Den stille stemme

misty-landscape

Forsigtigt åbner jeg døren og træder indenfor. Et hvidt lys strømmer ud og det hvide papir inviterer mig længere ind. Det starter med det første ord og så det næste. Et skridt af gangen, ingen hastværk her hvor januar nærmer sig tidspunktet for Imbolc. Forandringen er subtil, det sker ikke med pomp og pragt, det er en dans på stedet, lidt frem og tilbage igen. Sådan kan det synes og alligevel finder en bevægelse sted. Noget sker, selvom vi ikke kan se det, for kraften arbejder under jorden og dybt i os.

Snart møder vinteren foråret for første gang og en ny tid begynder.

I dag er vinteren en diset affære, jeg kan knapt se træerne i skellet og fuglene er forsvundet. End ikke uglen, som ellers har hilst mig på morgenturen med hundene, har jeg hørt. I dag. En blådiset dag i januar. Og snart Imbolc.

“We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing. Yet this voice is no longer audible in the modern world.”

Den stille stemme, sjælens sang

Sådan siger John O’Donohue det så fint i “Anam Cara” og det er essensen af skriverejsen og de forløb, jeg tilbyder. Det er en måde, hvorpå du bevidst kan møde op og via ordene og den proces, du med dit fremmøde sætter i gang, kan skabe rum og komme i sync med din livssang og den flod, som flyder dybt i dig.

Fordi du nu lytter og fordi du forankrer dig i nuet, det skabende øjeblik og via skriveafsæt og øvelser skrive fra og arbejder med den energi, der er til rådighed på det givne tidspunkt. Uanset om du skriver sommer, efterår, vinter eller forår.

Du kommer til stede, du har en intention om at lytte, du følger din skrivelængsel og du skriver fra det sted, hvor længslen bor. Et ord af gangen.

Din stille stemme, sjælens sang.

Processen i to spor

Når kvinderne i skrivecirklerne har været undervejs i et stykke tid, bemærker de ofte det, jeg kort beskrev ovenfor. Især hvis de også, som jeg varmt anbefaler, kontinuerligt skriver rejsedag i skriveforløbet. Skriveprocessen kører i to spor.

Der er selve opgaverne og de fortællinger, som opstår, når vi møder op og skriver OG så er der vores helt personlige proces, det, vi fortæller os selv i rejsedagbogen.

Tråde og forbindelser mellem livet og fortællingerne

Nogle gange krydses de spor og det hele flyder sammen, andre gange er det som en parallel vandring og skrivning. Men efterhånden opdager kvinderne noget, som jeg for længst har opdaget på min egen skriverejse. Der opstår tråde og forbindelser mellem det liv, vi lever og de fortællinger, vi skriver og tager imod. Fortællingerne er ikke bare. Og det er vanvittigt kraftfuldt at betragte sig selv i processen og lade hverdagen vandre ind og ud af det magiske rum. Efterhånden opdager vi nemlig, at en form for transformation finder sted. Vi øver os, vi bliver bevidst mere lyttende og vi opdager også, hvor godt det gør at hengive sig i stedet for at kæmpe imod.

Vi får vished om at den er nøglen til vores livsdans og kvindelige visdom: Den stille stemme. Sjælens sang.

Ordene er vores tryllestav

Vi opdager, at vores ord har magt, de er kraftfulde og forandringsskabende på et subtilt plan. Et plan, som arbejder i os hele tiden, når vi kontinuerligt møder op og skriver. En proces, som er sat i gang af intentionen, vi formulerede ved forløbets start og som hele tiden arbejder og udvikler sig af det, vi skriver og folder ud.

Årstidernes særlige energi

For mit eget vedkommende startede det for snart længe siden. Jeg mødte op, jeg havde en intention om at følge mit hjerte og jeg vidste at det for mig handlede om at skrive.

Jeg husker morgener med tomt papir, kaffe i koppen og intention i hjertet. Jeg husker rammer og tidsbegrænsning, eftersom jeg skulle møde på arbejde klokken 8, men mit fremmøde og intentionen rykkede rummet og skabte plads for ord og fortællinger. De fandt vej, fordi jeg havde skabt rum.

Jeg husker, hvordan jeg blot satte mig ned og skrev det, der var og hvor ofte det var træerne i haven eller en fugl i træet, som blev mit afsæt. Jeg skrev på tid, for snart var jeg nødt til at forlade huset og køre på arbejde, men jeg gjorde det og snart gik det op for mig, at der var noget, som skrev mig.

Det var her månederne dukkede op og inviterede sig selv ind på mit pensionat. De øste af deres visdom, det strømmede igennem mig på den korte tid, jeg havde til rådighed. De viste vej, noget skrev mig og det univers, jeg nu bevidst og i tillid hengiver mig til. Jeg forankrede mig, jeg kom til stede og lærte årstiderne rytme og cyklus at kende både i det ydre og dybt i mig selv. Jeg begyndte at mærke min forbundethed og fik vished om, at jeg gennem tillid, fremmøde og en vis disciplin kunne vælge at skabe den forbindelse, som ofte kan blive lidt væk i den moderne verden.

Den stille stemme, sjælens sang.

We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing.
Yet this voice is no longer audible in the modern world.
– John O’Donohue –

Lad mysteriet og længslen være din drivkraft

Bevæg dig via ordene med nysgerrighed og undren. Stil spørgsmål, som du ikke umiddelbart forventer svar på. Lad være med at besvare eller lad det blive en mental spekulation, bevæg dig blot videre og lad spørgsmålene lede dig, lev dem og lad selve mysteriet være din drivkraft sammen med længslen i dit bryst.

Be patient with all that is unsolved in your heart and try to love the questions themselves. Do not now seek the answers which cannot be given because you would not be able to live them and the point is to live everything. Live the questions now. Perhaps you will then gradually, without noticing it, live along some distant day into the answer.
– Rainer Maria Rilke – Letters to a Young Poet

Alt det, du afviste i dig selv og forsøgte at skjule, er nøglen til din frihed

Der er så meget, jeg kunne fortælle dig om skriverejsen, om spørgsmålene, mysteriet og om hengivelsen til den længslen, der banker i dit bryst. Alt det, du afviste som forkert i dig selv og forsøgte at skjule, fordi du skammede dig over at være forkert. Anderledes. Det er nøglen til din frihed. For det er ikke forkert, det er din sjæls pas. Men det er din opgave at lytte og at skrive det frem. Kun du kan gøre det, ingen andre end du.

Har du skrivelængsel, kan du bevidst vælge at følge den længsel ved at møde op og skrive. Gøre skrivetiden til et frirum, hvor du lytter til dig selv og giver det til papiret. Om det er i en slags dagbog, på morgensiderne eller i en særlig sjælebog, du har dedikeret til formålet. Det betyder mindre, det vigtigste er at du møder op og skriver.

Hvad og hvordan

Hvad og hvordan vil vise sig undervejs. Lad være med at fortælle dig selv, at du mangler teknikker eller værktøjer for at begynde at skrive. Prøv at have tillid til, at det, du lige nu føler at du savner, vil møde dig undervejs, når du møder op og skriver. Forbind dig, gør dig modtagelig og lav gerne via din hensigtserklæring en slags kontrakt med Kilden eller din skrivemuse, hvordan det nu synes rigtigt for dig.

Techniques are directionless without grounding to and connecting to Source, they are a style without substance.
-Loren Cruden –

Din aktive deltagelse

De fleste veje, værktøjer og svar på dine spørgsmål opstår organisk undervejs og i processen. Du får præcist det, du skal bruge, hvis du altså møder op og skriver. Din aktive deltagelse er virkelig altafgørende.

Der findes aldrig et bedre tidspunkt end nu

Har du lyst og mærker du længsel efter at skrive og folde nu, så findes der aldrig et bedre tidspunkt end nu. Start dér, hvor du er. For vi skriver i livet og måske husker du, at jeg lidt tidligere i dette blogindlæg skrev noget om at lade hverdagen danse ind og ud af det magiske rum? Du kan vælge at invitere fortællingerne ind i dit skriverum, men uanset hvad, så mød blot op som en åben og ganske tom bog og inviter det, som er til dig til at lande, støtte og løfte dig. Undervejs og i processen. For det er en proces og det starter med det første ord.

What is meant for you is always meant to find you.
– Lalleshwari –

Det er snart Imbolc

Det er Imbolc i slutningen af januar og i begyndelsen af februar. Vinteren er på sit højdepunkt, men dagene bliver langsomt længere og de første tegn på forår er tydelige. Vintergæk, erantis og forstadier til knopper på træerne. Den aktive fase af livet begynder, når solens kraft kommer tilbage og det mærkes især på tidspunktet omkring Imbolc, som også er det første møde mellem vinter og forår.

Et perfekt tidspunkt at begynde på ny

Dette tidspunkt på året er et ganske potent og magisk tidspunkt, som vi også kan udnytte i vores personlige proces og på skriverejsen naturligvis. Vores intuitive, modtagelige energi er stærk omkring Imbolc. Det er et perfekt tidspunkt til at kaste lys på noget af det, som har overvintret i mørket og under jorden. Uden hastværk eller forcering, bare lytte, mærke og lade komme. Et perfekt tidspunkt at begynde på ny.

Ved Imbolc fejrer vi jordens genopvågning, potentialet og den spirende energi fra den nye årstid og spirerne i os selv. Inspirationen, livsgnisten og det første møde mellem vinter og forår, en kraft og magisk alkymi, som også findes i os selv og som vi bevidst kan vælge at forbinde os til.

Kunst, poesi og fortællinger

Imbolc er også et særligt gunstigt tidspunkt for kunst, poesi og fortællinger. Det første spirende forår, lyset, som kommer tilbage og kraften, som nu ikke alene arbejder under jorden, men også viser sine første spirer i det fri. For mig skaber det dyb resonans at følge den energi og jordens cyklus. Præcist som månederne lærte mig det for snart mange år siden, da jeg påbegyndte min egen skriverejse.

Men mest af alt mindede de mig om alt, noget i mig godt vidste, men som havde været skjult og utilgængeligt i årevis. De hjalp mig med at huske og de viste mig, hvordan jeg skulle forbinde mig. Min sjæl kaldte via skrivelængslen. Måske forholder det sig på samme måde for dig?

Hvorfor ikke starte nu?

Hvorfor ikke starte nu? For har du skrivelængsel, er det ikke noget, som bare forsvinder. Den bliver ikke mindre med årene, tværtimod, den vokser og trænger sig på. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og kun du kan gøre det. Desuden gør det godt at forankre sig i nuet og lade kreativiteten strømme. Åbne op for alt det, der har sat i sig i krop og sind og sætte ord på.

”Take your broken heart, make it into art.” Et klik med næbbet og et melodisk “klooung.”

Så er hun dér pludselig igen, Ravnen min. Som slet ikke er min, jeg er snarere hendes, hvis vi da overhovedet skal tale om det. Og det skal vi ikke, hvis man spørger Ravnen, hun har ikke tid til dens slags. I øvrigt synes hun at have temmelig travlt i dag, for ikke så snart er hun landet og har ytret sig, før hun igen letter og forsvinder i disen.

Men hun kommer tilbage, når jeg mindst af alt venter det. Det har jeg vished om og tillid til.

Det er aldrig for sent

Loren Cruden, som både inspirerer og underviser mig, siger som følger:

Knowing the truth of change, you can choose a path of positive participation. There is no need to be fettered by mental conditioning. Just because you believed something or responded in certain ways in the past does not necessitate your continuing to do so. Now is now, the opportunity for change is always present.

Nu er nu. Mulighed for forandring er altid til stede. Du kan altid stoppe op, gå i en ny retning og med en kraftfuld intention i hjertet beslutte dig for at komme hjem. Et skridt, et ord af gangen. Det er aldrig for sent.

Du kan skrive din forvandling

Den forandring kan man skrive sig ind i. Ja, du kan skrive din forvandling, ord for ord, skridt for skridt. Det er bl.a. det, jeg underviser i og som jeg giver videre til kvinderne i skrivecirklerne. Via fortællingens kraft, som bygger bro og skaber nye åbninger og ved intentionens kraft og hjælp, hvor vi lærer at formulere en kraftfuld hensigt og bevidst anvender ordenes energi som både tryllestav og transportmiddel, skriver vi os ind i dybere lag af os selv, som vi ikke kan tænke os til.

Vi praktiserer historiemedicin og vi deler medicinen med hinanden.

Ingen andre end du

Hvis du virkelig vil skrive, hvis du vil danse med ord og stemninger, er du er nødt til at møde op og deltage aktivt i skrivedansen. Ingen andre end du kan holde den pen, som skal anvendes til at skrive dine fortællinger.

Det er en proces, hengiv dig til processen

Det er en proces og forvandlingen sker ikke fra den ene dag til den anden. Men den sker. Og det, der især sker, er at vi pludselig vågner op og får øje på gaven ved at skrive og skabe vores egen vej og måde, uanset om det handler om at turde nyde den kreative proces og åbne op for ren skriveglæde og skaberkraft eller om det vitterligt handler om bevidst at hengive sig til sin hjemvej. Vejen hjem. Gennem ordene, gennem skriverejsen og ved at lytte til den skrivelængsel, der kalder og rumsterer. Og ofte smelter det sammen, så begge dele sker. To spor mødes og bliver til ét.

Og snart er det Imbolc

Forsigtigt åbner jeg døren og træder indenfor. Et hvidt lys strømmer ud og det hvide papir inviterer mig længere ind. Det starter med det første ord og så det næste. Et skridt af gangen, ingen hastværk her hvor januar nærmer sig tidspunktet for Imbolc og jeg gør det samme. Forandringen er subtil, det sker ikke med pomp og pragt, det er en dans på stedet, lidt frem og tilbage igen.

I dag er vinteren en diset affære, jeg kan knapt se træerne i skellet og fuglene er forsvundet. Troede jeg. Indtil ravnen dukkede op og jeg skrev mig helt ind i den dis, som før var et fjernt og ugennemsigtigt land. En blådiset dag i januar. Og snart Imbolc.

Det er aldrig for sent
at begynde
at lytte og at skrive
til den stille stemme
og sjælens sang.

Kærlig hilsen
Lene

Photo “Misty Landscape” © Snehitdesign, Dreamstime 


intuitiv-skriveworkshop2017

Jeg har nu sat dato på de intuitive skriveworkshops i 2017, jeg afholder 4 af slagsne, som alle er forankret i årstiden og et særligt tidspunkt på årshjulet. Du finder information og datoer ved at klikke på billedet ovenfor.

Alle pladser på skriveworkshoppen den 8. februar i anledning af Imbolc er nu optaget, så hvis du vil i gang med at skrive og folde ud i et af mine skriveforløb ganske snart, så tag et kig på invitationen til Forårscirklen nedenfor. Vi starter den 1. marts. Og ellers mødes vi igen til intuitiv skriveworkshop sidst i april omkring Beltain. Du er hjertelig velkommen.


forarscirklen

Invitation til Forårscirklen er ude nu og jeg har åbnet for tilmeldinger. Forårscirklen er som de andre skrivecirkler et online skriveforløb, vi mødes ikke fysisk, så du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted og udnyt forårets spirende energi til at åbne op for din skrivelængsel.

Et skriveforløb fuld af læring, inspiration og skrivende fordybelse, hvor du skriver dig helt ind i foråret og i din egen kerne.

Vi arbejder og leger med fortællingens kraft og du kan være med uanset alder og forudsætninger. Skriveglæde har ingen alder, det er aldrig for sent at starte nu.

Du finder invitationen til Forårscirklen ved at klikke på billedet ovenfor. Vi starter den 1. marts. Hvis du kan mærke, at du skal være med, tilmelder du dig på e-mail til skrivehuset@gmail.com.

If women don’t tell our stories and utter our truths in order to chart ways into sacred feminine, who will?
It is stories women need. Stories give us hope, a little guidance and a lot of bravery.”
-Sue Monk Kidd-

Ingen andre end du

Ingen andre end du kan skrive den vej og på den måde, der er din. Og det allerbedste skriveråd er altid at møde op og skrive. Værktøjer, redskaber og nye åbninger dukker op undervejs og i processen. Du mangler ikke noget for at gå i gang. Du har allerede alt, hvad du skal bruge.

De fleste veje, værktøjer og løsninger opstår organisk undervejs og i processen. Du får præcist det, du skal bruge, hvis du altså møder op og begynder at skrive. Og melder du dig til en skrivecirkel eller et forløb her hos mig i Skrivehuset, er jeg med som skrivecoach og underviser til at holde rummet og støtte, løfte og hjælpe dig på din skrivevej.

Når vi lærer at holde øje med os selv i processen, sker der noget

Jeg holder skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. Din skrivestemme, din særlige fortællerstemme, begynder at komme til udtryk og det kan du mærke. Det føles godt. Efterhånden opdager du, at du faktiske kan skrive dig hjem.

Årshjulet, den naturlige cyklus og skrivecirklerne

På samme måde som man bl.a. i shamanistisk praksis arbejder med den energi, der er i naturen alt efter årstid, har jeg valgt at gøre det samme i forhold til de skriveworkshops og aktiviteter, som jeg tilbyder.

Hver årstid og særlige tidspunkter på årshjulet inviterer til forskellige fokusområder i vores liv. Og selvom det selvfølgelig altid handler om at skrive, når du kigger indenfor hos mig i Skrivehuset, så kan skrivningen ikke stå alene. Skrivningen er vores transportmiddel på rejsen, men når vi møder op, så lægger vi ikke livet bag os eller skriver os væk fra det, der er. Tværtimod. Vi forankrer os i nuet og vi er med det, der er. Det er vores udgangspunkt, vi starter dér hvor vi er og ikke hvor vi ønsker at være. Vi skriver i livet.

Årstidens energi er også din energi

Derfor vælger jeg bevidst at bruge årstidens energi og den naturlige cyklus som afsæt til mange af de skriveøvelser, jeg byder på i skrivecirklerne. Du får mulighed for at hengive dig ikke alene til skriveprocessen, men også til din egen indre proces og du vil opdage, at det hele smelter sammen. Lad ordene, din intention og fortællingens kraft føre dig på vej. Jeg viser dig hvordan.

Skrivecirklerier

Skrivecirklerne er online skrivegruppeforløb, vi mødes ikke fysisk. Vi nærer det indre og vores egen proces, selvom vi naturligvis deler, løfter og støtter i cirklerne. Vi leger med ord og stemninger, men vi gør det hjemme fra vores egen skrivehule eller det, jeg kalder dit magiske, hellige skriverum. Vi ærer processen og vi gør det på en forholdsvis langsom og godgørende måde. Der er ingen deadlines eller blinkende lygter, ingen frister og det er aldrig for sent at være med. Skrivelængsel har ingen alder. Skriveglæde er for alle.

I skrivecirklerne lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture.

For når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en de af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi måske kan føle os til tider.

Kreativitetens dans

Når vi danser med kreativiteten, Kilden og naturens ebbe og flod, når vi lærer energien at kende og kan mærke os selv i den energi, så begynder vi at kunne skrive frit. Ikke at vi altid kan eller skal skrive, sankning, pauser og stilhed er også en vigtig del af den kreative proces, men det er i accept af den skiftende rytme, de vekslende toner, dur og mol, at vi begynder at føle os hele, både som kvinder og som skabende væsener.

Fortællingens kraft

I alle skriveforløb arbejder og leger vi med fortællingens kraft. Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Levende fortællinger og kærlig energi

Og hvem ved, måske er fortællinger i virkeligheden levende ånder, som kommer til stede for at hjælpe os og bygge de broer, vi har brug for, så vi kan komme over kæmpemæssige voldgrave af frygt, modstand og tilbageholdenhed? I nogle kulturer tror man på, at den levende puls i en historie udsøger sig visse mennesker, gennem hvilken den ønsker at blive skrevet. Og min egen erfaring, både på egen skriverejse og i min rolle som skrivecoach og underviser, siger det samme. Det forholder sig faktisk sådan.

Fortællingerne er levende, de er energi og ofte er de gjort af sjælens sandhed og kærlighed. Det gør godt at møde op, lytte, skrive og tage imod. Det er historiemedicin for sjælen.

Fortællingens Kraft. Hvor ofte har fortællingerne ikke hjulpet mig på min vej og åbnet døre, som jeg slet ikke vidste fandtes? Bygget bro over ellers ufremkommelige floder og skabt klarhed og retning i urolige tider? Uden at jeg gjorde noget særligt for det, dukkede de op og lyste som fyrtårne på mørke nætter. Der sker nemlig noget, når vi dedikerer os, skaber rum og gennem vores hjertelige intention, møder op og siger ja til skrivelængslen. Sætter pennen på papiret og har tillid til, at noget vil skrives gennem os.

Du er nødt til at sige ja

Men der sker ikke noget, før du har vist, at du er villig. Det er dig, der skal sige ja og invitere fortællingens kraft ind i dit liv. Åbne de døre, som for længe siden blev låst med kæmpemæssige hængelåse og træde ind i det rum, som en af kursisterne på den intuitive skriveworkshop kaldte for Det Magiske Legerum.

Vi genopdager det magiske rum

Skriverejsen starter ofte med, at vi genopdager det kærlige, magiske rum. At vi forsigtigt åbner den gamle, knirkende dør og træder helt ind. At vi mærker kuldegysning af genkendelighed og en dyb tone af genklang i alt det, der strømmer os i møde, når vi lukker døren bag os og sætter os, åbner os og tager imod.

Selve nøglen til kreativitetens udspring, flow, skriveglæde og sjæleforbindelse findes i det netop det rum. Legerummet. Det magiske legerum, hvor vi boltrer os og husker alt det gode, vi glemte undervejs. Når vi først har givet os selv lov til igen at muntre os i det rum, lege, udforske, skrive, skabe og falde i store floder af fordybelse, sker der noget med os. Vi forvandles.

Vi vikler os ud

Her handler det nemlig ikke om så meget om retstavning, grammatik eller alt det vi lærte i skolen og på livets vej. Her handler det faktisk ofte om at aflære meget af alt det, vi blev vist og påskrevet, men som på ingen måde tjener os eller vores skriveglæde i dag. Vi er nødt til at vikle os selv ud af alt det, vi mere eller mindre frivilligt fik viklet os ind i. Dengang. Og så begynder vi igen.

Du er allerede fortællerske.

We do not become storytellers.
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.
– Clarissa Pinkola Estés –

Uanset hvad du tror eller hvad andre har bildt dig ind, så vil jeg love dig én ting. Du allerede historiefortæller. Det er som Clarissa Pinkola Estes siger: Vi bliver ikke historiefortællere, vi er det allerede. Vi skal blot huske det og hengive os til det univers, vi kendte så godt engang. Ord for ord.

Den indre fortællerske kommer til udtryk

Gang på gang oplever jeg det, når nye kvinder dukker op i skrivecirklerne og via ordene begiver sig på vej. Uanset hvad der dukker op på skriverejsen og hvordan, så sker det og ofte på en stille og helt subtil måde: Den indre fortællerske kommer til udtryk. Hende som har rørende og vedrørende historier om levet liv, sorg, smerte, glæder og store øjeblikke at fortælle. Erfaringer, livslektier, op-ture og nedture. Sorger og glæder i et smukt patchworktæppe af ord og stemninger.

Glem alt om produktet for en stund

For går du omkring med skrivelængsel, er det sjældent en kuriøs tilfældighed eller fordi du partout skal skrive en bog. Glem alt om produktet for en stund. Det er processen og glæden ved at skrive, fortælle og folde ud, det gælder. Som en de skriverejsende i Fortællingens Kraft forløbet udtrykte det:

”Jeg har svigtet det jeg elsker mest af alt, det levende udtryk, fordi jeg var for bange for den oplevelse af udslettelse og forvandling det uundgåeligt ville medføre. Fordi livets skrøbelige, hjerteknusende skønhed vil tvinge mig i knæ og tvinge mig til at opgive alt det jeg gemmer mig bag.”

Vi svigter os selv, hvis vi ikke lytter til skrivelængslen, møder op og begynder at fortælle de historier, der pulserer i vores blod. Og det er ikke noget nyt, det er noget urgammelt.

Vi er skabt til at skabe og dele vores fortællinger

Vi er kreative kvinder. Vi er skabt til at skabe og dele vores fortællinger, de sjove, de glædelige, de svære og de sørgelige. Engang sad vi omkring bålet og fortalte hinanden om det, vi havde oplevet, vi gav vores erfaringer videre og satte ord på det liv, vi havde levet. Vi lyttede til vinden, til træerne og til den dansende, orange ild, der knitrede i bålet i vores midte. Vi var vores egen ild og vi var en cirkel. I samhørighed. Vi valgte at mødes for at dele, berige, løfte og støtte. Vi lyttede til de kloge ældre kvinder og vi hvilede os i deres visdom.

Det er tid til at tage den glæde og healing tilbage, der er i at dele vores historier og fortællinger. At skrive uden nødvendigvis at skulle gøre ordene til en bogmæssig bestseller eller det, der ligner. At fortælle uden at blive dømt eller bedømt.

Jeg holder alle skriverum og cirkler i henhold til Julia Camerons regler om ”Den Hellige Cirkel”.

Det magiske rum omkring bålet

I 2017 vil jeg forsat gøre mit for at genskabe stemningen og det magiske rum, vi engang delte omkring bålet. Jeg gør det til dels via de skrivecirkler og forløb, jeg tilbyder og dels via de intuitive skriveworkshops, som jeg holder i løbet af året.

Historiemedicin for sjælen

Jeg tror på historiemedicin. Den er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing.

Fortællingens Kraft. Intentionen. Ordene, som folder sig ud og strømmer fra et dybt sted i os, når vi skriver os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Det er den mest kraftfulde måde at befri sig selv på, jeg kender.

Solhvervscirklen

Den næste skrivecirkel er Solhvervscirklen, som er forankret i energien omkring Vintersolhverv og i lysets rejse gennem vinteren mod forår. Du finder invitationen her. Solhvervscirklen er en invitation om et kærligt og givende rum til dig, som gerne vil starte det nye år med en intention om at møde op og tage din skrivelængsel alvorligt.

Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted og øv dig på at danse med kreativiteten og fortællingens kraft i årets første måneder. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Intuitiv skriveworkshop i anledning af Imbolc

Imbolc. Kyndelmisse. Lysfest. Uanset hvad vi vælger at kalde dette særlige tidspunkt på året, hvor det første møde mellem vinter og forår finder sted, så er det et tidspunkt at fejre. Selvom vi måske ikke umiddelbart kan se det, er der alligevel ganske små tegn på, at noget sker. Det er stadig koldt, men dagene bliver langsomt længere. Der er tegn på, at jorden rører på sig. Dette tidspunkt på året er et ganske potent og magisk tidspunkt, som vi også kan udnytte i vores personlige proces og på skriverejsen naturligvis. Lad lyset vokse.

Kom på intuitiv skriveworkshop og fejr Imbolc og den kreative energi på en skrivedag for sjælen

Jeg har længe vidst, at jeg ønskede at skabe rum til en intuitiv skriveworkshop i det magiske tidspunkt omkring Imbolc. Nu er dato og tidspunkt en realitet

Onsdag den 8. februar 2017 kl. 10:00-16:30
Skrivehuset v. Ringsted

Der er plads til 6 kvinder omkring bordet i min skrivestue og pladserne gives efter først-til-mølle princippet. Der er i skrivende stund 4 pladser tilbage. Selvom du tilmelder dig allerede nu for at sikre dig en plads, fakturerer jeg dig først til januar.

Læs også gerne fortællingen bag skriveworkshoppen: Ravnen og skriveworkshoppen.

Må du genfinde din skriveglæde og lade dit hjertes fortællinger flyve frit. For ingen andre end du kan skrive den vej og på den måde, der er din. Og det allerbedste skriveråd er altid at møde op og skrive. Værktøjer, redskaber og nye åbninger dukker op undervejs og i processen. Du mangler ikke noget for at gå i gang. Du har allerede alt, hvad du skal bruge.

Du er allerede fortællerske.

Kærlig hilsen
Lene

Butterfly Photo © Lunascolours | Dreamstime

Stilhed og mørke

magiskfortaellerkabe

Mens jeg barsler med et nyt blogindlæg om efteråret og en forunderlig gæstebog, som stammer fra dette års ferietur til Sverige, får du her en fortælling, som jeg skrev i og om Oktober sidste år.

”I en park i Småland dukkede hun op og lige dér vidste jeg, igen, alt alting er som det skal være. Jeg er mit eget efterår og selvom det gør ondt, må jeg lade det sidste blad falde, når tid er. Den sidste illusion om, at man kan holde fast på noget, der ikke er evigt, men som må indgå i den naturlige cyklus og symbiose.

“Det er efterår nu, rejsen går mod vinter, det uundgåelige mørke, der må komme og beskytte det, du nu har valgt at tage med dig videre. Men der er stadig noget at give slip på. Der er stadig flere blade på træerne, ja de gule, brune og de smukke røde, men også dem må du lade gå.”

”Jeg ser et sørgmodigt blik glide over dit ansigt, jeg ser din modstand som en trods og en smerte. Noget må blive tilbage, tænker du og betragter det røde blad, der så perfekt hænger dér og gør dig tryg. Men ser du, end ikke det blad kan du beholde. For når vinterens første storm har vist sit sande ansigt og tilsyneladende ubarmhjertigt kastet sin renselse over det, der var, må du sande at det sidste blad faldt. Også det smukke røde. Først da er du fri. Først da har du alt.”

Jeg nikker, men jeg ved egentlig ikke om jeg helt forstår det. Hvorfor kan jeg ikke bare beholde et blad? Er der virkelig ingen træer, som får lov at beholde et blad eller to, nogle, der ligesom skjuler sig for vind og vejr og bare får lov at være? Men hun ryster på hovedet, det er vist ikke meningen og det er ikke noget, jeg skal ønske mig. Alvorligt ser hun på mig gennem dybbrune øjne, hun er som skovbunden i den mørke granskov.

Lad det hele gå og du vil have alt tilbage.

Jeg troede, at det var slut med at møde månederne på den måde, men pludselig dukkede hun op i en park. I Småland. Da jeg mindst af alt ventede det, gav hun sig til kende på det mest overraskede sted og i en mundering, som jeg på ingen måde havde forestillet mig. Hun lignede ikke den Oktober, jeg kender fra tidligere, hun havde forandret sig og hendes smukke efterårskrop var klædt helt i hvidt. Fra top. Til tå. Et usædvanligt valg, for hører den hvide farve ikke sommeren til, er den ikke forbundet med luftige sommerkjoler og lagner, der hænger til tørre i vinden.? Duften af vasketøj smelter en streng af modstand i mig, jeg er pludselig tilbage på en grøn sommereng, hvor alting blomster i lyset fra solen.

Men det er efterår nu og derfor undrede det mig, at hun stod dér i hvidt. Højt til vejrs på en træstamme dansede hun med himlen og det træ, der fuld af latter bøjede sig over hende og raslede med sine høstblade. Rød, orange, gul og brun, det var en farvelade af strålende energi og glæde. Hendes arme var strakte mod himlen og fingrene dansede i glidende bevægelser. Alt ved hende rørte sig og berørte mig.

”Oktober?” udbrød jeg og mærkede en tåre i øjenkrogen. ”Er det virkelig dig? Her?”

I en park i Småland dukkede hun op og lige dér vidste jeg, igen, alt alting er som det skal være. Jeg er mit eget efterår og selvom det gør ondt, må jeg lade det sidste blad falde, når tid er. Den sidste illusion om, at man kan holde fast på noget, der ikke er evigt, men som må indgå i den naturlige cyklus og symbiose.

“Det er som musik”, siger hun nu og ser på mig over kaffekoppens kant, den smukkeste komposition, men også den har en finale og så er det slut. “Stilheden kommer efter”, hendes stemme ændrer sig pludselig til en kildrende hvisken og hendes brune øjne bliver sorte som natten. Men det er en smuk form for sort, som et beskyttende mørke og jeg rykker lidt nærmere for at få varmen dér, hvor jeg mindst af alt ventede at finde den. “Stilheden og mørket, min ven”, hun klapper mig på hånden og hendes læber åbner sig i et kærligt smil.

Stilheden og mørket. Jeg nikker, det er svært at kapere, jeg kan mærke at det trækker i hele kroppen, men jeg overgiver mig. Først er overgivelsen en mental beslutning og jeg ved af erfaring, at det langt fra er nok, men det starter ofte dér. Herefter er overgivelsen en proces, som på mange måder spejler sig så fint i det efterår, der nu uden hverken tøven eller hastværk går mod vinter. Kragerne sidder i hegnet i den første morgenstund, misser med øjnene mod lyset og kaster et blik mod det vindue, hvor en søvnig kvinde stikker hovedet frem og siger god morgen.

”Kommer I også med vinterhistorier” spørger hun forsigtigt og lader en hånd glide gennem sit uglede hår. Tanken gør hende tryg og hun ser forventningsfuld på dem. Særligt en krage har hendes opmærksomhed. Han hedder Harald.

Og det er da også ham, som svarer, men det gør han uden ord. Han vender sit hovedet og ser på hende gennem det tidlige morgenmørke og gør så et tegn, hun ikke er i tvivl om. Det er som varselstagning, hun havde en intention, en hensigt, med sit spørgsmål og hun fik sit svar. Harald er en klog fugl og jeg er taknemmelig for at kende ham, siger hun til sig selv, mens hun folder hænderne som tak, mumler en bøn og forlader badeværelset for at gå helt ind i morgenen.

Og du er en klog kvinde, fordi du spørger, synger vinden.

Udenfor danser Oktober og det er ikke kun i parken i Småland, at hun byder op til dans. Gå ud, gå ud i vinden og vejret og mød hende dér, hvor du er og hvor du mindst af alt venter det. Lad det være en intention i hjertet, at du gerne vil have helt dit eget efterårsbudskab og lyt så til efterårets sang. Lyt så dybt at du bliver den sang. Og syng så!

* * *

Læs også gerne NÅR VINDEN DANSER – om sjælens indsigter, tomrum, naturen, pauser og svar der kommer, når vi giver slip og bare er, som vi er skabt til at være. Fra min tur efterårstur til Småland 2015.

Vintercirklen

Til dig og din skrivelængsel – Vinteren og mørkets gave

Vintercirklen er et skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel. Ud fra månedlige skriveopgaver og afsæt, får du lejlighed til at dykke ned i din egen sjæls visdom og får gennem egne og andres ord kærlig vished om vinterens gave. Du skriver hjemme i dine egne omgivelser eller hvor, du vil. Du skal ikke begive ud i stormvejret eller gennem sneen, som de andre i skrivecirklen sidder du hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt og som gør dig godt. Men vi deler, beriger, støtter og løfter hinanden i et fælles rum, som jeg skaber og holder til formålet.

Jeg vil komme med ideer til, hvordan du kan skabe dit eget hellige skriverum og dedikere dig. Du vil blive inviteret til indledningsvis at formulere en hjertelig intention med skrivegruppen og forløbet. Du vil lære, hvorfor din hjertelige intention og din dedikation er magisk. Blandt andet.

Mere information finder du i invitationen her.

Vinteren, naturen og mørkets magi

Hver måned modtager du et nyt sæt skriveøvelser og opgaver, som er forankret i årstiden, naturen og mørkets magi.

Naturlig visdom, nærvær og stilletid

Vintercirklen er forankret i naturens visdom og årstiden, måned for måned. I stedet for at flygte eller begræde den mørke tid, hylder vi mørket og den tid, der er som skabt til sjælelige sysler og så skriver vi. Blandt andet. For forløbet vil også omhandle nærvær og stilletid, det vil indbyde til kærlig omsorg for dig selv via små mindfulness øvelser og meditationer. Og mørkning.

Der vil dukke styrkende mantraer op undervejs og du vil i det hele taget blive beriget med vinterlig inspiration, visdom og styrke. Og til din store forundring vil du opdage, at det meste kommer fra et sted dybt i dig selv. Fordi du kom. Fordi du sagde ja, mødte op og skrev. En inderlig sårbarhed og styrke som er helt i tråd med vinteren og mørkets budskab.

Og du vil skrive.

Er din tid kommet? Er det din tur til at tage på en vinterlig skriverejse og lære både dig selv, vinteren og mørket bedre at kende? Lade fortællingens kraft støtte og løfte dig og i cirkel med andre skrivende kvinder skrive dig gennem vinteren og uden at du ved af, skrive helt din egen vinterbog med ord, som støtter, løfter og forvandler dig. Over tid. I processen.

Det startede med Vintercirklen … og nu er vi snart tilbage igen

Vintercirklen var et tilløbsstykke i 2015 og pladserne blev hurtigt booket. Det er en glæde at hengive sig til mørket, vinteren og at skrive om det. Og i år er jeg et års erfaring rigere, så der vil være endnu mere skriveinspiration, mindfulness og naturvisdom at koble dig på. For hold da op, hvor har jeg selv lært meget ved at skriverejse gennem året med en flok skønne, vise kvinder. Det er summen af den læring og visdom, der nu får lov til at cirkulere videre i kommende skrivecirkler og forløb.

Tak til alle jer, som var med. Tak til alle jer, som kommer.

Det startede med Vintercirklen og snart er vi tilbage igen. En ny Vintercirkel kan begynde.

By the Earth which is her body.
By the Air which is her breath.
By the fire which is her bright spirit.
By the living Waters of her womb.
The circle is open.
And yet unbroken.
Merry meet and merry part and merry meet again.

– Gammelt keltisk vers –

Du er hjertelig velkommen.

