Månedansen

Reap what you have sown and enjoy the fruits of your labour. Then sow again.”

Varm nat på vej ind i Nymånens skær. Blåt er lyset nu anderledes, ikke helt mørkt. Og nej, jeg har ikke stavet forkert. Du skal vide, at jeg som fortællerske fra tid til anden er nødt til at tage mig friheder, hvad sproget angår. Når du har lært alle reglerne og kan dem udenad, kan du bryde dem og skabe nyt. Det er præcist, som Picasso engang sagde:

Learn the rules like a pro
So you can break them like an artist


En fortællerskes ordforråd må udvide sig og trække sig sammen. Det er som tidevandet. Det er levende og vildt. Og ord elsker at blive skabt og genskabt. De er farver på din bogstavelige palette.

Jeg var vågen ved daggry og så den nye dag strække sig på himlen. En sprække, et lys og et håb. Og jeg spurgte i natten: Spejler Nymånen sig i havet?

Høgen kommer ind i min sfære, måske har han været her hele tiden? Flyvende i skrivebogens landskab omgivet af fortællingens kraft. Hvad mon skete, efter at jeg lukkede bogen og gik ud i dagen? Og hvordan kobler jeg mig på historien igen?

“Månen er jordens ældste tempel” siger Høgen. “Det hørte jeg engang en klog kone fortælle. Hun holdt et kursus for fugle og andre bevingede væsener, mest for at vi skulle genkalde os månens visdom i os selv. Godgørende visdom handler ofte om at huske og vende tilbage.”

“Månen er bærer af tusinde bønner og når du følger hendes cyklus, danser du til rytmen af din egen sang. Musikken bringer dig tættere på Moderen, du husker og ser den anden side af sandheden. Spejler Nymånen sig i havet? Hvad ser du da selv?”

Høgen har taget plads i hegnspælen, alt er næsten som i går. Gik tiden i stå og var jeg forstenet? Nu leder jeg efter tråde til dagens fortælling og den tråd, der også leder efter mig. Når vi finder hinanden, åbnes pennens kraft og jeg skriver …

Da går det op for mig. Det er allerede sket. I hegnet sidder Høgen og venter på, at det skal dæmre.

“Kære Høg” siger jeg og sukker kraterdybt, “jeg vil gerne høre mere om månen.”

“Du hører hende allerede” svarer han smilende, “hun har kaldt dit navn gennem natten. Daggryets fugle sang hendes sang. Fortællingen startede dér og hvis du kigger godt efter, vil du se aftegningerne i din rejsedagbog. Usynlig skrift? Kun for det utrænede øje.”

“Nymåne er tid for nye begyndelser. Her formulerer du en magisk intention for den kommende tid, men vær omhyggelig med, at den kommer fra hjertet. Forbind dig så til din intention. Den er ikke bare bogstaver og linjer på et stykke papir. Intentionens kraft er stor og det samme er ordets.”

“Du kan forbinde dig med bøn. Dans. Stille meditation. Eller udesidning som en rejsende gennem natten. Lad det blive et aktivt valg, som du hengiver dig til med hele dit væsen. Månedansen. Og som det er med den slags, kan vi tale og skrive om det i en uendelighed. Mange kender historien, men har aldrig rigtig forbundet sig til dens kraft.”

“Det er din invitation i dag. Månedansen. Lad dansen hjælpe dig med at slippe rådne tanker og overbevisninger, der aldrig var dine. De kom og tog bolig i din krop. De boede i dit hoved. Dyk ned i månens sorte vand og rens din krop og sjæl.”

“Læg mærke til, hvilke tanker og følelser, der dukker op for nu at forlade din sfære. Se dem, mærk dem og skænk dem høfligt din opmærksomhed en sidste gang. De hjalp dig måske et stykke af vejen, men nu er de blot stagneret energi, som holder dig tilbage. Sæt dem så fri. Lad månedansens trin og din intention vise vej. Musikken spiller allerede i din sjæl.”

På skriverejse i det magiske univers
Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
10. juni 2021

På skriverejse i det magiske univers – sommer 2021 – læs også gerne

Uglelys
Endnu er vinden stille
Hjerteskridt
Hvad høgen fortalte

Fortællersken – find din skrivestemme og væk din indre visdom

Nye hold af Fortællersken I, Intuitiv Skrivning og Fortællersken II, Eventyret, starter til september 2021.
Fortællersken III, Pennens Kraft, starter den 1. oktober 2021.

Fortællersken I, Intuitiv Skrivning
starter den 1. september
Dedikeret til at vække din indre fortællerske.
Giver dig en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning.

Fortællersken II, Eventyret
starter den 15.. september
Skriv din egne eventyr og oplev magien i eventyrets kraft.
Du skriver intuitivt, men får værktøjer og inspiration til at folde eventyret ud.

Fortællersken III, Pennens Kraft
Starter den 1. oktober 2021
Her oplever du pennens kraft og forankrer dig spirituelt i din skrivning

Fortællersken intuitive skrivekurser

Fortællersken III er et online skrivekursus i rækken af Fortællerske skrivekurser. Det er for kvinder i alle aldre med skrivelyst og længsel.

Fortællersken I får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning
Fortællersken II inviterer du eventyrets kraft ind i dit liv og skriverum
Fortællersken III oplever du pennens kraft og forankrer dig spirituelt i din skrivning

Din deltagelse

Du kan deltage i det Fortællersken skrivekursus, der kalder på dig og du behøver ikke at tage taget Fortællersken I og Fortællersken II skrivekurserne først.

Tværtimod oplever jeg over tid, at de 3 kurser kan blandes og tages i præcist den rækkefølge, det giver mening for dig. For du vil altid opleve det, det er din intention med at deltage, hvis du altså skriver og hengiver dig til forløbet.

Og ingen regler uden undtagelse.

Er du i tvivl og er du helt ny udi intuitiv skrivning, så snup en plads på Fortællersken I, Intuitiv Skrivning, først og se, hvor det bærer dig hen. Du vil blive glædelig overrasket. Lige nu er der ravnerabat at hente.

Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu udviklet og afholdt online skrivekurser i 6 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.

ANDRE SIGER – klik for at læse, hvad andre siger om at være i skriveforløb hos mig

Til dig som længes

Fortællersken er for dig, som har en intention om at give din indre fortællerske ordet og lade hendes historier skrive. Det er for dig som længes. Efter din sjæls autentiske stemme og det, der vil gøre dig godt. Din sandhed. Dine fortællinger. Din indre vise kvinde.

Jeg har åbnet for tilmeldinger til begge hold og lige nu får du ravnerabat. Klik på navn/link ovenfor for at rejse videre til invitation og detaljer.

Der er et begrænset antal pladser på begge hold, så det kan være en god ide at sikre dig din plads på holdet nu. Jeg vil glæde mig til at byde dig velkommen.

The doors to the world of the wild Self are few but precious.
If you have a deep scar, that is a door.
If you have an old, old story, that is a door.
If you love the sky and the water so much, you almost can’t bear it, that is a door.
If you yearn for a deeper life, a full life, a sane life, that is a door.”

– Clarissa Pinkola Estes –

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: