Skriv din vinter

Har du tænkt over, hvordan din vinter skal være? Hvad du ønsker dig af vinterrummet og håber, at mørket skal rumme? Kan du mærke hvad du har brug for? Og har du tænkt over, at du selv kan være med til at forme det rum ved at have en intention om at nære det indre... Continue Reading →

Poesiens Træ

Jo mørkere det bliver, desto bedre kan jeg se. Det er en konstatering, som får mig til at smile. Jeg har altid haft sans for livets paradokser. Uglen i træet giver sig til kende thi skumring er ugletid. Jeg standser op foran træ og ugle for at lytte. Den Gamle Eg. De utallige fortællinger, alt... Continue Reading →

Oktoberkram

Velkommen Oktober, har jeg lyst til at skrive. For ser du, vi er gamle venner. I mange år, en måned af gangen, boede hun på mit pensionat, hvor kragerne er venner, og lærte mig om livet på denne tid af året. Efterår, bladene skifter farve og boltrer sig i rødbrune nuancer. Orange, som en flamme,... Continue Reading →

Ulven og jævndøgnet

Jeg møder hende i dagens første lys, den cremede lyserøde dis, der hører september til. Edderkoppespind funkler fra græs og grene. Det er en smuk morgen, selvom jeg stadig betragter den gennem et filter. I samme sekund hører jeg ordet som et ekko mellem træerne. Accept. ”Accept er nøglen til forandring. Du kan ikke ændre... Continue Reading →

Vintersjæl

Vintersjæl Et inderligt skriveforløb for kvinderStarter den 1. november 2020Varighed: 4 måneder Forløbet foregår udelukkende online og du kan være med, uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig. Dybt i vinterens muld, dybt i dig selv Der er særlige tidspunkter, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens sang.... Continue Reading →

De nye løfters land

På julis 16. dag indvier jeg en ny skrivebog. Endelig kan jeg træde fra tærsklen og ind i en ny begyndelse. Jeg tøver lidt, uvidende om næste skridt og pennestrøg, men det sker næsten helt af sig selv. Jeg skal bare holde pennen. En streg i sandet og fodspor, som viskes bort af bølgerne på... Continue Reading →

Når årshjulet drejer

Der er stille, frosten ligger som hårdt sukker strøet over plænen og den sti, hvor hunden og jeg går tur. Mandag igen, men ikke en almindelig en af slagsne, for ingenting er som det plejer at være. Den aftagende fase har brugt os tæt på månen, den mørke, og fra hendes skød hører jeg et... Continue Reading →

Midvinter

Tøvende, ordene er langsomme og svævende i dag. Jeg mærker en masse og fornemmer, men en del er endnu uformgivet og undervejs. Det er et tidspunkt, jeg kender, en af de stationer på skriverejsen, som henligger i dis, en tærskel i det vinterlige landskab. Så jeg vælger at følge den tavse tøven og lytte til... Continue Reading →

Poesi og den spirende længsel

Engang for længe siden i de keltiske lande, betragtede man poesi som kanaliseret, en slags nedarvet hukommelse. Poesi (og fortællinger i øvrigt) var ligeså helligt og værdifuldt som clairvoyance, vision og spådom var det. Det var Brigids dag. Imbolc. Dagen, hvor vi fejrer lyset og blidt vækker det forår, som har slumret gennem vinteren. Det... Continue Reading →

Imbolc

Jeg skriver i morgenlys og til gåsesang. Det er Imbolc og blækket viser sig fra en ny side. Dristige bobler af ord finder vej og et strejf af poesi blander sig med mørket. En ny dag er stået op. Midt mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn findes en station og her står jeg af i dag. De... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