Kærlig hilsen
Lene

magiskfortaellerkabe

 

Lad det ske

Misty Bridge

Det er en smuk sensommerdag og ifølge kalenderen er det sommerens sidste dag. Jeg har lovet mig selv at tilbringe så meget af dagen udendørs som overhovedet muligt og har sidst på formiddagen har jeg sat mig ud med ord og en kop grøn te. Solen varmer, vinden er blot en let brise og himlen er temmelig blå.

Hun ser godt ud, August, i sin luftige kjole med viltert kornhår og en stor kuffert bredt ud for sine fødder. Det er også hende sidste dag og i morgendisen kunne jeg skimte broen. Den bro, vi nu alle skal gå over. Hun går først og forsvinder i nattemørket ved midnat. I morgen er en anden historie og den tilhører September og de af os, som vælger at passere broen.

Mit valg er truffet. I dag er jeg sommer, i morgen er jeg efterår. Og i aften tager jeg ud og giver sommeren til havet og siger tak. Når mørket sænker sig, byder jeg efteråret velkommen. Denne gang går jeg med lette skridt ind i september kun med det, som tjener mig og som jeg ønsker at tage mig med videre.

Jeg mærker varmen på min hud gennem den lette trøje. En sommerfugl danser forbi. En del af mig bliver stille, afventende og lyttende og for en stund er der ingen ord. Så hører jeg dem risle igen og fører pennen langs linjerne på det glatte papir. August smiler, hun er ikke ked at skulle tage afsked.

”Det er en del af den naturlige cyklus”, siger hun og sætter sig på stolen foran mig. Solstrålerne leger med hendes hår. ”Når du hengiver dig i stedet for at stritte imod, mærker du rytmen og årstiden dybt i dig selv. Du forstår, at det er en evig dans og at din sjæl kender hvert eneste trin. Følg med, hengiv dig og dans over broen i tillid til, at alt er præcist, som det skal være. Mærk dine fødder mod træets fugtige overflade og bevægelsen i din krop. Tillad dig selv at blive bevæget. Er der tårer, så græd dem. Er der latter, så le så højt at kragerne letter fra træet, du behøver ikke at skjule dit strålende smil i hænderne. Dans over broen med lette skridt og lad efteråret omfavne dig på den anden side.

Det går ikke hurtigere, end at du præcist kan følge med. Forandringen er langsom. Efteråret lærer dig at give slip, dag for dag, skridt for skridt. Følg naturen og tag ved lære, lyt til fortællingerne, der bruser i skovens kilder og rasler i træernes blade. Hør vindens sang, lyt til tonerne og mærk dem dybt i mellemgulvet. Stå på kanten og lad dig falde i tillid til at efteråret vil gribe dig og skænke dig forunderlige gaver.

Når du er på den anden side, når du mærker den fugtige kulde mod din hud, tøv da ikke med at gå videre. Vend dig ikke om for at få et glimt af sommeren, som forsvandt. Det, der var, er nu forbi. Brænd dine gamle, udslidte historier på det bål, du inden længe vil se i vejkanten. Stands op, varm dig lidt ved flammerne og saml nye kræfter til din videre rejse. Og se om du ikke genkender den gamle bålpasser med skæg og ulden kappe. Hvis han byder på nødder og bær, sig da tak og spis med glæde. Mærk de magiske efterårsvitaminer fylde hver en celle af din krop. Lyt til den gamle bålpassers fortællinger og visdom, hvem ved, måske giver han dig en ny ledetråd.

Når du er klar, følg da brødkrummesporene i den retning, som årshjulet viser dig, gå trygt mod efterårsjævndøgn, hvor alting igen er i perfekt balance. Dag og nat er lige lange, det er et smukt og magisk tidspunkt, som jeg inviterer dig til at fejre. Fra det tidspunkt vokser mørket stødt og inviterer også dig indenfor. Hengiv dig og tøv ikke. Og ser du dragen må du endelig ikke lade dig skræmme og flygte i den anden retning. Ved efterårsjævndøgn går dragen under jorden for at tilbringe vinteren dér. Møder du dragen, så pris dig lykkelig, for mødet er en opfordring til dig om at bære ildenergien i dit indre og aktivere ilden indefra og lade den varme dig gennem vinteren.

Dragen er et ældgammelt symbol på jordenergi, dynamik, ild, vilje og mod. Det kan du tage med dig på det tidspunkt, hvor også du går ind i mørket. Det er ikke et sted at frygte, som vi fejlagtigt har lært det det er et sted, hvor vi kan komme i kontakt med vores styrke, kraft, indre fokus, spirituelle vej og sjælens indre visdom. Vi er en del af det hele, lys og mørke og ikke separeret fra det.

Ser du, der er virkelig intet at frygte eller begræde. Alting er præcist som det skal være. Dans med det, lyt til tonerne og mærk rytmen i din krop. Gå blot over broen og se dig ikke tilbage.

”Og hvad så efter efterårsjævndøgn?” spørger jeg med spæd stemme og drikker det sidste af min grønne te.

”Mon ikke September vil fortælle dig mere om det?” siger hun bare og jeg kan mærke, at hun ikke har tænkt sig at afsløre meget mere.

”Alting vil afsløres for dig på helt rette tidspunkt” tilføjer hun dog og lukker sin kuffert ved at sætte sig ovenpå den med sin store og velformede bagdel. Hun er en frodig kvinde, August og hun elsker sine former. ”Bare lad det ske”.

Jeg forlader hende i sensommersolen for at gå ind og lave frokost. Da jeg kigger ud af vinduet, er hun væk. Men denne gang løber jeg ikke efter hende i et febrilsk forsøg på at få hende til at blive. Jeg trækker bare på skulderen og lader det ske.

Uddrag fra min kommende bog Fortælling ved Vintersolhverv, som udkommet i løbet af 2017.

Tag godt imod efteråret. Bare lad det ske ❤

træetoglyset

By the Earth which is her body
By the Air which is her breath
By the Fire which is her bright spirit
By the living Waters of her womb
The circle is open
And yet unbroken
Merry meet and merry part and merry meet Again

– Gammelt keltisk vers –

Kærlig hilsen
Lene


vintercirklen-011116

Skrivelyst og længsel?

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Tid til fordybelse og til at nære dig selv. Kom ned i tempo, læn dig ind i mørket og oplys dit skriverum med masser af stearinlys. Tid til te, indre nærvær og kontakt til den stille del af dig selv, den hviskende, sjælelige del, der bærer på så meget visdom.

Vintercirklen starter den 1. november 2016

Sammen skriver vi os igennem vinteren og den mørke den. Find indre ro og varme gennem ord og skriverier og lær både dig selv og vinteren bedre at kende, forankret i årshjulet og den naturlige cyklus. Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted.

Der er nu åbent for tilmeldinger

Jeg har nu åbnet for tilmeldingerne, eftersom mange allerede stod på spring for at komme med. Vintercirklen er årets mest populære skrivecirkel og sidste år var der rift om pladserne.

Invitation til Vintercirklen finder du her, tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Sommerens sidste dage

Vildeblomster

Da jeg var ude og køre tidligere på dagen, lyttede jeg til Eva Dahlgren og en vidunderlig sang, som hedder ”Sommarens sista dagar”.  Jeg har hørt den mange gange nu og hver gang kommer jeg til at tænke på Høstcirklen og den skriverejse, kvinderne her skal ud på.

Når sommeren slutter

Jeg mærker både vemodighed og glæde ved tanke om, at sommeren på et tidspunkt slutter. Men nu, hvor jeg skriver på min bog ”Fortælling ved Vintersolhverv” og gennem ordene og min forankring i årstidernes energi forbinder mig, ved jeg ikke længere helt, hvorfor jeg synes, det er trist at sommeren slutter. Det er jo helt naturligt, præcist som det skal være. Den kan ikke vare ved, sommeren, vi har brug for høst og efterår og det gør godt at hengive sig i stedet for at kæmpe imod.

Høstarbejdet

Netop den hengivelse er en rød tråd i høstarbejdet og i Høstcirklen. Det forbereder os til vinter. Vi høster det, vi såede i forårets og sommerens løb og vi samler forråd. Bliver bevidste om, hvad vi ønsker at tage med os videre. Vi skriver os ind i høstens energi via de fortællinger, som opstår. Vi skriver os ind i os selv og vores sjæl.

Når de lyse nætter ender

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i nøjagtigt det tempo, der hører den naturlige cyklus til. Vi forankrer os og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten og gøre plads til vinterens forrådskammer. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft.

Men høsten er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med os gennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi dels spiser og nyder godt af lige nu og det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Fortællingens kraft og ordene som transportmiddel

Og hvad har det så med skrivning at gøre? Jo ser du, vi bruger ordene som transportmiddel på den indre rejse. Vi inviterer fortællingens kraft ind i cirklen og via månedlige skriveafsæt og øvelser bevæger vi os igennem døråbninger til alt det, vi ikke kan tænke os til. Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik og hengiver os til kreativitetens dans.. Vi lærer processen at kende og lader den arbejde for os og med os.

Høstcirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra august til slutningen af oktober, lærer du at bruge dine egne høstfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

Forankret i høsten og efterårets energi

I Høstcirklen forankrer vi os i høstens energi og finder samtidig ro gennem ordene. Skrivecirklen har til hensigt at åbne op for din indre fortæller og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme. Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at møde op og sige ja. Du er nødt til at lade dem vågne.

Ro og fordybelse

Forløbet vil også medvirke til større indre ro og fordybelse. Stress og rastløshed dulmes og kroppen falder til ro, når vi skriver os gennem årstiderne med forankring i det tidspunkt, hvor vi befinder os. Brug høstenergien til at starte eller genstarte din skriveproces på en skriverejse, som aldrig slutter.

Sommerens sidste dage

Det er sommerens sidste dage, synger Eva Dahlgren i sin smukke sang og tager mig med ind i sit følelsesladede landskab. Solen, der står lavere på himlen nu, kulden og fugtigheden, der dukker op sidst på eftermiddagen, lyset, der dæmpes og længslen efter at få det til at vare ved. Vi bliver her, skriver hun fra den båd, hvor hun og kæresten sidder og kigger direkte ind i efteråret. Vi følger ikke med bølgerne, når de skyller op mod land. Jeg bliver her i din favn.

Men sommeren vil forlade os og hvis vi ikke følger med ind i høstens og efterårets energi, forlader vi også os selv. Det er ikke meningen, at vi skal blive i sommeren forevigt. Høsten og efteråret har gaver til os og det er de gaver og naturens visdom, som vi skriver os ind i Høstcirklen. I stedet for at ønske os det anderledes, lærer vi os selv at kende i et nyt slags flow, der på forunderligvis får tiden til at gå langsommere. Vi hæfter os ved detaljerne, vi dvæler og skaber små af oaser af fordybelse, også selvom vi har en travl hverdag. Vi lærer den kreative proces at kende og vi begynder at forstå, hvor godt det gør os, når vi følger med livets flow og årstidernes energi i stedet for at kæmpe imod.

Frygt, modstand og skriveblokering?

Frygt, modstand og indre censor hører med til skriverejsen. Så fortvivl ikke, hvis du støder på en eller flere af de forhindringer, der tilsyneladende står i vejen. Det, der står i vejen, er vejen og i Høstcirklen lærer du at bruge det som skriveafsæt. Du indser, at du kan skrive dig igennem og er der behov for det, får du lejlighed til at lære din indre censor bedre at kende for hvad den er. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Vi hylder det, vi møder på vores skrivevej, adresserer det og skriver os igennem.

Skriveblokering er trygt

Vidste du for resten, at en af grundene til skriveblokering er, at det er en tilstand vi kender.  Vi føler os mere trygge, når vi er blokerede end når vi gennem ordene begiver os ud på ukendt vej og den kreative proces er i høj grad en ukendt størrelse. Når vi er blokerede, når vi lader os bremse og befinder os i et vakuum af “jeg kan ikke” er vi måske ikke særlige lykkelige, nærmest tværtimod, men vi er på velkendt territorium og i vores komfortzone. Vi kender de følelser, vi har her og det gør os paradoksalt nok trygge.

Når du fortæller dig selv at du skriveblokeret, har den indre censor opnået sit mål; at holde dig på kendt grund, tryg i din komfortzone. Men det gør ikke din sjæl og dit hjerte godt og det ved du godt.

Vil du lytte til regnen, vinden og dvæle

Er du klar til at forlade din skriveblokering og har du lyst til at lytte til regnen, vinden og skrive om det, der rører sig bag tanker, modstand og alt det, der tilsyneladende står i vejen? Der er masser af gode mellemrum i Høstcirklen, for en del af processen er naturligvis den gode dvælen og de magiske mellemrum, som vi skaber undervejs.

