Forberedelse

Hun sidder allerede ved træet fod, da jeg ankommer, men hun ser ikke op, hun læser i en stor bog af den slags, der er for tung til godnatlæsning.

”Det er kvindernes bog” siger hun, da jeg kommer nærmere gennem de våde blade, det har regnet i nat. Hun betragter mig gennem klare øjne, hun er gammel, ansigtet er lagt i rynker og man kunne tage fejl og tro, at … Mine tanker læses og hun ler. Højt. Et blad falder til løsner sig fra sin gren på den gamle bøg og lander lydløst for min fod. Jeg samler det op, mens hun ser til, det dufter af mos og forgangenhed. Men prikkerne er klare og gyldne og ikke så snart ser jeg dem, før de forvandles til bogstaver og ord.

Jeg venter lidt med fortællingen og spørger nysgerrigt den gamle kvinde, hvad hun mon læser. Jeg kender nemlig ikke kvindernes bog. Hun ryster på hovedet og forklarer, at der kun findes dette ene eksemplar og at det har været i hendes familie i generationer. Generationer af kvinder vel at mærke, smiler hun og klapper kærligt bogens ryg.

”Reglen er, at vi læser højt af bogen, når en fremmed kvinde gæster vores hus eller jord. Og du er kommet i dag for at høre din fortælling. Du er kommet for at lytte. Bogen ved altid, hvem der kommer og hvilken fortælling, der er perfekt for den enkelte kvinde. Den slår selv op på den side, hvor historien starter. Kom, sæt dig her, luk øjnene og lyt.”

“Måske skal jeg lige fortælle dig noget først. Bogen har skrevet sig i pagt med årshjulet og alle fortællingerne er knyttet til en bestemt årstid og energi. Din fortælling er derfor forankret i den sidste del af efteråret og det tidspunkt, hvor vinteren kan mærkes i horisonten.

Det er ikke noget, du kan sætte en finger på, men du fornemmer det som et vindpust. En duft. Din krop og din sjæl ved det. Og det bedste, du kan gøre for dig selv nu, er selv at forankre dig i denne årstid og følge de gamle skikke og traditioner, der gør kvinder godt. Nuvel. Måske kan fortællingen kaste lidt mere lys på det? Lad os begynde.”

Hun læser højt, mine øjne er lukkede og hele mit væsen lytter.

Forberedelse

Efterårets kald er en invitation til et skift i energien. Det sker helt af sig selv i naturen og når du går ud en efterårsdag, kan du spejle dig i naturens processer. Slip nu tanken om evige gøremål og en fart, der gør din sjæl ør. Sæt dig og brug lidt tid på at reflektere over sommeren, der gik. Se tilbage med taknemmelig på de frø, du såede og de frugter, du høstede.

Den kommende vinter kalder og inviterer dig til at sætte farten ned og hvile, mens du stille forbereder dig på det, der skal komme. Når du giver dig selv tilladelse til virkelig at værdsætte mørkets visdom på samme måde, som du værdsætter lyset og dets kraft, ærer du den naturlige cyklus af ebbe og flod, af tiltagende og aftagende energi. Den feminine cyklus. Thi vi er ikke skabt til at være udadvendt og i fuld vigør hele tiden. Vi er kvinder af månen. Omskiftelige i energi og faser.

Efteråret er som tusmørket inden natten kommer. Du ser dagslyset forsvinde i horisonten og de sidste rester af sommer bliver blæst væk. Det sker for øjnene af dig. Snart ser du stjernerne, snart får du øje på månen. Vinteren er på vej.

Se dig omkring, naturen tager imod invitationen som det naturligste i verden og hengiver sig til den aftagende fase, der følger efter sommerens klimaks. Blade skifter farve og falder til jorden, afgrøderne hviler. Dyrene gør sig klar og samler til forråd, mens de spiser sig så mætte og fede, som det lader sig gøre. De bygger trygge, varme og mørke huler og du kan gøre det samme. Skab dig en hellig hule af stilhed, hvor du hviler, reflekterer, skriver og samler kræfter til det nye år. Forbered dig, følg blot din intuition, det er en del af dit instinkt. Vinteren. Mørket.

Hvordan forbereder du dig, søster? Hvordan lyder dit kald gennem efterårsvind og tusmørke? Hør vandet risle, mærk floden i dit indre, der løber gennem dit liv som en kilde. Sæt dig og lyt til dens fortællinger især dem, der handler om efterår og de forberedelser, kvinder altid har gjort inden vinteren. Tiden er inde. Det er nu. Hengiv dig og du vil finde dyb glæde i den ro, der følger.

Lyt til din sjæl og dens fortælling. Skriv de ord du hører. Lad ordenes kraft og energi føre dig på vej og lad mørkets fortællinger skrive. Vinter er en vigtig årstid for en kvinde. Det er her, hendes kraft regenereres, det er her hun hviler, sanker og lader op.

Tiden er inde. Det er nu. Gør dine forberedelser, hengiv dig. Du vil mærke dyb glæde og genklang, når du følger årshjulets kald.

Fra efterår til vinter – gennem ord og fortællinger

At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.

Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig. Det kan du gøre på mange måder.

Vintercirklen – skrivekursus for kvinder

Jeg har skabt et vinterforløb til dig, som ønsker at prøve kræfter med skriverejsen og forankre dig i årshjulets energi. Det hedder Vintercirklen, den indre rejse. Det er et online skrivekursus som med sine skriveafsæt og øvelser inviterer dig dybt ind i efterårets og vinterens energi. Her skaber du rum og finder ro gennem ord og fortællinger.

Skrivning, ro og fordybelse

Vi starter den 23. oktober og glider ligeså stille ind i vinter, som ugerne går. Hver 14. dag modtager du inspirerende skrivebreve fra mig. Hvert skrivebrev har et tema, som du udforsker og du får et par nye skriveafsæt og øvelser, som du helt intuitivt kan kaste dig ud i. Forløbet inviterer til ro og fordybelse, præcist det, som du har brug i den kommende vinter.

Natur, bevægelse og dagslys

At komme ud i naturen og bevæge sig gør underværker for krop og sjæl. Mangel på dagslys påvirker hormonbalancen og dermed også humør og energi.

Derfor tager vi naturen med på råd i Vintercirklen, den indre rejse og lytter samtidig til dens fortællinger.

Vintercirklen, den indre rejse, er en hyldest til vinteren, mørket og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord. Det er et eSkrivekursus for kvinder.

Vintercirklen 1

Som deltager i Vintercirklen får du:

  • 7 smukke skrivebreve med skriveafsæt, spørgsmål til proces og refleksion, citater, skrivetips og coaching. Skrivebrevene udsendes hver anden onsdag i de 14 uger, forløbet varer.
  • Min nye eBog Spirituel Skrivning. Her får du ideer, skriveafsæt og konkrete værktøjer til at forankre dig spirituelt i din skrivning.
  • Værdifuld proces-skrivecoaching. Jeg er med som skrivemor og guide i skrivebjergene og du kan konsultere mig undervejs, når du har brug for det.
  • Gratis medlemskab af mit skrivefællesskab Story Circle.

Du kan være med i Vintercirklen uanset, hvor i landet eller udlandet, du bor. Forløbet foregår online og er på dansk, men du skriver naturligvis på dit eget sprog.

Har du lyst til at være med? Vi starter i næste uge den 23. oktober og der er endnu ledige pladser. 

Vintercirklen, eSkrivekursus for kvinder – klik for invitation og detaljer

Vintercirklen, den indre rejse

One thought on “Forberedelse

Add yours

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: