Med hjertet som kompas

For første gang i lang tid tænder jeg lysene i min skrivestue. Da jeg stryger tændstikken, mærker jeg hvor godt det gør. Intentionen bag. Jeg tænder lys og åbner mig selv for alt det, jeg ikke kan tænke mig til. Jeg møder op og begynder at skrive. Det første ord. Og så det næste.

Kraften bor i nuet

Lige nu. Det eneste øjeblik, der betyder noget. En dyb tilstedeværelse med det, der er og accept uanset, hvad det handler om. Det er her kraften bor. I dette nu. Du kan tænke dig bort og forsøge at leve dit liv i fremtiden, ønske dig det anderledes og bedre, men det er kun nu, at du faktisk kan skabe din fremtid. Og det gør du ikke ved at løbe bort. Det gør du ved at blive her. Tiden er inde. Du skal ikke løbe mere.

Jeg bliver her

Jeg har en intention om at følge min sjæls vej.
Jeg lytter dybt og jeg sætter mig med fødderne i min livsflod.
Her kan jeg lytte. Her kan jeg høre.
Jeg flygter ikke længere.
Jeg løber ikke længere fra mig selv.
Jeg bliver her.

Snart efterår

Det er høst nu og snart efterår. Skrivelysene blafrer og teen damper i det store keramikkrus. Sommeren var flygtig og kort, jeg formåede aldrig rigtig at lande. Tiden gik med at passe hundehvalp og samle stumperne op efter det, der var. Gamle rytmer og rutiner måtte lade livet, det samme måtte nattesøvnen, for hun var tidligt på færde. Ny i flokken, ny i livet, alting skulle undersøges og afprøves. Og resten af flokken skulle vænne sig til hende og nye roller og mønstre, som først nu er begyndt at finde deres sted.

Det gør godt at skrive

For første gang i lang tid har jeg tændt lysene i min skrivestue. Det gør godt at mærke deres energi og se dem blafre. Og det gør godt at skrive, selvom jeg ingen anelse har om, hvor det vil føre mig hen, men jeg har efterhånden lært, at det er sådan, jeg skaber forbindelse og nye åbninger. Døre, jeg ikke anede fandtes før. Lige nu, her i dette øjeblik, hvor jeg lader fingrene danse over tastaturet og hvor jeg lader tilliden føre mig på vej. Kun nu. Lige her. Jeg løber ikke længere. Jeg bliver her.

Vildfarelse og fornemt besøg

Jeg drikker af teen og tøver lidt. Jeg bliver her, skriver jeg og det gør jeg, men hvorfor er det så lige, at det føles som om jeg er faret vild. Ledt ind i en blindgyde, trængt op i en krog?

”Søg ind i stilheden” siger hun og lander lydløst på bordet. I næbet bærer hun en fjer, som hun nu lader falde. Den daler mod bordpladen og finder sin plads. Jeg havde vel forventet ravnen eller ørnen, men denne fugl er meget mindre. Ganske lille, let og …

Gærdesmutteren og stilheden

”Søg ind i stilheden” gentager hun og stirrer på mig. ”Jeg er en gærdesmutter. Lille af størrelse og måske, i dine øjne, ubetydelig og let at overse. Men tag ikke fejl af de små ting. De små øjeblikke. Det er jeg kommet for at huske dig på.”

”Og for at lære mig om stilheden?” spørger jeg og føler mig straks godt tilpas i hendes selskab. Forsigtig samler jeg fjeren op og lægger den på mit alter med de to solhvervssten. Tillid og forbindelse. Skrivelysene blafrer og jeg bevæger mig helt ind i fortællingen.

Stilhedens gave

”Du sagde, at du var faret vild. Ledt ind i en blindgyde, trængt op i en krog. Nuvel. Jeg minder dig blot om stilhedens gave. For når du føler, at du er faret vild, kan det meget vel være et signal til, at du bør sætte dig ned og gøre status. Stilheden er en troværdig rådgiver og langt mere værdifuld på det tidspunkt end at kende retning og vej. Dit hjerte er dit kompas i denne proces.”

Stilhed. Ydmyghed. I stedet for at løbe videre i en evig søgen efter næste ledetråde, bliver jeg nu kærligt opfordret til at sætte mig ned. I stilhed. Og bæreren af det budskab er ikke en stor og imponerende fugl, det er en lille rustbrun gærdesmutter med kraftig stemme. Hendes sang kan høres året rundt.

”Mit hjerte som kompas?” gentager jeg.

Med hjertet som kompas

”Med hjertet som kompas.” Hun nikker. ”Når du hengiver dig i stedet for at stritte imod, mærker du rytmen og årstiden dybt i dig selv. Du forstår, at det er en evig dans og at din sjæl kender hvert eneste trin.

Følg med, hengiv dig og dans over broen i tillid til, at alt er præcist, som det skal være. Mærk dine fødder mod træets fugtige overflade og bevægelsen i din krop. Tillad dig selv at blive bevæget. Er der tårer, så græd dem. Er der latter, så le så højt at kragerne letter fra træet, du behøver ikke at skjule dit strålende smil i hænderne. Dans over broen med lette skridt og lad efteråret omfavne dig på den anden side.

Det går ikke hurtigere, end at du præcist kan følge med. Forandringen er langsom. Efteråret lærer dig at give slip, dag for dag, skridt for skridt. Følg naturen og tag ved lære, lyt til fortællingerne, der bruser i skovens kilder og rasler i træernes blade. Hør vindens sang, lyt til tonerne og mærk dem dybt i mellemgulvet. Stå på kanten og lad dig falde i tillid til at efteråret vil gribe dig og skænke dig forunderlige gaver.

Når du er på den anden side, når du mærker den fugtige kulde mod din hud, tøv da ikke med at gå videre. Vend dig ikke om for at få et glimt af sommeren, som forsvandt. Det, der var, er nu forbi. Brænd dine gamle, udslidte historier på det bål, du inden længe vil se i vejkanten. Stands op, varm dig lidt ved flammerne og saml nye kræfter til din videre rejse. Og se om du ikke genkender den gamle bålpasser med skæg og ulden kappe. Hvis han byder på nødder og bær, sig da tak og spis med glæde. Mærk de magiske efterårsvitaminer fylde hver en celle af din krop. Lyt til den gamle bålpassers fortællinger og visdom, hvem ved, måske giver han dig en ny ledetråd.

Følg brødkrummesporene ind i efteråret

Når du er klar, følg da brødkrummesporene i den retning, som årshjulet viser dig, gå trygt mod efterårsjævndøgn, hvor alting igen er i perfekt balance. Dag og nat er lige lange, det er et smukt og magisk tidspunkt, som jeg inviterer dig til at fejre. Fra det tidspunkt vokser mørket stødt og inviterer også dig indenfor. Hengiv dig og tøv ikke.

Ser du, der er virkelig intet at frygte eller begræde. Alting er præcist som det skal være. Dans med det, lyt til tonerne og mærk rytmen i din krop. Gå blot over broen og se dig ikke tilbage.”

Med de ord flyver hun tilbage, hvor hun kom fra. Jeg retter blikket mod horisonten og ser skyerne sejle forbi. Under skyerne kommer et skarpt lys til syne og tegner en linje i horisonten. Vinden rusker i træerne, luften er kølig og en anelse skarp. Det er høst og snart efterår.

Jeg tager afsked med sommeren

“Jeg tager afsked med sommeren”, siger jeg højt til mig selv og jeg gør det nu. Uden særlig sentimentalitet og uden at begræde det faktum, at jeg aldrig rigtig landede. I sommeren. Jeg byder høsten og efteråret velkommen. Med hjertet som kompas.

For første gang i lang tid har jeg tændt lysene i min skrivestue. Jeg tænder lys og åbner mig selv for alt det, jeg ikke kan tænke mig til. Jeg møder op og begynder at skrive. Det første ord. Og så det næste.

Sæt dig i tillid og lad stilheden synge

Lige nu. Det eneste øjeblik, der betyder noget. En dyb tilstedeværelse med det, der er og accept uanset, hvad det handler om. Det er her kraften bor. I dette nu. Du kan tænke dig bort og forsøge at leve dit liv i fremtiden, ønske dig det anderledes og bedre, men det er kun nu, at du faktisk kan skabe din fremtid. Og det gør du ikke ved at løbe bort. Det gør du ved at blive her. Tiden er inde. Du skal ikke løbe mere.

Sæt dig i tillid. Lad stilheden synge. Du vil kende de næste skridt, når tiden er inde og du kan ikke fare vild, hvis du går med hjertet som kompas. Alt er tilsyneladende.

Kærlig hilsen
Lene

Skriverejsen
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Du har sikkert opdaget det, hvis du følger lidt med her i mit skriveunivers. Jeg har dedikeret mit virke til en anden slags skrivning end den, vi normalt støder på og er bekendt med. Jeg kalder det skriverejsen.

Det er ikke en produktorienteret rejse som sådan, med mindre du da vælger at se på dig selv som produktet. For skriverejsen handler allermest om dig og din indre proces. Den handler om, at du har en indre, veludviklet fortællerske, som kalder på dig via din skrivelængsel med en invitation til at kigge indenfor og folde det ud, som gemmer sig bag længslen. Der er nemlig mange gaver at hente.

Skriveglæde, natur og historiemedicin

Skriverejsen handler også om glæden ved at skrive. Den handler om kreativitet. Det gør godt at få åbnet op og lade kreativiteten risle igennem sig. Til det skaber jeg skriveafsæt og øvelser, som du kan arbejde og skrive ud fra på din måde. De er forankret i årstiden og naturen spiller en stor rolle. Ja, i skrivecirklerne inviterer jeg sågar til ture ud, hvor du arbejder med naturen og din intuition i forhold til skriverierne. Du vil opleve, at vi kontinuerligt arbejder med den energi og kraft, som er til stede på de forskellige årstider. Vi forbinder os til det, vi allerede er en del af og lærer at forstå os selv bedre.

Når vi gør det, skriver vi i nuet. Vi er forbundet og det er bl.a. her, at fortællingerne kan nå os. Når vi er mødt op og har gjort os modtagelige. Vi lærer årstiden og de forskellige tidspunkter på årshjulet og i processen bedre at kende og det gør vi via egne ord. Når vi skriver. Det findes alt sammen bag tunge tanker og den modstand, som simpelthen bare hører med.

Alt kan skrives

Du opdager efterhånden, at alt kan skrives og selv skriveblokering er ikke længere en undskyldning for ikke at skrive. Der er en fortælling bag alt det, vi møder på vores vej og når vi gennem ordene og fortællingens kraft kaster lys på det og folder ud, begynder der virkelig at ske noget. Men selvfølgelig skriver vi ikke hele tiden, vi øver os også på at sanke. Meditere. Sidde og være i stilhed og lade inspirationen finde os.

GUDINDECIRKLEN starter den 8. september. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri.

Vil du med på skriverejse? Næste online skrivegruppeforløb er GUDINDECIRKLEN. Vi starter den 8. september og der er stadig ledige pladser.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. I Gudindecirklen lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture.

For når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en del af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi til tider kan føle os.

Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Gudindecirklen og du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser inviterer til ture ud.

I online skrivegruppeforløbet Gudindecirklen får du rig mulighed for at folde din indre fortællerske ud med øget skriveglæde til følge. Du opdager fortællingens kraft og intentionens magi. Du vil se, at ordene virkelig er din tryllestav, når du skriver dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Og det er aldrig for sent at møde op og fatte pennen. Gudindecirklen er for kvinder i alle aldre.

Vi starter den 8. september og forløbet varer 3 måneder. Du er hjertelig velkommen. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri.

 

Thumb nail photo “Compass in hand” © Hse0193 | Dreamstime.com