Til inspiration læs også gerne “At lytte til regnen”

Det er sommer nu

Heldigvis er det på ingen måde sommerens sidste dage, vi er netop trådt ind i juli og forude venter højsommeren. Det er feriemåned, vi skal ud under åben himmel og måske på rejse alene eller med familien. Men der kommer et tidspunkt, hvor det hele slutter, hvor timeglasset rinder ud og hverdagen kalder. Om du vælger at sætte dig i båden på havet i solnedgangen og sige ”jeg bliver her” eller om du vælger at følge årets rytme og livets dans ind i høsten og efteråret er op til dig.

Har du skrivelængsel

Men har du skrivelængsel og har du lyst til at styrke dig selv og sætte din indre fortællerske fri, så kom og bliv en del af Høstcirklen. Der er stadig ledige pladser og du er hjertelig velkommen.

Invitation til Høstcirklen finder du i linket her.
Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Brug høsten og efteråret til at støtte dig på din skrivevej og indre rejse. Du vil opdage, at ordene og skriverejsen skaber dybe tråde til dit liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er til dig fra dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra dit hjerte og din sjæl.

Nyd sommeren og glæd dig til høsten. Lad årstiderne berige, beruse og forvandle dig. Skridt for skridt, ord for ord.

Kærlig hilsen
LeneVildeblomster

Det är sommarens sista dagar
Vi tar båten allt längre ut
inget sjökort ingen karta
bare jag
bare du

Och vinden är så löj inget ankara ingen boj
nakna kroppar i en båt under himmelns blå

Vi stannar här
tills någon börjar leta
vi stannar här

Vi är där havets vågor böjrar
Vi ser dom ge sig av mot land
Jeg tänker aldrig någonsin följa dom
Jeg ska stanna i din famn …

-Eva Dahlgren –

 

Du er ingen tilfældighed

Roser og himlen

We do not become storytellers.
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are …

Der er flow igen, et stille og godgørende flow som findes uanset om jeg sætter mig og lader det blive til ord og sætninger eller ej. Det findes og det findes altid.

Det hele handler om mig, min egen indstilling, tilstand og min intention om at forbinde mig til det, der allerede er tilgængeligt og allestedsnærværende. Men måske er det lettere at fornemme det nu, hvor vi nærmer os midsommer og jeg har givet mig selv tilladelse til at tage på en uges ferie. Jeg skal fejre sommersolhverv på en ø i det danske sommerland.

Egoet synger falsk

Det er på tide at give slip og lade komme. Den evige dans, der kan være så svær at finde rytmen i, fordi tanker, frygt og bekymring kan skabe ubalance. Og livet kommer i vejen. Men tankerne synger ofte falsk og det, der skulle være en sjælelig sang, bliver til et skingrende falsk forsøg på at skabe musik. Egoet imiterer, lægger sig tæt op af og kender alle kunstens regler uden helt at mestre dem.

Mellemrumsvejr

Udenfor synger fuglene, det er gråvejr nu, men luften er varm og stadig tyk af fugt. Vinden rasler i træerne, grene dingler dovent til fuglenes sang, en slags dans i et mellemrum. Et andet slags vejr er på vej, det kan jeg mærke og ganske rigtigt, de lover blæsevejr. Jeg savner ikke vinden. Jeg nyder faktisk det her mellemrumsvejr, hvor naturen holder vejret og alting lever og ånder alligevel. Jeg lever. Og der er ved at blive mere stille i mit indre igen, det er en gave og jeg har ikke lyst til at forcere udpakningen velvidende at dette øjeblik kun er endnu en trædesten … bump!

Der skete noget!

Der skete noget. Lige nu. Jeg kom til at gøre noget med tastaturet på computeren og så pludselig, at jeg havde aktiveret printeren, som står ovenpå. Udskriver nu Fortælling ved Vintersolhverv, sagde den og gav sig straks i kast med at spytte papir ud. Jeg kunne høre det, mens jeg løb op af trappen for at standse udskrivningen. Det er jo slet ikke nu, at jeg skal skrive ud, læse og … bedømme. Vel? Alligevel kunne jeg ikke dy mig, da jeg først havde annulleret og stod med en lille stak papir i hånden, papir som rummede mine ord, sætninger og de allerførste sider i den fortælling, der nu er vokset til 200 sider. Og jeg er slet ikke færdig endnu. Men altså. Dér stod jeg med fortællingen i hånden, en lille bid, som om nogen ville sige mig noget. Vise mig noget.

”Se, her har du beviset, du har faktisk skrevet det her. Prøv at læse det, bare lidt.”

Nu ved jeg ikke, om det var ego eller sjæl, der lokkede, men impulsen var klar. Jeg måtte straks læse lidt og jeg blev grebet. Grebet af egne ord og grebet af glæde. Det er jo ikke helt tosset det her, altså, det var det i hvert fald ikke i vinter. Tvivlen kommer dumpende, for jeg synes jo, at der har været voldsom slinger i valsen gennem foråret og jeg forestiller mig, at jeg har hakket noget i skrivningen. At det er usammenhængende og måske endda uinteressant og at det må omskrives. Ændres.

Min indre censor

Susan, min indre censor rører på sig. Det er noget, hun kan lide og straks er hun klar med den røde pen, fisker den op af tasken i et snuptag, som om hun ikke havde bestilt andet. Det har hun heller ikke. Hele mit liv har hun været aktiv og jeg kom til at give hende alt for meget plads. Mit liv blev en verden bestående af korrektur og røde streger. Aldrig godt nok, perfekt nok … Jo, hun kan sit kram.

”Susan”, siger jeg med høj og klar stemme, ”det er faktisk ikke endnu! Ja, jeg kom til at udskrive noget, men ved du hvad, det er umiddelbart bedre og mere fængende, end jeg troede. Det vækker genklang og jeg føres tilbage til min vinter og de allerførste skridt i sneen mod det, der er ”Fortælling ved Vintersolhverv”. Hvad der skete i foråret og hvad jeg skrev om det, vil jeg første læse senere. Og du kommer slet ikke på banen i denne fase, det er du godt klar over, ikke? I sporlægningsfasen er du for så vidt arbejdsløs og hvis du vil, er du velkommen til at holde en god, lang sommerferie. Jeg kalder, når jeg igen har brug for dig.

Intentionen er klar

Min intention er klar. Jeg skriver først og fremmest denne fortælling til mig selv og hvis den kan inspirere andre, er det fint og en stor glæde for mig. Men i første instans handler det om mig. Hvis det ikke er en udsøgt luksus, så ved jeg snart ikke. Og jeg er glad!”

Hun sukker, mens hun lægger den røde pen tilbage i tasken, rejser og går. Om den skal med på ferie, hendes røde pen, det aner jeg ikke. Men nu er hun sendt af sted med min velsignelse og jeg håber, at hun får en dejlig lang ferie. Når det er hendes tur, har jeg brug for en medarbejder, som er veludhvilet, frisk og årvågen. Jeg ved jo allerede, at hun er dygtig, at hun kan sit kram, men jeg ved også, at hun har tendens til at gå over gevind. Korrekturfasen er der længe til. Den tid, den glæde.

Ode til Juni

Juni, det er længe siden at vi har danset sammen. Men tiden er kommet, vi nærmer os midsommer og jeg er klar til at skabe forbindelse til alt det, jeg for en stund følte mig løsrevet fra. Du har været her hele tiden, fragtet og båret mig, men du har også værdsæt at jeg nu selv kan gå. Du har set mig, velsignet mig og accepteret min rejse og min vej. Boet på mit gæsteværelse uden at gøre særligt væsen af dig. Du vidste, at jeg var optaget af andre ting, men samtidig fik du lov til at blive skrevet skrev du dig ind i de skriveafsæt og øvelser, som jeg har givet kvinderne i skrivecirklerne og på den intuitive skriveworkshop. Dig er der kommet mange fine fortællinger ud af.

Jeg elsker at dele dig og de andre måneder, jeres energi og visdom, for I har aldrig været mine. Jeg fandt jer ikke, I fandt mig. Og jeres hjælp, støtte og uendelig kærlighed på min vej, som I har skænket mig via fortællingerne, er uvurderlig. Jeg ved faktisk slet ikke, hvordan jeg skal sige jer tak. Intet jeg kan gøre eller sige er stort nok til at udtrykke min taknemmelighed.

Uden månederne, uden de små fortællinger, der voksede med tiden og forvandlede mig, byggede bro og efterhånden lod mig se fragmenter af min sande sjæl og min livsflod, uden alt det, I gjorde og gav mig, var jeg aldrig nået til det sted, hvor jeg er i dag.

”Det tror jeg nu nok, at du var” siger hun bare og slår ud med armene. En duft af roser breder sig i rummet, roser, der er våde af dug og regnvand og må bøje hovederne lidt i mødet med guddommelig overflod. ”Det hele er bestemt på forhånd.”

”Hold op” udbryder jeg, ”vil det sige, at det er fuldstændig lige meget, hvad jeg gør og siger? Det, der skal ske, vil ske alligevel?”

”Ja og nej. Du kan sagtens forsinke og forhindre. Det gør du med din frygt, din modstand og dit hastværk. Men jo mere du forbinder dig, lytter og gør dig modtagelig for den hjælp, der er til dig, desto mere flyder det og så behøver du reelt set bare at flyde med. Det, du skal gøre, vil du ikke være i tvivl om, når tid er. Men sandheden er at du skal gøre langt mindre, end du tror. Det bedste du kan gøre for dig selv og for verden omkring dig er at åbne dine hænder, dine arme og dit hjerte for sandhedens skønhed. Og det nytter ikke, at du spørger mere ind til det nu, jeg har allerede afsløret meget.” Hun fniser som om hun er en smule flov, mens lyset og latteren spiller i hendes øjne.

”Juni altså, du har faktisk ikke afsløret noget som helst, jeg ikke vidste i forvejen. Jeg trængte bare til at høre det igen. Tak fordi du mindede mig om det.”

”Ingen årsag” svarer hun og fordamper i en solstråle.

Ovenstående er et lille uddrag af Fortælling af Vintersolhverv, som jeg skriver på i sporlægningsfasen, i dag rundede jeg 200 sider og jeg er slet ikke færdig endnu. Det er en gave at skrive bog på denne måde. En fase af gangen, en rolle af gangen.

Jeg kommer igen i tanke om Clarissa Pinkola Estes ord:

We do not become healers.
We came as healers. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not become storytellers.
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not become artists. We came as artists. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not become writers, dancers, musicians, helpers, peacemakers.
We came as such. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not learn to love in this sense.
We came as Love. We are Love.
Some of us are still catching up to who we truly are.”

Jeg ved nu at rejsen udelukkende handler om at åbne op for alt det, som allerede findes i forvejen. Mange af os er blot ved at indhente det, vi allerede er.

Du er ingen tilfældighed

Og mærker du, kære ven, skrivelyst og længsel, så er det ingen tilfældighed. Du er ingen tilfældighed. Noget vil skrives og fortælles gennem dig. Hvad det er, finder du først ud af, når du møder op og gør dig modtagelig. Når du med din intention i hjertet møder op, skaber rum og skaber forbindelse til det, du allerede kan og det, du allerede er.

En guide i bjergene

Skriverejsen kan hjælpe dig på din færd og jeg står til rådighed, hvis du har brug for en guide. Det er min rolle, ja, du kan betragte mig som en slags guide i bjergene, der uden at blande sig unødigt, viser hvilke stier der fungerer bedst og som hjælper med at finde skrivevej.

Og en buffet

Smag på det, jeg serverer for dig og betragt det som en buffet. Noget vil du kunne lide og bruge, andet må du lade gå igen. Ideen er at du finder helt din egen vej og måde, men jeg har masser af råvarer og opskrifter i rygsækken, så skrivebuffeten vil altid bugne af duftende retter, nogle ordinære og andre mere eksotiske retter.

Og hvem ved, måske skaber vi sammen nye retter undervejs?

SOMMERMENU

I øjeblikket er der følgende hovedretter på skrivebuffeten.

Høstcirklen – skrivegruppeforløb for dig og din skrivelængsel (starter 7. august)
Intuitiv Skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel – lørdag den 20. august kl. 10
Personligt skriveforløb – din helt egen skræddersyede skriverejse

Kærlig hilsen
Lene

sommersolhverv_shamanismTil inspiration, læs også gerne

Skrivemagi ved Sommersolhverv
Lad ikke din indre censor få det sidste ord
Lad vejen skrive dig

 

Lad det ske, Gaia

ValmuerGaia

I denne tid sker der en masse på det indre plan. På mange måder står det i kontrast til årstiden, der er lige nu. Sommer, udfoldelsen, alt det, der burde eksplodere.

