14. fortælling – Intention

Det er endnu mørkt, da jeg når frem til bøgetræet. Da jeg tager de sidste skridt på løberen af nedfaldne blade, går det op for mig, at det måske er en drøm? Kan man drømme om bøgetræer og lytte til fortællinger, mens man sover? Spørgsmålet sætter jeg fri, mens jeg forsigtigt placerer mig ved træets... Continue Reading →

13. fortælling – Forberedelse

Hun sidder allerede ved træet fod, da jeg ankommer, men hun ser ikke op, hun læser i en stor bog af den slags, der er for tung til godnatlæsning. ”Det er kvindernes bog” siger hun, da jeg kommer nærmere gennem de våde blade, det har regnet i nat. Hun betragter mig gennem klare øjne, hun... Continue Reading →

Eventyrets kraft

Denne dag skænker jeg til eventyrets kraft og til de første egentlige forberedelser til Fortællersken II, som har eventyret i fokus. Thi det at skrive kan være som et eventyr ikke ulig de gamle sagn og fortællinger, når vi først får skrevet os ind og vejen åbner sig. Vi har det i sig, det gemmer... Continue Reading →

Fra hjertet

"Din tid er faktisk kommet nu", smiler hun og hilser mig velkommen i dug og morgenlys. Det er nu. Den tanke er helt fremmede og underlig i mit hoved, det har jo altid været noget et sted derude, en prik i fremtiden, en skønne dag. Nu står jeg her på kanten til den nye dag... Continue Reading →

Illusionen og intuitiv skrivning

Illusionen? At du tror, du har travlt. At det gode liv og mulighederne går din næse forbi, hvis du sætter farten ned og følger det langsomme flow. Din egen rytme, sjælens stemme, hjertets sang. Men som jeg sagde, det er en illusion. Det er høst nu og energien stagnerer, mens efteråret langsomt får fat. Broen... Continue Reading →

Der er nogen i luften

”Twilight is owl light” er ordene jeg hører, da jeg åbner vinduet i badeværelset og stikker hovedet ud. Klokken er fire om morgenen og Mosekonen brygger. Selvom jeg er vågen og synes, at det er alt for tidligt, glæder det mig at hun er tilbage. Noget falder på plads i mig. Bump. Røgen stiger til... Continue Reading →

Kunsten at trylle

Jeg er en heks, som har glemt hvordan man tryller. Jeg har glemt det, fortrængt det og skubbet det til side, jeg har begravet det, men nu vokser det i mig som et træ. Et træ med dybe rødder. Et træ med solid og velproponeret stamme og en stemme, der vil høres. Synges. Siges højt.... Continue Reading →

Jorddragen og årshjulet

Senere, det er allerede varmt og dagen er ikke længere så ny. Men du har lært dig selv at navigere på en anderledes made gennem den lyse, udadvendte tid, hvor natten er lille. Således fik du både lov til at opleve daggry og lytte til fuglenes morgenhymne, du deltog for så at sove videre. Nu... Continue Reading →

Gryden

Ikke presse, dette er en morgen mellem linjerne. En pause mellem afslutningen og den nye begyndelse. Det kan være et svært sted at være, for det kalder på indre stilhed og langsomme skridt gennem dagen. Sommermorgen, den store gryde står på engen og simrer. Duften er ikke til at tage fejl af. Men det er... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