Så jeg kan høre hende hviske

Kvinder_Skriverejsen

Jeg dypper pennen i det første morgengry. Landskabet ligger svøbt i dis, et gråt tæppe af dråber. Brigids lys brænder som kulisser mod det regnvåde landskab, ild og vand. Der er te i kruset og mine solhvervssten ligger som levende intentioner på bordet ved min side. Tillid. Forbindelse. De minder mig om den evige tilbagevenden til det sted i mig selv, hvor jeg kan forankre mig og finde ro. Så jeg kan lytte. Til de subtile toner af min livsflod sang og den stille stemme. Så jeg kan høre hende hviske. Så jeg kan mærke hendes kald.

Den evige gentagelse

Den evige gentagelse. Rytmen. Cirklen. Den cyklus, vi alle er en del af. Den aktive medvirken og en intention om kontinuerligt at vende tilbage til det sted, hvor det er muligt at lytte. Stilheden. Et fristed for ord og skriverier, en landingsplads for de fortællinger, der bor bag det tilsyneladende. Bag tunge tanker, forunderlig modstand og frygt. Hvis det altså er skriverejsen, vi vælger.

Tête-à-tête med Ravnen

“Lad vejen vælge dig” siger hun og smiler underfundigt, “hvorfor så meget modstand mod det, der vil gøre dig godt og sætte dig fri?” Hendes blik sejler gennem regndisen og lander som et suk i min sjæl. Jeg kalder hende nærmere og hun kommer flyvende på blåsorte vinger, hun tøver ikke, for det er igen tid til en lille tête-à-tête. Med Ravnen, med hende, min flyvende mentor. Min allierede, min frænde.

“Ja hvorfor? svarer jeg og sender spørgsmålet tilbage til hende. Og tilføjer med glæde i hjertet: “Modstanden er væk nu. Jeg hilser dig og byder dig velkommen. Hvis jeg altså ikke har sagt det før.

Hun klikker med næbbet og nikker bare. Som om jeg havde et valg. For hvem kan sende et orakel af visdom på vingerne før tid, når hun nu har udsøgt sig mig? Når hun dukker op som det naturligste i verden og beriger mine fortællinger og åbner mit hjerte. Døre, som før var lukkede, står nu på vid gab og nysgerrigheden er større end frygten. For hvad er det egentlig, jeg er bange for?

Livets mysterium

Lyden af livets mysterium har altid fundet vej til mine ører som sød musik, jeg ønsker mig det ikke anderledes. Og i øvrigt begynder jeg at se en rød tråd bag det hele, noget, som jeg bare må forfølge og hengive mig til. Det er hun en vigtig del af, Ravnen. Hun er en del af de kvindelige fortællinger og et univers, som jeg før nærmede mig med forsigtige skridt for så at tage flugten. Hvad var det mon, der dragede mig i så høj grad og som fik mit hjerte til at banke så heftigt? Dengang, da frygten var større end nysgerrigheden, inden jeg forstod at længslen var et kald og en vigtig ledetråd. Hun boede der. Bag skrivelængslen. Hende, som ved.

Længslen

”True vitality is hidden within longing. When you give in to creative passion, it will bring you to the ultimate threshold of transfiguration and renewal. This growth causes pain, but it is a sacred pain.
– John O’Donohue –

Vi har talt lidt om længslen og dens budskab i skrivecirklerne. En af kvinderne fortalte, at hun har lært at betragte længslen som et væsen, hun ikke længere flygter fra eller fortrænger, men som hun respekterer og forsøger at lade leve i sig selv.

Skrivelængslen. Et subtilt kald eller en decideret smerte, et stik i hjertet af længselsfuld lyst, som snart bliver sendt til tælling af en lavine af modstand og argumenter hvorfor, det ikke lader sig gøre at forfølge skrivelængslen.

Det handler om dansen

En af misforståelserne er produktet. Vi har lært, at hvis vi skriver, så er det med et bestemt udfald for øje og ofte påstår kvinder med skrivelængsel at de har en bog i maven. Eller også er de blevet guidet til at skulle skrive en bog. Med al respekt for og kærlighed  til for bøger, jeg elsker at læse og bøger gjort af ord og papir er en essentiel del af mit liv og mit interieur, så er det bare sjældent det, at skrivelængslen som udgangspunkt handler om. Det handler om dansen. Processen. Hengivelsen til længslen og nysgerrigheden efter at møde op og folde den ud.

Og måske kommer du til at skrive bøger, noveller, digte og fantastiske blogindlæg i processen, men det er slet ikke det, det handler om. I første omgang. Det er sandsynligvis noget andet, du har i maven og hjertet. En dyb og inderlig længsel efter dig selv, din sjæl og den livssang, du bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder du først ud af, når du møder op og dedikerer til processen. Igen og igen.

Skriv, så kommer hun til stede

Hun kommer også til os gennem ord, historier og fortællinger. Hun kalder på os via den skrivelængsel, vi mærker og hun beder os ikke om at skrive bogmæssige bestsellers eller at få vores digte udgivet. Hun beder os om at lytte. Hun har fortællinger med til os og gennem de fortællinger hjælper hun os med at huske, hvad vi egentlig er gjort af og hvor vi i virkeligheden hører hjemme.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme og helt særlige fortællinger. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, netop for at give plads til alt det, der bobler og rumsterer i os, et sted, hvor vi endelig får sat ord på og hvor vi først og fremmest lytter til det, vores sjæl synger om. Stemmen bag længslen, den hvisken, du mærker i dit skød og i dit hjerte. Skrivelængslen.

Men du er nødt til at møde op og skrive hende. Din aktive deltagelse er en forudsætning.

Døren til dit vilde væsen, din vise kvinde

”The doors to the world of the wild Self are few but precious. If you have a deep scar, that is a door. If you have an old, old story, that is a door. If you love the sky and the water so much, you almost can’t bear it, that is a door. If you yearn for a deeper life, a full life, a sane life, that is a door.”
– Clarissa Pinkola Estés –

Nej, fandme nej!

Det er snart længe siden, at jeg en søvnløs nat hørte hendes stemme og mærkede hendes kraft for første gang. ”Nej fandme nej” var ordene og det kan måske synes som nogle underlige gudindeord, men det skal man ikke lade sig narre af. Og der var brug for dem, de ord, netop de ord. For jeg havde alt for længe, ja faktisk det meste af mit liv, danset til tonerne fra andres piber og forsøgt at få mine egne trin til at passe ind. Jeg dansede på landminer og måtte konstant anstrenge mig for ikke at træde forkert. Men den nat skete der noget, som ændrede min kurs og min måde at være i livet på.

I månederne op til var der sket nogle ting i mit liv, som for alvor satte det i perspektiv. Jeg havde været i sorg, i tomrum og vandret gennem mørke gange. Et venskab var forlist og det satte en lavine af følelser og gamle historier i gang i mig. Tomrummet, de mørke gange og sorgen, som jeg sidst valgte at lytte til, fortalte mig nogle historier om mig selv, som jeg nu for første gang var moden til at høre. Historier, hvis arme rakte langt tilbage i tiden og som havde udspring helt tilbage i min tidlige barndom og sikkert også længe før den tid.

Mørkevandring

Min mørkevandring viste sig at være en styrkeprøve Den gav mig vished om min egen kraft og formåen og selvom jeg oplevede både sorg og svaghed, hvor store og dybe følelser skulle mærke, væres med og bearbejdes, fandt jeg paradoksalt nok ind til hende. Min vise, vilde kvinde. Nogle lag blev skrællet af i de måneder og illusioner brast. Heldigvis.

Måske var det en slags sjælens mørke nat, jeg vandrede igennem den sommer og det efterår for et par år tilbage? Under alle omstændigheder fik jeg øje på mig selv og de mønstre, tanker og handlinger, som havde formet og til dels bestemt udfoldelsen af mit liv indtil da, men som ikke længere tjente mig. Kærligt men bestemt blev jeg opfordret til at give slip. Min himmel var mørk, jeg mistede orienteringen og selvom jeg dengang troede, at jeg var fortabt og faret vild, forholdt det sig på ingen måde sådan. Jeg var på vej hjem. Til mig selv. Og det var en vej, som jeg måtte gå alene. Den vej har for altid ændret min måde at være i livet på. Den har forevigt forvandlet mig.

Et budskab af værdighed

Vejen til den vise kvinde går ofte gennem selvvalgt alenehed eller ensomhed. Det er en rejse, en indre pilgrimsfærd, som vi må foretage alene. Og det er ofte dér i mørket, hvor vi tror os forevigt fortabt, at hun dukker op som en røst fra et sted dybt i os. For mig var hun en rumlende torden, jeg kunne høre og mærke i hele kroppen. Sådan kan hun stadig føles, men efterhånden som jeg er blevet mere lydhør og har fundet ud af, at jeg bevidst kan læne mig ind i hendes og mærke hendes kraft og styrke som en integreret del af, hvem jeg er, har hun fået mange stemmer og måder at kommunikere på. Hun er ikke en kvinde, hun er mange. Men uanset hvad hun siger og i hvilken skikkelse, hun træder frem, så er der altid en helt særlig følelse af værdighed gemt i hendes budskab.

Stå ved dig selv og dine følelser.
Det gør godt at græde, tårerne renser dig.
Vandet er en del af, hvem du er.
Det gør godt at le, vinden lufter og letter dig.
Luften er en del af, hvem du er.
Det gør godt at brænde igennem og sige til eller fra.
Ilden varmer og buldrer som en kraftfuld flamme i dig.
Ilden er en del af, hvem du er.
Det gør godt at forankre sig hos Moder Jord.
At sidde hos træerne, dufte og mærke mulden under dine fødder og i din sjæl.
Jorden er en del af, hvem du er.

Velkommen til Gudindecirklen

I Gudindecirklen skal vi lege med og udforske elementerne, vi skal vække Tornerose og danse med de fortællinger, som opstår i processen. Vi skal lytte, skrive og dele og åbne op for den indre fortællerske, som jeg efterhånden er overbevist om, at alle kvinder bærer rundt på. Hun vil gerne sættes fri og lade sig skrive gennem dig. Hun kalder gennem skrivelængslen.

Jeg byder på månedlige skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger fører dig på vej. Du lærer at skabe landingsplads for ord og fortællinger og igennem forløbet, som varer 3 måneder, får du direkte erfaring med og tillid til den kreative proces. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Gudindecirklen.

Vi skriver i livet

Du vil opdage, at det, som står i vejen, er vejen og at du kan skrive dig igennem. Alt kan skrives, der er en fortælling i hver eneste forhindring og den fordamper efterhånden, når den skrives, beskrives og får sin helt egen fortælling at ånde ud i. Du vækkes, du vågner og du opdager, at du virkelig er hende. Den stemme, som hvisker og kalder via længslen. Hun skriver sig gennem dig. Du opdager også, hvordan kreativiteten gør dig godt, for skriveprocessen er også en kreativ udfoldelse og handler ikke om retstavning, grammatik eller dom. Ikke på skriverejsen. Skriverejsen er helliget formålet og den intention, du møder op med, ført på vej af længslen af dit bryst.

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed

Jeg har dedikeret Gudindecirklen til de kvindelige fortællinger og til Gudinden i dig selv, deraf navnet. Efter at have skriverejst med og lyttet til de kvinder, som har været i forløb, på intuitiv skriveworkshop og i skrivecirklen gennem mere end to år nu, er jeg ikke længere i tvivl. Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed og møder du op og hengiver dig processen (jeg viser dig hjertens gerne hvordan), så får du smæk for skillingen.

