svæver lydløst forbi. Underligt nok er her stille, selvom vejret er uroligt. Et paradoks ligger i luften og ligner et spørgsmålstegn. Jeg trækker vejret dybt og forholder mig afventende. Indeni er der ro.

At føle sig forkert og uelsket

Der opstår hele tiden noget nyt og samtidig urgammelt i skrivecirklerne. De samme temaer dukker op hos forskellige kvinder, som er på forskellige steder på deres rejse. Nogle bliver ordløse og oplever tomrummet, rummet uden svar og i går opstod en tråd om ikke alene tomrummet, men også om at føle sig forkert og uelsket. Det kender jeg også. Forkertheden. Følelsen af at være uelsket. Og forladt.

Da jeg skrev om det i vores udveksling i Høstcirklen, kom jeg i tanke om en fortælling, jeg skrev sidste år. Det var på et svært tidspunkt på min rejse. Jeg var stadig i sorg over tabet af en ven, et venskab, som forliste med et brag. Der var intet fyrtårn til at lede venskabet på rette vej, for senere skulle det vise sig, at det var meningen, at det hele skulle gå i stykker og blive smadret til pindebrænde mod de skarpe klippeskær. Bølgerne gik højt. Det er en anden historie, men det var sidste år ved denne tid, ja nok lidt tidligere, det var stadig sommer, men det er underordnet. For fortællingen handler om forladthed og de følelser, som kvinden i Høstcirklen beskrev. Den får du her:

WomanForest

Fortællingen om Forladthed

Det er så nemt at fare vildt. Selv er jeg faret vild utallige gange på min indre rejse. Stødt på steder i mig selv, hvor tørken har brændt huller i sjælen og fortabtheden har været som brænde på bålet. En næsten uudholdelig følelse af forladthed.

Forladtheden har sin helt egen dans. Hun kommer snigende, når man mindst af alt venter det. Og følelsen er så intens, at man kun har en umiddelbar impuls. Flugt. Flugten ruller sin røde løber ud, frister med alt det, der før føltes godt. En tur i byen, shopping, et møde på café, alt for at dulme smerten og undgå den intense følelse af fortabthed. Et lækkert måltid, et godt glas vin. Og hvis smerten holder ved, er det sandsynligvis fordi man trænger til at komme ud. Længere væk. En rejse til et kraftfuldt sted, et retreat eller en vandring. Tanken om at være pilgrim er tiltalende, for pilgrimme er ikke forladte, de har selv valgt den ensomme vej mod målet på den anden side. Og det kunne jo være, at man mødte nogen undervejs. En medrejsende, en anden sjæl, som også var på vej ud for at finde sig selv, finde tilbage til det sted, hvor livet er udholdeligt og man mærker en subtil forbundethed, der giver dyb indre ro.

Forladthed er en ubuden gæst. Hun spørger ikke, om man er hjemme og om man har lyst til besøg. Hun går direkte ind som om der ikke fandtes en dør. Og hun lader døren stå åben, så en iskold luft rammer rummet som et kuglelyn.  Hendes stemme er indsmigrende og kølig. Venter ikke på svar, men taler uafbrudt. Sårbarheden smyger sig om en, man føler sig kold og nøgen. Fingrene er iskolde, vinden rusker i håret, døren står jo åben og kulden når helt ind. Det rum, der før var så lyst og fuld af kærlighed, er nu klamt og mørkt.

Impulsen rammer umiddelbart. Lyst til flugt. For ingen kan rumme en følelse så skarp, en ensomhed så mørk og dyster. Rastløsheden kommer buldrende og vil lege med, skarp forfulgt af Tomhed og Tvivl. De er tvillinger, de to, og færdes altid i hinandens nærhed.

Det er så nemt at fare vild. Det er så nemt at blive overrumplet af følelser, der har til hensigt at forpurre rejsen og skabe oprør i de indre farvande.

Følelserne er din ven. Et budskab fra din sjæl.

”Følelserne er din ven. Et budskab fra din sjæl. Der er noget, den vil fortælle dig, men den kan ikke få ørenlyd”. Stemmen hvisker som en vind fra øst. Mærkeligt, tænker jeg og må så smile lidt. For mit indre er opfyldt af hæsblæsende dans, hvor stemmerne taler i munden på hinanden. Resultatet er en dyb indre uro og et sted, hvor jeg næsten ikke kan holde ud at være. Jeg er i fuld gang med at udtænke en snedig plan, der skal frelse mig fra mig selv og de følelser, der buldrer som bål indeni.

Jeg hører stemmen, før jeg ser fuglen og den velkendte lyd af venskab rammer mig. Giver mig mod til at trække vejret så dybt, så jeg i et kort øjeblik igen kan se klart. Tankerne forstummer om end kun for en kort bemærkning, men nok til at jeg stopper op og træder et skridt tilbage. Indser, at jeg er på vej ud af en sti, som på ingen måde har noget med min vej at gøre. Jeg er i færd med at fare vild. Igen.

”Undskyld. Ørn?” Jeg stormer hen til vinduet og åbner det på vid gab. Blikket søger mod øst, ser skydækket og træerne i skellet. Afsøger området, næsten febrilsk efter et livstegn fra det sted, hvor stemmen kom fra. Så ser jeg hende. Uden en lyd kommer hun sejlende ind over træerne og sætter kursen mod huset. Et dybt suk af lettelse kysser min kind.

”Følelserne. Dem, du skriver om, dem du mærker og er klar til at flygte fra. De er din ven. Et budskab fra sjælen.” Hun lander forsigtigt i det åbne vindue og sætter sig til rette i vindueskarmen. Lyset indrammer hende bagfra og hun ligner en engel i forklædning, som hun sidder dér. Mit hjerte hopper i brystet og jeg ved ikke, hvad ben jeg skal stå på. Selvom jeg har hørt det før. Utallige gange. Og selvom jeg endda godt ved det, det med følelserne. De er sjælens sprog. Følelserne. Intuitionen. Og det paradoksale er, at jeg har masser af begge dele. En sand overflod af den slags signaler. Men det er mig en gåde, hvordan jeg kan glemme det gang på gang.

”Du er et menneske. Mennesker glemmer. Det er en del af vejen.” Hun smiler overbærende og lader kærligt sit blik hvile i mit. Det er som om vi smelter sammen for en stund og en dyb sø af ro breder sig i mig. ”Det handler om at vende tilbage igen. Igen og igen. ”

”Men hvorfor så mange følelser. Og hvorfor så intense?”

Min stemme er lettere desperat.  Jeg kan godt selv høre det og mærker igen rastløsheden for en kort bemærkning. Så gribes jeg af det, hun forsøger at fortælle mig og indstiller mig på at lytte. Trækker en stol hen til vinduet og sætter mig foran hende i et forsøg på at mønstre dyb koncentration og nærvær. Det her er et vigtigt øjeblik. ”Fordi du ikke lytter. Og fordi du lader tvivlen sætte dagsordenen. Men hør nu her. I aften, når du har spist og ryddet op, så klæd dig varmt på og sæt dig ud. Sæt dig stille et sted i naturen og plant dine fødder i jorden. Træk vejret dybt og mærk, hvordan kroppen efterhånden slapper af og tankerne bliver mere stille. Sæt dig med Forladthed. Bliv i følelsen uden at flygte. Bare sid og mærk, hvordan det føles. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Du kan lukke dine øjne og meditere. Eller du lade blikket hvile i horisonten, finde et objekt at betragte. Og sid så bare. Helt stille. Bare dig og naturen. Og lyt så til, hvad Forladthed har at fortælle.

Udesidning

Som sagt, så gjort. Jeg takkede ørnen og så hende flyve tilbage i samme retning, hvorfra hun var kommet. Jeg lavede aftensmad, jeg spiste og så fandt jeg noget varmt tøj frem. Den store trøje, de gamle støvler og et uldent tæppe. Et tørklæde i halsen, for vinden var kold i aftes. Jeg tog en klapstol med og begav mig så ud. Fandt et sted, hvor jeg umiddelbart følte mig godt tilpas og satte mig ned. Jeg gjorde som ørnen havde sagt, jeg trak vejret dybt og mærkede, hvordan kroppen efterhånden slappede af og tankerne blev mere stille. Så sad jeg med mig selv, naturen og Forladthed. Eller, det havde jeg forestillet mig, at jeg skulle. Men på forunderligvis var Forladthed forsvundet. Tilbage var kun en tiltagende indre ro og en dyb følelse af, at jeg havde gjort det rigtige. Ingen flugt. Intet selskab. Kun mig selv og de følelser, der hele dagen havde danset i mig og gjort mig trist og tom. Jeg mediterede lidt. Så åbnede jeg forsigtigt øjnene og betragtede en sky, der lignede en munter fløjtespiller. Jovialt banede han sig vej over himlen og spillede sin musik.

Det varede ikke længe, før jeg hørte den. Min indre stemme. Sjælens stemme. Jeg lyttede uden anstrengelse og mærkede straks en dyb følelse af forbundethed. Lige dér på min stol, iført støvler og trøje, siddende i aftenlyset. Og sjælen fortalte mig om Forladthed og jeg forstod instinktivt hvad det handlede om. Måske havde jeg haft det på fornemmelsen, men jeg var så overrumplet af mit eget tordenvejr, at jeg ikke kunne høre det.

Forladthed. Følelsen af Forladthed handler ikke om, at du er blevet forladt af andre. Følelsen opstår, når du har forladt dig selv. Forladt din sjæl. Jeg nikkede. Genklangen var som sød musik og lyden af min egen sjæls stemme gav mig alt det, jeg havde længtes efter. Væk var følelsen af forladthed og tomhed. Jeg stillede forsigtigt nogle spørgsmål, der lå mig på sinde og lyttede så efter svar. Og svarene kom. Uden tøven, men på den blideste og kærligste måde fik jeg det at vide, som jeg trængte til at høre. Uden drama eller løftede pegefingre men i et indre brusebad af kærlighed.

”Sig mig engang, søde sjæl, hvordan forbinder jeg mig igen”, hørte jeg mig selv spørge. ”For jeg er efterhånden udmærket klar over, at det er menneskeligt at fare vild og forlade sig selv”.

Svaret kom på engelsk. Det er min sjæls sprog. Og jeg vil ikke oversætte ordene her, men blot skrive dem, som de kom. Jeg spurgte også, om ordene var til mig alene. Sjælen rystede på hovedet. Ordene er til os alle. Alle os sjæle, som er på rejse, som søger og som gerne vil lære. De er ikke forbeholdt en, de er forbeholdt alle.

”When you trust, you connect”.

