På bar bund

Dagen før

”Stille nu” siger Willow May pludselig, da vi på majs fjerde dag sidder omkring spisebordet. Virginia har serveret frokost bestående af en nærende salat, brød og hjemmelavet hummus. Der er vand på kanden, hvor citronskiver og mynte svømmer omkring som havfruer. Stemningen er løssluppen og snakken går. Vi taler i munden på hinanden. Hvad taler vi om? Hvis du prikker mig på skulderen og spørger om det, så vil jeg rystede på hovedet og ærligt svare, at det aner jeg ikke.

Men ingen prikker mig på skulderen og spørger. Først da Willow sætter en pegefinger for munden og udtaler en langtrukken slangelyd, forstummer snakken.

”Ssssh. Stille nu.”

Vil hun sige noget? Holde en tale? Bede os om at møde op i biblioteket efter frokost eller udstikke nye opgaver? Alle glor vi på hende og holder vejret. Nu kommer det. Hun skænker sig et forsigtigt glas vand og spiser videre. Salat med olie-eddike-dressing. Brød med et lag hummus.  Langsomt spiser hun uden at lade sig forstyrre af de seks øjne, som afventende betragter hende.

Elva fanger mit blik og blinker med det ene øje. Jeg smiler tilbage. Stilheden flyder nu gavmildt mellem os. Maize rækker ud efter salatskålen og tager en ny portion. Jeg gafler et stykke agurk og lader det hvile i munden, inden jeg tygger og synker. Saften, sødmen og følelsen af vand.

Resten af måltidet spiser vi i tavshed.

Dagen efter

Jeg mødte en vædder i maj. Jeg mødte en vædder i mig.

Ordene skrives med udsigt til urolig himmel, vinden er igen i øst. Det blæser kraftigt og hyler i huset, Pensionatet er ikke så stille i dag. Samme uro mærker jeg i det indre. Det er efter morgenmaden, jeg spiste alene ved køkkenbordet, for jeg var tidligt oppe. Virginia er taget på familiebesøg og vil ikke være til stede i weekenden. Vi er her alene. Elva, Maize, Willow og jeg.

Alene i køkkenet med kaffe og ostemad, alene med tanker og uro. En uro, jeg ikke kæmper mod, men som jeg vil undersøge med nysgerrighed. Hvad er det, der river op i mig? Er det østenvinden, der ihærdigt forsøger at rydde op? Det, jeg nu skal give slip på? De gamle regler som ikke giver op så let og insisterer på at kæmpe?

Da sker det. Ordene skaber ham og jeg træder ind i landskab af sten og klipper. Ordene formes af blæk.

Jeg mødte en vædder i maj. Jeg mødte en vædder i mig.

Han hedder Reithe, men præsenterer sig ikke, jeg kender ham fra tidligere. Vædderen. Han fortæller mig roligt, at det er hans kundskab og evner, jeg har brug for nu.

”Men har jeg de evner, Reithe, kan jeg tilegne mig dem? Kan du undervise mig?”

”Du er stærkere end du tror” proklamerer han og skraber i jorden med sin hov. Jeg er fascineret af de krogede horn og blikket, der ser på mig fra alle sider. Fast står han på den ujævne stengrund. Fast forankret i sine evner og sin tro. Tilsyneladende upåvirket af vinden og alt det, der hvirvles op.

”Kunsten er ikke at gå imod dit eget væsen og det, der er din inderligste intention. Du er netop trådt ind på en sti, hvor du starter på bar bund og har til hensigt at skabe nye regler, der ærer og nærer din sjæl. Længe har du danset til falske toner. Det er ovre nu.”

”Det blæser, det er koldt og der er mange trusler i det ydre. Jeg kan hjælpe dig med at kombinere dine medfødte evner og din natur med vædderens kvaliteter. Udholdenhed og indre styrke er nøgleord nu. Ord, som får dig til at bævre, fordi du sidestiller dem med kamp og ukærlighed. Jeg vil vise dig en anden måde nu.”

Hans tilstedeværelse beroliger mig. Det jordbundne og stædige, den indre styrke, der vokser med tålmodighed og kærlighed til processen. For jeg har indset, at de nye regler opstår efterhånden og over tid. De skal mødes, mærkes og accepteres. De skal have tid.

Reithe nikker og forsvinder, landskabet toner ud.

Tak, skriver jeg i min rejsedagbog og lukker den forsigtigt. I mellemtiden har jeg hørt skridt på trappen og stemmer siver op fra køkkenet. De andre er stået op nu. Duft af kaffe og ristet brød går rundt på gangen og banker på hver dør. Jeg smiler og trækker på skuldrene. Selvom jeg har spist, kan jeg godt drikke en kop kaffe mere.

