Pennens kald

Når du lærer at lade dig guide af pennens kompas og arbejde spirituelt med ord og fortællinger, åbner du for en indre skattekiste af forbundethed. Du åbner en dør og træder både ind og ud på samme tid. Du væver dine fortællinger af lys og mørke og skriver det, der står i vejen. Alt kan... Continue Reading →

Trommen og spinderokken

Hvad har en tromme og en spinderok med skrivning at gøre? Det er et godt spørgsmål som nok var svært at besvare, hvis jeg da ikke havde taget imod to morgenside-fortællinger i denne uge. Først kom trommen. Og dagen efter spinderokken. Når jeg læser dem højt for mig selv nu, mærker jeg tydeligt en sammenhæng og... Continue Reading →

Floden

Der behøver ikke at være en fortælling I dag, men alligevel hvisker noget i løvet. Jeg havde glemt, at det var forår, glemt Beltane og at vi er godt på vej mod sommer. Kulden, vinden og stormen i mit hjerte holdt mig fast i vinterlænker. Lænker, som var frivillige, for ikke lang tid gik, før... Continue Reading →

Gåsen og den gode historiemedicin

Måske tror du ikke, at du har brug for en fortælling i dag, men det er præcist, hvad du har brug for. Har du aldrig hørt om historiemedicin? Den slags, som kan løfte dig ud af dit følelsesmæssige kviksand og sætte tanker fri som sommerfugle. Du har trådt vande på dette sted i dagevis og... Continue Reading →

Ravnekvinden

Jeg er lettet, da jeg ser hende, for jeg har brug for en som hende i dag. ”Der er healing i at være hjertemodig” lyder hendes hilsen, da hun lander på mit bord. ”Hjertemodig, det er et stort ord” sukker jeg, ”det ved jeg ikke, om jeg er.” Men hun forvisser mig om, at det... Continue Reading →

Dansen

"Dig igen", jeg smiler og ved instinktivt at budskabet er af stor vigtighed. ”Din indre vildskab, ja, forbindelsen til himlen og jorden og en dyb følelse af, at du lever og ånder fra det sted. Det var ikke bare en ubetydelig anvisning eller et forslag fra en ven. Det er din sjæls sande vej og... Continue Reading →

Når noget er undervejs

Blå morgen hvisker sit kald, en hymne af dis. Tusmørke, endnu lever natten og en snert af søvn og vintertræthed sidder endnu i mig. Men jeg står op og ser ham fra første færd, for jeg drømte om ham og en af hans venner sidst på natten. Himlen var blå, lyset skarpt, det var tidligt... Continue Reading →

Se nu dagen gryr

Der synes at være et kald, en invitation til et mere bevidst fokus, for fundamentet er stærkt nok til at bære nu. Dit sande fundament. Hvor ønsker du da, at året skal bringe dig hen? Hun svarer prompte, er ikke i tvivl, svaret mærkes som en hellig ed og højtidligt siger hun: Tættere på mig... Continue Reading →

Bed and breakfast

Hun står i sprækken og spejler sig i flammen. Skrivelyset blafrer, jeg sætter mig for at byde hende velkommen og lytte til hendes ord. En smule rastløs og ukoncentreret forsøger jeg at samle mig og holde et indre fokus, der samtidig åbner op og fanger hende ind. Som en vind. En brise af duftende ord... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