Jeg sad ude i næsten to timer. Jeg sad i stilhed og jeg sad i dyb indre ro. Jeg mærkede hvordan alt det, jeg havde søgt og forestillet mig kunne findes i det ydre, altid brænder som en indre flamme i mig selv. Jeg så solen glide ind og ud mellem skyerne på sin rejse ned i vest. Jeg så en fugl lave opvisning i luften over mig og jeg hørte myg summe og græsset gro. Først da kulden nåede min krop og jeg begyndte at fryse, rejste jeg mig og gik langsomt tilbage til huset. Et skridt af gangen. Tankerne var stille, kroppen var afslappet og dybt i mig hørte jeg lyden af min egen sjæls kærlige stemme.

”When you trust, you connect”.

Jeg var ikke længere forladt. Jeg var forbundet.

Fortællingen om Forladthed vil indgå i min bog “Fortælling ved Vintersolhverv” som udkommer i løbet af 2017. I skrivende stund er jeg endnu i sporlægningsfasen og har skrevet 275 sider.

Kærlig hilsen
Lene


Næste skrivecirkel er Vintercirklen

Vintercirklen

Forankret i Vinteren og den naturlige cyklus

I Vintercirklen forankrer vi os i vinterens energi og finder samtidig ro og fordybelse gennem ordene. Skrivecirklen har bl.a. til hensigt at åbne op for din indre fortællerske og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme.

Vintercirklen er forankret i naturens visdom og årstiden, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både måned, vinter og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren og dens gaver. Du lærer vinteren og dig selv at kende på en ny måde gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja.

Indre ro og fordybelse

Forløbet vil således også medvirke til større indre ro og fordybelse. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiderne og hengiver os til skriveprocessen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.

Det er den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs, ensom følelse. Og vi kan vælge at forbinde os, et skridt af gangen, og skabe små hellige øer af forbindelse i hverdagen. Forbindelse til den naturlige cyklus, der om vinteren i høj grad handler om at værdsætte mørket og den tid, der er skabt til hi og langsomhed. Vi trækker energien hjem og giver os selv lov til at bare at være. Vi stiller os åbne overfor det, mørket og vinteren kan tilbyde af visdom og læring, vi gør os bløde og modtagelige, så vi kan lade os fortrylle. Og så skriver vi. Lidt. Meget. Vi ved det ikke på forhånd, men vi stiller os åbne overfor muligheden af, at vi vil blive glædeligt overraskede.

 

Skrivelængsel har ingen alder

Brug vinterenergien til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter. Og det er aldrig for sent at fatte pennen og gå i gang. Skrivelængsel har ingen alder!

Du finder invitation og flere detaljer om Vintercirklen i linket her. Vi starter på skriverejsen den 1. november og det er online forløb, så du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

vintercirklen-011116

Vintercirklen

Vintercirklen

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Tid til fordybelse og til at nære dig selv. Kom ned i tempo, læn dig ind i mørket og oplys dit skriverum med masser af stearinlys. Tid til te, indre nærvær og kontakt til den stille del af dig selv, den hviskende, sjælelige del, der bærer på så meget visdom.

Find indre ro og varme i vinteren gennem ord og skriverier.

Vintercirklen er et forløb og en skrivegruppe for dig og din skrivelængsel. Ud fra månedlige skriveopgaver og afsæt får du lejlighed til at dykke ned i din egen sjæls visdom og får gennem egne og andres ord vished om vinterens gave. Du skriver hjemme i dine egne omgivelser, du skal ikke begive dig ud i mørket, stormvejret eller gennem sneen for at nå et bestemt sted hen. Du er allerede ankommet. Ligesom de andre medlemmer af Vintercirklen sidder du hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt til formålet og som gør dig godt.

Din hensigtserklæring

Du vil blive inviteret til at formulere dit eget forsæt, din hjertelige intention og hensigtserklæring med forløbet. Din hensigtserklæring er en kontrakt mellem dig selv og Kilden. Jeg viser dig hvordan og du vil modtage et fortrykt dokument, hvor du kan nedfælde din hensigtserklæring, hvis du har lyst til det. Men du kan også lave din helt egen.

Hensigtserklæringen er magisk, ordene er din tryllestav

Hensigtserklæringen er ganske magisk, for også her bruger vi ordene som vores tryllestav. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring, med dit fremmøde kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger og har intention om, lander på dette rette sted og tidspunkt. Intentionens kraft er stor.

Forbindelse til kreativitet og intuition gennem fortællinger

Vintercirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra november til slutningen af februar, lærer du at bruge dine egne vinterfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Forankret i Vinteren og den naturlige cyklus

I Vintercirklen forankrer vi os i vinterens energi og finder samtidig ro og fordybelse gennem ordene. Skrivecirklen har bl.a. til hensigt at åbne op for din indre fortællerske og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme.

Vintercirklen er forankret i naturens visdom og årstiden, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både måned, vinter og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren og dens gaver. Du lærer vinteren og dig selv at kende på en ny måde gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja.

Indre ro og fordybelse

Forløbet vil således også medvirke til større indre ro og fordybelse. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiderne og hengiver os til skriveprocessen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.

Det er den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs, ensom følelse. Og vi kan vælge at forbinde os, et skridt af gangen, og skabe små hellige øer af forbindelse i hverdagen. Forbindelse til den naturlige cyklus, der om vinteren i høj grad handler om at værdsætte mørket og den tid, der er skabt til hi og langsomhed. Vi trækker energien hjem og giver os selv lov til at bare at være. Vi stiller os åbne overfor det, mørket og vinteren kan tilbyde af visdom og læring, vi gør os bløde og modtagelige, så vi kan lade os fortrylle. Og så skriver vi. Lidt. Meget. Vi ved det ikke på forhånd, men vi stiller os åbne overfor muligheden af, at vi vil blive glædeligt overraskede.

Skrivelængsel har ingen alder

Brug vinterenergien til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter. Og det er aldrig for sent at fatte pennen og gå i gang. Skrivelængsel har ingen alder!

Varighed
Vintercirklen vil bestå i 4 måneder, fra november til udgangen af februar.
Vi starter officielt den 1. november, hvor jeg udsender velkomstbrev og de første skriveøvelser og opgaver ud til deltagerne.

Vintercirklen på Facebook
Jeg opretter en lukket Facebookgruppe til Vintercirklen, som er vores fælles online rum. Det er her, vi deler vores ord, visdom og det, vi mærker også kan berige de andre i cirklen. Ideen er, at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er et frirum for vinterord og visdom, som kan varme og inspirere os den mørke tid og som samtidig holder os til skriveilden.

Et hjertevarmt rum
I Vintercirklen lærer vi hinanden at kende gennem FB gruppen. Her inviteres du til at dele lidt af dine egne skriverier i form af citater og uddrag af det, du har skrevet og som har en særlig energi for dig. Det, der inspirerer dig og vækker dyb genklang, vil højst sandsynlig også give noget særligt til de andre medlemmer i Vintercirklen.
Jeg skitserer selvfølgelig retningslinjerne for de af jer, som vælger at slutte sig til Vintercirklen.

Lad Vintercirklen på FB blive et godt og hjertevarmt rum at komme i gennem vinteren. Forestil dig, at det slet ikke er online, men at du i stedet træder ind i en varm stue, hvor ilden buldrer i kaminen og hvor dine skrivevenner er til stede ligesom du er. Lyt, lær, giv og tag imod med åbent hjerte. I cirklen er alle lige, vi er her for at løfte, støtte og berige hinanden gennem vinteren.

Vinterskriverier

Når du skriver
Der er skriveøvelser og afsæt, som vil støtte dig i processen og skænke dig vinterens visdom, men der er ingen deadlines, blinkende lygter eller elektroniske lyde, der kalder på dig og kræve dig. I stedet for vil du blive opfordret til nærvær med dig selv og til at give slip. Det eneste, du holder fast i, er den pen du skriver med, for er det muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden og i en notesbog, som tiltaler dig.

En gave til dig selv
Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Jeg forestiller mig, at du uden at vide det, skriver helt din egen vinterbog med gode ord til dig selv, som støtter og holder dig i din proces. For det er en proces. Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine vintersider. En gave til dig selv.

En dans mellem ude og inde
Vintercirklen er således en dans mellem ude og inde. Når du skriver og er i dit skriverum, så vær dér med hele dig. Hengiv dig til dig selv, ordene, mørket og det tidspunkt i naturen, som du også er en del af.

Deltagere i Vintercirklen
Kvinder med skrivelyst og -længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Norske og svenske skrivesjæle er også hjertelig velkomne. Eneste krav er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog.

Som medlem af Vintercirklen får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt i en personlig e-mail fra mig, som også vil indeholde anden inspiration måske i form af små meditationer og ideer til vintersysler, ro og nærvær, der gør sjælen og skriveprocessen godt.
    (4 x omkring den 1. i hver måned)
  • Inspiration og skrivende input fra skrivecoachen og underviseren. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og selvfølgelig skriveprocessen i både månedsbrevene og i Vintercirklen på FB.
  • Større viden og indre indsigt om naturen og vinterens gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Små meditationer, mantra og mindfulnessøvelser, som hjælper dig med at være forankret i nuet og som kan medvirke til større indre ro og styrke.
  • Du bliver en del af et skrivende netværk, som hylder processen, vinteren, den naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS
Pris DKK 1090,-
for 4 måneders deltagelse

Tilmelding

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter fremsendes bekræftelse og kontooplysninger til indbetaling af beløbet via bankoverførsel. Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Vintercirklen og vil modtage velkomstbrev og det første månedsbrev med novembers skriveafsæt. Dog tidligst den 1. november, hvor vi officielt åbner Vintercirklen og træder indenfor.

Tilmelding er hermed officielt åben, men du kan løbende tilmelde dig, også efter 1.11, hvis der stadig er ledige pladser.

Men, der er selvfølgelig et begrænset antal pladser i cirklen, en del kvinder har allerede sluttet sig til, så tøv ikke, hvis du kan mærke, at du skal være medlem af vintercirklen. Jeg glæder mig til at byde velkommen.

Det startede sidste år i november med den første Vintercirkel …

Vintercirklen var et tilløbsstykke i 2015 og pladserne blev hurtigt booket. Det er en glæde at hengive sig til mørket, vinteren og at skrive om det. Og i år er jeg et års erfaring rigere, så der vil være endnu mere skriveinspiration, mindfulness og naturvisdom at koble dig på. For hold da op, hvor har jeg selv lært meget ved at skriverejse gennem året med en flok skønne, vise kvinder. Det er summen af den læring og visdom, der nu får lov til at cirkulere videre i kommende skrivecirkler og forløb, Vintercirklen ikke mindst.

Tak til alle jer, som var med. Tak til alle jer, som kommer.

Det startede med Vintercirklen og snart er vi tilbage igen. En ny Vintercirkel kan begynde.

By the Earth which is her body.
By the Air which is her breath.
By the fire which is her bright spirit.
By the living Waters of her womb.
The circle is open.
And yet unbroken.
Merry meet and merry part and merry meet again.

– Gammelt keltisk vers –

bur

Naturen, frisk luft og bevægelse
Naturen, dens cyklus og visdom spiller en stor rolle i Vintercirklen. Selvom det primært handler om at skabe godgørende indendørs skriverum, skrive og hengive sig til mørket og den tid, der kalder på væren, lytning og sjælelige sysler i endnu højere grad end ellers, vil jeg også opfordre til ture ud i naturen.

Der er intet, der kan erstatte faktisk at være UDE i naturen med fødderne i muldet, skovbunden eller på stranden. Også om vinteren og i sne. Vinter og vejr er ingen undskyldning, tværtimod, det gør godt at blive blæst lidt igennem. Bor du i byen, er der parker, anlæg og i det hele taget. Kom lidt ud!

Både frisk luft og bevægelse gør underværker for krop og sjæl og det har også positiv effekt på dine skriverier og styrker dig i din skriveproces.

vintercirklen-011116

 

Tvivlen, tomrummet og stilheden

 

Denne morgen gør jeg noget, som jeg ikke har gjort længe. Jeg sætter mig direkte til tastaturet og skriver mig ind i dagen og det, der er. Lyset, der stiger op på himlen i øst, disen over marker og duggen, der ligger som en fugtig dyne over efterårslandskabet. Farverne er begyndt at ændre sig, træerne rødmer forsigtigt og flere er allerede i gang med den proces, der også er vores. De giver slip. De lader sommeren gå og slipper alt det, der ikke længer tjener dem. På vej mod vinter uden tung bagage, afklarede og tillidsfulde. Alt er præcist, som det skal være.

Ordene som transportmiddel

Jeg skriver, fordi jeg har vished om, at det ofte er den eneste måde. Ordene er mit transportmiddel og jeg kan love dig for, at hovedet er tungt som bly. Det handler om modstand, det handler om, at nogen siger mig, at jeg ikke kan skrive mere. Jeg har jo været tom. Så jeg sætter mig i tillid til, at det, der vil skrives gennem mig og det, jeg har intention om at berøre med mine ord, vil komme mig i møde, når jeg bare bliver ved med at lade fingrene danse over tastaturet.

Hvis jeg ikke helt ved, hvad jeg skal skrive, skriver jeg det. Som nu. Det betyder ikke noget, ordene er mit transportmiddel og jeg skal ikke nødvendigvis bruge vejen frem til selve fortællingen eller essensen bagefter. Det er som at køre ud i det blå. Fuld af lyst til bare at køre, se, opleve, sanse og måske møde noget, man ikke havde drømt om eller forestillet sig. Det meste kan vi nemlig slet ikke tænke os til. Det, der bor i hovedet, er som regel begrænset og fuld af forbehold. Men når vi skriver os frem i tillid til, at en fortælling vil dukke op et sted på vejen, så sker det som regel. Og ofte på en lidt anden måde end det, vi havde forestillet os.

Da jeg startede med at skrive, havde jeg taget et par ord med mig, som var en del af min søgen og min intention med at skrive. Små ord eller lister er ofte en superfin måde at komme til det tomme papir til livs. Mine ord/sætninger var:

  • Tomrum.
  • At blive stille (stilhed).
  • Efterårsjævndøgn.

Tomrummet

Jeg har lyst til at fortælle dig om tomrummet. Det sted på rejsen, hvor man ankommer til en ventesal som runger af tomhed. Men når jeg tænker tilbage, så har jeg faktisk har nævnt det før. Tilbage i januar. Og i marts. For tomrummet er ikke et sjældent og ukendt sted, som kun er nogen forundt. Det er heller ikke en straf, det er på ingen måde et fængsel, selvom det godt kan føles sådan. Men hvad er tomrummet så?

Hvad gør man, når man pludselig bliver tom?

Forleden dag stødte en af kvinderne i skrivegruppeforløbet Høstcirklen på tomrummet og det fortalte hun om. Hun var ked af det, for det betød blandt andet at hun ikke kunne skrive. Der var ingen ord. Og det kan føles som en falliterklæring, når man nu har meldt sig til et skriveforløb og en rejse, hvor det netop handler om at folde ud via ordene. Når man får serveret skriveafsæt og opgaver, der er skabt til at løfte og hjælpe på vej. Når man er en del af en skrivecirkel og et hjerteligt skrivefællesskab. Et læringsforløb. Og når man er hjemsøgt af en forunderlig skrivelængsel, ja hvad gør man så, når man pludselig bliver tom?

Hyrdetimen – en overgang

Hvad er tomrum for dig, blev jeg spurgt og jeg svarede: Tomrum er for mig tilstanden mellem to faser. Det er lige dér, hvor den ene fase er sluttet, men hvor den nye ikke rigtigt er begyndt endnu. Det er hyrdetimen, timen mellem nat og dag. Det er det tidspunkt på året, hvor vinteren egentlig er slut, men hvor foråret alligevel ikke helt har taget over. Og alle de andre overgange mellem årstider og livsfaser. Det er et tidspunkt, hvor vi kan blive noget så utålmodige efter at tage springet og kaste os ud i næste fase, selvom det faktisk slet ikke er meningen. Tomrummet har nemlig sin berettigelse og er en del af den cyklus, der findes i alt.

Når naturen holder vejret

Har du nogen sinde oplevet, at naturen holder vejret? Det er som om alting pludselig står stille. Der er ingen vind, der er ingen lyde, alt ånder fred. Hvis man stiller sig ud og trækker vejret dybt ned i maven og lader sig gribe af energien, falder man ind i en blød stilhed. Tankerne forstummer. Kroppen falder til ro. Tør man blive stående uden at følge pludselige impulser til at bevæge sig videre eller handle og gøre noget, bliver man grebet af noget andet. Et slags tomrum. En overgang. Det er som at stå på en bro i fuldstændig harmoni med omgivelserne og bare dvæle ved synet af floden, der flyder under broen. Stilhed. Væren. Der er ingenting at gøre andet end at hengive sig og vide, at det tidspunkt, hvor man sammen med naturen tager det næste skridt og træder over grænsen til næste fase vil komme. Den kommer, når det er tid. Ikke før og ikke siden.

Tomrummet kalder på stilheden

Tomrummet kalder på stilheden i os. Og som Marts fortalte mig tilbage i det tidlige forår, er tomrummet en tid til restitution. Det er venteværelset på en station, hvor toget endnu ikke er kørt til perron. Det er et modsætningsfyldt tidspunkt, fordi de fleste af os har travlt med at komme væk. Ud af tomrummet, venteværelset, vinteren. Mørket. Eftertænksomheden. Stilheden. Men tomrummet er hverken eller og det er ikke en tid for handling af den slags, der kalder på flugt. Tomrummet synger uden hverken ord eller toner om hengivelse og tålmodighed. I virkeligheden er tomrummet et perfekt tidspunkt for hvile og kontemplation, men det er desværre uvant for mange af os. Vi har alt for travlt med at komme videre. Vi er bange.

Tomrummet opstår også på skriverejsen (for vi skriver jo i livet!)

Tomrummet opstår også på skriverejsen, som kvinden i Høstcirklen oplevede det forleden dag. Det sker ikke nødvendigvis mens du er i et forløb og deltager i en skrivecirkel, men vi ved det ikke på forhånd. Der kommer som regel præcist det, der skal og uanset hvad, kan vi altid skrive om det. Selv når der ikke er ord, kan vi skrive det. Tomrum. Tomrum. Tomrum. Og så kan vi i øvrigt gøre det, som kvinden heldigvis besluttede sig for at gøre. Hun gik ud i naturen og tog sit indre tomrum med sig. Hun besluttede sig for at vente sammen med havet og vinden. Så hun forlod sit skriverum, hvor hun var blevet godt og grundigt ked af, at hun ikke kunne skrive det, hun havde tænkt sig at skrive og i accept begav hun sig ud for at lytte. Vente. Sanke.

En sandhed med modifikationer, for hun skrev faktisk

Samtidig fik hun så mulighed for at opleve, at det egentlig forholdt sig lidt anderledes, end hun havde tænkt det. Det kunne jeg som skriveguide pege på og vise hende. For hun havde jo skrevet, hun havde fortalt os andre om den tilstand, hun var i og uden at vide det, havde hun sat en proces i gang. Hun fortalte det til sig selv, papiret og til os andre i cirklen. Den kreative skriveproces handler nemlig ikke udelukkende om at skrive. Det er dans mellem flere faser og tilstande og glemmer vi at sanke, restituere og give os selv, inden vi giver ordene til papiret, kan vi godt løbe tør. Vi er nødt til at lade os selv op og det er overgangen perfekt til.

Bliver du i tvivl, bliv da stille

Tomrummet er også rummet uden svar. Det er et tidspunkt, hvor vi ikke ved og svarene ikke er klar. De er i simregryden, de danser med disen i horisonten, men de ikke klar til at blive serveret for os. Derfor kan tomrummet også føles som en tilstand af ”ikke at vide” og også det er præcist som det skal være.

Svarene er ikke klar, vi er ikke klar. Igen er det en uvant og grænseoverskridende tilstand for de fleste af os, vi er vant til at vi helst skal have svar på rede hånd og at det er en falliterklæring at sige, at vi ikke ved. I virkeligheden er det en gave. En styrke. Denne tilstand af ”ikke at vide besked”. For hvis vi påstår, at vi ved eller tænker, at andre måske gør det, ved bedre altså, gør vi noget, som næsten med sikkerhed vil føre os på afveje og måske endda gøre os endnu mere ulykkelige og frustrerede, end vi var før.

Woman cage

Jeg trådte i spinaten, jeg gjorde det igen! Jeg søgte ud.

Jeg prøvede det selv her i september. Efter en frugtbar og frodig august, hvor jeg høstede alt det, jeg havde sået i foråret og sommerens løb og blandt andet lancerede Fortællingens Kraft online skriveforløbet, som nu er i fuld gang, ramte jeg tomrummet med et lydløst brag. Det var som at løbe panden mod en mur. Energien sivede ud af mig og trætheden kom som en pil og satte sig fast i mit hjerte. Jeg følte mig ordløs. Og det var virkelig frustrerende, fordi jeg samtidig havde hoved og hjerte fuld af gode ideer til både nye blogindlæg og andre skriverier. Der var masser i simregryden, men selvom jeg vidste bedre, forsøgte jeg at fjerne retten fra gryden, inden den var klar. Det skulle jeg ikke have gjort. Den smagte ikke godt. Endnu.

Lene, get your gun!

