At give slip er en proces. Fra tidspunktet ved Vintersolhverv, hvor vi stod tæt på bålet og mumlede en stille bøn. Det var aften, det var mørkt. Det sneede, flammer og vand forenedes, fra is til ild.
”Jeg giver slip” sagde jeg og vidste præcist, hvad jeg gerne vil af med.
”Jeg springer ind i… ” råbte jeg og fløj som en fugl over flammerne. Ind i det nye. På årets korteste dag.
Nu er dagene blevet længere. Lyset vokser stille, januar har ikke travlt. Ofte er hendes dage små invitationer, der minder om lågerne, vi åbner i december. Der er gaver, men de er en subtil slags, mange af indbydelserne rummer ord som ro, hvile og restitution. Det er vinter nu. Rodenergiens tid.
At give slip er også en proces og som dagene går, skriver jeg mig ind. Møder de frænder og hjælper, som byder sig til og drysser med fortællinger. Drømme og meditationer viser vej uden at manipulere. Hjertet tages med på råd. Det er ikke et arbejde, man skynder sig med, det er som retten i den store gryde. Tid giver smag. Substans. Karakter. Det simrer og duften breder sig.
Denne morgen er fuld af frost, vinden er blevet stille. Mine skridt knirker i græsset. Søvnen hænger stadig i kroppen som spindelvæv og vil helst ikke slippe. Væversken danser sin dans. Jeg lader hende danse.
”Det er fint at være søvnig” bemærker han, Tyren Tarbh, som selv ser ud til at kunne bruge en lur.
”Hvem har dog lukket dig ud i den kulde?” spørger jeg. Han ler.
”Hvem har lukket dig ud?”
Boomerang! Spørgsmålet kommer tilbage, jeg griber det og svarer:
”Jeg gik frivilligt.”
”Det gjorde jeg også” siger han. Så vi vandrer lidt sammen, følges et stykke af vejen. Side om side, tyr og kvinde gennem frost. Morgenen tager mod til sig og kigger frem. Natten går sin vej.
Over os krydser en flok gæs vinterhimlen, en fin formation fuld af lyd.
”Heldige er vi, som oplever det” siger han og jeg nikker. Det er det hele værd.
Solsorten kigger frem fra buskadset og får øje på en lille gren med røde bær. Rønnebær fra livets træ. Mod. Visdom. Beskyttelse. Han spiser et af gangen og vi ønsker ham bon appetit, inden vi vandrer videre. Ind i solopgangen. Tænker hende, der har en romantisk sjæl.
At give slip er også en proces og som dagene flyder af sted med floden, forstår jeg, at jeg blot skal lade det ske. Det er blevet så tydeligt, at tvivl er forduftet. Frygten er krympet i sandhedens lys. Mit hjerte ved. Hvad der er godt og hvad der skidt. Jeg tager ansvar for det, der er mit.
”Er dit solhvervsord begyndt at virke?” Det er Tranen, hun står ved søbredden på kanten af is.
”Det tror jeg, men det er endnu så nyt. Så anderledes at have det som intention.”
”Det bliver godt”. Mine frænder smiler, dagen er stået op. ”Det bliver så godt for dig.” Lad lyset vokse stille.
Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
18. januar 2022
Intuitiv skrivning uden forventninger
Jeg stiller ingen krav til mig selv om at skrive noget bestemt, jeg har ingen særlige forventninger. Den slags sætter ofte en bom op på linjerne foran mig. Tunghed tvinger, modstand møder sig selv og udelukker det, der forsøger at komme til. Det ved jeg af erfaring, jeg har gjort det her så længe, at jeg ikke længere dømmer. Godt. Skidt. Glem det!
For nogle gange går vejen til én historie gennem en anden. Vi rejser med pennens kraft. Der er tidspunkter, hvor vi samler og lægger spor. Derfor hedder det skrivearbejde. Men det er arbejde af en slags som forandrer over tid.
Things change.
Swirl and move.
Disintegrate and grow.
We are always stepping into the unknown.
The rock, the anchor, the constant.
Is how we support ourselves in word, feeling and thought.
When we have a loving, caring community within,
stepping into the unknown, the ever changing reality, is a completely different experience.
When you bring safety into your heart.
Comfort into your bones. Love into your darkness.
Your respect and care of yourself will hold you
when all around is crumbling.
– Brigit Anna McNeill –
Selvomsorg i kaos = historiemedicin
Forleden dag mødte jeg Ravnen i en fortælling, som jeg ikke har delt. Her fortæller hun mig om at blive taget gidsel af tankernes tendens til at søge det negative. Hun begynder at synge og sangen handler om at danse med håb.
Og så siger hun noget, som kan være virkelig svært, men som er essentielt for os alle i denne tid. Jeg citerer:
”En kuriøs sandhed er, at du stadig, uanset hvad, inviteres til at tage dig kærligt af dig selv. Du tænker nok, at mange situationer er undtagelser, men det er de ikke. Tværtimod.”
Jeg skriver og Ravnen skyller små doser af historiemedicin ind i min sfære, lægger syngende vers mellem linjerne. Hun synger om ikke at vide og om, at det er altid er håb. Dage, som kun kan leves en af gangen og hvor vi kan øve os på at fylde så meget kærlighed på som mulig.
The rock, the anchor, the constant.
Is how we support ourselves in word, feeling and thought.
siger Brigit Anna McNeill i citatet ovenfor og det er præcist det, skriverejsen og fortællingens kraft kan hjælpe os med. At vande og gøde det indre rum.
Og selvom vi ikke inviterer andre ind i vores allerhelligste indre rum, så er det alligevel en sandhed med modifikationer. For når vi skriver og i øvrigt arbejder med fortællinger på den indre rejse, så sker det helt af sig selv. Hjælpere og frænder støder til. De er eksperter i at skænke os historiemedicin for sjæl og hjerte.
Skriv dig ind og mød dine hjælpere og frænder
“I mit indre eventyrlige univers findes der hjælpere, som aldrig vil gøre mig forkert.“
Sådan skrev en af deltagerne på mit skrivekursus Fortællersken II, Eventyret og de ord berørte mig dybt. Jeg kunne ikke sige det bedre, det er præcist sådan, det er.
I vores indre eventyrlige univers findes der hjælpere, som aldrig vil gøre os forkerte. Men du må åbne dig for dem, du må lære at skrive dig ind.
Eller som Christina Baldwin siger det:
“The ordinary stories of our ordinary lives have extraordinary gifts coded within them. . .”
Det er derfor, jeg gerne vil invitere dig til at skrive i livet. Ind i livet og over tid ind i dit indre magiske univers. Til det får vi hjælp af fortællingens og eventyrets kraft, vi skriver intuitivt og vi skriver det, som det er.
De kvindelige fortællinger
De kvindelige fortællinger er ikke enten eller. De er både og. Vi er med det hele og vi skriver det, der er. Men når vi gør det, når vi møder op i al sårbarhed og lader sorgen, smerten, skammen eller vreden rulle gennem os, gennem pen, krop og sjæl og videre ud på papir eller skærm, så sker der noget. Vi får renset lidt, grædt de tårer, der skal grædes og sagt det svære højt. Vi deler og det heler.
Vi har også undertrykt vores glæde og rene begejstring!
Og det er på ingen måde kun det svære og tunge, som vi har haft svært ved at dele og sige højt. Vi har også haft svære ved at rumme og eje de glade og mere vilde følelser og impulser, begejstringen ikke mindst.
Vi har undertrykt vores spontane glæde af frygt for at såre andre, vi er blevet vant til at danse på landminer, har gjort os mindre end vi er og gemt os bag masker og facader. Af frygt for at fejle, være for meget eller gøre andre vrede eller kede af det. Af frygt for at ikke at være elsket, hvis vi folder os helt ud. Af frygt.
