Når skrivelængslen kalder
En pludselig indskydelse får mig til at løbe op af trappen og hente vandrebogen i soveværelset. Den ligger nu i øverste skuffe sammen med mit undertøj. Indbundet i brunt læder og med sin titel skrevet i guldbogstaver. Slidte gule sider, sporadiske fedtpletter og små spor efter de kvinder, som havde bogen hos sig. Nu er... Continue Reading →
Jeg tilbyder skrivekurser og forløb til dig, som ønsker at skrive på egen hånd. Til dig, som har brug for fordybelse i dit skriverum og som vil bruge kurserne på en helt personlig måde. Til dig, som har brug for ro og alenetid. Til dig, som har skrivelængsel, men som ønsker at skriverejse på inderlig... Continue Reading →
Vi går hjem langs stranden, nu kender jeg vejen og Fleur får lov til at løbe løs. Over os flyver mågerne, eftermiddagen strækker sig mod aften og lyset får en anden lyd. Vinden er stadig i øst, kølig og insisterende, men nedenfor klitterne og på stranden mærker vi den ikke. Elva er tavs, hun tænker... Continue Reading →
”Kom indenfor” siger Brónach og træder til side, så vi kan gå gennem døren og ind i den mørke entre. Vi stiller vores støvler og hænger jakkerne på knagen. Hun byder os ind i køkkenet og gør tegn til, at vi skal sætte os på barstolene ved køkkenøen. Hun er ved at lægge en sidst... Continue Reading →
Der er en bid af fortællingen, som du ikke har set. Vi gemmer den til senere. Når manuskriptet engang er færdigt og Eidheanns fortælling er smukt indbundet. Lige nu ærer vi processen. Den dag, det er i dag. Tirsdag i april. Jeg smiler, da jeg skriver de ord. Foran mig på bordet står en kop... Continue Reading →
Vi sidder i køkkenet over morgenmaden. Jeg vågnede tidligt og bagte boller, som nu dufter i hele huset. Udenfor regner det, efter et par dage med solskin og skarpt lys, har nogen trukket et gråt tæppe over himlen. Regndråber fryser og på et tidspunkt bliver de til hagl. April har mange ansigter. ”Jeg kan ikke... Continue Reading →
Elva har dækket bord med den smukke broderede dug. Vi skal sidde i stuen. Stearinlys oplyser rummet, udenfor er det blevet skumring og ilden mumler i brændeovnen. Jeg er i køkkenet og i gang med at forberede vores risotto, den kan man ikke forlade, så brænder den på. Elva tager en flaske hvidvin ud af... Continue Reading →
Elva nævner den. Vandrebogen. Bedst som vi sludrer om løst og fast med Muireann, afslører hun det og ser udfordrende på Muireann, som hurtigt lægger ansigtet i de rette folder. Jeg kan godt mærke, at hun er lidt chokeret. ”Hvad siger du. Købte du vandrebogen?” ”Det gjorde jeg. Jeg ønskede at finde Eidheann og alle... Continue Reading →
Elva flytter ind i gæsteværelset. Hun tager sig et bad, for hun har været længe undervejs. Da hun kommer ned i stuen, hvor jeg har lavet kaffe og tændt op i brændeovnen, har hun fugtigt hår og er iført et afslappet joggingsæt. På fødderne har hun tykke sokker. ”Her er så hyggeligt” udbryder hun. ”Men... Continue Reading →
April er lunefuld. Sådan har det altid været. Efter et par dage med lune temperaturer, skifter vejret, det blæser op og regner. Jeg vågner tidligt, men bliver liggende under dynen i håb om at falde i søvn igen. Det sker ikke. Da lyset kommer snigende dæmpet af regntunge skyer, står jeg op og går ned... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 