Det udtryk af Ravnens. Hun ler højt, mens hun siger det gennem mig og jeg bryder sammen i lattergråd. Humor er i øvrigt også en del af skriverejsen. Når vi skriver og forløser gennem ord, skriverier og fortællinger, kommer humoren og den umiddelbare glæde tilbage i vores liv. Når vi skriver. Når vi danser. Den sniger sig ud mellem linjerne, det er på ingen måde bare sorg, smerte og tunge forhindringer, vi må skrive os igennem. Tværtimod.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, vi ønsker jo at lokke hende helt frem og lade hende boltre sig. Din indre fortællerske. Og det gøres ikke ved at byde hende på kasser, stram struktur og morderisk kontrol. Hun ønsker at danse og flyve frit og at tage dig med sig i sin dans. I Gudindecirklen lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe, flod, opture og nedture. Det hører med.

Lyttende vidner

Deling er heling. Vi favner sårbarheden og siger det højt. I cirklen deler vi af vores fortællinger og af processen undervejs. Vi deler med hinanden og så lytter vi i cirklen i henhold til reglerne for Den Hellige Cirkel, som Julia Cameron så fint har formuleret dem. Vi er ikke dommere, bødler eller korrekturlæsere. Vi er lyttende vidner til hinandens skrivende forvandling og til de fortællinger, som opstår, når vi møder op og skriver. Og vær ikke bange, kvinde min, jeg byder på skriveafsæt og øvelser, der som fyrtårne leder dig på vej.

I Gudindecirklen får du mulighed for også at skrive, lege og arbejde med gudindeenergien, mytologi og symboler gennem skriveafsæt og øvelser. Ikke fra et intellektuelt ståsted, men fra et sted i dybt dig. Vi skriver intuitivt og folder ud, som det opstår. For visdommen bor i dig selv. Hun bor i dig. Den vise kvinde. Gudindecirklen tilbyder dig et skriverum, hvor du gennem ord og fortællinger kan finde vej ind til hende og blive i stand til at mærke din egen kraft og høre dens stemme. I alle dens afskygninger. I alle retninger. I luften, i ilden, i vandet og i jorden. I livet.

“Believe that your tragedies, your losses, your sorrow and your hurt happened for you, not to you. And I bless the thing that broke you down and cracked you open because the world needs you open.
– Rebecca Campbell – 

Vil du med i Gudindecirklen?

Hvis du vil være med i Gudindecirklen, som starter den 7. april og varer i 3 måneder, tilmelder du dig på skrivehuset@gmail.com. Cirklen er ved at fyldes, men der er stadig ledige pladser. Du finder invitation og flere detaljer i linket her.

Jeg dypper pennen i det første morgengry. Landskabet ligger svøbt i dis, et gråt tæppe af dråber. Brigids lys brænder som kulisser mod det regnvåde landskab, ild og vand. Der er te i kruset og mine solhvervssten ligger som levende intentioner på bordet ved min side. Tillid. Forbindelse. De minder mig om den evige tilbagevenden til det sted i mig selv, hvor jeg kan forankre mig og finde ro. Så jeg kan lytte. Til de subtile toner af min livsflod sang og den stille stemme.

Så jeg kan høre hende hviske. Så jeg kan mærke hendes kald.

Kærlig hilsen
Lene

Tl inspiration læs også gerne

Vejen til den vise kvinde
Når Tornerose vågner
Disciplin skabe magi
Den stille stemme
Skriverejsen

Kvinder_Skriverejsen

Ugletid

owl-in-the-night

Jeg har nu lavet skriveafsæt og øvelser til kvinderne, som allerede er på skriverejse i Vintercirklen og til de kvinder, som i morgen begiver sig ud på skriverejsen i skrivegruppeforløbet Solhvervscirklen.

Vi skriver os ind i januar, det nye år og den energi, der er til rådighed og vi lytter til de fortællinger, som svæver i vinterlandskabet og dybt i os selv. Vi lytter til det, der endnu ikke er formgivet og vi skriver fra de steder, hvor længslen bobler.

Vi har passeret Vintersolhverv og er ankommet til et nyt år og den allerførste måned. Januar. Det hele begynder igen. Lyset vokser for hver dag, der går og efterhånden kan vi se og mærke det. Dagene bliver igen længere, men i starten går det ganske langsomt.

At lade sig gribe af noget andet

For januar handler ikke om at forcere og skynde sig for at få ting til at ske. Og måske er energien ikke så stor endda? Vi hopper muligvis ind i det nye år med bulder og brag og gode intentioner, men når januar folder sit tæppe ud, sker det sjældent med stor ståhej.

Der følger en stilhed og et tavst tomrum efter nytårsfesten og hvis vi ikke skynder os videre og fylder tomrummet op med gøremål og slår os selv i hovedet, fordi vi stadig er vintertrætte og måske endda en smule drænede ovenpå julen og sociale aktiviteter, ja så kan vi lade os gribe af noget andet.

En stilhed. Noget subtilt og afventende, reflekterende og restituerende.

”Hvis du prøver at forcere noget på en vinterdag som denne, går du glip af dens fine energi.” Han ser på mig med sit gennemborende blik. ”Du er begyndt at læse landskaber, har jeg lagt mærke til, men så må du også lære at læse vinterens budskaber. De subtile penselstrøg af elskværdig skydække, mørke og sne, der dækker for det, der siden skal komme. Hvem er du, der vil forcere forårets kommen eller de små spirer, der nu forsigtigt rører på sig under jorden?

Jeg rystede på hovedet. Hvem er jeg? Det er et godt spørgsmål, som jeg har stillet mig selv utallige gange og allerede dengang jeg var en lille pige. ”Hvem er jeg” og ”Der må være noget mere” var sætninger, jeg ofte lod høre i mit eget hoved.

Men altid at søge, lede og forsøge at afdække kan være ganske krævende. Måske er det i virkeligheden nok, hvis vi viser, at vi er villige til at lære og tage imod? Hvis vi åbner os i modtagelighed overfor det, der er til os og som vi ikke behøver at suse af sted for at erobre. Tværtimod. Hvis vi er stille nok, tålmodige nok, så lander det foran os i præcist det øjeblik, hvor vi har brug for det. Ikke før, ikke siden.

Lad det, der ønsker at komme, komme.
Lad det, der ønsker at forsvinde, forsvinde.
Hvis det er mit, bliver det.
Hvis ikke, vil noget bedre erstatte det.
– Tosha Silver –

Vinter og Venus

”Vinter, kulde og mørke. Korte dage, lange nætter. En del er frostklare og byder på stjernevæld. Og på himlen mod vest sidder Venus og betragter dig med en stjernes tålmodighed. Venter på, at du skal komme ud og se hende. Spejle dig i stjernesøen deroppe og huske, hvem du er.”

”Det er meget smukt, Ørn og jeg har skam set hende, Venus. Men jeg føler mig lidt fastfrossen. Kender du det? Det er som om jeg ligesom naturen er stivnet i sort og hvidt. Der sker ikke rigtig noget. ”

Giv tid, gør plads

”Aha” ler han og ser på mig, som om jeg har sluppet en vittighed. ”Dér har du fat i noget. Måske er det netop meningen, at der ikke skal ske noget. Hele tiden. Kan du ikke bare lade de små spire ligge under jorden og give dig selv lidt plads. Til hvilke. Sankning. Og til at smage på de guddommelige chiaboller, du bagte og som nu ligger til afkøling på bageristen i køkkenet.” Så gjorde han mine til at lette og forlade mit skrivebord. Han viste med al tydeligt, at det ikke er nødvendigt at sige mere.

At være stille sammen

”Du må gerne blive her lidt” sagde jeg med spæd stemme. Bare sidde her og være. Samtale er godt, men jeg ved ikke noget bedre end gode venner, man kan være stille sammen med. Trangen til konstant at sige noget og fylde mellemrummene ud, føles så unaturligt. Trættende. ”

Tomrummet

Åh, tænkte jeg i samme sekund, jeg havde sagt ordene. Det er jo derfor, det føles så svært. Tomrummet. Fordi jeg instinktivt vil forsøge at fylde det ud og ikke værdsætter dets intethed.  Fordi jeg ikke rigtig tør hengive mig til det, det opfordrer til. Stilhed. Ren væren.

Vi sad lidt sammen og nød den stilhed, der nu lagde sig som en dyne om os. Noget i mig faldt til ro. Og efter han igen var fløjet, spiste jeg en af de nybagte boller til en kop kaffe, mens jeg stirrede ud af vinduet på vinteren og det snehvide landskab. Bortset fra vindens sang åndede alt fred. Sneen er som en lyddæmper, der fjerner al unødig støj.

Det nye års dårlige samvittighed

Når vi træder ind i det nye år, går der ikke mange timer, før vi igen bliver bombarderet med nytårsoverskrifter som ”Kom i form”, ”tab julens kilo på rekordtid”, ”skal dette år være dit bedste år, er det nu du skal tage aktion og komme i gang og den efterhånden kendte klassiker ”sådan gør du”.

Vi når dårligt at ankomme til det nye års første station eller stige af toget, før den dårlige samvittighed griber os i kraven og fylder os med en slags skam og stress til følge.

I skarp kontrast til naturens budskab

For al den handlen og gøren står i skarp kontrast til vinteren og det tidspunkt på årshjulet, hvor vi befinder os lige nu. Som ørnen så rigtigt proklamerede, er de sneklædte vinterdage og de fleste af januars dage i øvrigt som skabt til stilhed og fordybelse.

“Hvis du forcerer noget på dage som disse”, sagde han, så går du glip af den helt særlige energi, der er.” Langsomheden svøber sit klæde over landskabet, træerne står fastfrosset i landskabet af sort og hvid. De frø, vi har plantet, ligger lunt og godt under den frosne jord og vil ikke spire før tid, ej heller selvom vi skynder på dem. De spirer, når tid er. Og det er sjældent tid til voldsom aktivitet i januars første uger. Julen og nytåret er overstået, vi har været sociale, aktive. Vi har måske spist og drukket lidt for meget, givet afkald på lidt af den egentid, sjæletid, som vi sætter så højt og ved, er vigtig for os. Vi har haft fokus på familie, venner og på at være glade og få det hele til at gå op i en højere enhed.

Tid til at blive stille

Og så pludselig er det hele ovre. De sidste raketter er skudt til vejrs og lysene er slukket. Så mærker vi den. Trætheden. Matheden. Og lysten til at gemme os lidt under dynen og bare være. Melankolien kommer sejlende og det er måske ikke så mærkeligt endda. For sjælen kalder på os med de følelser, der passer til budskabet. Når vi føler os trætte, matte og måske endda lidt depressive, er det ofte fordi det er tid til igen at blive stille, vende os indad og lytte dybt og inderligt til stilheden og sjælens stemme.

Det er en invitation til at forbinde os med den indre kilde og nære os selv gennem den stille, langsomme og mørkere tid af året. Vinteren.

owl-in-the-night

Ugletid, lyttetid

Og vintertid er også ugletid. Uglerne tuder hyppigere i vinternatten og hvem ved, hvilke fortællinger f.eks. natuglen kan bidrage med, hvis vi bevæger os ud en stille vinternat med klart vejr og lytter? Her er der størst chance for at høre uglen, som fra sidst i januar høres oftere og oftere.

”A wise old owl sat in an oak.
The more he saw, the less he spoke.
The less he spoke, the more he heard.
Why can’t we all be like that wise old bird?”
– Gammelt engelsk nursery rhyme –

Solens budskab

Jeg drages af tanken om ord og tastatur og finder vej til skrivebordet i mit arbejdsrum. Her flyder lys ind over de nøgle trætoppe og skyggen fra bordlampen strækker sig dovent. Det er snart tid til at gå ud, det ved jeg, men først vil jeg sørge for, at der også kommer lidt ord på papiret i dag. Det er en smuk vinterdag, en af dem, jeg ofte længes efter, når det er gråt, tåget og mørkt. I dag er himlen delvist blå og naturen kaster et gavmildt skær over det golde landskab.