Så søgte jeg ud. Jeg ledte efter inspiration i øst og vest, for jeg tænkte at noget ydre sikkert kunne hjælpe mig på vej. I stedet for at bede om ledetråde, lytte og vente på synkronicitet, slyngede jeg geværet over skulderen og begav mig ud i Cyberspace for at nedlægge mit bytte. Inspirationen. Ledetråden. Bare et eller andet, der kunne få mig ud af den ordløse, trætte tilstand og videre i min søgen.

Og hvad skete der så?

Hvad skete der? Fandt jeg det, jeg ledte efter. Nej! Jeg for vild i oceaner af information og ord og jeg blev endnu mere træt, end jeg havde været før. Jeg begyndte at sammenligne mig, en refleks som er meget almindelig, når vi er trætte og temmelig udkørte. Så ser vi over på naboens græs og opdager pludselig, at det er meget grønnere end vores. Og selvom misundelse er en grim ting, så rammer den os som et lynnedslag. Misundelsen. Efterfulgt af sorgen over, at vi ikke selv duer til noget. Frygt og indre censor får kronede dage og hele verden skriger af grin. Tabernar. Citat: Susan, min indre censor.

Men så huskede jeg det

Jeg slukkede for elektronikken og så satte jeg mig i meditation. Senere gik jeg ud i naturen. Slog armene om mit yndlingstræ i baghaven og lyttede til dets visdom. Jeg gik lange ture og blev fysisk træt. Så sov jeg. Mediterede igen. Og igen. Og pludselig kunne jeg mærke, at det var tid til at skrive, for noget ville skrives gennem mig. Det bankede ligeså stille på. Selv var jeg nu blevet så stille, at min sjæl igen kunne få ørenlyd og det gør hun hjertens gerne via skrivegerningen. Jeg skal ”bare” sætte mig ned, lytte og tage diktat.

Bliver du i tvivl, bliv da stille

Din lærer, min ven, findes dybt i dig selv. Der er ingen grund til at kigge dig omkring efter din stjerne. Du er din egen stjerne. Det, du søger, det du skriver om, det findes allerede i dig. Bliver du i tvivl, bliv da stille. Lyt til stilheden og hengiv dig til hvile.

Lad stilheden heale dig, rense dig og vise vej. Det du søger, søger også dig.

Naturen. Stilheden. Dansen. Rytmen. Musikken. Poesien. Kærligheden.

Pløje, tromle, så og hvile

Der er grøn te i koppen og vinduet står åbent. Jeg lukker efteråret ind. Og jeg lukker op for mit eget efterårs visdom. Udfordringen er klar, den er moden og jeg er moden. Langsomt drikker jeg af den grønne te og trækker vejret dybt. Nu mærker jeg, hvor træt jeg egentlig er. Hendes smil er stadig nærværende og hun behøver ikke at påpege hvorfor. Jeg ved det godt. Ikke alene glemte jeg at sanke, men jeg glemte også lige i farten at det er en anden årstid nu. Det er efter høsttid. Jeg nikker og mumler:

“Pløje. Tromle. Så. Pløje. Tromle. Så.”

”Hvile” tilføjer hun og er klar til at sætte ord på min nye udfordring.

“Det, du skal bruge, det du søger, det du nogle gange føler, at du mangler. Det findes allerede dybt i dig selv og det bor i naturen og det efterår, som er nu. Din opgave er at lade det komme. Uden at forhaste dig og begynde at jage snablen indad i stedet for udad, hviler du nu i tillid til, at du allerede har alt, hvad du trænger til.”

Lad komme

“Det, du har brug for i det ydre, vil komme til dig via synkronicitet uden at du aktivt søger det. Slap af, giv slip og lad komme. Lyt og lad det opstå indefra. Allier dig med naturen, tal med træerne og fuglene. Dine sjælevenner, budbringere og dine lærere. Lyt og lev det. Dans. Syng. Skriv. Lad det komme. Din egen dybe visdom og poesien i dit hjerte. Lad det flyde gennem dig som en flod igen.”

Og så fortsatte hun på engelsk, for det er min sjæls sprog. Min stille stemme taler engelsk.

Go slow. Do not run.
Listen and let come.

Bliver du i tvivl, bliv da stille. Også som skriverejsende i den kreative proces.

If you get stuck, get away from your desk. Take a walk, take a bath, go to sleep, make a pie, draw, listen to ­music, meditate, exercise; whatever you do, don’t just stick there scowling at the problem. But don’t make telephone calls or go to a party; if you do, other people’s words will pour in where your lost words should be. Open a gap for them, create a space. Be patient.
– Hilary Mantel –

Efterårsjævndøgn

Det er en ny tid nu og i morgen (22.9) er det efterårsjævndøgn. Dag og nat er nu lige store. Tænk harmoni. Balance. Gå uden modstand ind i den nye energifase og afbalancer den ydre verden med den indre. Nu kan vi endelig slippe sommeren og overgangen og begive os videre ind i en ny form for klarhed. Tomrummet fordamper.

Tid til at fejre

Efterårsjævndøgn er indgangen til vinter. Sommeren er forbi og en ny fase begynder. Det er efterår. Dagene bliver nu betydeligt kortere og koldere, solens kraft aftager. Forson dig med dine modsætninger og vid, at alting eksisterer side om side. Så fejr hele dig her ved efterårsjævndøgn og alle aspekter af din livscyklus. Ja, det er igen tid til at fejre!

Kom, lad os danse!

Du er efterår

Tillykke. Du kom over broen. Du er nu midt i efteråret, men du er mere end det. Du er efteråret. Så lad naturen hjælpe, inspirere og følge dig på vej. Sig tak for din høst og det, du fik med dig fra foråret og sommeren. Uanset om det var svært, let, lyst eller mørkt. Fremsig din intention om (igen) at forbinde dig til din sjæls visdom, din indre visdom og til at følge det, der er din vej. Hvis du altså som jeg var kommet lidt på afveje og brød ud af tomrummet før tid. Vi kan altid vende tilbage. Igen og igen.

efterar_livsflod

Byd vendepunktet velkommen og sig ja til den energi, der nu flyder gennem dig. Skab forbindelse til din indre visdom, din sjæls visdom, sæt dig ved din livsflod og lyt til de sange, du kender og som gør dig så godt. Du vil mærke en sælsom form for genklang. Det er tonerne af din sjæls melodi.

Skriv om det

Hvil, lad op og drøm gode drømme. Brug tid på det, som beriger og styrker dig. Og skriv gerne om det.

VINTERCIRKLEN

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Tid til fordybelse og til at nære dig selv. Kom ned i tempo, læn dig ind i mørket og oplys dit skriverum med masser af stearinlys. Tid til te, indre nærvær og kontakt til den stille del af dig selv, den hviskende, sjælelige del, der bærer på så meget visdom.

Find indre ro og varme i vinteren gennem ord og skriverier.

Vintercirklen er et onlineforløb og en skrivegruppe for dig og din skrivelængsel, en dans mellem ude og inde. Ud fra månedlige skriveopgaver og afsæt får du lejlighed til at dykke ned i din egen indre visdom og får gennem egne og andres ord vished om vinterens gave. Du skriver hjemme i dine egne omgivelser, du skal ikke begive dig ud i mørket, stormvejret eller gennem sneen for at nå et bestemt sted hen. Du er allerede ankommet. Ligesom de andre medlemmer af Vintercirklen sidder du hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt til formålet og som gør dig godt.

Jeg vil komme med ideer til, hvordan du kan skabe rum og dedikere dig og du vil blive invitereret til indledningsvis at formulere en hjertelig intention med din deltagelse i Vintercirklen. Du vil lære, hvordan din intention (hensigtserklæring) og din dedikation er magisk. I Vintercirklen arbejder vi i øvrigt også med fortællingens kraft og tager et ordentligt skud skrivevitaminer i form af historiemedicin.

Jeg barsler i øvrigt med et blogindlæg om netop historiemedicin, så følg gerne med i de kommende uger. Hvis du tilmelder dig min blog her på siden, får du automatisk besked i din indbakke, når et nyt blogindlæg har set dagens lys.

Giv dig selv

Jo mere du hengiver dig og giver dig selv i form af din dedikation i dit eget skriverum, desto mere vil du få igen gennem dine egne ord og skriverier. Meget mere end du aner.

Vinteren og naturens visdom

Vintercirklen er forankret i naturens visdom og årstiden, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både måned, vinter og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren og dens gaver. Du lærer vinteren og dig selv at kende på en ny måde gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja.

Bivirkning! Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op og hengiver os til skriveprocessen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.

Det er den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs, ensom følelse. Og vi kan vælge at forbinde os, et skridt af gangen, og skabe små hellige øer af forbindelse i hverdagen. Forbindelse til den naturlige cyklus, der om vinteren i høj grad handler om at værdsætte mørket og den tid, der er skabt til hi og langsomhed. Vi trækker energien hjem og giver os selv lov til at bare at være. Vi stiller os åbne overfor det, mørket og vinteren kan tilbyde af visdom og læring, vi gør os bløde og modtagelige, så vi kan lade os fortrylle. Og så skriver vi. Lidt. Meget. Vi ved det ikke på forhånd, men vi stiller os åbne overfor muligheden af, at vi vil blive glædeligt overraskede.

VINTERCIRKLEN – der er nu åbent for tilmeldinger

Jeg har nu åbnet for tilmeldingerne til online-skrivegruppeforløbet VINTERCIRKLEN, da flere allerede havde forespurgt og forhåndstilmeldt sig. Kommer Vintercirklen mon igen i år? Selvfølgelig gør den det og jeg glæder mig.

Vintercirklen var et tilløbsstykke i 2015 og pladserne blev hurtigt booket. Det er en glæde at hengive sig til mørket, vinteren og at skrive om det. Og i år er jeg et års erfaring rigere, så der vil være endnu mere skriveinspiration, mindfulness og naturvisdom at koble dig på. For hold da op, hvor har jeg selv lært meget ved at skriverejse gennem året med en flok skønne, vise kvinder. Det er summen af den læring og visdom, der nu får lov til at cirkulere videre i kommende skrivecirkler og forløb.

Tak til alle jer, som var med. Tak til alle jer, som kommer.

Det startede med Vintercirklen og snart er vi tilbage igen. En ny Vintercirkel kan begynde.

By the Earth which is her body.
By the Air which is her breath.
By the fire which is her bright spirit.
By the living Waters of her womb.
The circle is open.
And yet unbroken.
Merry meet and merry part and merry meet again.

– Gammelt keltisk vers –

Vil du med på skriverejse gennem mørket og vinteren?

Kom, hvis du har lyst til at være med på en skriverejse, hvor vi skriver os gennem vinteren og den mørke tid på året. Vi starter den 1. november. Du finder invitationen til Vintercirklen her. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Tilbage er blot at ønske dig et glædeligt efterårsjævndøgn og en god rejse ind i efteråret. Måske skrives vi ved i Vintercirklen?

