Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Nu vender hun sig om. For første gang sker det, jeg står bag et af grantræerne med udsigt over stranden. Blandt hybenbuske med modne frugter, røde, orange, som himlen, der åbner sig. Nu vender hun sig om, halvt skjult bag det lange hår, svøbt i sin lilla kåbe. Fløjl, tænker jeg eller silke. Men det... Continue Reading →
Tag ikke fejl, på Rejsen til Daggryets Ø lærer vi også at skrive. Men kan vi ikke skrive allerede? Jo, men som enhver musiker eller danser må vi øve os for at udvikle os og for at vedligeholde vores stemme og skriveflow. Jeg har haft kvinder i forløb, som krydsede læringen af, efterhånden som de... Continue Reading →
Fyrtårnet kom først. Senere dukkede øen op i disen. En tidlig morgen, daggry, det første lys på himlen, en voksende sprække i blålig pink. En tur i bilen, en sang og et lys fra en klar kilde. Øen og Fyrtårnet sang jeg og var glad. Men det var bare første indblik, først senere kom den... Continue Reading →
Der er en pige i mig, som ihærdigt forsøger at gøre det rigtige. Stadigvæk! Den rigtige smag, balance, det perfekte flow. En balance, der hele tiden flytter sig i evig forandring, hun begynder at indse, at hun er kommet til kort. For bedst som hun tror, at hun har skabt den perfekte balance, ændrer den... Continue Reading →
Mit navn er Eidheann og jeg er fortællerske. I et år boede jeg på et sted for rejsende kvinder, et pensionat. Det var mit hjem og mit liv. For et år siden sluttede en cyklus og jeg bevægede mig videre og fandt mit drømmehus ved havet. Nu er endnu en cyklus ovre og jeg står... Continue Reading →
Fianna gør brug af tarotkort, betror hun mig og eftersom hun er forankret i den keltiske retning, og følger en åre i sit blod, der er levende og stærk, har hun valgt nogle Druide kort som sine personlige. Da vi mødes i skoven en tidlig morgenstund, hvor vi ser solen danse mellem træerne, hører fuglene... Continue Reading →
Skrivelyset brænder, jeg har trukket dagens kort. Stille skriver jeg mig ind. Denne gang inden morgenmaden. Lyset tøver, knækker en af nattens strenge, men melodien spiller stadig. De danser på kanten. Mørket og lyset. De venter på et tegn. Jeg har lært om tålmodighed, skriver jeg i min rejsedagbog, men ved ikke helt, hvad det... Continue Reading →
“We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing. Yet this voice is no longer audible in the modern world.” Sådan siger John O’Donohue det så fint i “Anam Cara” og det er essensen af skriverejsen og de forløb, jeg tilbyder. Det er en måde, hvorpå du bevidst kan møde op og via... Continue Reading →
Når man lærer at trætheden er en ven. Når man begynder at opdage, hvordan man bruger energien. Når det dæmrer i skumringen og alt falder på plads. Igen. Så ved man. At der er en vis bremselængde og at ting tager tid. Jeg takker for min samtale med Ceridwen og for læringen om den usynlige... Continue Reading →
I Caileans køkken er der let til latter. Det indser jeg snart og det får mig til at slappe af. Han er uden alder og alligevel fornemmer jeg, at han er mindst ti år ældre end jeg. Måske mere? Det er ikke til at sige, for han er svær at sætte alder på. I øvrigt... Continue Reading →
