Blidedage

“Troede du, at livet ville være en lige landevej og alle dage ville blive ens? Forestillede du dig, at du skulle befinde dig i evigt flow og velvære og at du kunne undgå at komme ud af kurs og balance? Troede du, at sorgen ikke ville danse kinddans med glæden og at du ville komme gennem liv uden ar og skrammer? I så fald er der nok noget, vi lige skal tale om.”

”Altså”, svarer jeg en smule kort for hovedet, ”jeg er bare kommet for at få den 19. fortælling fra den gamle bøg.”

”Netop og jeg er den 19. fortællings sendebud. Bladet, du søger, er allerede landet og det gjorde det, mens du var på vej herud gennem skoven.”

Hun rækker mig bladet uden tøven og jeg tager det forsigtigt i min hånd. Jeg stirrer på det og glemmer alt omkring mig, men ligegyldigt hvor meget jeg glor, sker der ikke noget. De gyldne pletter forbliver som de er. Og det er begyndt at regne. Mit hjerte er tungt af træthed og utålmodighed. Hvad laver jeg dog i skoven på sådan en regndiset oktobermorgen og hvem er hun, der i sort fjerdragt og gult næb taler til mig, som var hun en slags mentor?

”Druid Dhubh” er mit navn” svarer hun, men kald mig bare den sorte druide. Jeg er solsort. Jeg repræsenterer det indre kald og er tusmørkets sendebud. Her finder du porten til magiens verden, et sted, hvor din sjæl befinder sig godt. Jeg ved det, I mennesker er travle og har meget at se til i den ydre verden, men en kvinde behøver sin vinter. Sit hvilested. Og en kvinde har brug for indre magi. Når du træder gennem porten til vinter, så lad det blive en ceremoni. En hellig handling og hengivelse til en årstid, der kan skænke dig toner af sjælens sang.

Du ved, at verden bliver stille om vinteren. Naturen går i hi. Mørket lægger sig om dig som en dyne. Dagene er korte, nætterne lange og solen er en sjælden gæst. Vejret byder på dis, tåge og på et tidspunkt falder sneen og dækker jorden med sit hvide pulver. Lydene dæmpes, stilheden vokser og uden at gøre noget særligt kan du hengive dig til dens stille land. Det indre. Næring. Det, som gør dig godt. Og når du oplever en dag, som den du har i dag, hvor du har sovet dårligt og føler dig kuldsejlet som en gammel fiskerjolle, så skænk dig selv en gave fra hjertet. Giv dig selv en blidedag.

Blidedage er en dag, hvor du ikke stiller nogen krav til dig selv. Du er blot med det, der er. Blid og kærlig mod dig selv i alt, hvad du siger og gør. På blidedage brygger du godgørende te og mediterer. Du læser i en god bog, du skriver gode ord. Eller, du skriver det, der er. Uden dom. Blidedage er en af vinterens gaver, de kalder på hygge og stunder uden krav. Måske går du en tur. Du laver din yndlingssuppe og spiser den langsomt i stearinlysets skær. Blidedage stryger dig over håret og kysser din kind. De smører dig og skænker dig indre ro og retning.

”Tak kære solsort, det lyder som en rigtig dejlig ting. Og en blidedag er præcist, hvad jeg trænger til i dag. Men hvad med fortællingen? Der sker ikke rigtig noget med det her blad.

”Det er allerede sket” svarer hun nøgtern. Fortællingen er mig. Lad mig være din frænde på dage, hvor du har brug for indre magi og et kig bag tæppet af det tilsyneladende. Lad mig huske dig på kraften i blidedagene, der kan synes så fin og subtil, at man næsten ikke mærker det. Den slags kan da vel næppe gøre noget særligt? Men jo, der er stor visdom i at turde slippe roret og lade stå til. Give pokker i krav, burde og skulle og sætte sig i den dybe lænestol og drikke myntete.

På en blidedag kan du holde mørkning. Være til stede i tusmørket, meditere eller blot lytte til stilhedens sang. Ja, hvorfor ikke lade din vinter blive en føljeton af bildedage, hvor du går på opdagelse i alt det, der gør din sjæl og dit hjerte godt? Vinteren er en smuk årstid og de ekstra timer med mørke skænker dig mulighed for at træde helt ind i den indre verden, hvor skatte tålmodigt venter på dig. Fyld dit hjerte med kærlighed. I dit indre skattekammer finder du alt, hvad du har brug for gennem vinteren. Du finder næring og skaber drømmefrø, der vil vokse gennem vinteren og give dig nyt udsyn og retning, når foråret kommer.

Jeg takker endnu engang og giver blidt slip på bladet. De gyldne pletter forvandlede sig til en solsort og … hov, hvor blev hun af? Jeg stirrer på stedet, hvor hun stod, men væk er hun. Tilbage er kun et væld af nedfaldne blade og en lille rund sten. Blank og sort. Jeg samler den op.

”Du skal minde mig om blidedagene” siger jeg til den og går langsomt hjem med den sorte sten i min lomme.

Metal mug with hot tea in a hands in a warm cozy mittens.

Solitude: blond woman standing alone on lakeside

Blidedage

At holde sig en blidedag eller en sjæledag, kan være præcist det, du har brug for, når du har mistet pusten og dig selv efter for meget social aktivitet eller for mange gøremål. Eller måske har du en dag som jeg, hvor du har sovet dårligt og for lidt og er det, som englænderne kalder under the weather.  Og ved du hvad, det er OK og helt normalt.

Charlotte Davies Kasl siger det således:

“Life is often messy, uncertain and unpredictable. Sometimes it’s a string of troubles that seem to never end. That’s normal. Ups and downs are normal. Being ill on occasion is normal. Feeling peaceful and happy is normal. Occasional low-energy days are normal. According to Chinese medicine, it is accepted as natural that we fluctuate from being in balance to being out of balance. Peace of mind comes from not attaching a great deal of significance to either state. We simply note our moods and physical states and gently move toward balance as best we can accepting it all as a part of the flow of life.”

Blidedage kan hjælpe med at genfinde balancen eller skabe harmoni. Det er ikke sygedage, det er sjæledage, hvor du gør noget godt for dig selv og giver dig selv det, du har brug for.