Det bløde blik

På et tidspunkt satte jeg foden på bremsen. Hertil og ikke længere. Men det undrede mig, for mit køretøj standsede ikke brat. Det, jeg troede, jeg havde sat en stopper for, blev ved og tiltog endda på et tidspunkt. Måske var jeg blevet fartblind? Så en nat under Haremånen kom det til mig. Jeg huskede... Continue Reading →

Haremånen

Under haremånen møder jeg ulven. Lidt overrasket må jeg indrømme, men sådan er det i det magiske univers. Man ved aldrig og bedst, som man tror at man ved, bliver det helt anderledes. Træerne kaster skygger i månelyset og det er ikke en hvilken som helst fuldmåne i nat, har jeg ladet mig fortælle. Hun... Continue Reading →

Vildskud

”Denne fortælling er en redegørelse for noget, som skete i går”, begynder jeg og Ulven ler højt. ”Det lyder meget officielt. Der er ingen domstole i det magiske univers, tværtimod, her øver vi os på at lægge dommen væk.” Hun smiler bredt. ”Lad mig starte forfra. I går lagde vinden sig og ud på eftermiddagen... Continue Reading →

Dyb accept

Jeg har tændt skrivelysene og samler kraften i pennen. Det kræver al min koncentration. De seneste dage har været som løsrevne blade fra en bog, kastet rundt i vinden. Som for at bekræfte sin styrke, hyler vinden skingert i huset og løfter jeg blikket mod træerne bag i haven, kan jeg se deres vinddans. Det... Continue Reading →

Gæs fra øst

Hun lærer mig at gå langsomt, vi finder nærvær i hvert eneste skridt. I dag blæser en strid forårsvind og regn støver. Jeg går mod vinden som laksen svømmer mod strømmen. Blæsten synger i husmuren og et vindue klaprer. Det er morgen på landet og her bor jeg. Det, der engang var en drøm, er... Continue Reading →

Katten og den stjålne time

En tyv stjal en time om nattenog den, der så det, var katten. Hvad skal du da med den time”, spurgte katten. ”Det er ikke godt for din karma.” Men timen er væk og det er senere end normalt. Skrivestuen ligger badet i lys og dagen er forvirret. ”Stunder af nåde, det er mig en... Continue Reading →

Floden er en guddommelig sanger

Det er ikke så tit, jeg møder dig, men glæden er stor, når jeg gør. Det er mig en ære, Bradan, bringer af flodens visdom. Han rejser sig af vandet som en fisk med vinger og i et splitsekund er vi i øjenhøjde. Så rammer han vandoverfladen og forsvinder med et elegant plask i ringen.... Continue Reading →

Æresgæsten

Der er en længsel og et løfte. En tone, som stille synger sig selv gennem disen. Jeg mærker det, men er samtidig klar over, at dette er endnu en dag på tærsklen. Jeg svøber mig i disen, en blåhvid kåbe og traver af sted gennem pytter. Tøvejr. Det er lidt varmere nu, men luften er... Continue Reading →

Den nye skrivebog

Skrivelysene brænder og solen skinner fra horisonten over marken og ind gennem vinduet. Scenen er sat og kort trukket. Det er en særlig dag, for jeg har taget en ny skrivebog i brug og indvier den ved at lade fyldepennen glide over linjerne som solen, der langsomt glider op på himlen. Endnu en ny begyndelse... Continue Reading →

Solsorten og pennens kraft

Jeg ser ham på morgenturen ud. Gennem snedriver når jeg frem til landsbyen og får øje på hans skikkelse i kastanjetræets grene. Nøgne nu, thi det er vinter. Åh vinter, du vækker poesien i mig, jeg kan mærke det synge og danse. Imbolc. Der er sket noget vildt og vidunderligt, så småt at man næsten... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