Så jeg slutter mig til de andre i køkkenet med Reithe i mit indre. Roligt går han rundt, jeg fornemmer hans skridt. Og hver eneste gang en tanke tvivler, hvisker han med vædderstemme: “Du er stærkere, end du tror. Lad mig vise dig en anden måde nu.”

Jeg mødte en vædder i maj. Jeg mødte en vædder i mig.

Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Pensionatet
5. maj 2023

Photo Dreamstime (c)

Who made the world?
Who made the swan, and the black bear?
Who made the grasshopper?
This grasshopper, I mean-
the one who has flung herself out of the grass,
the one who is eating sugar out of my hand,
who is moving her jaws back and forth instead of up and down-
who is gazing around with her enormous and complicated eyes.
Now she lifts her pale forearms and thoroughly washes her face.
Now she snaps her wings open, and floats away.
I don’t know exactly what a prayer is.
I do know how to pay attention, how to fall down
into the grass, how to kneel in the grass,
how to be idle and blessed, how to stroll through the fields,
which is what I have been doing all day.
Tell me, what else should I have done?
Doesn’t everything die at last, and too soon?
Tell me, what is it you plan to do
With your one wild and precious life?

Mary Oliver

Fortællinger som guider på den indre rejse

Fortællinger som guider på den indre rejse. Fortællinger, hvor fugle, frænder og andre skønne væsener dukker op og siger præcist det, du har brug for at høre. De gør dig ikke forkert. De pådutter dig ikke en masse komplicerede regler og stiller betingelser. De siger i et fortællende og nogle gange poetisk sprog, andre gange bramfrit og direkte, hvad du trænger til og så har de med at komme med lidt kryptiske beskeder og budskaber. Noget, som vil afsløre sig senere.

Lidt senere

Jeg ønsker fremover at tilbyde dig skrivekurser og forløb, hvor du lærer at bruge fortællinger som guide på den indre rejse. Derfor vil jeg til efteråret og når det er klar, introducere et nyt Fortællersken forløb, der har det som intention. Det er under udvikling nu og i en så tidlig fase, at det endnu blot er støvkorn i vinden. Men det mærkes på den helt rigtige måde.

Samtidig vil jeg lade mit klassiske Fortællersken Intuitiv Skrivning gennemgå en kærlig revidering og når jeg slår efteråret og vinterens kursusprogram op, vil det være en ny udgave af Fortællersken Intuitiv Skrivning, som jeg tilbyder dig. Fortællersken Pennens Kraft vil fortsætte som hidtil.

Lige nu

Lige nu glæder jeg mig til sommerskriveskolen og det kursus, som jeg tilbyder dig i år. Jeg tilbyder det til særpris og du kan endda betale i rater, hvis det skal være sådan. Det koster ikke ekstra.

Jeg ved, at mange bløder og at der er brug for historiemedicin til at skrive og skabe nye fortællinger. Fortællinger, som opløser gamle regler og mønstre, der har holdt os fast. Fortællinger, som hjælper os med at lytte dybt og som støtter os i svære processer.

Men det fantastiske er, at du også kan deltage, hvis du “bare” ønsker at skrive fra sjæl og hjerte. Intuitiv skrivning kan noget helt særligt og det kan skoven også.

Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri. Det er hende, der tænder din længsel.

Du vælger selv, om du ønsker at blive en del af mit hold eller om du har brug for at skriverejse på egen hånd. Invitation, detaljer og tilmeldingslink finder du herunder.

Intuitiv Skrivning: Skoven
Et sommerskrivekursus for sjæl og hjerte

Online skrivekursus for kvinder uanset alder og forudgående skriveerfaring.
Fra 5. juni til 31. august 2023

Skriv din sommer, skriv din sjæl.

Intuitiv skrivning i skovens univers

På sommerens skrivekursus skal vi sammen en tur ind i det magiske univers. Temaet er skoven. Du får en introduktion til intuitiv skrivning og en legende tilgang til skrive.

Skoven er et vidunderligt sted at starte, hvis du ønsker at skrive intuitivt og finde vej ind i en fortælling.

“Go out in the woods, go out.
If you don’t go out in the woods nothing will ever happen and your life will never begin.”
– Clarissa Pinkola Estès –

Skriveafsæt og øvelser med afsæt i skovens univers

Skriveforløbet foregår online i perioden 5. juni – 31. august.

Det betyder dog ikke, at du skal være online hele tiden, tværtimod. Jeg vil kærligt invitere til, at du også logger off og bruger lidt tid alene og i fordybelse. Måske skriver du udenfor? I haven. Ved havet. Og i skoven naturligvis.

Der er nemlig ikke bestemte dage og tidspunkter, du skal kunne deltage. Forløbet er glidende. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer til din sommer.