Go slow. Do not not run.
Listen and let come.

Kærlig hilsen
Lene

vintercirklen-011116

 

Tusmørkekvinden

Fuldmåne

Jeg mødte hende i skumringen. Der stod hun svøbt i blåt, mens en stjerne forsigtigt blinkede over hendes hoved.

’Er det din stjerne?’ spurgte jeg og trådte et skridt nærmere. Hun nikkede bare. Så på mig med øjne, der havde samme farve som tusmørkehimlen. Jeg mærkede en sælsom fornemmelse af noget, der rakte dybt ind i mig og tog fat om mit hjerte. Et suk rejste sig og fik fugleskikkelse. Sort mod blåt fløj den dybt ind i solnedgangen, der ikke var mere. Mørket lagde sig til rette og jeg trådte endnu et skridt nærmere. Hun var som magnet, kvinden i blåt.

’Hvem er du?’. Ordene flød ud af min mund, inden jeg kunne nå at stoppe dem.

’Jeg er tusmørkekvinden’, svarede hun og smilede så. ’Og jeg er kommet for at tage imod dig’.

’Tage imod mig?’ Jeg skælvede i tomrummet mellem nat og dag. Hvis du nogen sinde har været der, så kender du sikkert den isnende fornemmelse af ingenting, der som kroge af iskrystaller griber fat i dig. Du vil flygte, men du kan ikke. For det er meningen at du skal blive i tomrummet. Dér, på perronen mellem dag og nat, i skumringen. Bare blive lidt og fornemme, hvordan det føles at være vægtløs.

’Spørgsmålet er selvfølgelig hvem, der tager imod hvem, men det betyder ikke så meget. Jeg er kommet for at møde og tage dig med på rejse. En rejse, hvor du møder dig selv et nyt sted og skriver det, du føler, mærker og ser. Kan du forestille dig, hvordan natten svøber sit dybe fløjl om dig, mens du bevæger dig gennem øjeblikke af visdom. Ord for ord, stjerne for stjerne på den mørke nattehimmel. Eller oplyst af månen.

Du opdager, at du er din egen nat og at stjernerne lyser på din vej. Du forstår, at hver eneste stjerne har et budskab til dig og at din rejse er nærmest hellig. Med en kærlig intention i hjertet og håb om at finde noget andet, noget dybere og mere betydningsfuldt. Og en helt anden måde at skrive og skabe dig på.”

’Jeg har ikke pakket’, udbrød jeg og trådte uvilkårligt et skridt tilbage. Jeg ønskede at beskytte mig selv nu, jeg kunne mærke en snert af sårbarhed ved tanken om at begive mig af sted uden at vide, hvor jeg egentlig skulle hen. Rejse gennem natten svøbt i fløjl og mørke, lytte til stjernerne og deres budskab, træde gennem øjeblikke af …

’Du er klar’. Du har ikke brug for andet, end hvad du har med dig i hjertet. Din sjæl kender vejen. Det eneste du skal gøre er at lade mig lede dig på vej og snart vil du mærke, at du sagtens kan gå selv. Dybt i dig findes et kompas som er indstillet efter din drøm og dit hjertes intention. Du skal blot overgive dig og gå i tillid.’

’Gå i tillid? Tillid til hvad?’

’Til dig selv og din rejse. Du er nødt til at stole på ordene og på det, de vil fortælle dig. Men du skal ikke fremprovokere ordene eller anstrenge dig unødigt. Du skal derimod overgive dig til rejsen og møde det, der kommer, med åbent hjerte.

’Er der ikke uhyrer gemt bag træerne i mørket? Hvordan kan jeg vide, at …’

’Du kan ikke vide noget som helst’. Hun lo højt og lagde en varm hånd på min skulder. Jeg kunne mærke, hvordan varmen bredte sig i hele kroppen og gjorde mig modigere.

’Du vælger at møde op og begive dig på vej, fordi du nu tager din skrivelængsel alvorligt. Du kan mærke den, mærke lysten til at give slip og se, hvad der gemmer sig bag de tykke mure af modstand og forlis. Du har lyst til at sejle ud og møde morgengryet i sin reneste form. Skrive fornemmelsen af tågen, der pludselig letter som en fugl fra sin gren. Lyden af sne, der daler, lyset der farver himlen og åbner døre til nye horisonter. Den skønneste udsigt og den dybeste indsigt. En slags balance mellem to, en guddommelig oplevelse.’

’En guddommelig oplevelse? Nu var min nysgerrighed vakt. Og med hendes varme hånd på min skulder, med nysgerrigheden boblende i blodet og med en voksende længsel efter at kaste mig ud i rejsen, var der ikke længere nogen særlig modstand. Det var blot et spørgsmål om tid. Så var jeg på vej.

’Forestil dig, at du har rejst hele dit liv. Hele tiden på vej, hele tiden på udkig efter noget, der kan stilne din sult. Og der er ting, mennesker og steder, der smager af det, minder lidt om det, men det er ikke helt rigtigt. Længslen er der som en konstant størrelse, en tæge, der suger af dit hjerteblod. En dag går det op for dig, at du er nødt til at gøre noget. Kun du kan fjerne den tæge. Det er din beslutning om at møde det, der er gemt til dig, dybt i dit indre, der sætter rejsen i gang. Og nu skal du ikke længere søge i øst og vest og udenfor dig selv. Du vender næsen indad, du går dybt ind i kroppen og møder din sjæl som den viseste guru af dem alle. ’

’Alt det kan jeg skrive frem?’

’Hvis du vælger, at det skal være sådan. Ja! Hun ler igen, det morer hende tilsyneladende, at jeg stadig er så fuld af skepsis og forunderlig modstand. Men det er svært at give slip og det er jo det, hun beder mig om, tusmørkekvinden.

’Kom nu’. Hun rækker mig sin hånd og trækker mig tættere ind til sig. I samme sekund min kind strejfer hendes, sker der noget. Der er ikke længere nogen afstand, nogen adskillelse. Tusinde jordskælv ryster min krop og jeg står tilbage svøbt i blåt. Jeg betragter mine hænder i lyset fra månen. Men … Det er jo hendes hænder. Det er jo mig som er … tusmørkekvinden.

’Kom nu, siger en stemme dybt i mig selv. Du er nødt til at gå nu. Du er nødt til at skrive …’

* * *

Kære ven

Måske har du lyst til at høre mere af historien om tusmørkekvinden? Eller også har du fået lyst til at skrive hende selv? Tusmørkekvinden er en fremstilling af skriverejsen, sådan som den kan være. Forestil dig, at du begiver dig på rejse i din egen nat, rejser med månen og stjernerne og møder en kvinde – eller mand – som du bliver draget af. Vedkommende er den mest spændende person, du nogensinde har mødt og du indser snart, at han eller hun er alt det, du drømmer om at være. Den visdom, hun så gavmildt deler, rammer dit hjerte som perler af dug og du føler dig så godt tilpas, at du aldrig mere ønsker at bevæge dig videre fra det sted, hvor I har mødt hinanden. For hvordan kan hun dog vide?

Men det gør hun. Og snart opdager du, at der ingen adskillelse er. Kvinden (eller manden) er dig. Alt det, hun fortæller dig, er noget, du allerede ved. Det eneste, det krævede, var at du mødte op og skrev, så det kunne komme til syne. Vise sig for dig i form af ord. Ord med  en særlig energi, genklang og glæde.

En ting er sikkert. Vi kan ikke tænke os til det. Vi er nødt til at møde op og skrive. Og der sker altid noget uventet på skriverejsen. Nogle gange dukker der fortællinger op, som den om tusmørkekvinden, andre gange skriver vi os selv. Vores livshistorie. Sorger, glæder, små detaljer, som pludselig bliver betydningsfulde.

Fælles for alle oplevelser er, at de forandrer os og vores tilgang til det at skrive. Vi oplever, at skrivegerningen er et kraftfuld og magisk værktøj til at få hul på vores indre skattekiste af visdom. Det er i sandhed en magisk rejse, et skrivende pilgrimsfærd. Og det er en proces.

Skrivelyst og længsel?

Er du klar til at skrive fra sjæl og hjerte og folde alt det ud, der gemmer sig bag din skrivelængsel? Du skal være hjertelig velkommen i et forløb hos mig i Skrivehuset.

Scroll ned og bliv fristet.

Kærlig hilsen
Lene


Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

SKRIVEDAG FOR SJÆLEN
Kom med på årets sidste intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel
lørdag den 22. oktober 10. Invitation og flere detaljer finder du ved at klikke på billedet. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.


Vintercirklen
Find indre ro og varme i vinteren gennem ord og skriverier

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Tid til fordybelse og til at nære dig selv. Kom ned i tempo, læn dig ind i mørket og oplys dit skriverum med masser af stearinlys. Tid til te, indre nærvær og kontakt til den stille del af dig selv, den hviskende, sjælelige del, der bærer på så meget visdom.

Vintercirklen er et forløb og en skrivegruppe for dig og din skrivelængsel forankret i årshjulet og naturens cyklus. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både måned, vinter og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren og dens gaver. Du lærer vinteren og dig selv at kende på en ny måde gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja.

Bivirkning! Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, tager pennen i hånden og hengiver os til skriveprocessen.

Invitation og yderligere detaljer finder du ved at klikke på billedet. Vintercirklen er årets mest populære skrivecirkel, så tøv ikke, hvis du vil reservere din plads. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

vintercirklen-011116

Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig,
men du er nødt til at møde op og holde pennen.
– Lene Frandsen –

Vinterens sidste fuldmåne

fullmoonmagic

Måske forholder det sig således, at man kan tænke helt klare tanker ved fuldmåne, hvis man tør se den anden side af sandheden? Hvis man kigger bag det tilsyneladende og lytter til de subtile toner af det, der ikke råber så højt?

Jeg har skrevet om fuldmånen i mange år, om dens påvirkning af min cyklus og ikke mindst om, hvordan jeg har haft uendelige mange vågne nattetimer ved fuldmåne og i tiden op til. Jeg har ligget vågen, vendt og drejet mig og først sidste år gik det rigtig op for mig, at det egentlig var en gave. Tidligere så jeg det ikke som sådan, men sidste år skete der noget. Jeg lærte fuldmånen at kende på en ny måde og det blev en del af min rejse at forstå månens gave.

Teksten herunder er et uddrag af fortællingen ”Den anden side af sandheden” fra september sidste år.

Den anden side af sandheden – en månefortælling

Jeg er tilbage ved fuldmåne i lørdags. Det var en smuk sensommeraften. En af den slags, hvor man nærmest kan skimte den fine streng af forbindelse til efteråret. En usynlig bro i horisonten. Da jeg kørte af sted, hang solen stadig på himlen og landskabet var svøbt i gyldne tråde. En tyk duft af høstet korn og bål lå i luften og blandede sig med den forventning, der strømmede igennem mig. Jeg skulle til fuldmånearrangement og lære mere om månens kraft og visdom.