Mens jeg skriver det, ved jeg, at det er løgn. Det er en illusion at alting pludselig bare eksploderer og folder sig ud på én gang. Også udfoldelsen er en proces, som lige nu synes at bevæge sig i sneglefart og alligevel går for stærkt til at jeg egentlig kan fatte det.

Jeg indser, at jeg igen forsøger mentalt at forstå noget, som er så hårfint, subtilt og egentlig ganske uforståeligt for sindet. Allermest fordi jeg står lige midt i processens rindende strøm. Begge ben er nede i floden, jeg mærker følelsen af vand, strømmens retning og det våde element mod min hud. Kulden, der også er varm og … Der er ikke noget at forstå! Der er kun én ting at gøre; at lade det ske.

Jeg sidder i hjørnet af gårdhaven, delvis i sol, delvis i skygge. Fuglene synger over mit hoved, jeg ved en lærkerede og den findes i tagrenden over gæsteværelset. Himlen er blå med små hvide skyer og brisen er let og mild. Jeg er kaldt udenfor af Gaia og et budskab om at huske noget, jeg faktisk ofte husker, men som jeg undlader at handle på i tide. Når jeg endelig handler, er det ofte fordi balancen er lige ved at tilte. Men jeg falder ikke, jeg retter jo op! Det går pludselig op for mig, at jeg jo faktisk mestrer den dans nu. Jeg falder ikke, jeg retter op om end i sidste øjeblik.

Her sidder jeg i formiddagssolen med kaffe og lærkesang, mens valmuerne dovent danser i grøftekanten, på kanten. Dovent? Hvor kommer det fra? Hvad er det for et underligt ord at bruge om nogen, som tydeligvis danser i samhørighed og i deres rette element?

Gaia. Lyden af hendes sagte, kærlige kald og den uendelige healende kraft, der er i hendes skød, hænder og i hendes favn. Et univers af jordbunden frodighed, hvor hun pludselig udpeger mig som en valmuerne og blidt hvisker:

“Også du danser i dit rette element. Lige nu.” Hun bruger ikke ordet ”doven”, men ser blot på mig gennem kærlige øjne, en kvinde, som skriver ord i både sol og skygge.”

Lad det ske, Gaia.

Meget går op for mig i disse dage, men det meste er endnu ordløst og ikke formgivet. Jeg ser igen billedet af mig selv med begge ben i flodens strøm, midt i processen, og omgivet af vand. Hvad er der at forstå?

”Lad det ske”, hvisker hun og lærkerne stemmer ivrigt i. “Lad det ske”. Jeg får lyst til mere kaffe og giver mig selv lov. Lærken synger stadig sin sang.

Lad det ske, Gaia.

Ovenstående tekst er et dugfrisk uddrag fra den bog, jeg skriver på i sporlægningsfasen Fortælling ved Vintersolhverv.


En skriveøvelse til dig

Kvinderne i skrivegruppeforløbet Sommercirklen har her i juni måneds rejsebrev fået en skriveøvelse, et afsæt, som handler om valmuerne og netop det skriveafsæt, som er lille del af deres skriveforløb og proces, har jeg også lyst til at dele med dig.

Er du frisk på at gå på opdagelse i valmuernes visdom via nedenstående afsæt?


Skriveøvelse – Valmuens fortælling

Når valmuen igen blomstrer og dukker op på marker, i haver og grøftekanter er det rigtig sommer. Og det er selvfølgelig min personlige tolkning, for valmuen er og bliver min yndlingsblomst. Så stærk og så skrøbelig på samme tid, vild, utæmmet og ikke bare sådan at plukke. Jeg har ofte taget mig tid til at stå lidt hos valmuerne og er tit kommet hjem med en fortælling, et budskab eller bare et par styrkende ord.  Er det bare mig, eller er der noget magisk, fortryllende og ganske eventyrligt ved de sårbare valmuer, der samtidig er så stærke og stolte?

Jeg vil nu invitere dig til at skrive din helt egen fortælling om valmuen. Måske er du umiddelbart blevet inspireret af det, jeg har skrevet ovenfor eller også har du din helt egen opfattelse af, hvad valmuen er for en størrelse og hvilken visdom, den gemmer på.

Forestil dig, at du indledningsvis (og rejs gerne gennem ordene) går dig en tur i det sommerlige junivejr. Her støder du på et tidspunkt på en, to eller flere valmuer og du beslutter dig for at …

Hvad du beslutter dig for og hvad der så sker i fortællingen, er helt op til dig og de ord, der kommer til dig, når du rejser ind i valmuens univers og skriver denne fortælling. Og du må hjertens give fortællingen (eller hvad der nu kommer til dig) en ny overskrift, hvis det passer bedre til indholdet.

Prøv at skrive så flydende og intuitivt som muligt, rejs via ordene ud og møde det, der er til dig i valmuens sommerunivers. Skriv gerne i 30-45 minutter, så intuitivt og flydende som muligt, og lad komme.

Skriv gerne en liste først

Har du brug for det, så start gerne indledningsvis med at lave en liste med ca. 10 ord, du forbinder med valmuen og skriv eventuelt ud fra disse ord.

Lister er altid gode, når vi vil det tomme papir til livs!

Det er altid en god ide indledningsvis at lave en liste, hvis vi stivner ved tanken og synet om det tomme papir. Det er som oftest de første ord, der er de svære.

Ordenes energi

Lister med ord og udtryk kan også gøre os bevidst om den særlige energi, ord har, og kan hjælpe dig med at mærke energien i de ord, du instinktivt vælger. Du kan nu bevidst begynde at arbejde med og vælge ord, som gør dig godt, når du arbejder skriftligt med dig selv.



SKRIVECIRKEL

Har du fået lyst til mere? Kalder din skrivelængsel?

Den næste skrivecirklen bliver Høstcirklen, som starter søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Invitation er på vej, men du kan sagtens forhåndstilmelde dig på skrivehuset@gmail.com.

Læs mere om ideen med skrivecirklerne her.
Tidligere skrivecirkler finder du her.

INTUITIV SKRIVEWORKSHOP

Hvis det mere er den intuitive skriveworkshop, der taler til dig, er der 2 muligheder lige nu. Jeg har 1 plads tilbage på skriveworkshoppen på lørdag den 11. juni kl. 10. Måske er den din? Skynd dig at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com, hvis du snupper den sidste plads inden sommerferien.

Lørdag den 20. august 2016 kl. 10

Ellers mødes vi igen til en magisk skrivedag for sjælen, på intuitiv skriveworkshop, lørdag den 20. august kl. 10. Her har jeg 4 pladser tilbage.

Alle tilmeldinger sendes til skrivehuset@gmail.com og du er først tilmeldt, når du har fået en personlig bekræftelse i en mail fra mig.

Ha’ en fortryllende juni og god fornøjelse med ord og valmuer.

Lad det ske, Gaia ❤

Kærlig hilsen
Lene

Skabt til at blomstre

 

Kære ven, jeg opfordrer dig kærligt til at møde op og give din indre fortællerske plads. Hun har ventet længe på dig og jeres møde er uundgåeligt. Et møde, hvor I vil smelte sammen og skrive fra det sted, hvor længslen lige nu blot er en fed, potent blomsterknop, der efterhånden er lidt tung at bære.

And the day came when the risk to remain tight in a bud was more painful than the risk it took to blossom.
– Anaïs Nin –

Hvorfor ikke bare sige JA! ?

Skrivelængsel er sjældent en kuriøs tilfældighed, det er et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at skrive dem på. Så hvorfor ikke møde op og sige ”JA” til dig selv og den spirituelle længsel, længslen efter dig selv og din sjæl, der tydeligvis manifesterer sig gennem sproget?

Drik ikke i vandkanten, men kast dig ud i det. Bliv vandet. Først da bliver din tørst slukket.
– Jeanette Berson –

Skrivelængslens 7 bud
Måske husker du det første bud? Start med at dedikere dig til processen. Mød op og sig JA. Det lyder nemt, det lyder nærmest som det rene ingenting, men sandheden er, at det er ALT. Din dedikation og dit fremmøde er forudsætningen for, at noget nogensinde vil blive skrevet gennem dig. Du finder aldrig ud af, hvad der gemmer sig bag længslen, før du har sagt JA og indstiller dig på at tage imod.

En historie søger dig

I nogle kulturer tror man på, at den levende puls i en historie faktisk udsøger visse mennesker gennem hvilke, historierne ønsker at lade sig fortælle eller blive skrevet. Tanken tiltalte mig, da jeg læste om det første gang, jeg hørte et dybt suk af genklang, for jeg havde selv oplevet det på min egen skriverejse. Senere har jeg gennem mit arbejde som skrivecoach og underviser fået vished om, at det faktisk forholder sig sådan. Det viser sig gang på gang, når jeg arbejder med skrivning og historiefortællinger fra sjælen og har kvinder med skrivelængsel i personlige forløb, som deltagere i skrivecirkler eller på de intuitive skriveworkshops.

Fortællingerne er levende, de er energi og ofte er de gjort af sjælens sandhed og kærlighed. Det gør godt at møde op, lytte, skrive og og tage imod. Det er healende. Magisk. Fantastisk. Og det er så sundt for hjerte og sjæl. Vi er nemlig skabt til at skabe (os).

Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig, men du er nødt til at møde op og holde pennen.

En slags disciplin

Prøv at forestille dig, at der et sted derude svæver historier og fortællinger med en særlig puls og hjerteslag. Et hjerteslag som passer perfekt til dit. Det ved din sjæl og du mærker det som skrivelængsel. Men før du faktisk sætter dig og beslutter dig for at gå på skrivende opdagelse i det, der pusler og rumsterer, kan historien eller fortællingen ikke finde vej til din pen og dit papir. Det er ikke noget, som sker oppe i hovedet og som du mentalt kan udtænke og planlægge. Du er nødt til at møde op, dedikere dig og skabe en slags disciplin eller rutine omkring ”det at skrive”.

Lili St. Crow har sagt det således:

Discipline allows magic. To be a writer is to be the very best of assassins. You do not sit down and write every day to force the Muse to show up. You get into the habit of writing every day so that when she shows up, you have the maximum chance of catching her, bashing her on the head, and squeezing every last drop out of that bitch.
– Lili St. Crow –

Disciplin åbner op for magien

Disciplin tillader magi. Disciplin åbner op for magien. Du kan ikke tvinge din Muse til at dukke op, men du kan udvikle en form for skrivedisciplin, så du kan indfange hende, når hun rent faktisk dukker op. Om du vil slå hende i hovedet og klemme hver eneste bloddråbe ud af hende som Lili St. Crow foreslår det, eller om du vil kysse hendes kinder, byde hende på æblete og lytte til hendes fortællinger, det er helt op til dig og dit temperament. Men det er sandt. Du er nødt til at skrive, skrive og blive ved med at skrive. Det findes ikke uden.

Inspirationen kommer, mens du skriver.

Hvad kræver det så at hengive sig til skriverejsen?

At du skal lægge dit liv helt om? At du er nødt til at fyre både mand, børn og sige jobbet op, flytte ud på en øde ø og hengive dig til skrivegerningen, dø om du må? Overhovedet ikke. Tværtimod. Du kan sagtens skabe små skriveoaser i hverdagen og skabe lidt tid til dig selv og det, du længes så dybt efter. For hvis din skrivelængsel er et kald fra din sjæl, holder den ikke op med at rumstere, før du møder op og siger ja. Et skridt, et ord af gangen. Det kræver langt mindre, end du tror og vil give dig så meget mere, end du kan tænke dig til.

En dyb og inderlig længsel efter dig selv og din livssang

Måske kommer du til at skrive bøger, noveller, digte og fantastiske blogindlæg i processen, men det er slet ikke det, det handler om. I første omgang. Det er sandsynligvis noget andet, du har i maven og hjertet. En dyb og inderlig længsel efter dig selv, din sjæl og den livssang, du bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder du først ud af, når du møder op og dedikerer til processen. Igen og igen.

Skriv udenfor_sommercirklen

SKRIV DIN EGEN SOMMERBOG

Snart starter skrivegruppeforløbet SOMMERCIRKLEN og her bliver deltagerne inviteret til at sætte en skriveproces i gang, hvor de uden at have særligt fokus på produktet, alligevel ender med at skrive deres helt egen sommerbog. Og indledningsvis siger jeg til dem, som jeg har sagt det til dig:

Vist gør det ondt, når knopper brister … men

Din dedikation og dit fremmøde er altafgørende. Hvis du ikke er dér med hele dig, sker der ikke rigtigt noget. Så forbliver skrivelængslen en kuriøs følelse af noget uforløst, en fed, potent knop, som aldrig sprang ud, men som visnede inden den blev til en smuk blomst. Vist gør det ondt, når knopper brister, men ved du hvad? Det er intet at sammenligne med smerten over aldrig at turde tage springet. Knopper er skabt til at briste. Sommerfuglen skal ud og flyve, men kokonen må briste først og ingen andre end du kan lade den åbne.

