Ordforbindelse – Når skrivelængslen kalder
”Gå ud og find odderen” er ordene til den musik der spiller i morgenlyset. Det er diset, det er fugtigt, det er koldt. ”Find odderen, for han er den, du skal tale med i dag. Det er længe siden, I to sidst stak hovederne sammen, nu er det tid igen.” Tanken fylder mig med lige... Continue Reading →
”Det er overvældende”, jeg betror mig til Each, som er mit daggrys vidne. ”Jeg føler mig helt ør i forsøget på at fastholde det, jeg lærte og oplevede i de forgangne dage.” Hun ser på mig med kloge hesteøjne, rolig i skyggen af den gamle eg. ”Mit kraftsjælested” siger jeg med forsigtig glæde i stemmen, men det ved hun selvfølgelig godt. ”Kan du se, hvad du er i færd med at gøre?” ”Gøre? Ja altså, jeg gør mit ypperste for ikke at tabe det igen, jeg prøver virkelig at forstå, så det ikke slipper fra mig og går i glemmebogen. Hestelatter fylder skoven, skarp og mild på samme tid, fuld af frændig venlighed ...
Noget i mig er vækket til live, spændingen er som adrenalin. Vi er på vej ind i skoven for at hjælpe manden med hætten. Vi har fået en opgave. Forbandelsen må hæves. ”Det er lige efter bogen” siger ulven henvendt til mig. Hun står foran den store sten med de forunderlige inskriptioner. Det er en... Continue Reading →
Jeg følger efter hende ind mellem træerne. Snart er vi på den hemmelige passage, som intet menneske kan finde uden hjælp fra den hvide hind. Her er stien omgivet af store sten, der former et gærde. Bag gærdet danser krogede træer. De minder mig om hekse. Hind vender sig om og ser på mig. ”Nemlig,... Continue Reading →
Jeg tager de første skridt og så de næste. Sollyset sniger sig ind mellem træerne og skygger danser. En kvinde begiver sig på vej. Den ukendte frænde er forsvundet, men hendes ord bobler i mit blod. ”Stol på din indre stemme. Lad aldrig mere tvivlen indfange dig og gøre dig svag. Du er stærkere end... Continue Reading →
”Det er en god proces” betror jeg Nathair. Noget er sket og jeg havde ikke drømt om, at jeg skulle sige de ord og mene det. På vej gennem porten til Det Magiske Univers smeltede årstider sammen som floder, der mødes i havet. Og han trives her på den stenede jord, i græsset på den... Continue Reading →
Du er nødt til at begynde din rejse, tage det første skridt. Hvad kalder på dig, hvem er det som hvisker i vinden? En som kender dit navn. En som ved om dit savn. Der er så meget, som står i vejen. Tiden er knap. Det kan være svært at få tage hul på, at... Continue Reading →
Der var engang en kvinde. En modig og skriveglad kvinde fuld af længsel efter at folde sin sande sjæl ud og lade dens fortællinger skrive. En kvinde, som helt instinktivt have en forståelse af, at eventyrets kraft kunne hjælpe hende med den intention. At eventyret ville skænke hende helt særlige værktøjer som hun også kunne... Continue Reading →
“You are being rewilded. Rejoice.” Nogle gange jeg møder jeg en drage. Denne gang er det Ildens Drage, som dukker op og han er ikke uventet. De sidste dage har det ulmet i mit blod. Mange er bange. For drager, men på et tidspunkt lærte jeg at folde mine fobier ud. Som en østers, der... Continue Reading →
“You are on the verge of a miracle” “Du star på kanten af et mirakel.” Laksen kan mange sprog, men han er mest hjemme i vandsprogets sfære. Uventet måske, men han er god at konsultere, når det handler om hjerteanliggender og følelsesmæssig intelligens. Mine ord får ham til at klukle. Højt. Lakselatter fylder rummet og... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 