Vi var i skoven, vi sad på nogle gamle stendysser og lyttede til skovens fortællinger. Vi stod i landet østen for sol og vesten for måne, vi indåndede magien og lod os opfylde. Vi gik hjem gennem tusmørket med månen hængende foran os som en himmellampe. Hun viste os vej. Skoven forvandlede sig og så helt anderledes ud nu, end da vi var gået ud. Træerne blev levende, fik ansigter og stemmer og sølvmusikken lagde et fortryllende skær over det landskab, vi ellers kun kendte i dagslys. Vi så den anden side.

Senere var vi på trommerejse for at rådspørge månen. Jeg fløj med ørnen gennem natten, vores vinger var dyppede i sølv og trådene bandt os sammen. Vi fløj tæt på os selv og på månen. Der var helt stille, kun lyden af mit eget åndedrag og vingernes bevægelse lod sig høre.

Og ørnens stemme naturligvis. For det var ham jeg spurgte til råds. Hvad har hun mon til mig, fuldmånen? I al den tid jeg husker, har hun vækket mig, når det var hendes tid, hvisket, kaldet og rusket i mig, men jeg var ikke lydhør. Først de senere år er det gået op for mig, at hun måske har noget at sige mig? At det slet ikke er tilfældigt at hun rusker i mig og holder mig vågen. Nu fløj jeg med ørnen i lyset fra høstmånen, vægtløs og uden modstand. Hele mit væsen lyttede og ønsker bare at favne det, jeg i så mange år løb væk fra.

”Vi danser på månebroen” sagde ørnen og hendes kraft er i os. Stil dine spørgsmål og du skal få svar.”

Jeg ønskede at vide, hvordan jeg kan bruge månens kraft og visdom på min egen rejse. Det formulerede jeg, så godt jeg kunne.

”Månen har søgt dig hele dit liv”, sagde ørnen, mens vi fløj. ”Hun har vækket dig og forsøgt at få din opmærksomhed, men først nu er du klar. Du skal ikke gøre noget særligt, du skal blot tage imod. Når hun vækker dig på fuldmånenætter, skal du rejse dig og gå hende i møde. Gå ud i naturen, sid lidt ude og lad dig bade i månelys. Du kan indånde hendes lys, lade det fylde dig og flyde videre ud i jorden. Se, hvordan landskabet er forandret under hendes indflydelse. Lyt og du vil vide besked. Her vil du få den anden side af sandheden.

”Den anden side af sandheden?” spurgte jeg og selvom noget i mig forstod, var spørgsmålet alligevel uundgåeligt.

Ørnen svarede tålmodigt.

”Den anden side af sandheden. Skyggesiden, det du ikke ser i dagslys. Alt det, du mærker som subtile fornemmelser i dig og som du måske aner, kan være budskaber eller vished om din sjæls rejse, vil stå klart for dig i månelys. Hun skinner på det, du ellers kun fornemmer eller måske slet ikke ser. Samtidig skal du vide, at der gemmer sig nogle fortællinger ved fuldmåne, som gerne vil skrives og sættes fri gennem dig. Det er også derfor, hun vækker dig. Du opfordres til at dedikere en månebog til formålet. Læg bogen klar i dit skriverum ved fuldmåne og i dagene op til. Når månen vækker dig, står du op og du vil instinktivt vide, om du skal søge ud i fuldmånenatten eller om du skal sætte dig og skrive i månebogen. Det, du vil skrive på dette tidspunkt, er anderledes end det, du skriver ved dagslys.

* * *

Fortællingens kraft

Jeg husker, hvordan vi den aften ved høstfuldmåne hengav os til energierne og søgte rådgivning ved de store stendysser i skoven. Jeg husker, hvad jeg fik fortalt og jeg mindes den rene kanal, der var til rådighed i de timer. Det var næsten som at tale direkte med månen. Intuitionen var stor og der var ikke længere nogen tvivl. Efterfølgende skrev jeg fortællingen og det gør godt at huske den nu, endsige at dele den med dig, fordi det er vigtigt, at vi lader vores fortællinger hjælpe os på vej. Sandheden bor mellem linjerne, det er en del af fortællingens kraft. Den slags fortællinger bygger bro og kaster lys på det, der før var skjult eller uklart.

Vinterens sidste fuldmåne

Det er februar nu og det vinterens sidste fuldmåne. Her sidder jeg et stykke op på formiddagen med en kop hyldebærte. Det er mandag, en ny uge er startet og lyset bader landskabet i øst. Det skifter hele tiden, lyset og minder mig om februars vekslende energi.

Det er underligt at tænke på, at det er vinterens sidste fuldmåne og at vi meget snart tager de første skridt ind i foråret. Det første spæde forår i al sin skrøbelighed. “Træd varsomt, gå langsomt”, hvisker stemmen i mig og jeg nikker uden modstand, fordi jeg fornemmer at det vil blive sådan. Langsomme skridt, intet hastværk, lære marts at kende fra det tidspunkt, hvor hun stadig minder forbløffende meget om vinter.

“Man kan ikke skrive juni i januar” – at lægger spor

I dag fejrer jeg, at jeg har skrevet 100 sider på min bog. De ord, jeg skriver lige nu, er i sporlægningsfasen skrevet på side 100. Både januar og februar har budt på skriveflow. Det skyldes uden tvivl den måde, jeg har grebet projektet an på og min hensigtserklæring, som løfter og støtter mig. Jeg skriver nu på en helt ny måde og det gør underværker for skriveprocessen. Og så skyldes flowet ørnens visdom, for han har sagt til mig:

Man kan ikke skrive juni i januar.

At skrive på denne måde forankrer mig ikke alene i den kreative proces, det gør mig også til en del af årstiden og den energi, der er lige nu. Jeg flygter ikke, jeg løber ikke stærkere for at nå frem til målet, for der er intet mål som sådan. Jeg skriver bogen fra Vintersolhverv til Vintersolhverv og naturligvis vil tidspunktet oprinde, hvor bogen når sin afslutning. Men det er ikke en proces, som jeg kan fremskynde, eftersom skrivning af bogen følger årshjulet og den naturlige cyklus. Det er ikke muligt at springe over lave gærder, det er ej heller muligt at løbe stærkere for at få bogen færdig før tid.

Det eneste, jeg behøver at gøre er at dyppe pennen i nuet og skriv derfra, hvor jeg er. Det giver ro, selvom jeg naturligvis mærker utålmodigheden fra tid til anden. Men alting har sin tid. Mens jeg skriver denne bog, forankrer mig jeg samtidig i den naturlige cyklus, som lige nu er slutningen af vinteren, den sidste vinterfuldmåne og februar.

Skrivecirkler

Det er også derfor, at skrivecirklerne virker. De forankrer sig i det tidspunkt på året, hvor vi befinder os. Det var en intuitiv fornemmelse af, at det skulle være sådan og det startede med Vintercirklen tilbage i november. Det eneste, det reelt set kræver, er at du som deltager i skrivecirklen formulerer en hjertelig intention, en hensigtserklæring, med at være i cirklen og at du ærer den i forløbet. Hvis noget ændrer sig undervejs, har du altid mulighed for at justere din hensigtserklæring, så den passer til dig og din proces. Husk på, at hensigtserklæringens formål er at løfte dig og give luft under vingerne til din skriveproces.

Skriv din hensigtserklæringen på et stykke papir, som du kan se, når du er i dit skriverum. Hensigtserklæringen er din kontrakt og pagt med dig selv og Kilden. Og den er magisk!

Den indre puls i vores hjertebaserede intentioner er en af de mest kraftfulde gaver, vi kan give os selv hvad skrivegerningen angår. Intentionen vil både reflektere og ære vores visioner og hvis vi forbliver åbne overfor dets tilskyndelser, vil den føre os meget længere ind i noget, vi ikke havde troede var muligt og på måder, vi aldrig kunne have forestillet os. Når vi har formuleret hensigten, den hjertelige intention, sætter vi vores indre kurs på sjælekurs.

Fra Vintercirkel til Forårscirkel

Vintercirklen har bestået hele vinteren og fortsætter indtil udgangen af marts, men allerede nu har jeg fået mange positive tilkendegivelser fra de kvinder, som er med i cirklen. Flere skriver, hvor godt det gør at forankret sig i årstiden og lære de forskellige tidspunkter og energier bedre at kende.

”Frem for noget andet, vil jeg nok forbinde februar med disse himle, hvor solen og det himmelblå ligger på lur lige bagved skyerne, men kun ind imellem kommer helt eller delvist igennem. Det er sådan en smuk illustration af lyset der bliver stadig stærkere og prøver at trænge igennem til os. Hvor er det dejligt at blive mere bevidst om naturen.”

Sådan skrev en af kvinderne i Vintercirklen forleden dag og vedhæftede et smukt billede af en februar himmel. Og det er, hvad der sker, når vi forankrer os i årstiden og skriver derfra. Vi lærer både os selv, energierne og den måned, hvor vi nu befinder os eller tidspunktet på årshjulet bedre at kende. Vi falder til ro i nuet. Uanset hvad vi tror på og hvad vi kalder de forskellige energifyldte tidspunkter, skriver vi fra de steder, hvor de påvirker os. Vi dypper pennen i den blå himmel, i skyerne og i vinterens mørke, når det er dér, vi er. Vi folder ud fra et sted dybt i os selv og mærker, hvordan vi er forbundet.

Årstider og nærvær

Og her til morgen fik jeg en mail fra en anden af kvinderne i Vintercirklen, som skriver:

”Det har været en gave at være så nærværende om årstiderne, rumme dem og ikke hele tiden fokusere på den næste årstid. Og øvelserne er jo så fantastisk bygget op, at man kan få dem til at handle om ens egen proces uanset hvor man er henne.”

Det glæder mig, at jeg gennem skriveøvelser, afsæt og det rum, jeg skaber i cirklerne, kan være med at skabe øget fokus på ikke alene at være i nuet, forankret i årstiden, men også at opdage gaverne og glæden ved at hengive sig i stedet for at flygte og ønske sig noget andet, end det, der er. Det var mit håb, da jeg lancerede den første skrivecirkel, fordi jeg så gerne vil give det videre, der har støttet og hjulpet mig på min egen rejse og det er en stor glæde, at det er lykkedes. Flere af kvinderne fra Vintercirklen har nu valgt at gå videre i Forårscirklen for at fortsætte den gode skriveproces, de har sat i gang.