Flyv sommerfugl, flyv.

SKRIV DIN EGEN SOMMERBOG, sådan gør du

Du har købt en vidunderlig notesbog, som taler til dig. Det kan du mærke, du får lyst til at skrive i den. Og du har en god pen eller to eller tre.

Skriv en hensigtserklæring med din sommerbog (min hensigt med at skrive er …) og lad din hjertelige intention bære og løfte dig i dit forehavende. Brug ord, som har en god energi for dig, mærk efter og leg gerne lidt med det. Du kan mærke det, når din hensigtserklæring er klar. Den løfter, støtter og beriger dig. Du får lyst til at møde op og folde din skrivelængsel ud, når du læser den. Din hensigtserklæring trækker nemlig en hellig cirkel omkring din intention og intentionens kraft er magisk.

Læs mere om hengivelse til skriveprocessen i Skrivelængslens 7 bud.

Indstil dig på en modtagelig kanal og lyt

Forestil dig, at du, når du gør klar til at gå ind i dit indre skriverum, dit magiske rum, det sted, du har skabt til dig selv og dine skriverier, indstiller dig på en modtagelig kanal. Du er som en gammel transistorradio, som man kan dreje på. Du indstiller dig og gør dig åben og modtagelig.

Og så lytter du. Prøv at blive stille. Sind og tanker vil meget gerne vide ”hvad og hvordan” og hvis du bliver oppe i hovedet, så skaber det ofte modstand og forvirring. Det er i hovedet, at vi bliver i tvivl. Hjertet tvivler aldrig. Så forlad hovedet for en stund. Lad sind, tanker og indre censor være som de nu er og forestil dig, at du kravler dybere ind i sjælen, ind i stilheden og åbner den knagende dør til dit skriverum. Her lukker du døren bag dig. Her er rart at være, du tænder dit indre lys, du giver plads og sætter dig med din pen og notesbog.

Hold lidt fri fra den elektroniske verden

Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Din sommerbog kan med fordel være en, du skriver i hånden og holder lidt fri fra den elektroniske verden og alle de mange forstyrrelser.

Sommerbogen vil støtte og holde dig i din proces. For det er en proces. Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine sommersider. En gave til dig selv.

Og hvis du stivner midt i skriverierne? Så kunne jeg godt finde på at give dig følgende råd, der er formuleret så fint af Hilary Mantel her:

If you get stuck, get away from your desk. Take a walk, take a bath, go to sleep, make a pie, draw, listen to ­music, meditate, exercise; whatever you do, don’t just stick there scowling at the problem. But don’t make telephone calls or go to a party; if you do, other people’s words will pour in where your lost words should be. Open a gap for them, create a space. Be patient. – Hilary Mantel –

Skab rum, ro og forbindelse

Det er ofte den manglede forbindelse til jorden, den naturlige cyklus og egen sjæl, der skaber indre uro og giver stress og rastløshed. Men vi kan vælge at forbinde os, et skridt af gangen, og skabe små hellige øer af forbindelse i hverdagen. Vi kan gøre det ved at komme mere ud i naturen, frisk luft og bevægelse gør underværker, men vi kan så sandelig også gøre det ved at skrive. Så hvorfor ikke slå to fluer med et smæk? Eller måske helt lade fluerne være og i stedet for hengive dig til den naturlige cyklus, sommeren og dens særlige energi samtidig med, at du skriver og sætter skrivelængslen fri. Du kan sagtens skrive udenfor, for du skriver jo i hånden, din særlige sommernotesbog kan du tage med dig overalt. I sommerhus, på ferie eller med ud i naturen.

Rejsedagbog gennem årets lyse måneder

Lad dig fragte gennem ordene og den helt særlige energi, der er til stede i sommermånederne. Betragt bogen som din rejsedagbog gennem årets lyse måneder og beskriv alt det, du mærker, observerer og oplever på din vej og i dit indre. Mød op hver eneste dag og skriv lidt eller meget. Prøv dig frem. Om morgenen, midt på dagen, aftenen eller midt i de lyse sommernætter. Skriv.

Skriv din sommer, skriv dig selv, din sjæl og fold skrivelængslen ud.

Lad vejen skrive dig

Det kræver alt for meget energi at tilsidesætte sin sjæls stemme. Så kære ven med skrivelængsel. Mød op, skriv og skab helt din egen skriverejse ved kontinuerligt at skrive og hengive dig til processen. Lad vejen blive til, mens du skriver. Lad vejen skrive dig.

Ved søenSOMMERCIRKLEN

Vil du gerne have lidt hjælp til at komme i gang med at skrive? Og har du lyst til at invitere sommerens særlige energi og fortællingens kraft indenfor i dit skriverum?

Har du lyst til at blomstre? Brug for at sige JA og møde op, så fortællingerne kan finde dig og din muse komme til stede? Sætte ord på alt det, der rasler og rumsterer og som gør dig tung, træt og underlig mellemfornøjet? Og vil du gerne have lidt hjælp og inspiration med på vejen, er du hjertelig velkommen i Sommercirklen, hvor vi skriverejser gennem sommeren og samtidig går på opdagelse i vores skrivelængsel og folder ud.

Jeg har skabt Sommercirklen netop for at give dig og andre skrivende sjæle mulighed for at møde op og tage skrivelængslen alvorligt. Et sted, hvor der er tegnet en hellig cirkel omkring den intention, du bærer i hjertet og hvor du via månedlige skriveafsæt og små skriveopgaver får rig mulighed for at folde din skrivelængsel ud.

Du møder op, du skriver og du får en helt ny tilgang til at skrive. Du starter en god og vedvarende skriveproces og du får inspiration, skriveafsæt og coaching med på vejen. Du beriges og dineord vil berige de andre i skrivecirklen, hvis du vælger at dele.

Lad ordene og sommeren følge dig hjem.

Sommercirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både natur, kreativitet, intuition og din sjæls visdom gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra maj til slutningen af august, lærer du at bruge dine egne sommerfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Min hensigt er bl.a. at skabe et kreativt og kærligt sommerrum, hvor sjælens fortællinger kan finde afsæt og blomstre. Og eftersom jeg vil invitere til at du en del af tiden slukker for al elektronisk udstyr og i øvrigt skriver i hånden, kan du sagtens tage dine skriverier med udenfor og nyde sommeren under åben himmel, mens du skriver, sanker og forbinder dig til dit rislende reservoir af visdom og sjæleord.  Sommercirklen kan sagtens fungere som en del af din sommerferie, hvor du skærper din opmærksomhed overfor sommerens gave og bliver lydhør overfor alle de subtile gaver, sommeren bringer.

Invitation til Sommercirklen finder du her. Og du tilmelder dig på e-mail til skrivehuset@gmail.com. Varmt velkommen.

Sommercirklen starter på mandag den 9. maj, men jeg tager løbende imod tilmeldinger indtil den 20. maj, så længe pladser haves.

Du er skabt til at blomstre

Jeg opfordrer dig kærligt til at møde op og give din indre fortællerske plads. Hun har ventet længe på dig og jeres møde er uundgåeligt. Et møde, hvor I vil smelte sammen og skrive fra det sted, hvor længslen lige nu er en fed, potent blomsterknop, der efterhånden er lidt tung at bære. Den er klar, den er moden, den er.

Giv slip og lad blomstre.

Kærlig hilsen
Lene

And the day came when the risk to remain tight in a bud was more painful than the risk it took to blossom.
– Anaïs Nin –

Kreativitet_gul

Mysteriet og øjeblikkets dans

Mystery

Da jeg vågnede tidligt i morges, lå jeg og lyttede til fuglenes sang. Jeg var stille indeni og kunne fornemme morgenens dans, der udspillede sig udenfor. Hvilken salig ro. Min første tanke var, hvor befriende det dog ville være at slippe det hele og bare levet livet fra øjeblik til øjeblik. Alt det, vi holder fast i, alt det vi prøver at få til at ske. Personligt er jeg så træt af at prøve at ”regne den ud” eller at høre på andre, som fortæller at de har regnet den ud. For jeg elsker i grunden alt det, der ikke kan udregnes, vejes eller måles.

Dybest set ønsker jeg at leve helt simpelt. Gå med dagen fra det første magiske morgengry og rejse gennem timerne mod aften. Nyde detaljerne og svøbe mig i langsomhed. Lade det komme, som vil komme og lade resten gå.

Life is not a thing to be managed,
it’s a mystery to be lived

Det er ofte livets mysterium, jeg savner, når alle de tilsyneladende svar serveres prompte og uden tvivl. Der er ikke plads til mysterier eller spørgsmål, som ikke besvares øjeblikkeligt, men som får lov til at smelte på tungen og udvikle sig langsomt. Svar, som kommer, når de skal og som lander blidt som sommerfuglen, når den ikke jages. Jeg elsker at skrive spørgsmålene i min sjælebog og ikke sige dem højt til andre end mit eget hjerte. Papiret holder spørgsmålene, passer på dem og lader dem arbejde i det stille. Jeg skal ikke gøre noget særligt, jeg har stillet spørgsmålet og givet slip. Og vupti, pludselig en dag lander noget, der både er et svar og et nyt spørgsmål.

Mysteriets dans slutter aldrig og spørgsmålet er simpelt: Vil du danse?

Sjælebogen kan du læse mere om i linket her.

Fortryllelse og trædestene

Åh, disse morgener inden resten af verden begynder at rumstere. Daggryet, hvor sjælen danser på bare fødder i dugvådt græs og tankerne er stille. Bare være og lade sig fortrylle af fuglenes hyldest til livet og den nye dag netop født af natten. Gå gennem øjeblikke som trædesten over en rislende flod, en kilde af kærlighed og tid. Uden hastværk, uden andet formål end at gå, leve og være.

Valborgsaften og Beltain

I aften er det Valborgsaften, men eftersom jeg er en keltisk sjæl, kender jeg dette tidspunkt på året som Beltain. I aften og i de kommende dage fejrer man i det keltiske årshjul Beltain, det tidspunkt på året, hvor foråret kulminerer og er på sit højdepunkt. Her er jordens energier yderst aktive og på deres højeste og det er et gunstigt tidspunkt for manifestationer og frugtbarhed. Under Beltain er livskraften potent og kraftfuld og vi kan med fordel forbinde os og drage nytte af energien til vores egen udfoldelse, kreative projekter og så videre. Uden at gøre noget særligt, kan vi sandsynligvis mærke det dybt i os selv. Det er tid til at springe ud og leve i lyset. Det er tid til at danse.

Kan du mærke det? Lysten til at leve, til at være ude og skabe forbindelse med alt det, der ikke kan vejes og måles? Den kraft og energi, som er i naturen lige nu er ganske magisk, det er en frugtbar periode, vi træder i ind. Snart vil maj eksplodere i overflod. I naturen manifesteres alt det, der har sovet og summet gennem vinteren og det tidlige forår. Alt det, der blev lagt i jorden og som fik lov til at ligge uberørt og afventende.

Intet i naturen tvivlede på at foråret ville komme, at fuglene igen ville synge, træerne få knopper, grønne blade og til sidst springe ud. Den venten, den tillid og de øjeblikke, hvor alting kulminerer, er for mig en del af livets mysterium og når jeg skriver det, får jeg kuldegysning. Vi taler meget om at kopiere og modellere andre, vi ønsker at vide, hvad andre gør for at få det hele til at virke. Løsningen. Måden. Sådan gør du, hvis du vil have succes. Jeg har forsøgt, men den slags gør mig både træt og ked af det. Det føles ikke som succes og det fornærmer min sjæl. Så jeg vælger at vende mig mod naturen og hengive mig til øjeblikkets dans og livet, som det udspiller sig i sin helt egen cyklus. Det giver mig glæde. Det skaber sindsro og lyst til at danse.

At lade livet komme

Lad livet komme. Åh, hvilken salig fornemmelse i krop og sjæl, når tøjlerne slippes og kontrollen lægges væk. Nu kan vi danse øjeblikkets dans. Endelig kan vi danse.

Glædelig Valborgsaften & Happy Beltain.

Kærlig hilsen
Lene


VEJEN TIL NATURENS KRAFT

Lisette Maria fra Hyldemors Have har netop skrevet et vidunderligt og brugbart indlæg på sin blog. Det er en introduktion til naturarbejde og varselstagning. Hvis du har lyst til at lære mere om naturens kræfter, energi og hvordan vi kan forbinde os til alt det, der er en del af os selv og vores egen magiske kraft, så læs endelig indlægget her.