Du må gerne være grøn

Og du behøver ikke at kunne det på forhånd. Du behøver heller ikke en særlig skriftlig erfaring. Du må gerne være helt grøn, for det er skoven også, når vi starter skriverejsen den 5. juni.

Vil du være med i min online gruppe eller skriverejse på egen hånd

Du bestemmer selv, om du har lyst til at være en del af min hemmelige gruppe og mit undervisningsrum på Facebook eller om du har brug for at hellige dig den indre rejst og tage kurset alene.

Forløbet og din skrivning

I forløbet får du skriveafsæt, øvelser og inspiration, som alle har afsæt i skovens univers

  • Du får en introduktion til intuitiv skrivning i et forløb, der foregår i skoven
  • Du møder forskellige træer og deres symbolik
  • Du afprøver forskellige tærskler og veje ind i fortællingen og Det Magiske Univers
  • Du møder en eller flere af skovens væsener
  • Du oplever at legen ofte er vejen
  • Du bliver overrasket over, hvilke fortællinger der bor i skoven og i din pen

Skal jeg have et mål med min skrivning?

Måske tænker du, at du er nødt til at have et mål med din sommerskrivning, hvis du deltager i forløbet?

Nej slet ikke!

Det er nok, at du kan mærke et kald. Det er rigeligt, at du har skrivelyst og længsel.

Hvis du har brug for en slags motivation, så tænk på hvorfor du skriver og hvad dit formål er. Heri ligger din intention. Når vi kender vores formål og/eller vores intention, er det langt nemmere at skrive fra sjæl og hjerte.

Og selvfølgelig får du en vejledning til, hvordan du kan formulere din intention med din skriverejse gennem sommeren og arbejde med intentionens kraft.

At opleve skriveglæde i et inderligt eventyr er en smuk intention.

Skoven og intuitiv skrivning

Skoven er et vidunderligt sted at starte, hvis vi ønsker at skrive intuitivt og finde vej ind i en fortælling. Vi træder over en tærskel og går ind i skoven. Vi behøver ikke at vide, hvad vi vil skrive om. Vi begynder bare at gå. På Fortællerskens Sommerskriveskole bevæger vi os ind i skoven via vores pen.

Skoven er næsten altid repræsenteret i eventyrene. Her er mange farer, men der er også magi og fortryllelse.

Når du går ind i skoven, træder du ud i det ukendte. Sådan er det også i den første kreative fase. Det uventede, spændende og overraskende sker altid, når vi mindst af alt venter det og det sker altid, når vi skriver. Fortællingerne ved bedst selv, de overrasker os med deres list, snedighed og visdom.

Intuitiv skrivning er som en tur ind i et ukendt skovterræn. Det skal vi lege med på Fortællerskens Sommerskriveskole.

Kurset er for dig – hvis du deltager på mit hold og er med i den hemmelige Facebook-gruppe

  • der har brug for fordybelse og alenetid, selvom om det er sommer.
  • som har skrivelængsel
  • som har lyst til et skrivende sommereventyr
  • som gerne vil øve dig på intuitiv skrivning
  • gerne vil skærpe din intuition og evne til at lytte til naturen, krop og sjæl
  • som har brug for at komme ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte
  • som har lyst til at rejse ind i Det Magiske Univers
  • som vil bruge ord og fortællinger som guider på den indre rejser
  • som elsker skovens univers
  • som gerne vil være en del af en skrivegruppe

Jeg holder det hemmelige rum på Facebook i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.

Kurset er for dig – hvis du vælger at skriverejse alene

  • der hænger fast i gamle historier (arbejde, relationer, begrænsninger m.m.) og ved, at du er vokset fra de historier
  • som er i et mellemrum på din livsrejse. Du er between stories. Det gamle er forbi, men det nye er ikke begyndt endnu.
  • som er trådt over en tærskel i dit liv og ind i en ny historie. Lige nu føles det uendelig skrøbeligt og sårbart og du vil gerne forankre dig og skabe et nyt fundament fra et sted dybt i dig selv.
  • som ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
  • hvis indre landkort stemmer ikke længere overens med det ydre landskab
  • som er introvert og har brug for at skabe rum til fordybelse. For at lytte og skrive det, du hører, for at drømme med landskabet og vågne i en ny historie
  • som ønsker at invitere intentionens og fortællingens kraft ind i dit liv
  • som ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse

Uanset, om du vælger det ene eller det andet, kan du bruge ovenstående punkter som inspiration til din intention med at deltage på min intuitive sommerskriveskole.

Pluk og sæt dine egne punkter op på første side af din skrivebog. Lad din intention opstå af det, der vækker genklang hos dig.