Forandringen er konstant

Mens jeg sidder og skriver, dæmpes lyset lidt og da jeg retter blikket mod vinduet ser jeg, at det er ved at blive tåget. Forandringen er konstant. Det der før var klar himmel og gylden sol, er nu forandret og en mælkehvid tåge danser ind mellem træstammerne i haven.

Grib dagen, hører jeg en stemme hviske, ganske sagte og jeg ser mig omkring for at få øje på stemmens ejermand. Ørnen, kragen eller ravnen måske? Men jeg ser ingen. Ikke desto mindre har ordene tegnet et sælsomt mønster i mit indre og gjort mig lettere eftertænksom. Den sol, der før var klar og skarp, er nu blevet til et diset foretagende. Skyerne er gledet over himlen, det blå er væk og er erstattet af grå. Men på mange måder er lyset skarpere end før. Jeg går snart en tur, lover jeg mig selv og skriver videre. Ordene fra før står tatoveret i min sjæl og jeg kan ikke ignorere dem. Forstår du hvad der menes med det? Grib dagen? Har du virkelig forstået, hvad der egentlig ligger bag?

At gribe dagen

Jeg nikker og ryster på hovedet på samme tid. Måske har jeg mentalt forstået, hvad der menes, men at lade den slags være et mentalt anliggende gør ingen floder, ej heller bække små. Det er bare tankespind. At gribe dagen ville være at gå ud i det øjeblik, hvor solen i januar gavmildt skænker lys. Lade alt andet være. Søge lyset som træer, buske og planter gør det. Vende sit ansigt mod sydøst og bare gå.

Vi har så travlt med at skabe rutiner omkring vores daglige gøremål, men rutiner må aldrig binde os i en sådan grad, at vi bliver usmidige. Ikke desto mindre er det disciplinen, som kan holde os til ilden. Den evige tilbagevenden til det, vi ved, er godt for os og som skaber forbindelse. Også når vi har en intention om at møde op og lytte til den skrivelængsel, som ofte er et kald fra sjælen.

Tillid skaber forbindelse.

Nu er solen væk. Disen har svøbt sig omkring træer og dækket det solbeskinnede landskab, jeg før længtes efter at vandre i. Nu dæmpes længslen og stilheden i mig tager over.”

Ovenstående er et uredigeret uddrag fra min bog ”Fortælling ved Vintersolhverv”, hvor jeg nu er nået til detektivfasen. Det er tid til første gennemlæsning, gennemskrivning og arbejdet som detektiv med at finde den røde tråd. En ny skrivefase er begyndt. Og det passer jo så fint til årstiden og budskabet. Det er tid til at lytte og følge subtile ledetråde ind i den fortælling, der i uredigeret udgave fylder omkring 350 sider.

Må 2017 blive et magisk og ganske fortryllende år, hvor vi lytter mere og måske, som Oriah så fint siger det, giver lidt mere slip på kontrollen og lader livet, ordene og hjertets fortællinger finde os.

When we surrender, when we do not fight with life,
when it calls upon us, we are lifted
and the strength to do what needs to be done finds us.
– Oriah Mountain Dreamer –

Nedenfor kan du læse om den intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel, som jeg afholder den 8. februar i anledning af Imbolc.

Skrivegruppeforløbet Solhvervscirklen starter i morgen, alle pladser er nu optaget, MEN Forårscirklen starter den 1. marts og her er du hjertelig velkommen. Invitation og detaljer følger i løbet af næste uge.

Kærlig hilsen
Lene

imbolc-intuitiv-skriveworkshop-dato

Kom med på intuitiv skriveworkshop den 8. februar og vær med til at fejre Imbolc på en særlig skrivedag for sjælen.

Imbolc. Kyndelmisse. Lysfest. Uanset hvad vi vælger at kalde dette særlige tidspunkt på året, hvor det første møde mellem vinter og forår finder sted, så er det et tidspunkt at fejre. Selvom vi måske ikke umiddelbart kan se det, er der alligevel ganske små tegn på, at noget sker. Det er stadig koldt, men dagene bliver langsomt længere. Der er tegn på, at jorden rører på sig. Dette tidspunkt på året er et ganske potent og magisk tidspunkt, som vi også kan udnytte i vores personlige proces og på skriverejsen naturligvis. Lad lyset vokse.

Den intuitive skriveworkshop hylder energien omkring Imbolc og støtter dig på din indre rejse fra vinter til forår

Den intuitive skriveworkshop Imbolc hylder energien omkring Imbolc. Vi dypper pennen i den særlige kreative og intuitive energi, der er til rådighed på netop dette tidspunkt og vi skriver fra de steder, hvor vi kan mærke det forår som endnu ikke er formgivet. Skrivedagen er også en fejring af både kreativitet, skriveglæde og skaberkraft.

Et skud historiemedicin på skrivedag for sjælen

Kom, giv dig selv et skud historiemedicin på en helt særlig kreativ skrivedag for sjælen. Vi arbejder og leger med fortællingens kraft på samme måde som på de andre intuitive skriveworkshops, men skriveafsæt og øvelser på netop denne dag vil naturligvis være forankret i Imbolc. Du finder invitation og detaljer ved at klikke her eller på billedet ovenfor. Der er i skrivende stund 4 ledige pladser. Er den ene mon din?

raven_imbolc

Til inspiration læs også gerne: Ravnen og skriveworkshoppen – fortællingen om tilblivelsen af den intuitive skriveworkshop i forbindelse med Imbolc

Photo “Owl by full moon” © Ricardo Reitmeier, Dreamstime
Photo “Raven” © Vadimtrunov, Dreamstime

At lytte til regnen

Hjerte

Det er den tid, hvor vi ikke gør noget bestemt, der er så vigtig for inspirationen. Det er tidspunkterne, hvor vi falder i staver og mærker, hvordan åndedrættet falder til ro. Det er de små opdagelser af genkendelighed, når vi ser os selv i stilhedens og langsomhedens lys og opdager, hvor smukke vi er, når roen breder sig i vores indre landskab.

Så kommer inspirationen sejlende som en svale. Ikke som et lyn fra en klar himmel, men som et sælsomt suk. Pludselig skriver vi. Og det betyder ikke noget, hvor meget eller lidt, vi skriver. Måske skriver vi blot en sætning eller to den dag, vi fik øje på hjertet ved døren til det gamle hus. Måske skriver vi slet ikke. Men vi gjorde noget vigtigt. Vi plantede nogle frø.

Ved blot at sidde eller gå, betragte, trække vejret dybt og mærke roen, ved ikke at presse hverken os selv eller de ord, der på et tidspunkt dukker op og vil skrives, giver vi både plads og rum til inspirationen og de fortællinger, der er undervejs. Vi sanker.

Stilhed. Langsomhed. Tid. Det er gudegaver og de er tilgængelige. De er vores, hvis vi vil tillade os selv at modtage dem.

Vi spilder ikke tiden, når vi holder fri og giver slip, når vi slipper kontrollen, lader op og lader komme. For som Egon Friedell så klogt sagde:

Salig er uvirksomhedens time, thi da arbejder vores sjæl.

At lytte til regnen

”Lyt til regnen” sagde Natalie Goldbergs engelsklærer til sin klasse og slukkede lyset i klasselokalet. Udenfor silede regnen ned. Hans elever var forbløffede, for de skulle hverken skrive essays eller fortolke tekster. Det var heller ingen test. Han bad dem simpelthen om være stille og blot lytte til regnen, til lyden af de dråber, der ramte vinduerne i klasselokalet og taget ovenfor. Eleverne måtte endda gerne hvile hovederne på bordene, hvis de ville.

”Mit forfatterhjerte blev født den regnvejrsdag i skolen”, fortæller Natalie Goldberg. ”Og det skete fordi jeg lyttede til regnen, fordi et slags mellemrum åbnede sig lige dér og blev større.” Et vakuum, som tillod hende og de andre elever at blive ét med regnen og lyden af regnen uden at foretage sig andet end at lytte og være.

Magiske mellemrum

Følelsen af regn. Lyden af regn. At give sig selv den gave at lytte, føle og mærke uden at foretage sig andet end lige netop det. Det skaber en åbning, det åbner både hjerte og sjæl. Et af de magiske mellemrum, som bringer os helt tæt ind i livets mysterium. Det vækker inspirationen, det gør noget med os og i Natalie Goldbergs tilfælde skabte det en ny åbning til hendes liv som forfatter.

Vakuum og særlige åbninger

Vi har ofte en ide om, at vi skal være produktive. Men pauser og mellemrum er en vigtig af den kreative proces. Og specielt de pauser, hvor vi hengiver os til dvælen og undren og tillader os selv at komme helt tæt på det, der har fanget vores opmærksomhed. Som regnen, der siler ned udenfor og dråberne, der forsigtigt triller ned af ruden. At følge denne dråberejse intenst er som meditation og en ren oplevelse i sig selv. En oplevelse og et nærvær, som skaber rum, vakuum og særlige åbninger, hvor alt det, vi ikke opdager og oplever i farten, pludselig vokser og skaber en klokkeklar tone af noget særligt i os.

Når vi dvæler kommer vi tættere på livets mysterium

Når vi dvæler, befinder vi os i nuet. Og uanset om vi lytter til regnen, vinden eller betragter en solsort, som bader i en vandpyt, kommer vi helt ind i livets essens. Øjeblikke, som på forunderlig vis bringer os tætter på det, der er selve livets åndedrag. Regnen, vinden og solsorten.  Og selvom vi måske tror noget andet, er den slags pauser af ingenting ALT for et skrivende, skabende og kreativt menneske. Pauser, mellemrum og ren væren er en del af den kreative proces. Når vi gør os lydhøre, modtagelige, bevæger os langsomt og tør lade os falde helt ned i mellemrummene, bliver vi bløde, bøjelige og vores sanser skærpes. Det samme gør intuitionen.

Og forfatterhjerter åbnes lige dér. Det samme gør glæden. Mysteriet. Og evigheden.

Kærlig hilsen
Lene

Natalie Goldberg er en af mine store inspirationskilder. Hun er amerikansk forfatter og underviser, hun afholder skriveworkshops og retreats og zen er en stor del af hendes liv og skriveunivers. Jeg kan varmt anbefale hendes bog ”Writing down the bones” og ”The true Secret of Writing” som inspiration til din skrivelyst og længsel.

Høstcirklen

Hvis du har lyst til at komme i gang med at skrive og hengive dig til processen, men ikke helt ved, hvordan du skal gribe det an, er du hjertelig velkommen i skriveforløbet Høstcirklen, som starter den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender.

Høstcirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra august til slutningen af oktober, lærer du at bruge dine egne høstfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Forankret i høsten og efterårets energi

I Høstcirklen forankrer vi os i høstens energi og finder samtidig indre ro gennem ordene. Skrivecirklen har til hensigt at åbne op for din indre fortællerske og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme.

Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne.

I Høstcirklen øver vi os på at turde være i mellemrummene, vi lytter og gør os modtagelige, så vi kan tage imod. Skriveblokeringer forsvinder, når vi forankrer os i nuet og finder ud af, at vi kan lade os transportere gennem ordene og lade fortællingerne skrive os.

Skriveblokering er trygt – men det gør ikke hjertet og sjælen godt

Er du i øvrigt klar over, at en af grundene til skriveblokering er, at det er en tilstand, vi kender. Vi føler os mere trygge, når vi er blokerede end når vi gennem ordene begiver os ud på ukendt vej og den kreative proces er i høj grad en ukendt størrelse. Når vi er blokerede, når vi lader os bremse og befinder os i et vakuum af “jeg kan ikke” er vi måske ikke særlige lykkelige, nærmest tværtimod, men vi er på velkendt territorium og i vores komfortzone. Vi kender de følelser, vi har her og det gør os paradoksalt nok trygge.