For mig er fortællingens kraft og det at skrive en måde at forankre mig i mit indre hellige rum på. Og det rum er vi nødt til at kræve i livet. Det er vores, det er en fødselsret og sjælegave, men desværre er det ganske let at gå forbi det og negligere dets betydning.
Det er ofte svært for kvinder at skabe rum og ro til sit indre liv herunder skrivning. Vores rolle som mødre, ægtefæller og kærester og den del af livet, som er dedikeret til familie og venner, er ofte en dans, hvor vi på forhånd har defineret vores rolle. Som mødre har vi måske en udadvendt og ganske livlig kontakt med børn og mand/partner, vi kaldes på og vi tager os praktiske gøremål og er dem, som får hjulene til at rulle. Vi sørger for de andre og må ofte tilsidesætte os selv i processen. Ikke mindst fordi det subtile, indre magiske univers kan være svært at forklare.
Magic heals and restores.
Er du også introvert?
Hvis du som jeg og mange andre af de kvinder, som deltager på mine intuitive skrivekurser, er introvert og har brug for at skabe balance mellem det indre og det ydre, så ved du, at det kan være svært. Du mærker det sikkert som ganske smertefuldt, fordi du konstant må tilsidesætte dine egne behov og dermed også din adgang til det indre univers, som ikke alene gør dig godt, men som også er en forudsætning for, at du fungerer velafbalanceret og glad i livet.
Du oplever et split mellem to verdener og der er aldrig tvivl om, hvad du vælger. Det daglige liv, det udadvendte og familien får al din opmærksomhed. Livet kommer i vejen. Når den sidste tallerken er sat i opvaskemaskinen og børnene er lagt til køjs, hvad sker dér så. Du er for træt til overhovedet at forestille dig, at du skulle gå i eget rum og skrive dig ind. Skrivelængslen forbliver intakt, et inderligt kald, som du ikke kan besvare.
Men det, der står i vejen, er vejen …
Mor skriver
Flere af jer har skrevet til mig og spørger, om jeg har et godt råd. For hvordan skal man dog skabe balance mellem det indre og det ydre og i det hele taget som introvert give sig selv plads og lov til at være alene og tanke op. Med det, som gør godt? Med det, som kalder og drager? Det, som ikke involverer mand, børn og veninder?
Hvordan får man fat på magien?
Det er et helt normalt fænomen, at vi kvinder har svært ved at tage vores plads, især når det kræver, at vi gør noget alene, mens vi er i huset hos familien. Vi skal ligesom altid være til rådighed. Eller skal vi? Nej vel. En mand ville sikkert tage sin hobby ud i skuret og alle ville sige: Far hygger sig med sit værktøj, han er ved at bygge båd eller hvad det nu lige er, han laver derude i skuret.
Men hvad så med mor? Hun har brug for et rum alene, hvor hun kontinuerligt kan skabe kontakt og forbindelse til en del af sig selv, som betyder alverden for hende og som gør, at hun kan være kreativ og skrive, kalde på sin eventyrlige hjælpere og så videre. Det kan måske være sværere at forklare og så alligevel ikke. For du vil jo blive en gladere og mere afbalanceret kvinde, hvis du tager den del til dig. Står ved det. Og tager din plads. Her bor mor, adgang forbudt i den næste time eller to … mor skriver.
Tag din plads, den venter på dig
Dit magiske rum og den plads, du må indtage dér, kalder på dig. Kun sådan kan du blive hel og balanceret glad. Jeg tænker selv meget på det, fordi det meste af min familie er ekstroverte. Mens jeg selv er introvert og nødt til at trække mig tilbage ISÆR når det er højtider og der er mennesker i huset. Jeg gør det ved at skrive mine magiske morgensider HVER MORGEN og nogle gange ved at lave yoga og meditere. Gå en tur alene med hundene. Og jeg er bare nødt til at skrive!
Jeg slækker måske lidt på min rytme og rutine i helligdagene, når der er flere mennesker omkring mig, men ikke helt. Det gjorde jeg tidligere og det gjorde ondt. Som om jeg mistede en del af mig selv og det tog tid at tage det tilbage. Jeg blev irriteret, træt og kort for hovedet. Jeg brugte al min energi på at strenge mig an. Nu siger jeg bare: Jeg går ind og skriver og ingen spørger mere eller kommer med kommentarer. Det er accepteret, fordi jeg har accepteret det.
Svaret er simpelt
Du er nødt til at skabe rum og ro til lidt alenetid. Det er en plads, du må tage og stå ved, at dit indre magiske liv og det, som faktisk gør dig hel, kræver alenetid.
Når du skaber rum og tager din plads i rummet, når du kræver din plads fra et kærligt sted i dig selv, så vil du opleve, at verdenen omkring dig ændrer sig.
Måske bliver mand og børn lidt overrumplede første gang, du med skrivebog og pen går i enerum, men de vil mærke, at du mener det og over tid acceptere. For mor skriver! Protester forstummer og efterhånden ser de det jo med egne øjne. Mor er gladere, når hun følger længslen i sit bryst og det, der kalder på hende. Hun er sjovere at være sammen med. Hun har større overskud. Når hun med værdighed og uden kompromis kan sige: Mor skriver!
Og måske bliver mor også lidt mere magisk med tiden? Fordi hun nu har skabt rum og fået kontakt til magi og fortællingens kraft? Fordi hun nu lader kreativiteten igennem sig og høster godgørende historiemedicin. Fordi dér er ord i hendes jord og hun plukker dem som blomster.
Fordi hun nu skriver.
Kærlig hilsen
Lene
På Skriveskolen for Fortællersker afholder jeg online skrivekurser for kvinder med fokus på intuitiv skrivning. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.
Alle online skrivekurser er glidende. Der er ikke bestemt datoer eller tidspunkter, du skal skrive. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv og livsrytme.
Når tiden er til det, vil jeg igen afholde intuitive skriveworkshops og skriveretreats.
Jeg har holdt mine online skrivekurser i årevis nu og for mig er det ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på.
Skrivende fordybelse og indre nærvær
Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magisk og godgørende skriveproces. Jeg benytter ikke videoer eller sessions, hvor vi mødes live online. Alt foregår skriftligt. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.
Skriveskolen for Fortællersker – Vinter/Forår 2022
FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING
Holdstart den 15. januar 2022 – ALLE PLADSER ER BOOKET
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2400,-
Beløbet er inklusive moms
VARIGHED 4 måneder
NYT HOLD KOMMER TIL SEPTEMBER 2022 – tilmeldingslink følger
Du kan forhåndstilmelde dig på skrivehuset@gmail.com
FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET
Holdstart den 1. februar 2022
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2850,-
Varighed 4 måneder
TILMELDING TIL FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET
Der er 1 ledig plads på holdet – herefter laver jeg en venteliste, hvis nogen skulle springe fra inden forløbets start.
FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT
Holdstart den 20. marts 2022
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2800,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 20. februar 2022
Pris DKK 2500,-
Beløbet er inklusive moms
Tilmeldingslink følger – du kan reservere din plads på holdet ved at skrive til skrivehuset@gmail.com
VARIGHED 4 MÅNEDER
Det foregår online
og det er et bevidst valg ikke et nødvendigt onde
Jeg har nu afholdt online skrivekurser i årevis nu og for mig er det ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på.
Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magisk og godgørende skriveproces.
Jeg benytter ikke videoer eller sessions, hvor vi mødes live online. Alt foregår skriftligt. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.
Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv og din livsrytme.
Hjertelig velkommen på Skriveskolen for Fortællersker.
For kvinder med skrivelyst og længsel.
Skrivecoach Lene Frandsen 
Skriv et svar