Tåge, regn og tærskler

”Lyt til regnen” sagde Natalie Goldbergs engelsklærer til sin klasse og slukkede lyset i klasselokalet. Udenfor silede regnen ned. Hans elever var forbløffede, for de skulle hverken skrive essays eller fortolke tekster. Det var heller ingen test. Han bad dem simpelthen om være stille og blot lytte til regnen, til lyden af de dråber, der... Continue Reading →

Historiemedicin for sjæl og hjerte

In many shamanic societies, if you came to a shaman or medicine person complaining of being disheartened, dispirited, or depressed, they would ask one of four questions. When did you stop dancing? When did you stop singing? When did you stop being enchanted by stories? When did you stop finding comfort in the sweet territory... Continue Reading →

Med hjertet som kompas

For første gang i lang tid tænder jeg lysene i min skrivestue. Da jeg stryger tændstikken, mærker jeg hvor godt det gør. Intentionen bag. Jeg tænder lys og åbner mig selv for alt det, jeg ikke kan tænke mig til. Jeg møder op og begynder at skrive. Det første ord. Og så det næste. Kraften... Continue Reading →

Så jeg kan høre hende hviske

Jeg dypper pennen i det første morgengry. Landskabet ligger svøbt i dis, et gråt tæppe af dråber. Brigids lys brænder som kulisser mod det regnvåde landskab, ild og vand. Der er te i kruset og mine solhvervssten ligger som levende intentioner på bordet ved min side. Tillid. Forbindelse. De minder mig om den evige tilbagevenden til... Continue Reading →

Ugletid

Jeg har nu lavet skriveafsæt og øvelser til kvinderne, som allerede er på skriverejse i Vintercirklen og til de kvinder, som i morgen begiver sig ud på skriverejsen i skrivegruppeforløbet Solhvervscirklen. Vi skriver os ind i januar, det nye år og den energi, der er til rådighed og vi lytter til de fortællinger, som svæver... Continue Reading →

At lytte til regnen

Det er den tid, hvor vi ikke gør noget bestemt, der er så vigtig for inspirationen. Det er tidspunkterne, hvor vi falder i staver og mærker, hvordan åndedrættet falder til ro. Det er de små opdagelser af genkendelighed, når vi ser os selv i stilhedens og langsomhedens lys og opdager, hvor smukke vi er, når... Continue Reading →

Lad vejen skrive dig

Kære ven, jeg opfordrer dig kærligt til at møde op og give din indre fortællerske plads. Hun har ventet længe på dig og jeres møde er uundgåeligt. Et møde, hvor I vil smelte sammen og skrive fra det sted, hvor længslen lige nu blot er en fed, potent blomsterknop, der efterhånden er lidt tung at... Continue Reading →

Følger du din intuition?

  Som syvårig havde jeg regnet ud, at hvis jeg gjorde lige det modsatte af, hvad alle sagde jeg skulle gøre, gik alting som det skulle. - Kelly Clark - Når du følger din intuition, går det som det skal Det er også min erfaring. Når vi tør gøre det, hjertet synger om og på... Continue Reading →

Sådan skriver du fra sjælen

Historierne er der allerede. Fortællingerne. De findes dybt i dig og omkring dig, men du er nødt til at gøre dig åben og modtagelige for at kunne tage imod. Musikken har brug et instrument og du er instrumentet Musikken er der allerede. Men for at kunne spilles, for at kunne høres, har den brug for... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