Det sker med jævne mellemrum at rejsende kvinder kaldes til Høgens Kvarter. Det sker med kort varsel og således skete det i dag. Det er ikke til debat og dog er det frivilligt. Men ingen rejsende kvinde med respekt for den guidning, hun modtager fra Det Magiske Univers, siger nej til en invitation fra Høgen.
Mine skridt tager mig af smal skovsti ud til kanten af kysten, jeg går gennem lyng og nedfaldne blade. Han venter på en klippeafsats over stranden og jeg kravler forsigtigt op heldigvis iført vandrestøvler, så jeg står fast på usikker grund.
Høgen. Med overblik og evne til at gennemskue de mest kringlede situationer. Hvad mon han vil sige til mig i dag?
”Jeg vil såmænd blot sikre mig, at du har forstået sagens alvor” siger han i samme sekund, jeg stikker hovedet op over kanten og tager det sidste skridt, så vi er på niveau. ”Jeg er høgen på klippen også kaldet Seabhac.”
Jeg nikker, vær hilset, forpustet af turen op. Men den er det hele værd, for heroppe fra kan jeg skue ud over sandstranden og se havet kysset himlen i vest. Lyset er sparsomt denne morgen, det har regnet, tunge skyer glider over himlen og gør havet mørkt. Vi har passeret Efterårsjævndøgn og der er sket noget med lyset.
”Sagens alvor” gentager han og ser gennemtrængende på mig, kvinden som nyder udsigten efter at være kravlet op. Jeg nikker, det er jeg klar over, men som altid, når man er i begyndelsen af rette vej, føler man sig lettere vildfaren og må øve sig på at være med det. Ikke at vide, men tage tillidsfrakken på. Og der er brug for en frakke denne morgen, efter vindstille dage med mildhed og sol, er det blæst op, vinden rasler i buskadset.
”Du har forkærlighed for det nye og spændende” siger han videre, ”det uudforskede. Det er du klar over, ikke? Det kan være en virkelig god egenskab, men der er også tidspunkter, hvor det blot er en tankeleg. En leg, hvor du lader dig fortælle, at græsset er grønnere et andet sted end lige dér, hvor du har plantet dine frø. Lad det fare! Du rådes til ikke at forlade din smukke have og det, du er i færd med at dyrke, selvom det kan synes som om ingenting sker lige nu. For noget af det, som du har syslet med og arbejdet på i det skjulte, er i færd med at vokse under jorden og vil snart vise sig for dig. Drys lidt timian og tålmodighed på.”
Jeg ser forvirret på ham. Det er sandt, jeg er i færd med at pakke min rygsæk og søge nye vej. Og lige dér går det op for mig, at han har ret. Jeg er ved at forlade det, jeg har dyrket og som er groet og har vokset sig fint og stærkt. Forlade det, fordi jeg har mistet tålmodigheden og er bange for at vente på noget, som ikke sker.
”Derfor står du i Høgens Kvarter. Det rimer og det passer.” Han ler kort og ser alvorligt på mig for at undersøge, om jeg virkelig har fattet budskabet. Jeg må se flov ud, jeg kan mærke at mit ansigt er lagt i skamfulde folder, jeg trækker vejret dybt og retter mig op.
”Forstået Høg! Det er gået op for mig nu!” Det føles som et nederlag, men i virkeligheden er det modsat. Det er en stille sejr høstet i Høgens Kvarter. Et tidspunkt, hvor man opdager, at sindet har søgt flugtens vej, når kroppen har brug for at blive. Rodfæste sig og falde til ro i vinterens muld.
Seabhac ser tilfreds ud. Der er ikke mere at sige. Vi tager afsked på klippen, han letter og flyver mod havet. Jeg går samme vej hjem. Ned af klippeskrænten, gennem lyng og nedfaldne blade på skovsti og tilbage mod huset, hvor simregryden snurrer på komfuret. Der er kaffe på kanden, den dufter gennem det åbne vindue. En ny uge er i gang.
Lene Frandsen ©
På efterårsrejse i Det Magiske Univers
26. september 2022
Photo by Michael Overstreet, Dreamstime (c)
Hvilken vej
Forestil dig, at du står ved et vejkryds eller på et sted, hvor dér er flere veje at vælge.