Når du fortæller dig selv at du skriveblokeret, har den indre censor opnået sit mål; at holde dig på kendt grund, tryg i din komfortzone. Men det gør ikke din sjæl og dit hjerte godt og det ved du godt.

Er du klar til at forlade din skriveblokering og har du lyst til at lytte til regnen, vinden og skrive om det, der rører sig bag tanker, modstand og alt det, der tilsyneladende står i vejen? Der er masser af gode mellemrum i Høstcirklen, for en del af processen er naturligvis den gode dvælen og de magiske mellemrum, som vi skaber undervejs.

Læs mere om Høstcirklen her og skriv til mig på skrivehuset@gmail.com , hvis du har lyst til at være med. Kom, sæt din indre fortællerske fri.

Hjerte

 

 

Lad vejen skrive dig

Blomstring_æbletræ

Kære ven, jeg opfordrer dig kærligt til at møde op og give din indre fortællerske plads. Hun har ventet længe på dig og jeres møde er uundgåeligt. Et møde, hvor I vil smelte sammen og skrive fra det sted, hvor længslen lige nu blot er en fed, potent blomsterknop, der efterhånden er lidt tung at bære.

And the day came when the risk to remain tight in a bud was more painful than the risk it took to blossom.
– Anaïs Nin –

Hvorfor ikke bare sige JA! ?

Skrivelængsel er sjældent en kuriøs tilfældighed, det er et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at skrive dem på. Så hvorfor ikke møde op og sige ”JA” til dig selv og den spirituelle længsel, længslen efter dig selv og din sjæl, der tydeligvis manifesterer sig gennem sproget?

Drik ikke i vandkanten, men kast dig ud i det. Bliv vandet. Først da bliver din tørst slukket.
– Jeanette Berson –

Skrivelængslens 7 bud
Måske husker du det første bud? Start med at dedikere dig til processen. Mød op og sig JA. Det lyder nemt, det lyder nærmest som det rene ingenting, men sandheden er, at det er ALT. Din dedikation og dit fremmøde er forudsætningen for, at noget nogensinde vil blive skrevet gennem dig. Du finder aldrig ud af, hvad der gemmer sig bag længslen, før du har sagt JA og indstiller dig på at tage imod.

En historie søger dig

I nogle kulturer tror man på, at den levende puls i en historie faktisk udsøger visse mennesker gennem hvilke, historierne ønsker at lade sig fortælle eller blive skrevet. Tanken tiltalte mig, da jeg læste om det første gang, jeg hørte et dybt suk af genklang, for jeg havde selv oplevet det på min egen skriverejse. Senere har jeg gennem mit arbejde som skrivecoach og underviser fået vished om, at det faktisk forholder sig sådan.

Det viser sig gang på gang, når jeg arbejder med skrivning og historiefortællinger fra sjælen og har kvinder med skrivelængsel i personlige forløb, som deltagere i skrivecirkler eller på de intuitive skriveworkshops.

Fortællingerne er levende, de er energi og ofte er de gjort af sjælens sandhed og kærlighed. Det gør godt at møde op, lytte, skrive og og tage imod. Det er healende. Magisk. Fantastisk. Og det er så sundt for hjerte og sjæl. Vi er nemlig skabt til at skabe (os).

Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig, men du er nødt til at møde op og holde pennen.

En slags disciplin

Prøv at forestille dig, at der et sted derude svæver historier og fortællinger med en særlig puls og hjerteslag. Et hjerteslag som passer perfekt til dit. Det ved din sjæl og du mærker det som skrivelængsel. Men før du faktisk sætter dig og beslutter dig for at gå på skrivende opdagelse i det, der pusler og rumsterer, kan historien eller fortællingen ikke finde vej til din pen og dit papir. Det er ikke noget, som sker oppe i hovedet og som du mentalt kan udtænke og planlægge. Du er nødt til at møde op, dedikere dig og skabe en slags disciplin eller rutine omkring ”det at skrive”. Og i stedet for at føle, at det er dig, der SKAL SKRIVE, kan du i stedet forestille dig, at du møder op og LYTTER til den historie eller fortælling, som gerne vil skrives gennem dig.

Ja, jeg sagde faktisk disciplin

Lili St. Crow har sagt det således:

Discipline allows magic. To be a writer is to be the very best of assassins. You do not sit down and write every day to force the Muse to show up. You get into the habit of writing every day so that when she shows up, you have the maximum chance of catching her, bashing her on the head, and squeezing every last drop out of that bitch.
– Lili St. Crow –

Disciplin åbner op for magien

Disciplin tillader magi. Disciplin åbner op for magien. Du kan ikke tvinge din Muse til at dukke op, men du kan udvikle en form for skrivedisciplin, så du kan indfange hende, når hun rent faktisk dukker op. Om du vil slå hende i hovedet og klemme hver eneste bloddråbe ud af hende som Lili St. Crow foreslår det, eller om du vil kysse hendes kinder, byde hende på æblete og lytte til hendes fortællinger, det er helt op til dig og dit temperament. Men det er sandt. Du er nødt til at skrive, skrive og blive ved med at skrive. Det findes ikke uden.

Inspirationen kommer, mens du skriver.

Øv dig på at lytte

At skrive er næsten som at komponere musik. Og den vigtigste kundskab er at lytte. Vi tror måske at vi skal tale, men i virkeligheden er skrivningen en lyttehandling. Når jeg lytter og skriver det ned, jeg hører, skal jeg blot tage imod. Jeg lytter og skriver, jeg taler ikke.

Når vi synger, handler det halvfems procent om lytten. Når du lytter intenst, fyldes kroppen af musikken og når du så åbner munden, kommer musikken ud af dig.

En svamp af lyttende opmærksomhed

Gør dig åben, modtagelig og vær en svamp af lyttende opmærksomhed. Lad musikken fylde dig og skriv den så. Lyt til rummet omkring dig, lyt til lydene, lyt til bordet, du sidder ved og dine fingres dans over tastaturet. Lyt til stormen, træerne og græsset, der gror. Skriv så det, du hører. Du er som en båndoptager, der gengiver det optagede. Du tager diktat.

Diktat fra sjælen

Og når du virkelig lytter dybt og intenst ind i dig selv, så tager du diktat fra sjælen.

Gå ind i historien med hele kroppen. Åbn alle døre og vinduer og lad den sive ind. Stå i vinden og skriv det, du mærker. Havet, himlen og fuglene. Mærk efter. Lyt, lyt, musikken spiller allerede. Dybt i dig lyder en melodi, som kun du kan synge. Lyt, lad den strømme igennem dig, vær helt stille.

Hvordan lyder vinteren? Eller sommeren? Skriv på alle årstider og skriv gennem skiftende vejr. Lær dig selv at kende gennem din lytning og øgede opmærksomhed. Det er en ny form for nærvær, som knytter dig til årstiden og det nu, der er selveste livet. Lyt til bølgerne, sandet og de konkylier, du finder på din vej. Der er historier alle vegne.

Egoet forsvinder ligeså stille

Når skrivehandlingen bliver en lyttehandling, forsvinder egoet ligeså stille ud af det og det bliver lettere at høre sjælens stemme og skrive fra det sted i os selv, hvor vores livskilde udspringer.

Hvad kræver det så at hengive sig til skriverejsen?

At du skal lægge dit liv helt om? At du er nødt til at fyre både mand, børn og sige jobbet op, flytte ud på en øde ø og hengive dig til skrivegerningen, dø om du må? Overhovedet ikke. Tværtimod.

Små skriveoaser i hverdagen

Du kan sagtens skabe små skriveoaser i hverdagen og skabe lidt tid til dig selv og det, du længes så dybt efter. For hvis din skrivelængsel er et kald fra din sjæl, holder den ikke op med at rumstere, før du møder op og siger ja. Et skridt, et ord af gangen. Det kræver langt mindre, end du tror og vil give dig så meget mere, end du kan tænke dig til.

En dyb og inderlig længsel efter dig selv og din livssang

Måske kommer du til at skrive bøger, noveller, digte og fantastiske blogindlæg i processen, men det er slet ikke det, det handler om. I første omgang. Det er sandsynligvis noget andet, du har i maven og hjertet. En dyb og inderlig længsel efter dig selv, din sjæl og den livssang, du bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder du først ud af, når du møder op og dedikerer til processen. Igen og igen.

Skriv udenfor_sommercirklen

SKRIV DIN EGEN SOMMERBOG

Skrivegruppeforløbet SOMMERCIRKLEN er nu i fuld gang og her bliver deltagerne inviteret til at sætte en skriveproces i gang, hvor de uden at have særligt fokus på produktet, alligevel ender med at skrive deres helt egen sommerbog. Og indledningsvis siger jeg til dem, som jeg har sagt det til dig:

Vist gør det ondt, når knopper brister … men

Din dedikation og dit fremmøde er altafgørende. Hvis du ikke er dér med hele dig, sker der ikke rigtigt noget. Så forbliver skrivelængslen en kuriøs følelse af noget uforløst, en fed, potent knop, som aldrig sprang ud, men som visnede inden den blev til en smuk blomst.

Vist gør det ondt, når knopper brister, men ved du hvad? Det er intet at sammenligne med smerten over aldrig at turde tage springet. Knopper er skabt til at briste. Sommerfuglen skal ud og flyve, men kokonen må briste først og ingen andre end du kan lade den åbne.

Flyv sommerfugl, flyv.jongleremedstjerner

SKRIV DIN EGEN SOMMERBOG, sådan gør du

Du har købt en vidunderlig notesbog, som taler til dig. Det kan du mærke, du får lyst til at skrive i den. Og du har en god pen eller to eller tre.

Skriv en hensigtserklæring med din sommerbog (min hensigt med at skrive er …) og lad din hjertelige intention bære og løfte dig i dit forehavende. Brug ord, som har en god energi for dig, mærk efter og leg gerne lidt med det. Du kan mærke det, når din hensigtserklæring er klar. Den løfter, støtter og beriger dig. Du får lyst til at møde op og folde din skrivelængsel ud, når du læser den. Din hensigtserklæring trækker nemlig en hellig cirkel omkring din intention og intentionens kraft er magisk.

Læs mere om hengivelse til skriveprocessen i Skrivelængslens 7 bud.

Indstil dig på en modtagelig kanal og lyt

Forestil dig, at du, når du gør klar til at gå ind i dit indre skriverum, dit magiske rum, det sted, du har skabt til dig selv og dine skriverier, indstiller dig på en modtagelig kanal. Du er som en gammel transistorradio, som man kan dreje på. Du indstiller dig og gør dig åben og modtagelig.

Og så lytter du. Prøv at blive stille. Sind og tanker vil meget gerne vide ”hvad og hvordan” og hvis du bliver oppe i hovedet, så skaber det ofte modstand og forvirring. Det er i hovedet, at vi bliver i tvivl. Hjertet tvivler aldrig. Så forlad hovedet for en stund. Lad sind, tanker og indre censor være som de nu er og forestil dig, at du kravler dybere ind i sjælen, ind i stilheden og åbner den knagende dør til dit skriverum. Her lukker du døren bag dig. Her er rart at være, du tænder dit indre lys, du giver plads og sætter dig med din pen og notesbog.

Hold lidt fri fra den elektroniske verden

Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Din sommerbog kan med fordel være en, du skriver i hånden og holder lidt fri fra den elektroniske verden og alle de mange forstyrrelser.

Sommerbogen vil støtte og holde dig i din proces. For det er en proces. Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine sommersider. En gave til dig selv.

