Ordforbindelse – Når skrivelængslen kalder
Mens jeg smager på hendes ord og mærker kuldegysning, begynder hun at gå. Uden at ville det følger jeg efter. Hun fortsætter af den sti, hvor jeg gik, men snart drejer hun af mod højre og ind på en smal sti flankeret af birketræer. Sølvstammer funkler i sprækker af lys. Sølvstammer synger. Hun går med... Continue Reading →
Det sker med jævne mellemrum at rejsende kvinder kaldes til Høgens Kvarter. Det sker med kort varsel og således skete det i dag. Det er ikke til debat og dog er det frivilligt. Men ingen rejsende kvinde med respekt for den guidning, hun modtager fra Det Magiske Univers, siger nej til en invitation fra Høgen.... Continue Reading →
Det er en af de morgener, hvor man ved. Hvor man står på en tærskel med et ben i hver lejr og må vælge side. Hvad vælger man? Her er det at høgen lander blandt mælkebøtter, blinker en enkelt gang med øjnene og siger: ”Men hjertet er kun ét sted.” Pludselig er valget ikke så... Continue Reading →
Hulen under stjernerne er et sted på mit magiske landkort. Det kort, jeg med ord og fortællinger tegner i min rejsedagbog. Og eftersom livet er en rejse, skriver jeg i den hver dag eller så ofte, det lader sig gøre. Hele vejen gennem årshjulet. Her lærer jeg årstiderne at kende, mærker deres energi og tager... Continue Reading →
"Reap what you have sown and enjoy the fruits of your labour. Then sow again." Varm nat på vej ind i Nymånens skær. Blåt er lyset nu anderledes, ikke helt mørkt. Og nej, jeg har ikke stavet forkert. Du skal vide, at jeg som fortællerske fra tid til anden er nødt til at tage mig... Continue Reading →
“Don´t be afraid to take charge or use your voice. Be strong.” I dag handler fortællingen om en høg. Sandheden er, at Høgen er en ganske sjælden gæst i min sfære og derfor er nysgerrigheden så meget desto større. En skygge får liv og lys, da han letter fra taget tæt på skorstenen og kredser... Continue Reading →
“Det er tid til at give slip. Du har gjort dit arbejde. Frø er sået og stiklinger sat.” Høgen er igen dukket op på min morgentur ned til landsbyen og tilbage. ”Dit vidne” korrigerer han. ”Har du forstået budskabet?” Det svarer jeg ja til og han tilføjer: ”Et af dagens nøgleord er frygtløshed. Og er... Continue Reading →
Vinter i skyggen, forår i solen. Kold morgen byder velkommen til et landskab dækket af frost. Noget i mig stritter imod, jeg mærker det fra første færd. Jeg forsøger at ignorere følelsen af, at det ikke nytter noget og acceptere den skiftende energi. På morgenturen får jeg øje på ham i et af birketræerne i... Continue Reading →
Alene det at ville en vidunderlig fortælling og presse som i en ve, kan være nok til at flowet stopper. Historien bliver i pennen og nægter at komme ud. Vi har lært om kamp, tvang og om at bide tænderne sammen, men det er ikke sådan, det fungerer på Fortællerskens Vej. Jeg ved det, jeg... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 