De Sande Sjæles Port

”Gør det lidt lettere, smid den tunge bagage fra vinterens mørkeridt. Det skrives med skyggeskrift og Slangen er frænde. Hans stemme får jorden til at synge. Jorden, som er dækket af et fint lag frost. Det er marts og stadig vinter. Jeg ser forbavset på ham. Har jeg da ikke sluppet den endnu? Den tunge... Continue Reading →

Rævestreger

Hvad skal jeg vide i dag? Er der noget, jeg kunne have glæde af at kende til? Og hvem mon er min frænde og hjælper på denne dag i marts? Spørgsmålene stiller jeg på engen tæt ved søen. Tågen er tyk og luften fugtig. Vandperler dingler fra kanten af min hue og en enkelt rammer... Continue Reading →

Du skulle bare vide

For anden dag i træk kommer han hoppende gennem sneen og det er selvfølgelig helt uhørt i din del af virkeligheden, men herfra hvor jeg står, er alt muligt. Du skulle bare vide. Det magiske vandhul er frosset til is, men det gør kun landskabet endnu mere indbydende. Lige nu kan du som naturen holde... Continue Reading →

Toner fra hjertelandets kyst

”Først og fremmest må du huske, at du ikke skriver til nogen udenfor dig selv. De ord er magiske, de er nøglen til den gamle dør. Start med at give dig selv tilladelse til bare at skrive i spænding.” ”I spænding?” ”Som i at du er spændt på, hvad der vil ske og mon vil... Continue Reading →

Hør nu synger vinden

“Har jeg mistet min kraft” spørger jeg Bò, som er ko. Hun glor på mig som for at finde ud af, om jeg mener det alvorligt. ”Næh, den er blot ved at blive opgraderet og mens det står på, kan det godt føles sådan. Du er i ingenkvindes land. Et mellemrum. Between Stories.” Jeg nikker... Continue Reading →

Ulven og jævndøgnet

Jeg møder hende i dagens første lys, den cremede lyserøde dis, der hører september til. Edderkoppespind funkler fra græs og grene. Det er en smuk morgen, selvom jeg stadig betragter den gennem et filter. I samme sekund hører jeg ordet som et ekko mellem træerne. Accept. ”Accept er nøglen til forandring. Du kan ikke ændre... Continue Reading →

En ræv ved navn Ivy

“Der lugter af ræv” siger jeg til Each, da vi i solskin rider ind i den nye dag. Hun slår med hovedet og vrinsker. ”Ja, han er lige i nærheden, men jeg tvivler på, om han vil snakke med dig i dag.” Vi gør holdt et sted, hvor vejen slår en bugt og træder ind... Continue Reading →

En lille fortælling om tillid

Der skete noget i går og forbindelsen blev genoptaget. En række småhændelser skabte midlertidigt kaos, men så pludselig faldt det hele på plads i en ny orden. ”Kaos, orden, kaos, orden” siger Cue, han følger mig tæt, men er stoppet op for at snuse til et træ. Den gamle eg i skovbrynet. Morgenen er ny... Continue Reading →

På sporet

På sporet, det var ordet. Ledetråden. Da jeg bad om hjælp. Men mest af alt føltes det, som om jeg var røget af sporet og faret vild i tråde af tvivl. Det var i går, i dag står jeg tidligt op og ud af tågerne fast besluttet på at få tilliden tilbage. Og stemmen insisterer:... Continue Reading →

Fortællerskens tid

“Din sensitivitet” siger Frøen, er din styrke. Han siger også KVÆKHA, som betyder pyt på frøsprog og som samtidig er en opfordring til at grine lidt af det. Hans visdom er ofte undervurderet, måske fordi han er så lille, for ikke alle får øje på ham ved vandhullet. Men vi er blevet venner. Ofte dukker... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