Og hvis du stivner midt i skriverierne? Så kunne jeg godt finde på at give dig følgende råd, der er formuleret så fint af Hilary Mantel her:

If you get stuck, get away from your desk. Take a walk, take a bath, go to sleep, make a pie, draw, listen to ­music, meditate, exercise; whatever you do, don’t just stick there scowling at the problem. But don’t make telephone calls or go to a party; if you do, other people’s words will pour in where your lost words should be. Open a gap for them, create a space. Be patient. – Hilary Mantel –

Skab rum, ro og forbindelse

Det er ofte den manglede forbindelse til jorden, den naturlige cyklus og egen sjæl, der skaber indre uro og giver stress og rastløshed. Men vi kan vælge at forbinde os, et skridt af gangen, og skabe små hellige øer af forbindelse i hverdagen. Vi kan gøre det ved at komme mere ud i naturen, frisk luft og bevægelse gør underværker, men vi kan så sandelig også gøre det ved at skrive.

Så hvorfor ikke slå to fluer med et smæk? Eller måske helt lade fluerne være og i stedet for hengive dig til den naturlige cyklus, sommeren og dens særlige energi samtidig med, at du skriver og sætter skrivelængslen fri. Du kan sagtens skrive udenfor, for du skriver jo i hånden, din særlige sommernotesbog kan du tage med dig overalt. I sommerhus, på ferie eller med ud i naturen.

Rejsedagbog gennem sommeren

Lad dig fragte gennem ordene og den helt særlige energi, der er til stede i sommermånederne. Betragt bogen som din rejsedagbog gennem årets lyse måneder og beskriv alt det, du mærker, observerer og oplever på din vej og i dit indre. Mød op hver eneste dag og skriv lidt eller meget. Prøv dig frem. Om morgenen, midt på dagen, aftenen eller midt i de lyse sommernætter. Skriv.

Skriv din sommer, skriv dig selv, din sjæl og fold skrivelængslen ud.

Lad vejen skrive dig

Det kræver alt for meget energi at tilsidesætte sin sjæls stemme. Så kære ven med skrivelængsel. Mød op, skriv og skab helt din egen skriverejse ved kontinuerligt at skrive og hengive dig til processen. Lad vejen blive til, mens du skriver.

Lad vejen skrive dig.

Kærlig hilsen
Lene


Kalder din skrivelængsel?

Kalder din skrivelængsel? Har du lyst til at give din indre fortællerske den plads, hun fortjener, og folde alt det ud, som dit hjerte og din sjæl synger om? Og vil du gerne have lidt hjælp og inspiration med på vejen?

HØSTCIRKLEN

Den næste skrivecirklen bliver Høstcirklen, som helt symbolsk starter søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Indgangen til høsttiden starter her, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt og stille og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Det er tid til at rydde lidt op, rense og forny. Vi rydder op i vores indre, så vi kan modtage høsten og i Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft.

Høstcirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til din indre fortællerske, din kreativitet og intuition gennem netop fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra august til slutningen af oktober lærer du at bruge dine egne høstfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

Invitation er nu lagt op, du finder den her og tilmelder dig på på skrivehuset@gmail.com.


INTUITIV SKRIVEWORKSHOP

Hvis det mere er den intuitive skriveworkshop, der taler til dig, er der 2 muligheder lige nu. Jeg har 1 plads tilbage på skriveworkshoppen på lørdag den 11. juni kl. 10. Måske er den din? Skynd dig at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com, hvis du snupper den sidste plads inden sommerferien.

Lørdag den 20. august 2016 kl. 10

Ellers mødes vi igen til en magisk skrivedag for sjælen, på intuitiv skriveworkshop, lørdag den 20. august kl. 10. Her har jeg 4 pladser tilbage.

Alle tilmeldinger sendes til skrivehuset@gmail.com og du er først tilmeldt, når du har fået en personlig bekræftelse i en mail fra mig.

Lad det ske, Gaia ❤

Kærlig hilsen
Lene

Vejen har skam også skrevet mig – du kan læse lidt af min personlige historie her

cropped-2011-november-003_b.jpg

Følger du din intuition?

 

Som syvårig havde jeg regnet ud, at hvis jeg gjorde lige det modsatte af, hvad alle sagde jeg skulle gøre, gik alting som det skulle.
– Kelly Clark

Når du følger din intuition, går det som det skal

Det er også min erfaring. Når vi tør gøre det, hjertet synger om og på lige netop den måde, det føles rigtigt i øjeblikket, helt intuitivt, går det altid som det skal. Spørgsmålet er kun om vi tør lytte og følge den indre stemme, hvis ufejlbarlige kompas fører os på rette vej, fra øjeblik til øjeblik.

Det er visdom at stole på hjertet.
– George Santayana –

Bruger du din intuition?

En af mine intentioner er at blive endnu bedre til at lytte til min intuition og følge den. ALTID og uden tøven. Og intuition er ikke noget, vi kan tænke os til og spekulere os ud af, for intuitionen findes kun i nuet. Jo mere forankrede og bevidste vi er i nuet, det dansende øjeblik, jo bedre kan vi høre og følge vores intuition.

Din intuition røber, hvad der sandt

Intuitionen er flydende ligesom livet. Den er ikke fikseret, statisk eller ubøjelig og den påstår ikke hårdnakket, at den har ”ret”. Intuitionen røber ganske enkelt hvert øjeblik og hvad der er sandt, lige nu.

Som øjeblikket forandres, gør din indre stemme det også.

Træf aldrig en beslutning baseret på frygt – heller ikke selvom frygten er i forklædning

Jeg har opdaget, og det har du sikkert også, at der er stor forskel på følelsen i både krop og sjæl, når vi handler på noget.

Hvis jeg handler på andres gode råd eller er blevet manipuleret ud i sådan-gør-du og sådan-gør-du-for-at-undgå-fejltagelser, den slags, der kalder på frygt og tvivl om min egen vej og måde (Gud forbyde det), så mærker jeg uvilkårligt energien dale. Javist, jeg handler, jeg gør noget, men min handling er baseret på frygt. Jeg mærker tunghed, modstand og et eller andet sted ved jeg egentlig godt, at jeg måske handler overilet og i modstrid med det, min sjæl synger om. Og jeg handler for at undgå noget. Jeg handler af frygt.

Vi må hjertens gerne fejle – fejl er skabt for at vise os vej

Den slags frygtbaserede handlinger ryger vi ud i, fordi vi er bange for at fejle og gøre noget forkert. MEN vi må gerne fejle, hjertens gerne, det er sådan vi lærer. En fejl er kun en fejl, hvis vi ikke lærer noget af den! Fejl er en gudegave, for den viser os, hvad der virker os for os eller ej. Og min fejl behøver bestemt ikke at være din fejl. Måske er det, der ikke virker for mig, lige netop din geniale løsning. Aha!

Bliv bedre til at fejle

I blogindlægget “Øvelse gør Menneske” fortæller jeg bl.a. om Pema  Chödrön, som ligefrem blev opfordret til at fejle og til at blive bedre til det. Af sin elskede læremester! Og som ørnen siger til mig i indlægget her: Øvelse gør ikke alene mester. Det gør menneske.

Skriv intuitivt – lad skriverejsen hjælpe dig med at styrke din intuition

At skrive intuitivt og følge sine indre impulser, lytte til den indre stemme, er en af forudsætningerne for at skrive sin sjæl. Men selvom du måske synes, at det lyder svært og du ved, at du ofte overhører din indre stemme, kan du sagtens træne din intuition op og blive bedre. Ord for ord.

Mød op og hav en intention om at blive bedre til at lytte til og følge din intention. Det er magisk. Så siger du ja! Men selvfølgelig må du også øve dig i at lytte og handle i overensstemmelse med det, du hører og fornemmer. Intuitionen benytter sig nemlig ikke kun af din indre stemme, det kan også være en kropslig fornemmelse eller en anden form for impuls. Det ved du helt sikkert alt om. Nu handler det bare om at værdsætte kroppens og sjælens sprog og vide, at en kærlig stemme kalder på dig fra et sted dybt i dig selv. Lyt til den. Den ved, hvad du trænger til og den fortæller dig, hvad du skal gøre for at opnå det. Lige nu og her.

Din sjæl skriver kærlighedsbreve til dig, men åbner du brevene og læser dem?

Hvad nu hvis vi alle har en glødende indre bejler, der skriver kærlighedsbreve til os hver eneste dag, som vi ofte ikke åbner?, spørger Tosha Silver. De ord får mig til at smile og giver mig kuldegysning, for det var netop sådan, det var for mig. Først da jeg mødte op og tog min skrivelængsel alvorligt, kunne jeg åbne brevene fra sjælen og sætte ord på alt det, der boblede i mit indre. Da startede min egen skriverejse.

Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig, men du er nødt til at møde op og holde pennen.

Vær bevidst om din intention – prøv at skrive den

Hvad mærker du, når du læser indlægget om intuition? Eller hvad hvisker din stille stemme? Prøv at lytte så dybt og intenst, du kan, uden at anstrenge dig for meget.

Og skriv så det, du hører. Bliv ved med at lytte, spørg din sjæl og øv dig så efterhånden at handle på det, du hører og bliver fortalt. Mærk efter og brug hele dig, også din krop. Den er klog og er fuld af vigtige budskaber. Vis din sjæl, at du er åben for vejledning og at du tager imod. Vær helt bevidst om din intention og formuler den gerne på skrift:

Eksempel: Min intention er at blive bedre til at lytte til min intuition, min sjæl og følge de anvisninger, jeg får.

Brug gerne andre ord, skriv det, så det føles godt og mærkes rigtigt for lige netop dig. Skriv aldrig noget, som fornærmer din sjæl, find dine egne ord og din formulering. For det er det, der føles godt og rigtigt for dig, der virker. Det er din personlige tryllestav. Også selvom det, den tryller frem, er stik modsat de gode råd, velmenende venner og eksperter giver dig.

Du kan også lave dig en sjælebog dedikeret til din intention. Læs mere i linket her.

At handle i overensstemmelse med sin intuition

Ofte skal vi nemlig gøre det, som Kelly Clark lærte sig selv som syvårig. Handle stik imod de gode råd og advarsler, som andre giver os. Jeg er sikker på, at Kelly Clark lyttede til og fulgte sin intuition. Og jeg øver mig på det hver eneste dag.

Vi har glemt gaven

Det intuitive sind er en hellig gave og dets rationelle sind dets tro tjener. Vi har skabt et samfund, der ærer tjeneren, men som har glemt gaven.
– Albert Einstein –

Hvorfor ikke bruge din medfødte gave?

Hvorfor ikke bruge din medfødte gave til at guide dig vej og skabe netop det liv, du inderst inde drømmer om? Gaven, din intuitive viden, er kontakten til din ånd. Den guddommelige ånd, din sjæl, som er inde i os alle og som oplyser vores vej som et lys i mørket. Den er vores beskytter og den rummer også vores kreative genialitet og vores livsglæde. Jo mere du ærer din ånd, din intuition, din sjæl, desto mere vil den dukke op og hjælpe dig, guide dig og støtte dig i alle mulige og umulige situationer.

Også på skriverejsen!

Intention og intuition – dine kraftfulde hjælpere

På de intuitive skriveworkshops og i skrivecirklerne bruger vi bevidst hensigtserklæringer, vores intention til at sætte den indre kurs og så vi øver os på at lytte. Vi skærper vores evne til at lytte til vores egen stille viden, sjælens toner, og kommer i kontakt med vores intuition og det, der instinktivt føles rigtig for os og som kommer til os, når vi giver slip og lader komme. I dette tilfælde gennem ordene og fortællingens kraft.

Jeg viser dig hvordan og guider dig på vej. Men du kan allerede, det vil du opdage, du har bare glemt det. På skriverejsen husker du og skriver det.