Lær dig selv at kende på en ny og godgørende måde

Måske forholder det sig således, at man kan tænke helt klare tanker ved fuldmåne, hvis man tør se den anden side af sandheden? Hvis man kigger bag det tilsyneladende og lytter til de subtile toner af det, der ikke råber så højt? Det forholder sig i hvert fald sådan, at man ved at forankret sig i årstiderne og den naturlige cyklus kan lære sig selv at kende på en ny måde. Jeg tror på, at det forbinder os til vores sjæl. Det handler nemlig også om at lære at lytte til sin livssang og langsomt, gennem ordene, at folde den ud:

Den egentlige fortælling er dit liv, din livsflod, denne poetiske morgen midt i februar. Det er den egentlige fortælling. Vi tror ofte, at vi skal søge et andet sted hen, end dér hvor vi er lige nu, at svaret findes på den anden side af bakkerne eller rundt om det næste hjørne. Det er en skrøne. Den egentlige fortælling finder sted lige her, lige nu, mens vi sidder her og snakker. Den bor i solen på sin himmelfærd og den spirer dybt i vinterjorden. Lige nu, i disse sekunder, bruser din livsflod gennem dig og februar og du har et valg. Du kan vælge at sætte dig og gennem tillid at skabe forbindelse. Du kan vælge at blive så stille, at du rent faktisk kan høre, hvad din livssang handler om. Og hvis du vil, kan du dyppe din pen i floden, opfyldt af sangen og det, der bor dybt i dig. Derfra kan du skrive. Eller male. Skabe dig det liv, der passer til dig og som får din sjæl til at synge med. ”<
– Kragen Harald –

Der er i øvrigt stadig et par ledige pladser i Forårscirklen, hvis du har fået lyst til at være med.

Nyd vinterens sidste fuldmåne.

Kærlig hilsen
Lene


YDERLIGERE INSPIRATION TIL DIN SKRIVEPROCES (klik på links)

Om Sporlægning

Jeg gør dig klar til forår

Skriv din bog – bogcoaching
Lær at både favne og ære processen, der sædvanligvis består af flere dele. Vi adresserer den del af processen, du nu er i og arbejder ud fra din hensigtserklæring, som du vil blive inviteret til at formulere. Min styrke som skrivecoach ligger især i den første del af processen, den kreative proces, som jeg også kalder sporlægningen.

INTUITIVE SKRIVEWORKSHOPS OG ANDRE FORLØB

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel
2016 program med dato og tidspunkter – kom, skriv og fold ud. En skrivedag for sjælen.

Skriv din Sjæl
Forløbet er for dig, som ikke længere vil nøjes med at drømme om at skrive. Det er for dig, som måske allerede skriver lidt eller meget og som har lyst til at blive udfordret, klædt på og inspireret til at gå hele vejen. Skrivevejen. Forløbet er en mulighed for at blive en del af en skrivegruppe og i øvrigt at kickstarte din skriveproces fra et nyt sted. Vi øver os på at skrive fra sjæl og hjerte og gør det i et tempo, så alle kan være med. I forløbet vil du endvidere blive mere klar på dit egentlige livsformål og selvfølgelig dit “hvorfor”, når det handler om at skrive.

For 6 dedikerede kvinder – der er i skrivende stund 3 pladser tilbage.

Vintercirklen

frost tåge måne

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Tid til fordybelse og til at nære dig selv. Kom ned i tempo, læn dig ind i mørket og oplys dit skriverum med masser af stearinlys. Tid til te, indre nærvær og kontakt til den stille del af dig selv, den hviskende, sjælelige del, der bærer på så meget visdom.

Vintercirklen

Find indre ro og varme i vinteren gennem ord og skriverier.

Vintercirklen er et forløb og en skrivegruppe for dig og din skrivelængsel. Ud fra månedlige skriveopgaver og afsæt får du lejlighed til at dykke ned i din egen sjæls visdom og får gennem egne og andres ord vished om vinterens gave. Du skriver hjemme i dine egne omgivelser, du skal ikke begive dig ud i mørket, stormvejret eller gennem sneen for at nå et bestemt sted hen. Du er allerede ankommet. Ligesom de andre medlemmer af Vintercirklen sidder du hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt til formålet og som gør dig godt.

Jeg vil komme med ideer til, hvordan du kan skabe det rum og dedikere dig og du vil blive invitereret til indledningsvis at formulere en hjertelig intention med din deltagelse i Vintercirklen. Du vil lære, hvordan din intention (hensigtserklæring) og din dedikation er magisk.

Giv dig selv

Jo mere du hengiver dig og giver dig selv i form af din dedikation i dit eget skriverum, desto mere vil du få igen gennem dine egne ord og skriverier. Meget mere end du aner.

Vinteren og naturens visdom

Vintercirklen er forankret i naturens visdom og årstiden, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både måned, vinter og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren og dens gaver. Du lærer vinteren og dig selv at kende på en ny måde gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja.

Det er den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs, ensom følelse. Og vi kan vælge at forbinde os, et skridt af gangen, og skabe små hellige øer af forbindelse i hverdagen. Forbindelse til den naturlige cyklus, der om vinteren i høj grad handler om at værdsætte mørket og den tid, der er skabt til hi og langsomhed. Vi trækker energien hjem og giver os selv lov til at bare at være. Vi stiller os åbne overfor det, mørket og vinteren kan tilbyde af visdom og læring, vi gør os bløde og modtagelige, så vi kan lade os fortrylle. Og så skriver vi. Lidt. Meget. Vi ved det ikke på forhånd, men vi stiller os åbne overfor muligheden af, at vi vil blive glædeligt overraskede.

Varighed
Vintercirklen vil bestå i 5 måneder, fra november til udgangen af marts.
Vi starter officielt den 1. november, hvor jeg udsender velkomstbrev og de første skriveøvelser og afsæt ud til deltagerne.

Vintercirklen på Facebook
Jeg opretter en lukket Facebookgruppe til Vintercirklen, som er vores fælles online rum. Det er her, vi deler vores ord, visdom og det, vi mærker også kan berige de andre i cirklen. Ideen er, at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er et frirum for vinterord og visdom, som kan varme og inspirere os den mørke tid og som samtidig holder os til skriveilden.

Et hjertevarmt rum
I Vintercirklen lærer vi hinanden at kende gennem FB gruppen. Her inviteres du til at dele lidt af dine egne skriverier i form af citater og uddrag af det, du har skrevet og som har en særlig energi for dig. Det, der inspirerer dig og vækker dyb genklang, vil højst sandsynlig også give noget særligt til de andre medlemmer i Vintercirklen. Jeg skitserer selvfølgelig retningslinjerne for de af jer, som vælger at slutte sig til Vintercirklen.

Der er ingen krav om, hvor meget og hvor ofte, du skal dele.. Du vælger selv, hvad du har lyst til at give videre i cirklen og hvad, der tilhører dig selv og din indre proces. Nogle gange skal små frø bare have lov at ligge varmt i mørket, de vil spire og gro, når tid er …

Lad Vintercirklen på FB blive et godt og hjertevarmt rum at komme i gennem vinteren. Forestil dig, at det slet ikke er online, men at du i stedet træder ind i en varm stue, hvor ilden buldrer i kaminen og hvor dine skrivevenner er til stede ligesom du er. Lyt, lær, giv og tag imod med åbent hjerte. I cirklen er alle lige, vi er her for at løfte, støtte og berige hinanden gennem vinteren.

TheCircle

Når du skriver
Der er skriveøvelser og afsæt, som vil støtte dig i processen og skænke dig vinterens visdom, men der er ingen deadlines, blinkende lygter eller elektroniske lyde, der kalder på dig og kræve dig. I stedet for vil du blive opfordret til nærvær med dig selv og til at give slip. Det eneste, du holder fast i, er den pen du skriver med, for er det muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden og i en notesbog, som tiltaler dig.

En gave til dig selv
Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Jeg forestiller mig, at du uden at vide det, skriver helt din egen vinterbog med gode ord til dig selv, som støtter og holder dig i din proces. For det er en proces. Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine vintersider. En gave til dig selv.

En dans mellem ude og inde
Vintercirklen er således en dans mellem ude og inde. Når du skriver og er i dit skriverum, så vær dér med hele dig. Hengiv dig til dig selv, ordene, mørket og det tidspunkt i naturen, som du også er en del af.

Deltagere i Vintercirklen
Kvinder med skrivelyst og -længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Norske og svenske skrivesjæle er også hjertelig velkomne. Eneste krav er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog.

Som medlem af Vintercirklen får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt i en personlig e-mail fra mig, som også vil indeholde anden inspiration måske i form af små meditationer og ideer til vintersysler, ro og nærvær, der gør sjælen og skriveprocessen godt.
    (5 x omkring den 1. i hver måned)
  • Inspiration og skrivende input fra skrivecoachen og underviseren. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og selvfølgelig skriveprocessen i både månedsbrevene og i Vintercirklen på FB.
  • Større viden og indre indsigt om naturen og vinterens gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Små meditationer, mantra og mindfulnessøvelser, som hjælper dig med at være forankret i nuet og som kan medvirke til større indre ro og styrke.
  • 100 kr. rabat på deltagelse i 1 af de intuitive skriveworkshops, jeg afholder i 2016.
  • Du bliver en del af et skrivende netværk, som hylder processen, vinteren, den naturlige cyklus og skriver om det.

I forløbet vil jeg også byde på små overraskelser og inspiration fra uventet kant.

PRIS
Pris DKK 895,-
for 5 måneders deltagelse

Det er en drøm for mig at tilbyde dette vinterforløb og skænke dig noget af det, som har støttet og hjulpet mig i min egen proces, så i vinteren 2015/16 tilbyder jeg forløbet til denne helt særlige, kærlige pris.

Tilmelding

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter fremsendes bekræftelse og kontooplysninger til indbetaling af beløbet via bankoverførsel. Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Vintercirklen og vil modtage velkomstbrev og det første månedsbrev med novembers skriveafsæt. Dog tidligst den 1. november, hvor vi officielt åbner Vintercirklen og træder indenfor.

Tilmelding er hermed åben, men du kan løbende tilmelde dig, hvis der stadig er ledige pladser.

01.11.15 – Cirklen er sluttet. Der er ikke flere ledige pladser!

Men, der er selvfølgelig et begrænset antal pladser i cirklen, flere har allerede sluttet sig til, så tøv ikke, hvis du kan mærke, at du skal være medlem af vintercirklen. Jeg glæder mig til at byde velkommen.

Stilheden dukker op og vi opdager, at den har været der hele tiden. Dybt i os selv. Som en god og givende havn lader den os hvile i visheden om, at alt er som det skal være bag det tilsyneladende tæppe af travlhed og noget at nå. Der findes en anden sang, andre toner og et sted i os selv, hvor vinter er ikke er noget, der bare skal overstås, men et sted, hvor vi sanker, hviler og hengiver os.