SOMMERCIRKLEN – til dig og din skrivelængsel

Hvis du som jeg er en skrivende sjæl, der gerne via ord og fortællinger forbinder sig til egen sjæl og alt det, der pusler og rumsterer i mellemrummene, så kom gerne med i skriveforløbet Sommercirklen. Der er endnu ledige pladser. Sommercirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet, intuition og din sjæls visdom gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra maj til slutningen af august, lærer du at bruge dine egne sommerfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Forankret i naturen og sommerens energi

Brug sommeren til at støtte dig på din skrivevej. Som de andre skrivecirkler er Sommercirklen forankret i naturen og dens visdom og en del af skriveøvelserne vil invitere til små ture ud både for at sanke og samle inspiration, men også for bevidst at bruge naturen til at støtte os på vores vej.

Min hensigt er bl.a. at skabe et kreativt og kærligt sommerrum, hvor sjælens fortællinger kan finde afsæt og blomstre. Og eftersom jeg vil invitere til at du slukker for al elektronisk udstyr og i øvrigt skriver i hånden, kan du sagtens tage dine skriverier med udenfor og nyde sommeren under åben himmel, mens du skriver, sanker og forbinder dig til dit rislende reservoir af visdom og sjæleord.  Sommercirklen kan sagtens fungere som en del af din sommerferie, hvor du skærper din opmærksomhed overfor sommerens gave og bliver lydhør overfor alle de subtile gaver, sommeren bringer.

Invitation til Sommercirklen finder du her. Og du tilmelder dig på e-mail til skrivehuset@gmail.com. Varmt velkommen.

valmue

 

Kærlighedsbreve fra sjælen

Instagram media by lene_frandsen - I have a passion for bridges. And somehow I've always considered myself a go-between 💚

Hvad nu hvis vi alle har en glødende indre bejler, der skriver kærlighedsbreve til os hver eneste dag, som vi ofte ikke åbner? spørger Tosha Silver. De ord får mig til at smile og giver mig kuldegysning, for det var netop sådan, det var for mig. Først da jeg mødte op og tog min skrivelængsel alvorligt, kunne jeg åbne brevene fra sjælen og sætte ord på alt det, der boblede i mit indre. Da startede min egen skriverejse.

Kærlighedsbreve fra sjælen

Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig, men du er nødt til at møde op og holde pennen.

Jeg savnede et rum, hvor skrivelængslen kunne danse

Jeg har skabt Høstcirklen (og de andre skrivecirkler) netop for at give dig og andre skrivende sjæle mulighed for at møde op og tage skrivelængslen alvorligt. Et sted, hvor der er tegnet en hellig cirkel omkring den intention, du bærer i hjertet og hvor du via månedlige skriveafsæt og små skriveopgaver får rig mulighed for at folde din skrivelængsel ud.

Skrivecirklerne er forankret i årstiderne og den energi, der er til rådighed på de forskellige tidspunkter. Det giver et helt andet indblik i den kreative proces. Samtidig forankrer det os i nuet med øget indre ro og glæde til følge, fordi vi bevidst arbejder med naturen og hengiver os til den naturlige cyklus. Stress og uro dulmes. Og Kilden er skam også inviteret, Kilden siger nemlig aldrig nej til en invitation fra hjertet.

Husk at invitere kilden.

Jeg har skabt de rum, jeg savnede

Da jeg i sin tid startede på min egen skriverejse, ledte jeg efter noget lignende, et sted hvor jeg kunne gå hen, skrive og være med min skrivelængsel netop på denne måde, men det fandtes ikke. Jeg var på forfatterkurser og i skrivegrupper, men det var ikke helt det, min sjæl sang om og længtes efter. Inspireret af spirituelle skriveworkshops og events i bl.a. USA og England, skaber jeg nu de rum, jeg selv savnede. Skrivecirklerne, de intuitive skriveworkshops og Skriv din Sjæl er resultatet og jeg finjusterer og udvikler hele tiden, kærligt og inspirerende hjulpet på vej af alle de skønner kvinder, som har gæstet både skriveworkshops og skrivecirkler og været i personlige forløb.

Jeg lærer hele tiden nyt og bliver så glædeligt overrasket over alt det, der opstår og finder vej til de magiske skriverum.

Skriverejsen sætter en indre forvandlingsproces i gang

Skriveøvelserne i cirklerne tager afsæt i hver enkelt årstid og giver dig mulighed for at dykke helt ind i den naturlige energi, cyklus og blive en bevidst del af den. Både gennem ordene, for nu møder du op, skriver og tager imod, og fordi du hurtigt vil opdage, at der sker noget magisk netop fordi du nu har dedikeret dig og formuleret en hjertelig intention, der er i overensstemmelse med det, din sjæl synger op.

Intentions kraft er stor

Ord, din intention og dit fremmøde er en magisk handling i sig selv. Skriverejsen skaber dybe tråde til dit liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er fra dig til dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra dit hjerte og din sjæl. Det har du mit ord på.

Tanker på rejsen

Forleden dag fik jeg en henvendelse fra en kvinde, som skriver sit liv og sin længsel. Hun folder ud på sin helt egen skriverejse og har lavet en blog til formålet. Bloggen hedder Min Spirituelle Rejse og her skriver Tina om små og store skridt sin spirituelle rejse, som vi alle er på, hvad end vi er bevidste eller ubevidste om det. Tina er i høj grad på skriverejse og skrev til mig, fordi hun gerne ville mig for, hvad skrivelængsel egentlig er et symptom på. De vakte nemlig dyb genklang hos hende; hun skriver således:

Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at vi partout skal skrive en bog eller give noget videre til offentligheden. Det handler om vores længsel efter os selv, vores sjæl og den visdom, der bølger dybt i os. Længsel efter at hengive os til vores kreativitet og skaberkraft og tage det igen, som vi har mistet undervejs. En visdom og en vej, som vi kan skrive og som bliver til, mens vi skriver og hengiver os til processen.

At jeg fra pålidelige clairvoyante kilder ved, at jeg en dag kommer til at udgive noget, betyder mindre end den store tilfredsstillelse, det er, at smelte mere og mere sammen med min sjæl undervejs.

Vi åbner brevene fra sjælen, når vi møder op og skriver

Det er også min erfaring. Tilfredsstillelse i at møde op og skrive det, som det er, er en befrielse i sig selv. For gennem vores fremmøde og ved at holde pennen i hånden, åbner vi faktisk de kærlighedsbreve, som vores sjæl hver eneste dag skriver til os. Vi åbner op, så vi kan tage imod de ord, der bobler indeni, de ord og de impulser, der giver os skrivelængsel og gør os underligt sultne på noget, vi ikke helt ved, hvad er. Men sjælen ved det godt. Og bruger du fortællingens kraft til at støtte dig på din rejse, vil du få så mange gaver, at du ikke drømmer om det. Dine egne ord og din helt egen måde, dybt fra din sjæl og din intuition. Det er da en god historie!

Og du kunne jo lave en blog ligesom Tinas og dele, alt det, der opstår på din skriverejse. Eller noget af det. Det var sådan, min egen skriverejse startede og det var den måde, min sjæl trængte igennem til mig. Via ordene og de fortællinger, der ligeså stille sivede ud mellem linjerne på Poetiske Paradokser, hvor jeg stadig lejlighedsvis skriver den dag i dag. Der er lidt stille i øjeblikke, fordi jeg i år skriver på en bog, ørnens fortælling, men jeg elsker mit skriverum, der er dedikeret til Megans forunderlige rejse.

Dit skrivende fremmøde breder sig som ringe i vandet

Men der er en sidegevinst, ja der er faktisk mange, for dit fremmøde breder sig som ringe i vandet og skaber nye åbninger på andre måder. Døre åbnes i dit liv og på din vej, åbninger som ikke fandtes før. Alene det at skrive, flydende, intuitivt og uden om hovedet og den evindelige modstand, frygt og indre censor, giver en sprudlende og umiddelbar glæde, der er nærmest umulig at beskrive, den skal opleves! Det gør godt, det bløder op, kreativiteten flyder igennem dig som en lysende kraft af noget, der minder forbavsende meget om kærlighed.

Du er skabt til at skabe og det gør ondt at lade være …

Du er skabt til at skabe. Også det vil din sjæl gerne fortælle dig om. Faktisk har den så mange gode og forløsende ord til dig, at den er nødt til at gøre sig store anstrengelser for faktisk at få dig til at tage imod. Skrivelængsel er bare en af de måder, sjælen prøver at få kontakt med dig på. Bliver du ved med at overhøre den, lægger du yderligere låg på og udskyder du mødet, bliver kroppen tung. Ubrugt kreativitet sætter sig som smerter, spændinger og endda sygdom.

Jeg har dedikeret mit liv til at skabe smukke rum

Men alt det ved du godt. Og jeg vil bare sige til dig at jeg er her, jeg har dedikeret mit liv og mit virke til at skabe smukke rum, hvor skrivelængslen får lov at blive til ord, sætninger og fortællinger, der danser over linjerne, glæder os og åbner hjerter. Rum, hvor der plads til det hele uden dom og forhastede konklusioner. Rum, hvor kreativiteten får lov til at spire, hvor vi kan øve os, prøve forskellige måder og metoder, finde vores egen vej, egne ord og åbne op for alt det, der gerne vil fortælles. Det er så magisk. Det gør så godt.

HØSTCIRKLEN er et af de rum

Høstcirklen er et af de rum. Og jeg kan afsløre for dig, at jeg efter afholdelse af nu fire skrivecirkler har finjusteret forløbet, så du får endnu mere ud af din dedikation og dit fremmøde:

Større fokus på hensigtserklæringen, din magiske intention
Der er endnu mere fokus på hensigtserklæringen, din hjertelige intention, som er med til at skabe både dit indre skriverum og indstille dig på at modtage men som selvfølgelig også giver energi til det fælles rum. Jeg viser dig hvordan.

Lille pris, stort udbytte
Prisen er stadig ekstremt favorabel. For kun DKK 995,-. kan du i 3 måneder bogstaveligt talt få alt det, du skrivemæssigt drømmer fordi, fordi du her starter eller genstarter din skriveproces fra et helt nyt sted.  Når forløbet er ovre, kan du vælge at gå videre i en ny skrivecirkel eller du kan fortsætte på din skriverejse på egen hånd. Nu er du i gang, nu ved du hvordan, for du har fået en direkte skriveoplevelse og du har fået gode ord, sparring, inspiration og masser af kærlighed med på vejen. Der er nemlig altid en utrolig fin stemning og opbakning fra de andre i skrivecirklerne. De er jo på akkurat samme rejse som dig.

Din egen skrivecoach og rejsevejleder
Undervejs har du selvfølgelig mulighed for at konsultere mig, skrivecoachen, som selv skriver sin vej og har gjort det i mange år. Lad mig øse af det, jeg har lært og som virker. Spis af den buffet, der har hjulpet mig på min skrivevej, smag på retterne og tag det, du kan bruge.

DIN INVITATION til HØSTCIRKLEN finder du her. Fra august til og med oktober.
Alle detaljerne finder du i invitationslinket.

Kom og vær med i Høstcirklen

Skriv til mig på skrivehuset@gmail.com og tilmeld dig HØSTCIRKLEN, hvis du kan mærke, at det skal være sådan. Og er du i tvivl, som gør det, jeg altid selv gør, hvis jeg ikke umiddelbart kan mærke et entydigt svar. Jeg møder op og spørger mit hjerte og/eller min sjæl.

Er du i tvivl? Spørg din sjæl

Start med opvarmningsøvelsen, som du finder her. Tøm hovedet for tunge tanker og overfladevand. Det tager 5 minutter og herefter er du klar til at skrive fra et dybere sted i dig selv.

Stil dit spørgsmål? Kære sjæl eller hjerte, skal jeg være med i Høstcirklen? Eller hvad du nu vil spørge om. Stil dit stopur og skriv så flydende og intuitivt som muligt. Hånden på hjertet, hvad er det egentlig min skrivelængsel handler om? Og hvorfor er det så svært for mig at tage imod det, jeg ønsker mig allermest? Mine egne ord, min egen stemme, min indre rådgivning og kærlighed?

Ja til sjæl, skriveglæde og HØSTCIRKEL?

Skriv og du får svar. Og er svaret et JA til sjæl, skriveglæde og Høstcirklen, så ved du nu hvor du skal skrive dig hen. Skrivehuset@gmail.com.

Kærlig hilsen
Lene

da30b-12934985_545116755672715_1616367928_n