Kærlig hilsen
Lene


SOMMERCIRKLEN – en gave til dig og din skrivelængsel

Vi starter på forløbet den 9. maj og begiver os ud på en skrivende sommerrejse.  Det er en rejse, du foretager i helt dit eget tempo og den er blid og fleksibel. Du kan tage den med dig uanset hvor du skal hen i sommer. På ferie sydpå, i haven eller i sommerhus..

Jeg vil invitere til skriveøvelser og afsæt, som bl.a. handler om at forbinde os til vores intuition og den verden af visdom, der findes i vores egen sjæl. Vi kaster bogstavelig talt fiskesnøren ud i det ubevidstes sommerflod og glæder os til det, vi vil fange. Det er ikke noget, vi kan tænke os til, ideen er nemlig at vi skriver os helt ud af tankerne og ind i hjertet. Skriveopgaver og afsæt er som magiske afsæt, døråbninger, hvor vi med ordene som transportmiddel skriver os igennem. De fleste skriveøvelser har direkte forbindelse til sommeren og den lette sommerfugleenergi.

It’s not a competition, it’s a doorway. – Mary Oliver –

Ind i intuitionens land

Skrivecirklen vil støtte dig i at genfinde din kreativitet, indre ild og skriveglæde og du vil efterhånden opdage, at du begynder at skrive med en ny styrke og autencitet, der føles helt anderledes godgørende, end du udelukkende skriver det, som tankerne fortæller dig.

Du bevæger dig nemlig helt instinktivt via ordene ind i intuitionens land og ordene hjælper dig på vej. Du vil opdage, at ordene og skriverejsen skaber dybe tråde til dit liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er dig til dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra dit hjerte og din sjæl.

Læs mere om Sommercirklen i linket her. Har du lyst til at være med?

JA, tak, det kommer som kaldet. Selvfølgelig vil jeg være med i Sommercirklen!!

Så kom, send mig en mail på skrivehuset@gmail.com, der er stadig ledige pladser og du er hjertelig velkommen.

Er du lidt i tvivl, så lyt til din skrivelængsel, din intuition og spørg eventuelt hjertet. Hvad mærker du, hvad siger hjertet?


AnemonerSkrivedag for sjælen – Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

På lørdag holder jeg den første af forårets intuitive skriveworkshops og alle pladser er nu optaget Men fortvivl ikke, hvis du gerne vil med på denne skrivedag for sjælen. Der er endnu en intuitiv skriveworkshop lørdag den 11. juni kl. 10. Læs mere i linket.


Skriv din sjæl  – For dig, som ikke vil nøjes.

Og vil du begge dele, lidt mere og komme lidt dybere, er Skriv Din Sjæl forløbet måske noget for dig? Der er 6 pladser på holdet.

BroenSKRIV DIN SJÆL

  • Forløbet er for dig, som ikke længere vil nøjes med at drømme om at skrive. Det er for dig, som måske allerede skriver lidt eller meget og som har lyst til at blive udfordret, klædt på og inspireret til at gå hele vejen. Skrivevejen. Forløbet er en mulighed for at blive en del af en skrivegruppe og i øvrigt at kickstarte din skriveproces fra et nyt sted.

I forløbet indgår:

  • 2 intuitive skriveworkshops:
    Torsdag den 19. maj kl. 10 og lørdag den 17. september kl. 10
  • 4 x skriveopgaver og afsæt – maj, juni, august og september
  • Skrivecoaching, inspiration og en magisk skrivecirkel

Vi øver os på at skrive fra sjæl og hjerte og gør det i et tempo, så alle kan være med. I forløbet vil du endvidere blive mere klar på dit egentlige livsformål og selvfølgelig dit “hvorfor”, når det handler om at skrive.

På workshops og i skrivecirklen vil vi bl.a. arbejde med følgende

  • Fortællingens kraft
  • Kernen i dit budskab, dit hvorfor
  • Årstidernes betydning og indvirkning på vores energi og kreativitet
  • Den indre censor
  • Den kreative proces
  • Mindfulness, meditationer og mantras

Du vil have glæde af forløbet uanset om du ønsker at skrive “for dig selv” eller om du har en virksomhed, hvor du ønsker at blive mere tydelig i dit sprog og formulere dit “hvorfor” og dit budskab, så det vækker genklang hos dine læsere.

Læs mere i linket. Der er åben for tilmeldinger og der er 3 pladser tilbage.

Tilmelding sker via e-mail  til skrivehuset@gmail.com.

Varmt velkommen til en sommer i sjælens og institutions tegn ❤

Stilhed og maj

 

Sådan skriver du fra sjælen

workshopforberedelser

Historierne er der allerede. Fortællingerne. De findes dybt i dig og omkring dig, men du er nødt til at gøre dig åben og modtagelige for at kunne tage imod.

Musikken har brug et instrument og du er instrumentet

Musikken er der allerede. Men for at kunne spilles, for at kunne høres, har den brug for sit instrument. Og det er her, at du kommer ind i billedet. Du er instrumentet. Din opgave er at stemme dit instrument, dig selv, og gøre dig så blød, åben og modtagelig som mulig, så musikken kan strømme igennem dig. Jo mere du forsøger at tænke dig til ”hvordan”, desto mere lukket og forkrampet bliver du. Og her kommer skriveblokering i øvrigt ofte ind i billedet.

Lær dig selv at kende og indstil dig på en modtagelig kanal

Som udgangspunkt handler det altså ikke om, at du skal lære og kende en slags struktur eller en bestemt måde til at skrive og modtage historier og fortællinger på. Det handler om, at du skal lære dig selv at kende. Du må øve dig på at blive modtagelig som instrument. Åbne dig og lytte, lytte, lytte.

Lad egoet fordampe

Husk på, at når skrivehandlingen bliver en lyttehandling i stedet for en talehandling, så forsvinder egoet langsomt ud af det.

Lad din skrivning blive en lyttehandling

Lytning er en af de allervigtigste egenskaber, når vi ønsker at skrive fra hjerte og sjæl. Vi må lære os selv at blive modtagelige som åbne kanaler, så inspiration, ord og sætninger kan strømme igennem os. Øvelse gør mester, så mød op og øv dig, igen og igen.

Jeg har aldrig forstået, hvorfor folk gør et stort nummer ud af mig som forfatter. Jeg er jo bare den haveslange, vandet fosser igennem.
– Joyce Carol Oates –

Vær en haveslange og lad vandet fosse igennem dig

Når vi vælger at se os selv som kanaler, redskaber eller instrumenter for det, der skrives, identificerer vi os ikke længere med det skrevne på samme måde. Vi skriver og sætter fri. Og nu bliver det ligesom lettere at skrive, for vi har lært at lytte til ordene, der som musik spilles igennem os og så genfortæller vi dem. Vi er næsten som skrivende diktafoner. Eller for at bruge Joyce Carol Oates metafor, vi er haveslangen, det kreative vand fosser igennem. Din skriveproces ændrer sig til at blive mere fri og flydende, når du indser, at du blot er en kanal for det, der gerne vil skrives.

Hav vished om, at noget ønsker at skrives gennem dig

Brug stilheden, naturen, de dybe åndedrag til at gøre dig klar. Gå i tillid, åbenhed og med hjertet fuld af taknemmelighed for, at noget ønsker at blive skrevet og fortalt gennem dig. Men du er nødt til at møde op og sige JA. Ja til processen.

Du er instrumentet. Musikken er dér allerede. Nu skal du blot lære, hvordan I samarbejder, så musikken bliver til ord. Sætninger.

Og fortællingerne er dér skam også allerede. De er båret af vinden, brudstykker, fraser, små glimt af noget, de fragtes med fuglene, står op med solen på en tidlig sommermorgen, bor i duggen, disen eller dybt i skoven. Og i stilhed.

Læs også gerne:
Fortællinger og tryllestave
Rejsen ud af hovedet
Pigen der fortalte eventyr – lidt af min egen historie


En skriveøvelse til dig – Lytning

Jeg har lavet en lille skriveøvelse, som handler om at lytte. Faktisk stammer skriveøvelsen fra en undervisningsseance, hvor jeg havde to skønne musikdamer i skriveforløb, to kvinder som var vant til at lytte og komponere musik, men her handlede det om komponere tekster på samme måde. Modtagelige, lyttende og i samspil med Kilden. Har du lyst til at prøve?

Forberedelse, det skal du bruge

Du skal bruge en god pen at skrive med og en blok, notesbog eller flere ark papir. Personligt foretrækker jeg notesbøger, hvor arkene ikke flyver rundt, når musikken først spiller. Så er jeg nemlig dybt optaget af at skrive og tage imod.

Vælg en skrivebog (blok eller notesbog), som du umiddelbart har lyst til at skrive i. Og find en god pen, for hvis det overhovedet er muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden. Sluk gerne for al elektronikken, det er selvfølgelig helt op til dig, men der er en særlig sjæleforbindelse i spil, når vi slukker for elektronikken og skriver i hånden. Og så giver det en skøn og lindrende indre ro, som de fleste af os trænger til.  En ro, der gør, at vi langt bedre kan høre musikken.

REN LYTNING – SKRIVEØVELSE

Begynd med at sidde helt stille og følg så din vejrtrækning indtil du mærker, hvordan dine tanker bliver mere stille og din krop slapper af. Så lytter du, du koncentrerer dig om de lyde, der er til stede, om det er vinden i træerne, musikken, køleskabets rumlen, den fjerne lyd af trafik eller din sultne mave.

Tag nu den åbne, modtagelige tilstand og ret den mod dig selv. Lyt dybt i dig selv efter ord, som dukker op i det frirum, du har skabt i stedet for at skabe ordene med bevidste tanker. Forestil dig, at du lader din pen (eller dit keyboard) optage det, du hører. Forhold dig åben og nysgerrig og lad dig gerne overraske af det, der nu skrives. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Bare lad det komme og flyde gennem dig.

Skriv så flydende og intuitivt som muligt og følg de impulser, som opstår. Skriv gerne i 10-20 minutter (du kan eventuelt sætte et stopur, inden du begynder skriveøvelsen).

Hvordan var det? Hvad skete der, hvad dukkede op? Del gerne!

Du er hjertelig velkommen til at dele resultatet af lytte-skriveøvelsen her, måske i form af nogle sætninger eller ord, der dukker op eller i det hele taget. Hvordan var det at skrive på den lyttende måde?

Kærlig hilsen
Lene

Vil du lære mere? Øve dig og skabe forbindelse?

Har du fået lyst til mere af samme slags? Så kom med på en af de intuitive skriveworkshops, jeg afholder her i foråret. Se nedenfor.


engelSkrivedag for sjælen – Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Lørdag d. 16. april kl. 10 holder jeg årets første intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel. Der er stadig 1 ledig plads, så tøv ikke, hvis du har lyst til at være med. Alternativt er der flere pladser på den intuitive skriveworkshop lørdag den 11. juni.

Vi skriver os ud af hovedet og ind i krop og sjæl

De intuitive skriveworkshops er sjæledage. Det er en dag fuld af skrivende fordybelse, som giver næring og liv til skriveglæden. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring med dit fremmøde, kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger, lander på det rette sted.

Hensigtserklæringen er magisk, ordene er din tryllestav

Vi sætter simpelthen den indre kurs på sjælekurs og skriver os ud af hovedet og ind i krop og sjæl. Og hensigtserklæringen er ganske magisk, for også her bruger vi ordene som vores tryllestav. Jeg viser dig hvordan.

Vi øver os på at lytte og tage imod

Og så øver vi os på at lytte. Vi skriver på den lyttende måde, vi indstiller os på at tage imod. Det er i sandhed en skrivedag for sjælen og du er hjertelig velkommen.

Kom som du er

Du behøver ikke at have stor skriveerfaring på forhånd, din adgangskode er din skrivelængsel, nysgerrighed og lyst til at lære og øve dig på at skrive på en helt anden og langt mere godgørende måde. Skrivning fra hjerte og sjæl.

Intuitiv skriveworkshop – detaljer og yderligere information finder du i linket her!

Du tilmelder dig på skrivehuset@gmail.com – husk at angive hvilken dato, du ønsker at deltage.


SOMMERCIRKLEN

Invitation til skrivegruppeforløbet SOMMERCIRKLEN er ude nu. Her kan du være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Ventesang og forårsdrømme

Imbolc. At night I dream of Spring.

Når jeg ikke længere står udenfor januar og drømmer om at være et helt andet sted, når jeg tillader mig selv at glide ind i energien og lade den omsvøbe og opsluge mig, så bliver jeg januar. Så bliver jeg dette tidspunkt på året, min egen vinter og min egen rejse mod lyset. Forår er ikke længere noget, jeg stræber efter at indfange, det er en udvikling, som jeg har fuld tillid til, at jeg vil gennemgå uden at jeg skal anstrenge mig.

Hengivelse

Mest af alt er det en hengivelse, en kærlighedserklæring til det, der er. Så begynder man at lære sig selv at kende som vinter, mærker, hvor meget man trænger til hvile, god nattesøvn og langsomme dag, hvor man ikke skynder på sig selv eller skælder ud, fordi energien ikke er som om sommeren. Man hengiver sig og man bliver en del af det hele. De mange dage med tåge og dårlig sigtbarhed er en del af rejsen. Tomrummet er ikke noget, vi skal skynde os at fylde ud. Alle forsøg på at fylde ud og gøre anderledes er en flugt.

Som januar er jeg fuld af tålmodighed. Jeg er opfyldt af ro og sindighed, jeg har ikke travlt og jeg er indbegrebet af tillid til, at foråret vil komme, når det skal. Januar er ikke en af de stationer, som lyntoget kører hastigt forbi. Det er en pilgrimsrute gennem vinteren, hvor hvert eneste skridt tæller. Hvert eneste knitrende skridt i sneen har sin berettigelse og der er intet at frygte, hvis man tager hvert eneste skridt. Så kommer tomrummet, de kolde ventesale, tågen og usigtbarheden, men det hører med til rejsen. Og hvis du ikke tror mig, så lyt til ørnens sang.

En hyldest til tomrummet

Ventesangen. Den er en hyldest til tomrummet og de tidspunkter, hvor man ikke ved og bare er. Det er et fint sted at være, påstod ørnen forleden, hvis man altså ikke modarbejder det. Forsøger at flygte, gøre bedre eller anderledes. Prøv bare at sidde lidt, selvom rastløsheden trommer i tindingerne.” Jeg sad lidt og stirrede ud i disen, betragtede træernes fantastiske formationer i disen, sort mod hvidt, og lyttede til dråbernes rejse fra is til vand. En smuk komposition, en vintermelodi så subtil, at man virkelig må lytte inderligt og være stille, hvis man vil høre den.

Jeg hørte den. Jeg blev januar.

Ventesang og et magisk tidspunkt på året

Ventesangen. Det var primært den, jeg hørte i januar. Januar er nu snart forbi og vi nærmer os et ganske særligt tidspunkt på året, som i det keltiske årshjul hedder Imbolc. Det er det tidspunkt på året, hvor det første møde mellem vinter og forår finder sted. Og selvom vi måske ikke kan se det sådan umiddelbart, er der alligevel ganske små tegn på, at noget sker. Det er stadig koldt, men dagene bliver langsomt længere. Lyset vokser. Der er tegn på, at jorden rører på sig. Dette tidspunkt på året er et ganske potent og magisk tidspunkt, som vi også kan udnytte i vores personlige proces og på skriverejsen naturligvis.

Forberedelse af indre forandringer

Nu er det tid til indre forberedelse af de forandringer, som skal komme. Plant dine ideer og lad dem udvikle sig. Bring dine visioner og indre erkendelser ud gennem ordene, brug poesi, sang og kunst. Det er meget intuitiv energi til rådighed lige nu, så lyt dybt og inderligt til din indre livssang og lad den smelte sammen med de nye kræfter, der kommer med det snarlige forår.

Jeg indstiller mig på at lytte

Jeg lytter. Hver eneste dag i januar har jeg indstillet mig på at lytte til de toner, der smøg sig gennem dagene og om min sjæl.

Ventesangen var markant, januar er ikke en måned, hvor man foretager sig store ting, handler og agerer. Det står i kontrast til vores ofte ambitiøse nytårsforsætter, hvor vi træder over tærsklen til det nye år med et løfte til os selv om at gøre det endnu bedre i år. Vi ønsker at blive bedre udgaver af os selv, stræbe, slide og slæbe, tabe kilo og blive af med alt det, vi ikke bryder os om. Fra første færd kan januar nemt ende med at blive en kamp som ydermere står i skarp kontrast til årstiden og den fine energi, som januar byder på.

Hvad januar lærte mig

Januar lærte mig at vente. Jeg blev i tomrummet og undgik fristelsen til at fylde det ud. I stedet skrev jeg på den bog, som jeg i er i gang med og lytte hver eneste dag til de subtile toner. Vindens budskab, sneen, der forsigtigt lod sin hvide stilhed dække landskabet, solen, træerne og de dybe skygger ud på eftermiddagen. Mørket, der kom tidligt og dagene, der langsomt blev længere. Rejse med lyset gennem hver eneste dag. Blive en del af den særlige vinterkomposition og lytte. Bare lytte.

Øv dig på at lytte

At skrive er næsten som at komponere musik. Og den vigtigste kundskab er at lytte. Vi tror måske at vi skal tale, men i virkeligheden er skrivningen en lyttehandling. Når jeg lytter og skriver det ned, jeg hører, skal jeg blot tage imod. Jeg lytter og skriver, jeg taler ikke.

Når vi synger, handler det halvfems procent om lytten. Når du lytter intenst, fyldes kroppen af musikken og når du så åbner munden, kommer musikken ud af dig.

En svamp af lyttende opmærksomhed

Gør dig åben, modtagelig og vær en svamp af lyttende opmærksomhed. Lad musikken fylde dig og skriv den så. Lyt til rummet omkring dig, lyt til lydene, lyt til bordet, du sidder ved og dine fingres dans over tastaturet. Lyt til stormen, træerne og græsset, der gror. Skriv så det, du hører. Du er som en båndoptager, der gengiver det optagede. Du tager diktat. Og når du virkelig lytter dybt og intenst ind i dig selv, så tager du diktat fra sjælen.

Gå ind i historien med hele kroppen. Åbn alle døre og vinduer og lad den sive ind. Stå i vinden og skriv det, du mærker. Havet, himlen og fuglene. Mærk efter. Lyt, lyt, musikken spiller allerede. Dybt i dig lyder en melodi, som kun du kan synge. Lyt, lad den strømme igennem dig, vær helt stille.

Hvordan lyder vinteren? Eller sommeren? Skriv på alle årstider og skriv gennem skiftende vejr. Lær dig selv at kende gennem din lytning og øgede opmærksomhed. Det er en ny form for nærvær, som knytter dig til årstiden og det nu, der er selveste livet. Lyt til bølgerne, sandet og de konkylier, du finder på din vej. Der er historier alle vegne.

Når skrivehandlingen bliver en lyttehandling, forsvinder egoet ligeså stille ud af det og det bliver lettere at høre sjælens stemme og skrive fra det sted i os selv, hvor vores livskilde udspringer.

En ny skrivecirkel

Vi er næsten nået til februar nu. Et magisk tidspunkt på året, Imbolc og Kyndelmisse, som er opstået af samme fejring. Jeg er spændt på de nye toner og kan mærke, hvordan noget er begyndt at vokse i mig. Jeg bliver mere vågen nu. Noget af det, jeg formulerede ved Vintersolhverv begynder at rumstere, som om jeg allerede nu kan mærke, hvordan de små spirer i vinterens muld vokser sig større og stærkere. Noget rører på sig, noget gør sig klar. Men det er ikke tid endnu. Februar er den sidste vintermåned og så er det faktisk officielt forår. Et lille mirakel hvert eneste år.

Forårscirklen

Forårscirklen er en skrivecirkel, som er forankret på netop det tidspunkt på året. Vi starter i marts måned og rejser sammen gennem foråret. Vi lader komme, vi lader blomstre. Følger skrivelængslen og den årstid, der er indbegrebet af skabelse og kreativitet.

Gennem egne og andres ord får du vished om, hvad det vil sige at hengive sig til skriveprocessen og skrive fra sjæl og hjerte.

Find indre ro og lys på rejsen mod foråret

Du skriver hjemme i dine egne omgivelser og på lune forårsdage kan du måske endda sidde udenfor og skrive, hvis du har mulighed for det. At skrive udenfor kan skabe en helt særlig stemning. Men uanset hvor du er, er du allerede ankommet. Hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt til formålet og som gør dig godt.

Jeg vil komme med ideer til, hvordan du kan skabe dit rum og dedikere dig og du vil indledningsvis blive inviteret til at formulere en hjertelig intention med din deltagelse i skrivecirklen. Du vil lære, hvordan din intention (hensigtserklæring) og din dedikation er magisk.

Læs mere om Forårscirklen i linket her og skriv til mig på skrivehuset@gmail.com, hvis du har lyst til at være med. Jeg glæder mig til at skriverejse med de kvinder, som melder sig til cirklen og til at udforske foråret på nært hold gennem ord og stemninger. Jeg glæder mig til at lytte til forårets helt særlige toner, skrive dem og blive dem.

I Forårscirklen bliver vi vores eget forår.

Kærlig hilsen
Lene

PS. Billedet malede jeg forleden dag. Det opstod bare på samme måde som titlen
“Imbolc. At night I dream of Spring.”

Sporlægning

Searchnomore

Sporlægning er et spørgsmål om tillid. Tillid til den kreative proces og en øvelse i at slippe kontrollen og lade komme i den allerførste skrivefase. Det er i den fase, jeg befinder mig nu, mens jeg skriver min bog. Jeg lægger spor.

At lytte og lade lande

Det kræver et helt nyt syn på det at skrive. En ny følelse. I stedet for at være aktiv og udfarende, i stedet for at jagte ordene, møder man op og lytter. Lytning er en af de vigtigste egenskaber i skrivning. Ligeså stille forsvinder egoet ud af processen, når vi hengiver os og bestræber os på at lytte til det, der vil skrive. For det vil gerne skrives. Den tillid, den tro må vi have. Det handler ikke længere om, at vi skal jage det og indfange det, det handler om at vi skaber en smuk landingsplads. Det handler med andre ord allermest om, at vi gør os klar, for det er i bund og grund vores egen holdning og indstilling, der er afgørende.

Pilgrimsrejsende

Åbenhed, nysgerrighed og en god portion undren er godt at pakke ned i rygsækken, når vi begiver os på vej i den første sporlægningsfase. Vi er virkelig pilgrimsrejsende i den første del af skriveprocessen. Vi tager ud og møder historierne, dér, hvor de er. Vi lader ordene vide, at vi er mødt op og at vi er villige og modtagelige. Fra kyst til kyst rejser vi og tager imod det, der kommer. Uden at vide, uden at have en særlig udtænkt ide om, hvordan det hele til sidst vil knytte bånd og binde sløjfer, rejser vi af sted og skriver det, der kommer til os. Julia Cameron har skrevet om det i sin bog om skrivning ”The right to write” og lige netop den indstilling giver os den fornødne tillid og frihed til at gøre det, vi er kommet for. At lytte og tage imod.

Vi er kunstnere, vi er fri

I sporlægningsfasen retter og redigerer vi således heller ikke det skrevne. Vi går ikke tilbage og korrigerer, vi lader det være, som det er. Det giver en helt ny form for frihed. Vores job er ikke at være redaktør i den første del af den kreative proces, her er vi skabere. Vi er frie kunstnere og vores fornemste opgave er at kærtegne det, der kommer til os og lade det finde vej til papiret. Måske protesterer den indre censor, men lad bare stemmen kagle. Sådan vil det altid være, det er frygtindgydende for den indre censor, når vi forlader komfortzonen og slipper kontrollen. Og det skal vi lære os selv at turde. Her begynder det hele nemlig at ske. Her starter den egentlige fortælling. Ikke at vide er et godt udgangspunkt. Husk nysgerrigheden. Tag springet. Vov det. Lev det og dans med det. Giv slip og lad komme.

Dit job er at skrive

Dit job er et skrive ikke at dømme det skrevne. Du er ikke dommer, du er forfatter. Gem kritikeren langt væk og find din indre eventyrer frem.

Nu står solen op i øst, det er en smuk morgen. Solopgangen er en del af sporlægningsfasen, jeg kunne ikke på forhånd vide, at det ville være næsten skyfrit og at synet nu fortryller mig. Jeg tøver et øjeblik og betragter den måde, hvorpå strålerne spejler sig i vinduet og danner røde linjer på trægulvet. Et par krager flyver forbi, jeg hilser tavst på dem.

At fare vild

En andel del af sporlægningsfasen handler om at turde fare vild. Og nu bliver det farligt, for de fleste af os hader at fare vild. Vi bryder os ikke om at miste orienteringen. Vi ønsker forsikring, vejvisere og har det egentlig bedst med at følge allerede trådte spor. Men i sporlægningsfasen må vi ud i vildnisset og ja, vi skal turde fare vild. Miste orientering, kontrol og alle ideer om, hvor vi mon befinder os henne.

Lysningen i skoven

Det er ikke altid, at det bliver eller går, som vi håbede, men i kontrast til vores tilsyneladende vildfarelse bliver det pludselig essentielt, at det netop ikke gik, som vi håbede eller troede. For kun sådan kan vi se og få øje på den lysning, der pludselig åbner sig i skoven for os. Vildfarelsen var tilsyneladende. Den bærer i sig kimen til nye åbenbaringer og en læring og erkendelse, som vi aldrig havde fået med os, hvis vi ikke netop for vild. Det gælder både i livet og i skrivegerningen. Derfor var det slet ikke vildfarelse. Som Tomas Tranströmer så fint har skrevet det:

”Midt i skoven findes der en lysning, der kun kan opdages af den, der er faret vild.”

Skænket til ren kreativitet

Saft, kraft og særlige ord, der bare opstår. Sætninger, der finder vej gennem mørket, dryp af lys, af noget andet. Overraskelser, snedigheder, alt det vi ikke kan udtænke, men som kommer, når vi giver slip. Det fryder os, når vi skriver det og oplever, hvordan det bare flyder gennem os. Det er selve gaven ved sporlægningsfasen og vildfarelsen. Senere kan du rette sporene til, få ender til at mødes, den slags, men det hører ikke til endnu. Denne fase er skænket til ren kreativitet og alt det, der opstår og kommer, når vi ikke planlægger unødigt, men blot begiver os af sted.

Selv har jeg altid elsket at drage ud på må og få. Pakke bilen og uden helt at vide, hvor vi skal hen, bare køre gennem landskabet og finde små og nye veje undervejs. Se alt det, der ikke står i guidebøgerne og møde mennesker, som står udenfor alfavej og taler med stjernerne. Det er eventyr for mig. Det er sporlægning.

Kærlig hilsen
Lene


Skrivehuset 2016

Som du måske har set er en stor del af 2016 programmet på plads. Du kan nu tilmelde dig Forårscirklen, det sidste skrivegruppeforløb inden sommer eller en af de intuitive skriveworkshops for kvinder med skrivelængsel. Datoerne finder du her.

Skriv din Sjæl

Hvis du vil give dig selv en unik skrivegave, er Skriv din Sjæl måske noget for dig?

Forløbet er for dig, som ikke længere vil nøjes med at drømme om at skrive. Det er for dig, som måske allerede skriver lidt eller meget og som har lyst til at blive udfordret, klædt på og inspireret til at gå hele vejen. Skrivevejen. Forløbet er en mulighed for at blive en del af en skrivegruppe og i øvrigt at kickstarte din skriveproces fra et nyt sted. Vi øver os på at skrive fra sjæl og hjerte og gør det i et tempo, så alle kan være med. I forløbet vil du endvidere blive mere klar på dit egentlige livsformål og selvfølgelig dit “hvorfor”, når det handler om at skrive.

På workshops og i skrivecirklen vil vi bl.a. arbejde med følgende

  • Fortællingens kraft
  • Kernen i dit budskab, dit hvorfor
  • Årstidernes betydning og indvirkning på vores energi og kreativitet
  • Den indre censor
  • Den kreative proces
  • Mindfulness, meditationer og mantras

Du vil have glæde af forløbet uanset om du ønsker at skrive “for dig selv” eller om du har en virksomhed, hvor du ønsker at blive mere tydelig i dit sprog og formulere dit “hvorfor” og dit budskab, så det vækker genklang hos dine læsere.

Der er plads til 6 dedikerede kvinder i Skriv Din Sjæl forløbet og pladserne gives efter først-til-mølle princippet. I skrivende stund er der 5 pladser tilbage. Er den ene din?
Tilmelding til skrivehuset@gmail.com

Læs mere om Skriv din Sjæl her.

Searchnomore

 

 

Intuitionen, din gave

Intuitionens lys

I mindfulness møder vi barnets umiddelbare nysgerrighed i princippet ”beginners mind”. Her handler det om at møde verden med et åbent sind, uden forbehold, forestillinger eller antagelser. Vi betragter det, der er lige nu. Nuet i sin reneste form og på skriverejsen ordene, som de triller ud på papiret. Vi formoder ofte, at vi ved besked, men det er løgn. Det er noget vores tanker bilder os ind. Fra frygens højborg i egoets hule får vi at vide, hvordan det hele forholder sig. Og denne forudindtagede indstilling til verden omkring os forhindrer os i at opleve ting og situationer, som de er.

Og forhindrer os i at skrive frit, levende og sprudlende fra sjælen for den sags skyld.

Den åndelige gave – intuitionen

Men det forhindrer os også i at bruge vores intuition. Vores sjette sans, som efter min mening er den vigtigste sans af dem alle. En sans, som vi måske har glemt at bruge og udvikle, fordi vi har lært at der kun findes fem sanser og at vi skal navigere og handle udelukkede fra det rationelle sind. Men øvelse gør som bekendt mester. Også når det gælder intuitionen.

Øjeblikkets magi

På skriverejsen (personlige skriveforløb) og på mine intuitive skriveworkshops i øvrigt møder vi op i nysgerrighed og med undren og vælger at være åbne og modtagelige. Ingen fortid, ingen fremtid, kun lige nu. Dette øjeblik er magisk. Det er her, vi skal hente vores inspiration.

Hvad tænker du nu? Fortæller dit sind dig, at det da lyder meget godt, men at du ikke kan finde ud af det? At det er for underligt og kryptisk? Det er typisk sind og tanker, i egoets land hungrer vi efter kontrol. Og det har vi på ingen måde, når vi begiver os ud på hverken skriverejse eller som deltager på mine workshops. Heller ikke som underviser, jeg er skam også nødt til at give kontrollen op og danse i øjeblikket. Vi er i samme gyngende båd. Heldigvis har jeg øvet mig og er ved at være ret god til det, selvom det stadig skræmmer mit skælvende ego.

Vi slipper tøjlerne og lader noget andet og større komme til. Vi åbner os og tager imod. Og det er ikke let, nej, den indre censor og sabotør gør sit for at tilbageholde os i frygtens hule, men skulle det være grund nok til at forhindre os i at tage af sted på noget, der kunne blive vores livs transformerende skriveeventyr eller nogle smukke timer eller dage i selskab med ånd, intuition og skaberkraft?  Nej vel?

Det er visdom at stole på hjertet.
– George Santayana –

Intuitionen er flydende

Og intuitionen flyder ligesom livet. Den er ikke fikseret, statistisk eller ubøjelig og den påstår ikke hårdnakket, at den har ”ret”. Den slags kævlerier hører egoet til. Intuitionen røber ganske enkelt hvert øjeblik og hvad der er sandt, lige nu. Som øjeblikket forandres, gør din indre stemme det også. At lytte til den indre stemme og følge den er nærmest ligesom at surfe. Og man kan ikke surfe, hvis man ikke er til stede her og nu, i dette øjeblik.

At skrive intuitivt og følge sine indre impulser, lytte til den indre stemme, er en af forudsætningerne for at skrive sin sjæl. Men selvom du måske synes, at det lyder svært og du ved, at du ofte overhører din indre stemme – af den ene eller anden grund – kan du sagtens træne din intuition op og blive skarpere. Men du må øve dig i at lytte og handle i overensstemmelse med det, du hører og fornemmer. Ja, for intuitionen benytter sig skam ikke kun af din indre stemme, det kan også være en kropslig fornemmelse eller en anden form for impuls.

Din sjæl skriver dig

Skriv din Sjæl forløbet hjælper dig på vej i forhold til at skrive intuitivt og fra sjælen. I processen og uden hastværk lærer du via øvelser, opgaver og vores indbyrdes udveksling, det allervigtigste på skriverejsen, at skærpe din skrivende intuition og tage imod det, der kommer. Og jo mere du skriver og øver dig, desto bedre bliver du til det. På et tidspunkt vil du nærmest opleve, at du ikke længere skriver din sjæl. Det er din sjæl, der skriver dig.

Gør det selv, men gør det – for din egen skyld

Men du behøver selvfølgelig hverken at tage på skriverejse eller deltage på en af mine workshops for at arbejde skrivende med din intuition, selvom du skal være hjertelig velkommen. Vil du gøre det selv, så er det bestemt også muligt. Start lige nu. I dette øjeblik.

Vær bevidst om din intention

Hvad mærker du, når du læser disse ord? Eller hvad hvisker din stille stemme? Prøv at lytte så dybt og intenst, du kan, uden at anstrenge dig for meget. Du kan også prøve at skrive det. Og øv dig så efterhånden at handle på det, du hører og bliver fortalt. Mærk efter og brug hele dig, også din krop. Den er klog og er fuld af vigtige budskaber. Vis din sjæl, at du er åben for vejledning og at du tager imod. Vær helt bevidst om din intention og formuler den gerne på skrift: Min intention er at blive bedre til at lytte til min intuition, min sjæl og følge de anvisninger, jeg får. Brug gerne andre ord, skriv det, så det føles godt og mærkes rigtigt for lige netop dig. Skriv aldrig noget, som fornærmer din sjæl – find dine egne ord og din formulering. For det er det, der føles godt og rigtigt for dig, der virker. Det er din personlige tryllestav.

Vi har glemt gaven

Det intuitive sind er en hellig gave og dets rationelle sind dets tro tjener.
Vi har skabt et samfund, der ærer tjeneren, men som har glemt gaven.
– Albert Einstein –

Hvorfor ikke bruge din medfødte gave til at guide dig vej og skabe netop det liv, du inderst inde drømmer om? Gaven, din intuitive viden, er kontakten til din ånd. Den guddommelige ånd, din sjæl, som er inde i os alle og som oplyser vores vej som et lys i mørket. Den er vores beskytter og den rummer også vores kreative genialitet og vores livsglæde. Jo mere du ærer din ånd, din intuition, din sjæl, desto mere vil den dukke op og hjælpe dig, guide dig og støtte dig i alle mulige og umulige situationer.

Også på skriverejsen!

Kærlig hilsen
Lene

Intuitionens lys