Kærlig hilsen
Lene


Oktoberdans

Naturen, frisk luft og bevægelse
Naturen, dens cyklus og visdom spiller en stor rolle i skrivegruppen Vintercirklen. Selvom det primært handler om at skabe godgørende indendørs skriverum, skrive og hengive sig til mørket og den tid, der kalder på væren, lytning og sjælelige sysler i endnu højere grad end ellers, vil jeg også opfordre til ture ud i naturen.

Der er intet, der kan erstatte faktisk at være UDE i naturen med fødderne i muldet, skovbunden eller på stranden. Også om vinteren. Vinter og vejr er ingen undskyldning, tværtimod, det gør godt at blive blæst lidt igennem. Bor du i byen, er der parker, anlæg og i det hele taget.

Både frisk luft og bevægelse gør underværker for krop og sjæl og det har også positiv effekt på dine skriverier og styrker dig i din skriveproces.


Til yderligere inspiration og hvis du stadig er lidt i tvivl om Vintercirklen er noget for dig.

Tid til at komme hjem
Vintermagi for sjælen
Stilhedens havn

bur

Tid til at komme hjem

morgendis2

I dag skal jeg lægge en sidste hånd på skrivegruppeforløbet Vintercirklen.  Det er morgen og endelig dukker lyset op i horisonten. En sprække af skarpt håb skærer igennem skyerne og kaster lys over land. Så forsvinder det igen. Lyset.

Dedikation, hengivelse og en magisk hensigtserklæring

Jeg bladrer i min arbejdsbog og hæfter mig ved nogle af de stikord, jeg har skrevet. Om dedikation, hengivelse og den magiske hensigtserklæring, som vi tager med os på vinterrejsen. For det bliver en rejse, det ved jeg. En rejse gennem vinteren, hvor vi skaber sjælerum og gør plads til at være med vinteren, som den er. Vi flygter ikke, vi accepterer og hengiver os endda til mørket, for det kommer for at tilbyde os sin ro og sin visdom. Jeg ser ord som fordybelse og nærvær og jeg mærker, at noget i mig begynder at slappe af.

Jeg lader øjnene danse over siderne i arbejdsbogen og får øje på nogle af de citater, jeg har nedfældet.

”Det er i mørket, at tingene i virkeligheden sker” har Allan Olsen sagt og det er han ikke alene om at have erfaret. Og så ser jeg et citat fra den gode Oriah Mountain Dreamer, som får mig til at smile. Genklangen runger som en smuk klokke i min sjæl.

”When we surrender, when we do not fight with life,
when it calls upon us, we are lifted
and the strength to do what needs to be done finds us.”

Vi hengiver os og lader komme

Det slår mig, at det er lige netop det, Vintercirklen handler om i sin essens. Hengivelse til det, der er, at lægge kampen med livet væk og lade det, der er til os og som vil give os styrke og indre mod, finde os. Vi skal ikke ud og finde ledetråde og løsningerne i vintermørket og trodse vores egen træthed eller den skælvende smerte af frygt og kamp, der følger i kølvandet på den slags handlinger. Vi vælger i stedet at læne os helt ind i det, der er og skabe rum til, at det kan lande. Vi gør os modtagelige, vi lytter til sjælen og den stille stemme og så sætter vi os, slapper af og lader komme.

Dine vinterord

Der er skriveøvelser og opgaver, som vil støtte os i processen og skænke os vinterens visdom, men der er ingen deadlines, blinkende lygter eller elektroniske lyde, der kalder på os og som kræver os. I stedet opfordres vi til nærvær med os selv og til at give slip. Det eneste, vi holder fast i, er den pen, vi skriver med, for hvis det er muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden og i en notesbog, som tiltaler dig. Sluk lidt for det elektroniske udstyr og giv dig selv en pause fra den verden. Jeg forestiller mig, at du uden at vide det, skriver helt din egen vinterbog med gode ord til dig selv, som støtter og holder dig i din proces. For det er en proces. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine vintersider. I Vintercirklen deler du kun det, du har lyst til at dele, men det fortæller jeg selvfølgelig mere om, hvis du vælger at være med.

En forvandlingsproces

Jeg tænker på min egen rejse og hvordan jeg uden at være bevidst om det, satte en forvandlingsproces i gang, da jeg i 2009 mødte op og erklærede mig villig. Jeg havde formuleret en hensigtserklæring, jeg ønskede at følge mit hjerte og herefter mødte jeg op hver eneste morgen og skrev.

Langsomt begyndte en indre forvandlingsproces, det var ikke kun ord, fortællinger og mit sprog, der udviklede sig. Det var som om det, jeg skrev og den tilstand, jeg skrev i, havde tråde, der rakte dybt ind i min sjæl og uden hastværk ændrede det min kurs i livet i et tempo præcist så tilpas, at jeg kunne følge med. Jeg var på hjertevej og efterhånden skrev og formulerede jeg min livssang som en dyb og godgørende bekræftelse af, at der findes en vej og en anden måde. Og udenfor mit vindue viste naturen mig hvordan. Som ude så inde. Eller er det omvendt?

Jo mere vi lytter til naturen, desto mere lærer vi om os selv

Jo mere vi følger med årstiderne, den naturlige cyklus og lytter, desto mere kan vi lære om os selv. Det er den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs, ensom følelse. Og vi kan vælge at forbinde os, et skridt af gangen, og skabe små hellige øer af forbindelse i hverdagen. Forbindelse til den naturlige cyklus, der om vinteren i høj grad handler om at værdsætte mørket og den tid, der er skabt til hi og langsomhed. Vi trækker energien hjem og giver os selv lov til at bare at være og det, vi gør, gør vi med hjertet og fra et sted, hvor vi ikke anstrenger os, men derimod giver slip og lader komme. Vi stiller os åbne overfor det, mørket og vinteren kan tilbyde af visdom og vi gør os bløde og modtagelige, så vi kan lade os fortrylle. Og så skriver vi. Lidt. Meget. Vi ved det ikke på forhånd, men vi stiller os åbne overfor muligheden af, at vi vil blive glædeligt overraskede.

Der findes en anden sang

Stilheden dukker op og vi opdager, at den har været der hele tiden. Dybt i os selv. Som en god og givende havn lader den os hvile i visheden om, at alt er som det skal være bag det tilsyneladende tæppe af travlhed og noget at nå. Der findes en anden sang, andre toner og et sted i os selv, hvor vinter er ikke er noget, der bare skal overstås, men et sted, hvor vi sanker, hviler og hengiver os.

Små hellige øer

Skal jeg hvile hele tiden, tænker du måske og bliver stresset ved tanken, for der er meget, du skal nå. En travl hverdag, et udadvendt liv og en følelse af aldrig helt at gøre nok eller være nok. Der er altid mere at gøre og nå.  Svaret er nej, du skal ikke kaste dit liv væk og skabe drastiske forandringer, du skal ligeså stille åbne dig for en langsom og godgørende proces, der starter med det første ord. Det tidspunkt, hvor du vælger at gå ind i dit skriverum og tænde dit skrivelys. Det er din hellige ø i hverdagen, hvor du sidder i nærvær med dig selv og folder ud via skriveøvelser og opgaver uden at have deadlines og tikkende forventninger at skele til. Du mærker efter, du plukker og du åbner for det, der vil skrives gennem dig. Skriveopgaverne er forankret i naturens visdom og vinteren, måned for måned, så du bliver ledt kærligt på vej, men der er ingen korrekt måde at gøre det på. Du skaber selv din skrivevej, mens du går. Det kommer, tro mig, et skridt, et ord af gangen, bare mød op og lad det fremmøde være din hellige ø gennem vinteren. Dit vintersted, dit hi og dine ord. Et af gangen.

Dansen i mørket

Og jeg er med som en slags skrivemor, der skaber rum, øvelser og et kærligt sted at være. Jeg tænder lys på den lange mørke vintergang gennem den inspiration og de skriveopgaver, jeg skænker gennem forløbet, men du går vejen selv. I dit tempo og på din måde. Og jeg tænder ikke lys, fordi du skal undgå mørket. Tværtimod. Jeg tænder lys, så du kan se kontrasterne og opdage dig selv dér i skyggerne. Se helheden, dansen og hvordan det ene smukt komplementerer det andet.

I cirklen er alle lige

Jeg vil fortælle om mørkning, vintersolhverv, solboller … hov, ikke afsløre det hele nu, hvisker stemmen og vi fniser lidt sammen. Og så kommer jeg i tanke om alt det, jeg selv vil lære undervejs i forløbet, for også i cirklen vil vi smukt komplementere hinanden. I cirklen er alle lige og det er sandt. Jeg glæder mig.

TheCircle

Skrivelængslen er et kald

Mens jeg sidder her og skriver i den tidlige morgen, står lyset op i horisonten. Det er et blødt, diset og dæmpet lys. Himlen er svøbt i et gråt tæppe af stilhed og disen dækker horisonten med sit elverpigeslør. I dag skal jeg lægge en sidste hånd på den endelig invitation til Vintercirklen, tænker jeg og glæder mig ved tanken. Det føles godt. Helt ind i sjælen. Vintercirklen er noget, der opstået fra et sted dybt i mig selv og det er en vej og en måde, jeg selv har gået i mange år. Jeg kalder det skriverejsen, for jeg har skrevet det frem.

Hvis vi har skrivelængsel, er det ikke en kuriøs tilfældighed. Det er et kald. Et hvisken fra sjælen om, at der er ord og visdom at hente, når vi tør hengive os og vinteren er et særligt, kærligt sted at gøre netop det, fordi rummet allerede er dér. Det venter bare os på. Kom.

Det er ikke en skrivekonkurrence, det er en døråbning

Husk nu at fortælle, at det ikke er en skrivekonkurrence, lyder stemmen fra et sted dybt i mig og jeg nikker. Har jeg ikke allerede skrevet det? Men det er sandt, Vintercirklen er bestemt ikke en skrivekonkurrence. Det er en døråbning. Døren til dit eget skriverum, dit sjælerum og dit hellige vinterværelse. Når du siger ja, møder op og dedikerer dig.

It’s not a competition, it’s a doorway
– Mary Oliver –

Kom, lad os skrive og være

Egentlig invitation til Vintercirklen kommer i morgen, fredag den 23. oktober. Men hvis du kan mærke, at det skal være sådan, kan du naturligvis allerede reservere din plads nu.  Der er et begrænset antal pladser i cirklen og flere har allerede sluttet sig til. Lad os gå gennem vinteren sammen. Lad os skrive og lad os være. Ordene, naturen og vinteren vil lede os på vej, for det er tid til at komme hjem.

Lidt flere detaljer og inspiration finder du her
Vintercirklen – en skrivegruppe
Vintermagi for sjælen

Kærlig hilsen
Lene

bur