Tærsklen

Vi skal blandt andet lege med forskellige indgange til fortællingen. Lad os kalde det tærsklen.

Tærsklen markerer en overgang fra det ene til det andet. Var du ude i naturen, kunne din tærskel være et hegn, en tydelig gren på jorden eller en åbning mellem to træer. Men tærskler kan også være døre, vinduer, huler og andre åbninger. Kun fantasien sætter grænser.

Tærsklen kan hjælpe dig med at sætte din indre fortællerske fri. Det er som en magisk åbning til fortællingens kraft og dit indre, magiske univers i øvrigt.

En skrivecirkel med kærlige vidner

I en hemmelig gruppe på Facebook holder jeg er et skriverum med næb, kløer og kærlighed. Du bliver du en del af en skrivecirkel, hvor vi deler af vores proces og fortællinger. Rummet holder jeg i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.

De andre deltagere er vidner til din skriverejse. Her er hverken ris, ros eller konstruktiv kritik. Vi læser, vi lytter og vi bevidner det, der sker. Uden dom, men med nysgerrig venlighed.

Sammen skriver vi os ind i skoven og får historiemedicin for sjæl og hjerte.

Jeg er med som intuitiv skrivecoach og underviser.

Du kan bruge mig i forløbet, spørge mig til råds eller bede om en ledetråd. Med mig har jeg bl.a. tarotkort fra “The Sacred Forest. Jeg trækker gerne kort til dig undervejs i forløbet, men kun hvis du har lyst og det taler til dig.

Jeg guider gerne dig i processen og peger på veje og stier, som du kan gå. Jeg skænker dig inspiration og er også et kærligt vidne til din skriveproces og din rejse gennem skoven.

Eller en rejse, du foretager på egen hånd

Måske har du ikke brug for at være en del af den ydre cirkel? Måske har du behov for at skriverejse alene og hellige dig det indre fuldt og helt? Hvis det skal være sådan for dig, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding.

Skriv udenfor, gå ud i naturen

Du vil selvfølgelig også blive inviteret til at komme fysisk ud i naturen og du vil opleve glæden ved at skrive om sommeren.

Sommerens energiarbejde er ofte undervurderet. Du kan derfor også bruge forløbet som en del af din spirituelle praksis. Lad skovens magiske univers skænke dig fortællinger, der guider og vejleder dig på din indre rejse.

Uanset hvor du er i dit liv nu. Lad skoven transformere.

En intuitiv skriverejse ind i det magiske univers

Forløbet er en intuitiv skriverejse ind i skoven og det magiske univers. Det er baseret på min egen skriverejse i skoven, hvor tomrum og stagnation forvandler sig til en skov fuld af eventyr, magi og fortryllelse.

Fra 5. juni til 31. august.
Der er ikke bestemte dage og tidspunkter, du skal kunne deltage på. Du skaber selv det rum og den tid, du skriver, så det passer ind i din livsrytme og din sommer.

Som deltager på Fortællerskens Sommerskriveskole får du

  • Adgang til skrivekurset “Intuitiv Skrivning – Skoven”
  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig. 3 opgavesæt og inspiration. Varighed 3 mdr (juni, juli, august)
  • Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i bjergene. Du kan konsultere mig undervejs i forløbet og få kyndig hjælp til din skriveproces.
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • En introduktion til intuitiv skrivning og det magiske univers i skoven.
  • Læring om bl.a. den kreative proces, lytteskrivning, tomrum og tærskler, frygt, modstand og indre censor
  • En direkte oplevelse med intentionens og fortællingens kraft
  • Hjælp til at ophæve skriveblokering og skrive dig fri
  • Inspiration til at skrive intuitivt og sætte din indre fortællerske fri

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Deltagergebyr (Særpris 2023)

DKK 1500,-

Beløbet er inklusive moms.

Kan jeg betale i rater?
Ja, det kan du. Du kan betale beløbet i 2-3 rater, det koster ikke ekstra, men du forpligter dig i så fald til at betale det fulde beløb indenfor aftale tidsramme. Skriv i kommentarfeltet ved tilmelding, hvis du ønsker dig det.

Hvad hvis jeg vil tage kurset på egen hånd?
Hvis du vil deltage alene og uden at være en del af den ydre gruppe, skriver du blot i kommentarfeltet ved tilmelding.

TILMELD DIG VED AT KLIKKE PÅ BILLEDET HERUNDER

Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelse fra mig på e-mail indenfor 48 timer. Du modtager samtidig en faktura og bedes enten overføre beløbet via bankoverførsel eller MobilePay 29476483.

Din plads på holdet er først endeligt booket, når betaling har fundet sted.

Til inspiration – læs også gerne

Skrivning om sommeren

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: