Et vinterligt paradoks

Der går nogle dage. Det går meget godt. Vinter har vokset sig stærk, frosten er hård. Men der er lys, der er gåture, dyr og fugle, der følger på vej. Ravnen i skoven, bukken der spankulerer forbi køkkenvinduet i blåt tusmørkelys. Det er smukt og en del af hende er fortryllet. Hun tegner, hun tager billeder, hun er kreativ og i flow. Kreativiteten er et paradoks på denne etape af rejsen. Hun har fuld adgang til sin kraft. Pen dyppes i det blæk, der er til rådighed, også når det er sorgens, mismodets eller bekymringens blæk. Således danser hun med livet. Hun er til.

Så kommer en morgen, det er tidligt, det er mørkt. Hun vågner brat til lyden af tanker, der marcherer forbi. Nogle forsøger at finde sig til rette, hun registrerer, men åbner ikke sin dør. Hun har skabt et sted i sig selv, hvor hun kan være i fred. Stedet findes allerede, det har altid været der, men hun har været nødt til at forestille sig det og lade sin fantasi møblere rummet. Det er næsten tomt, men der står en behagelig stol og en skammel. Et sted, hvor hun kan sætte sig ned.

På denne tidlige morgen er det svært. Hun er træt, søvnen svigtede en time for tidligt. Det er vinter, hun burde hvile, restituere og ikke bekymre sig. I stedet for at kæmpe med tankerne, beslutter hun sig for at praktisere yoga nidra. Ro danser med uro, hun ser dem begge to.

Her ligger jeg og ser det hele, siger hun og det er uglen, som svarer. Du kan jo også vælge at rejse dig op. Det gør hun, det er morgen, snart løber kaffen gennem maskinen, udstøder sine bryggelyde, hun glæder sig til sin kop. Et stykke ristet brød med ost og peberfrugt, skyr med blåbær og mandler. Så er hun klar til sin morgentur og endnu er det mørkt.

Vinter. Kulden kysser hendes kinder, hun fryser ikke, tøjet er varmt. Heldig er jeg, siger hun, men det føles ikke sådan. Er det nu, jeg skal skamme mig og bruge flertallets retorik? Det kan hun ikke længere og det glæder sjælen. Det eneste, hun mærker, er medfølelse, hun har lyst til at give sig selv et kæmpe kram. Hvor er det svært at være menneske, tænker hun, jeg orker det ikke. Tænk at være ugle og sidde i et egetræ. Halvmåne, frostvejr og vinterstjerner. Visdom, der kommer og visdom, der går. Uglen, som er gammel og som nogle kalder Cailleach. Hun bor dybt i landet og du kan søge hendes kløgt. Spørge hende til råds og lytte til, hvad hun siger. Det beslutter kvinden sig for i dag.

”Hvad vil du gerne vide” spørger Uglen. ”Hvad kan jeg hjælpe dig med.”

Hun tøver, tænker og lader så stilheden sætte ind. Det rigtige spørgsmål, hvad skal hun bede om. Længe er hun tavs, det er uglen, som får de sidste ord.

” When you go through hell, keep on going.”

Hvad er dog det for et råd? Det lyder som en gammelmor, der smagte på livet og ikke lod sig kue. Som kæmpede og nåede frem til et sted, hvor hun ikke orkede mere. Nu sidder hun i gyngestolen tæt på ilden, der er kaffe på kanden og råd til dem, der vil. Hun er kontant, lægger ikke fingre i mellem. Men hendes visdom, kan andre kvinder bruge den til noget?

”Jeg er anderledes end de andre” siger hun så til uglen. ”Alting berører mig, sætter spor i sjæl og krop. Eftersom mange masker er faldet og hjertebarriere revet ned, har jeg let til tårer. Og der er så meget at græde over lige nu. Jeg bad glæden om at kigge frem, det gjorde den i form af ræven. Listede over isen og gemte sig et sted. Men jage den vil jeg ikke, det gør mig bare endnu mere ked.”

”Jeg er skam også anderledes end de andre” klukker uglen, ”det synes jeg i hvert fald selv. Og hvad er der galt i at være unik? Burde du ikke glæde dig over, at du har adgang til dine følelser og ikke skjuler dem bag hensynsløshed?”

”Det er simpelthen for hårdt i denne her verden” udbryder kvinden og tørrer en tåre væk fra sin kind. Inden den fryser til is. Hun smager på den, salt og fin. ”Det må være en fejl, at jeg er blevet så sårbar. Jeg kan ikke længere lade som om.”

Uglen sidder i egetræet, mens orange sprække bryder mørket. Lyset og dagen er på vej.

Lene Frandsen ©️
Vejen til Fortællingernes Medicin 
12. januar 2026

Tilladelse er en gylden nøgle

Tilladelse er en gylden nøgle i intuitiv skrivning og fortællerskens univers. Tilladelse er essentielt, når vi ønsker at lade os guide af ord og fortællinger, når vi har en intention om at skrive fra sjæl og hjerte.

Fortællingen “Et Vinterligt Paradoks” som jeg netop har skrevet, er et eksempel på at tillade en fortælling. At dyppe sin pen i der, hvor man er og ikke, hvor man ønsker at være.

Tillad det, der kommer

Tillad det, der kommer og går. Din rolle som fortællerske er ikke at kontrollere, tværtimod. Den intuitive skrivning kalder på tilladelse og på nysgerrighed, så fortællingerne kan finde vej.

Tillad alle fortællinger. De små, de store, de skøre, de sørgelig og dem, du slet ikke forstår (mentalt) eller som du har stor modstand på. Lad dem komme, skriv dem og sæt dem fri. Tillad samtidig alle de følelser, du mærker og som du bringer med ind i dit skriverum. Lad dem komme og lad dem gå.

De store følelser er fortællingens hjerteslag. Dyp din pen i følelsernes blæk og skub ikke noget væk, fordi det står i vejen. Det, der står i vejen, er vejen. Der er en magisk kraft i at tillade og ikke at dømme det, der finder vej til din pen. Alle fortællinger er velkomne.

Tillad det, der kommer. Tillad det, der går.

Tilladelse er noget, du er nødt til at øve dig på. Vi er så vant til at dømme, mobilisere modstand og kæmpe. Det er næsten blevet en slags second-nature, men en fortællerske aflærer det efterhånden. Hun er bevidst om at give lov. Hun svøber sig i nysgerrighed og åbner sig for overraskelser. Hun ved, at vejen til en særlig fortælling ofte går gennem en anden fortælling og at processen er nøglen.

Tag ikke noget for givet. Åbn dit hjerte for overraskelser og magi.

Keep some room in your heart
for the unimaginable.
– Mary Oliver –

Fortællinger er energi

Værd at vide og huske! Fortællingerne er energi. Det er blandt andet derfor, vi øver os på at tillade de fortællinger, der kommer. Her mærker vi pludselig, hvor godt det gør at skrive det, som det er. Vi er ofte energimæssigt blokeret, fordi vi har modstand på en bestemt følelse eller en fortælling, vi ikke helt bryder os om. Men hvis vi tager pennen i hånden og bruger modstand (eller hvad det nu handler om), som vores blæk, så opløser vi blokeringen. Den fortælling, der bor i modstanden, har stor kraft og forløsende energi. Hvis du altså skriver den og ikke stritter imod.

Men hvad sker der egentligt energimæssigt, når vi skriver det, som kommer i stedet for at ønske os noget andet og lade os blokere af tanker om hvad og hvordan? Vi lader energien passere. Vi sætter den fri. Vi skaber rum til at nye og andre fortællinger kan finde vej, hvis vi tillader en mangfoldig mosaik af fortællinger i vores proces.

Fortællingerne er energi. At lære det vil sætte dig fri. Din indre fortællerske vil elske dig for det. Du blomstrer og finder dit flow. Et mangfoldigt flow af mange slags tempi og toner.

Skru ned for analysen

Når du skriver, så læg dommeren væk. Skru helt ned for analysen.

Prøv at forestille dig, at din ”analysator” har en lille knap, hvor du kan justere dit analyserende selvs volumen. Du kan skrue helt op og være en skarp dommer, du kan være en mester i analyse og måske har du noget med dig, uddannelse, job eller bare en evne, som gør at du er god til at analysere. Læg det væk nu, skru ned for din analysator eller sluk den helt.

Gå ind i dit skriverum med kærlig nysgerrighed og vær åben for det, der viser sig for dig, når du lytter og skriver intuitivt. Dit nærvær med dig selv denne vinter. Din kærlige opmærksomhed.

Din proces er hellig. Den har sin egen tid. I pagt med årshjulet og i forunderlig timing. Skriv det, der er og du sætter energien fri.

FLYT IND, SKRIV OG LAD DIG FORTRYLLE

Pensionatet for Skrivende Sjæle
Et intuitivt skrivekursus for kvinder
Fra 7. februar til 6. maj 2026

Som deltager på forårets intuitive skrivekursus inviteres du via en fortælling ind i Pensionatet for Skrivende Sjæles sfære og du vælger dit værelse. Her skal du bo, være og undervises i 3 måneder, skriveforløbet varer.

Alt foregår via intuitiv skrivning og fortællingens kraft. Du får inspiration til at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte. Pensionatet for Skrivende Sjæle foldes ud via en fælles fortælling, som åbner hjertet og kalder på sjælen.

Skriveforløbet foregår udenfor de sociale medier og som deltager skal du ikke være online. Du inviteres til skrivende fordybelse og skønne stunder i dit skriverum på en måde, som gør dig godt. Din fantasi får vinger og din fantasi er en vidunderlig skaberkraft.

PENSIONATET FOR SKRIVENDE SJÆLE – Klik på link for invitation, detaljer og tilmeldingslink

Min intention med Pensionatet for Skrivende Sjæle

at vi vender os fra frygt og manipulation, fra krig og ufred og rejser ind i hjertet. Her er kærlighed, medfølelse og kreativ udfoldelse nøgleord. Et ønske om at skabe et indre og fredfyldt rum, hvor du styrkes, glædes og har fokus på det, der gør dig godt i livet.

Du lærer at skrive intuitivt eller du kan det og øver dig på det, du åbner dig for leg, magi og forårets energi. Du skaber rum til at nære dig selv, et magisk rum, hvor alt kan ske og hvor dine fortællinger danser. Du skriver din længsel og folder din ærlige, kærlige kvindekraft ud. I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Uanset, hvad det handler om for dig og hvad dine inderlige fortællinger åbner op for. Uanset, hvad din intention med at deltage handler om. Du skal være hjertelig velkommen.

Kærlig hilsen
Lene

Andre intuitive skrivekurser 🖋️💫

FORTÆLLERSKENS HEMMELIGHED – Starter den 15. januar – åben for tilmeldinger indtil den 23. januar.
FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL – nye deltagere starter den 1. februar ved Imbolc