En helt anden sang

Det er diset og jeg lytter. Bag tumlende tanker og rester af frygt. De tilsyneladende utrættelige protester fra sindet, der er vant til at tale fra frygt. Den kan være så subtil, at man ikke ser den. Så lille, at den næsten er helt væk. Det er følelsen, der afslører energien og det er den, jeg lytter til nu. En tone dybt forankret i kroppen, et hjerte, der venter og ved. At jeg hver eneste dag forsøger at ære min intention og ikke blive kidnappet af frygten. At jeg øver mig, falder og rejser mig igen.

Måske er det derfor, jeg er blevet inviteret til at bo i Det Stille Hus? Jeg har aldrig fået en forklaring, kun en invitation. Der var ingen beskrivelser af huset, ingen liste over fortræffeligheder eller noget, jeg skulle være opmærksom på. Jeg skulle bare sige ja, åbne døren og træde indenfor i gangen, hvor frakken med pakken i lommen hænger nu. Da jeg så huset, var jeg ikke i tvivl om, at det var det hus. Der var ingen aber dabei eller noget, der trak mig bort. Det var som at se en film, hvor en kvinde dukker op på en grusvej omgivet af bløde, stejle bakker og et landskab, der både rummer sten og lyng.

En kvinde med en lille trækvogn og sit livs bagage, hun trækker vognen gennem gruset og til venstre i et sving dukker huset op. Tæt på kanten, beliggende på et højdedrag med udsigt over havet. Hun tøver ikke, men drejer op af gangstien, åbner døren og går ind. Hun mærker det med det samme. Duften, lyset, lydene og energien. Hun er hjemme her. Hvordan det sker, aner hun ikke, men hun har øvet sig på tillid og den danser stille nu. Hun tager bagagen af vognen og lukker døren bag sig. Hvad der foregår på indersiden, er der ingen som ved.

Her slutter filmen og jeg føler mig snydt. Jeg vil have mere, vide mere, se, hvad der sker. Der er ingen tekster, ingen oversigt over medvirkende og historien melder intet om, hvem kvinden er.

Det er diset og jeg lytter, en fortælling rumsterer og risler ud af min pen. På bordet står lyseholderen med drivtømmer og heksesten. Jeg betragter den, lukker øjnene og lader ordene skrive sig selv:

Lyseholderen bærer mit lys og forbindelse til naturen, til havet og til min magi.

Hvad der kom før og hvad der siden sker er udvisket nu. Linjerne er slørede og vinden blæser op. Det Stille Hus knirker i krogene, ånderne danser, der er hemmeligheder gemt i hvert eneste en. Måske er det derfor, jeg er blevet inviteret til at bo i Det Stille Hus? Fordi jeg er fortællerske af gammel slægt og kan skrive det, som er? Det subtile, slørende og det, som man kun kan høre, hvis man virkelig lytter. Måske er det derfor, jeg bor her nu?

Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at tankerne var stille, hvis den indre sabotør ikke også var flyttet ind. Jo, de er her alle sammen, men jeg begræder dem ikke, jeg er villig til at lære dem at kende, når de sidder med til bords. Modstanden og energien, der knækker, når tilliden vælter omkuld. Glasset, der går i tusinde stykker og noget i min bagage, der er blevet væk.

”Det var det, du ønskede dig” hvisker en stille stemme, måske er det hjertet, hvem ved.

”Giv dig selv til det nu.”

Jeg nikker højtideligt og lader mit blik hvile i lyseholderens skær. Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg var helt rolig, men hvem siger også, at man skal være det? Måske er det derfor, jeg bor i Det Stille Hus, fordi jeg kan høre sandheden synge en helt anden sang?

Lene Frandsen ©️
Eidheann og efteråret
29. september 2026

Vejen til Fortællingernes Medicin

Kom, skriv, sæt din indre fortællerske fri 🖋️🪶

Intuitive skrivekurser og -rejser for kvinder med skrivelængsel


Fortællersken Det Magiske Univers
Intuitivt Skriv-Selv Kursus for kvinder
1. oktober – 31. december 2026 (vælg selv)

Intuitiv skrivning med spirituel forankring og leg som særlig ingrediens.

LÆS MERE I LINKET


Fortællerskens Årshjul
Cyklisk Skrivekursus for kvinder
Nye deltagere starter den 1. oktober 2026

Vælg mellem 4 måneder, 6 måneder eller book 1 års skriverejse hele årshjulet rundt

LÆS MERE I LINKET


Vintersjæl, Muld & Mørke
Et inderligt vinter-skrivekursus
Start den 5. november 2026

Vintersjæl, Muld & Mørke, er til dig som ønsker at ære mørket og din vintersjæl. Skriv dig ind.

LÆS MERE I LINKET


Rejsen til Daggryets Ø
Intuitiv Skriverejse for kvinder med skrivelængsel

Nyt hold til januar 2027
Tilmeldingslink åbnes til november

LÆS MERE I LINKET


“Jeg er så taknemmelig over hvordan fortællingerne altid viser mig vej.
Det er mirakuløst, enestående.
Af alle de mennesker jeg har mødt på min vej, som har hjulpet mig,
så har vejen til fortællingernes medicin været den vigtigste.
Tak, Lene.”
– Anne Merete Rask, som har deltaget på flere af mine skrivekurser og forløb –

ANDRE SIGER – læs flere anmeldelser af mine skrivekurser, workshops og forløb


Discover more from Skrivecoach Lene Frandsen

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