Hvilken vej vælger du? Måske er du i tvivl og derfor spørger du mig, Høgen.
Hvilken vej skal jeg vælge, kære Høg?
Og jeg svarer:
Det kommer an på, hvor du gerne vil hen?
Kan du se det? Det er ikke helt ligegyldigt, hvad du spørger om og hvordan? Jo mere tydelig, du er i din formulering af det, der bor i dit hjerte og det, du ønsker dig, desto bedre kan vi hjælpe dig. Du, som står på et sted, hvor vejen deler sig. Kvinde med pen.
Så hvor vil du gerne hen?
Når du skriver med spirituel forankring øver du dig i at bede om hjælp og være så præcis i din formulering som mulig. Her mener jeg også kortfattet. Gør det så simpelt og klart og simpelt som muligt.
Her er et eksempel
Kære Høg, jeg vil gerne gå på en vej, hvor jeg åbner mig mere for guddommelig vejledning.
Nu står jeg her ved skillevejen og beder om din hjælp. Hvilken vej skal jeg vælge?
Over tid vil du opdage, at de ord du bruger og det, du skriver og formulerer i din skrivebog, har stor kraft. Du oplever, at din intention åbner dig for det, der er at hente. Du lærer også at skrive i tillid og bliver efterhånden mere erfaren med at gå uvishedens vej. Og den første kreative fase, ikke mindst når vi skriver intuitivt, er en tur ud i uvishedens terræn. Men som bekendt vil kun den, der er faret vild, finde lysningen i skoven.
Spirituelt forankret skrivning
At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.
Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig.
Det kan du gøre på mange måder og det er nogle af de måder, vi skal gå på skrivende opdagelse i i Fortællersken III, Pennens Kraft.
Fortællersken III, Pennens Kraft, er et online skriveforløb for kvinder. Næste hold starter den 1. oktober og der er ledige pladser, hvis det kalder på dig. Se mere herunder.
Fortællersken Pennens Kraft, Vinter
Online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel
Holdstart den 1. oktober 2022
Varighed 4 måneder
Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej.
Du får introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og oplever magien i fortællingens kraft.
Et vinterforløb
På vinterholdet af Pennens Kraft rejser vi fra efterår gennem Samhain mod Vintersolhverv og ind i det nye år. Skriveafsæt og øvelser er tilpasset årstiden og de særligt kraftfulde tidspunkter på årshjulet. Det er ikke samme skriveafsæt og øvelser som på forårsholdet.
Guidning via ord og fortællinger
As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –
Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Og den kan så fint foldes ud og serveres gennem fortællinger. Fortællingens kraft et stor.
Fortællinger og skrivning i det hele taget kan bidrage med værdifuld indsigt og indre forståelse, lindre og fylde os med accept og healing. Det er en gave at lære sig selv at kende i den kreative proces. Og så er det sjovt og livgivende at lege og arbejde med ord og fortællinger. Vi får historiemedicin for sjæl og hjerte
I Fortællersken Pennens Kraft lader vi os guide af ord og fortællinger.
Spirituelt forankret skrivning
At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.
Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig.
Det kan du gøre på mange måder og det er nogle af de måder, vi skal gå på skrivende opdagelse i i Fortællersken III, Pennens Kraft.
Spirituel skrivning i Fortællersken Pennens Kraft
Spirituel betyder ikke manglende jordforbindelse. Tværtimod. Vi inviterer naturen og den naturlige cyklus ind i vores skrivning. Vi grounder og har kroppen med i processen.
Spirituel skrivning handler heller ikke om at undgå livet og dets genvordigheder. Spirituel Bypassing er på ingen måde formålet med spirituel skrivning i Fortællersken III.
Vi skriver i livet og det, der står i vejen, er vejen.
Vi søger via pennens kraft at skabe forbindelse til det indre magiske univers, hvor ord og fortællinger fortryller og kan guide os på den indre rejse.
I Fortællersken har vi tillid til pennens kraft og vi går på skrivende opdagelse i nogle af de mange måder, hvorpå vi kan forankre os og skabe forbindelse.
Intuitiv skrivning med spirituel forankring
Vi leger, vi udforsker og øver os på at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte. Vi lytter og har en fælles intention om at bruge fortællingens kraft som guide på den indre rejse.
Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som sætter dig på skrivevej og som kalder på intuitiv skrivning. Og i Fortællersken III vil jeg gøre det på en helt særlig måde.
Skrivebreve, frænder og Kompasbogen
Fortællersken Pennens Kraft, består af skrivebreve i 4. dele som byder på skriveafsæt, inspiration og læring. Forløbet er i sig selv bygget op som en fortælling, der kan åbne døren til Det Magiske Univers. Du inviteres til at skrive dig ind.
I hvert skrivebrev stifter du bekendtskab med et nyt kraftdyr fra den keltiske tradition. Dyret er både fortæller og frænde. Hvert dyr har 3 nøgleord, som du får udleveret til inspiration og invitation.
Samtidig får du som deltager din egen kopi af Kompasbogen. Bogen er fuld af ideer, veje og måder til, hvordan du kan arbejde med fortællingerne og dig selv i processen og tage din skrivning dybt ind i livet og ud over skrivebordets kant.
Hvert skriveafsæt inviterer til, at du konsulterer kompasbogen og beslutter dig for, hvad du vil teste og afprøve. Om du tager imod invitation, er helt op til dig.
Kompasbogen har følgende emner:
- Intentionens Kraft
- Ritualer
- Tarotkort som vejledning og skriveafsæt
- Ord med særlig energi og kraft
- Meditation
- Årshjulet
- Varselstagning i naturen og fortællinger
- Hende som spørger
- Morgensider
- Bøn
- Gåturen
- Frænder og hjælpere
Spiritualitet – ikke en bestemt trosretning eller religion
Fortællersken Pennens Kraft er en hyldest til pennens kraft og den spirituelle forankring i skrivningen. Den åndelige forbindelse, når vi skriver. Til Kilden, til det magiske univers. Det handler ikke om religion eller om at være forankret i en bestemt trosretning.
Det foregår online, men …
For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 6 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.
Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.
Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.
Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.
Fortællersken Pennens Kraft
Online skriveforløb for kvinder
Nyt hold starter 1. oktober 2022
Varighed 4 måneder
Som deltager i Fortællersken Pennens Kraft får du
- Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende bog (PDF-fil).
Hver del af bogen med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration udsendes til dig hver måned i de 4 måneder, forløbet varer. Alt foregår skriftligt, der er ingen videoer eller online sessions. - Din egen kopi af Kompasbogen med ideer til, hvordan du kan forankre dig spirituelt i din skrivning.
- Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udfoldelse i Fortællersken III og deler af viden, visdom, skrive og spirituel inspiration undervejs. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook, hvor vi deler af proces, magi og fortællinger.
- Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
- En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger og eventyr som kompas og vejledning på den indre rejse.
- Mulighed for bevidst at forankre dig spirituelt i din skrivning.
- Lejlighed til at afprøve forskellige veje og måder at skrive intuitivt på OG lade din skrivning blive et spirituelt anliggende også.
- Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
- Glæden ved at være en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces og inviterer pennens kraft ind i cirklen.
- Inspiration til at skriverejse i pagt med årshjulet
- Mulighed for at lære en række kraftdyr fra den keltiske tradition bedre at kende. I hvert skrivebrev vil du møde en frænde og/eller fortæller, som tager dig med ind i en særlig sfære i Det Magiske Univers.
Jeg holder det fælles rum i Fortællersken i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.
Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.
Deling er heling
Fortællersken Pennens Kraft består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. De ved, at deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger de at dele i hinandens nærhed og nærvær.
Fortællersken på Facebook
Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter. Der er ikke bestemte tidspunkter, du skal deltage og skrive, forløbet er glidende, så det passer ind i dit liv og livsrytme.
Holdstart 1. oktober 2022
Varighed: 4 måneder
Pris
DKK 2700,-
Beløbet er inklusive moms
Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.
Ved betaling i rater forpligter du dig til at betale hele beløbet, uanset om du springer fra holdet før tid.
TILMELDING – FORTÆLLERSKEN PENNENS KRAFT
Forløbet varer 4 måneder og der sættes en godgørende proces i gang, hvor du oplever den kreative cyklus i alle dens facetter. Der er ikke bestemte datoer og tidspunkter, du skal kunne deltage på.
Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.
Skriv et svar