Når skrivelængslen kalder
I dag vil jeg skrive noget fint og kærligt til mig selv, jeg vil åbne mit hjerte for glæden. Vinden kommer fra vest og er iskold. I øst er solen gledet til himmels, lyset er skarpt og skygger danser. ”Hvor skal du hen?” spørger vinden ivrigt, rusker i min hætte og får øjnene til at... Continue Reading →
At give slip er en proces. Fra tidspunktet ved Vintersolhverv, hvor vi stod tæt på bålet og mumlede en stille bøn. Det var aften, det var mørkt. Det sneede, flammer og vand forenedes, fra is til ild. ”Jeg giver slip” sagde jeg og vidste præcist, hvad jeg gerne vil af med.”Jeg springer ind i… ”... Continue Reading →
“If you have given your power away, claim it back.” Toner lyder, ord når mine ører. En lille fugl synger og sangen er til mig. Den vokser sig stærkere i min strube og jeg synger med uden besvær. Ordene kan jeg allerede. Ser man det. ”Slut fred” sagde Ræven i går. I dag er det... Continue Reading →
Jeg vidste at det var dig uden at vide det. Jeg så dig uden at have set. Men du måtte jo komme, for når jeg ser tilbage på det sidste døgn, er det din stemme som har sunget budskabets sang. Du er velkommen, jeg har savnet dig, nu får jeg lejlighed til at lære dig... Continue Reading →
Vinter i skyggen, forår i solen. Kold morgen byder velkommen til et landskab dækket af frost. Noget i mig stritter imod, jeg mærker det fra første færd. Jeg forsøger at ignorere følelsen af, at det ikke nytter noget og acceptere den skiftende energi. På morgenturen får jeg øje på ham i et af birketræerne i... Continue Reading →
Energien er langsom, dvælende og det er mest træthed, jeg mærker. Jeg stiller mig i det åbne vindue, mens jeg lufter ud, renser rummet og lader den kolde, våde vind stikke mig i ansigtet. Rester af sne ligger som gråhvide knolde, totter af græs stikker frem. Marken er brun, horisonten diset. Så sætter jeg mig... Continue Reading →
Skrivelysene brænder og solen skinner fra horisonten over marken og ind gennem vinduet. Scenen er sat og kort trukket. Det er en særlig dag, for jeg har taget en ny skrivebog i brug og indvier den ved at lade fyldepennen glide over linjerne som solen, der langsomt glider op på himlen. Endnu en ny begyndelse... Continue Reading →
”Du har bedt om hjælp og jeg er svaret. Haren. Din særlige frænde på rejsen nu og i udfoldelsen af pennens kraft.” Stolt står han i morgengry og snekold østenvind. ”Jeg vidste det” smiler jeg og taknemmelighed bobler i mit blod. ”Jeg bad om hjælp og jeg så dig allerede inden du kom. Du var... Continue Reading →
“Good morning, this is your wake-up call. Please don’t go back to sleep.” Hvor stemmen kommer fra, er jeg ikke helt sikker på, men tydelig er den og jeg skriver det, jeg hører. Nu brænder skrivelysene og kortene har fundet deres plads. Udenfor er vinden kold, himlen skyet i gråblå og sneen har lagt dyne... Continue Reading →
Jeg stiller ingen krav til mig selv om at skrive noget bestemt, jeg har ingen særlige forventninger. Den slags sætter ofte en bom op på linjerne foran mig. Tunghed tvinger, modstand møder sig selv og udelukker det, der forsøger at komme til. Det ved jeg af erfaring, jeg har gjort det her så længe, at... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 