Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Mit navn er Eidheann og jeg er fortællerske. I et år boede jeg på et sted for rejsende kvinder, et pensionat. Det var mit hjem og mit liv. For et år siden sluttede en cyklus og jeg bevægede mig videre og fandt mit drømmehus ved havet. Nu er endnu en cyklus ovre og jeg står... Continue Reading →
Det er for tidligt, jeg ved det, jeg er i inderlig proces. Åben for det, der er til rådighed, åben uden at gribe eller forgribe. Det er en øvelse og jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at det var let. Alligevel kan en del af mig uden løgn fortælle, at det er det bedste, der... Continue Reading →
Det startede med Ilddragen og nu møder jeg ham igen. ”Hvordan synes du selv, det går?” spørger han og i modsætning til den sarkasme, der ofte ligger i spørgsmålet, når mennesker siger den slags, er hans tone åben og indbydende. Der er ingen skjult dagsorden i hverken energi eller ord. Han spørger, fordi han er... Continue Reading →
Overskriften kommer først, men den kan være midlertidig. Jeg tager imod uden dom og har skruet helt ned for analysen. Advarslerne ryger op i det røde felt, AI er genereret. Hun smiler træt, vender sig om og går den anden vej. Hun vender tilbage. Og som sådan er overskriften jo lige i øjet. Hun fjerner... Continue Reading →
Det er maj, det er tyremåned og jeg møder ham i regnvejr. Det grønne er blevet mere intenst, dråber dingler fra bladene. Græsset er vådt og mine sko er ikke vandtætte. Det er også en måde at mærke livet på. I maj. Hvor alting spirer, gror og blomstrer. Hvor foråret åbner sig fuldstændigt og rytmen... Continue Reading →
Det er solsorten, det er morgen, jeg går ind i rummet uden en agenda. Jeg kommer for at lytte og skrive det, jeg hører. Han synger smukt, tonerne er klare, trillerne sprøde som den kølige forårsluft. Først er der frost, men den får solen hurtigt fjernet. Græsset er vådt af dug. Tell me, what is... Continue Reading →
Det velkendte rhhåå, en sten falder fra min sjæl. Dump lyd høres, da sten rammer vandet. Plask. Det er en god lyd, en af dem, der får læberne til at vibrere. Et smil formes, da ravnen rammer min sfære som sten ramte vand. Hun kommer med foråret, glidende over himlen med sine karakteristiske vingeslag. En... Continue Reading →
Måske kender du det fra dig selv? Du vil så gerne have noget til at ske på en bestemt måde. Faktisk kan du slet ikke forestille dig det anderledes. Men det sker ikke rigtigt eller også opstår der hele tiden forviklinger, forsinkelser og intet bliver, som du havde håbet. Alligevel hænger du i. Du vil... Continue Reading →
”Alle brikkerne vil falde på plads” siger høgen og betragter mig fra pælen i hegnet. ”Du behøver ikke at gøre noget. Faktisk er det bedst, hvis du træder til side. Du har sået dine frø og snart er det tid til spiring. Snart er et nøgleord, det er ikke endnu. Og her kommer din tålmodighed... Continue Reading →
”Jeg er sådan en, der giver udtryk for sine følelser” siger pigen til kronhjorten, som står i hvælvingen. Birketræer, en ny begyndelse, sølvstammer i lyset fra sol og sne. Det er midt i februar og faktisk er det fastelavn. Men her skal det hverken handle om katte, tønder, boller op eller boller ned. Det skal... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 