På den anden side af havet

”Det er en god proces” betror jeg Nathair. Noget er sket og jeg havde ikke drømt om, at jeg skulle sige de ord og mene det. På vej gennem porten til Det Magiske Univers smeltede årstider sammen som floder, der mødes i havet. Og han trives her på den stenede jord, i græsset på den anden side af havet.

Jeg er holdt op med at spørge ”hvorfor”. Bedre er det at lade den intuitive forståelse brede sig. Vente, lytte og måske få et svar på et spørgsmål, som aldrig blev stillet. Således møder jeg ham med glæde og oprejst pande. Veludhvilet og fuld af undren over mit forunderlige liv. Huen tager jeg af, så håret kan flyve frit. Det er fugtigt under den vinterlige uld.

Her er det ikke vinter. Himlen er blå og luften blød af sommer. En tidsrejse, mumler mine tanker, som altid gerne vil regne den ud. Måske, siger jeg bare og smiler. Foran mig på jorden mellem to store sten slanger Nathair sig. Han har ikke sagt noget endnu, men han har set mig, jeg er ventet. Alene det, at det er ham, jeg møder i dag, giver mig et praj om budskabet.

”En god proces.” Nu nynner han, lyt, når slangen synger.

”Du ved godt, at det er januar” udbryder jeg kækt, jeg kan ikke holde ordene tilbage.

Han stirrer på mig uden at blinke.

”Hvor på kloden er det sommer i januar?”

Jeg rødmer og behøver ikke at sige mere. Sluger de sidste protester, der trods gode intentioner fandt vej. Jeg krænger vinterjakken af. Min sweater følger efter. En bunke af tøj ligger nu på jorden.

”Er du ved at være klar?”

Jeg nikker og sætter mig på en af de store sten i solen. Ruller ærmerne på skjorteblusen op og mærker varmen på min vinterblege hud. Jeg savner mine solbriller, lyset er skarpt og kontant. Hos Slangen er der ingen dikkedarer.

Jeg kunne fristes til at skrive, at det her er en underlig fortælling, men det er jeg også holdt op med. For man ved aldrig. Jeg er bare hende, som holder pennen og tager imod de ord, som kommer. De er gæster på min sjæls pensionat.

Nogle fortællinger går lige til biddet. Andre er som trædestene over en større flod. De er vejvisere, skilte i et forunderligt landskab. Fyrtårne, der lyser i den lange nat. Følg dem, lyt til dem og de vil føre dig på vej. Nogle gange går vejen til en fortælling gennem en anden. Andre gange kan man ikke se skoven på bare tæer.

Jeg fniser. Det er et godt tegn. Noget har vækket min latter.

”Genfødt!” udbryder Nathair og glider ud fra stenene og gennem det høje græs. Så bliver han væk. Jeg ved, at jeg ikke skal følge efter. Jeg mødte Slangen i dag fordi. Og de sidste mange måneder passerer revue som en film, der spilles på et lærred. Jeg ser mørket, de snørklede gange, kvinde med frygt i hælene, kæmpende for sit liv. Sin tro. Det, hun mærkede dybt i sin mave. Og da filmen slutter og rulleteksterne danser fra øst mod vest, lukker jeg øjnene og ved.

Det er her, jeg smider min ham. Da jeg åbner øjnene igen, ser jeg min hue, frakke og sweater ligge i en sirlig bunke på jorden. Jeg smiler til solen som er mit vidne. Genfødt kvinde strækker sig og begynder at trække vejret. Hun er klar til en ny begyndelse. På den anden side af havet.

Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
19. januar 2022

Photo Gunnerleng, Dreamstime (c)

You have the need and the right to spend part of your life caring for your soul. It is not easy.

You have to resist the demands of the work-oriented, often defensive, element in your psyche that measures life only in terms of output – how much you produce – not in terms of the quality of your life experiences.

To be a soulful person means to go against all the pervasive, prove-yourself values of our culture and instead, treasure what is unique and internal and valuable in yourself,and your own personal evolution.

Jean Shinoda Bolen –

Heltindens Rejse

Der var engang en kvinde. En modig og skriveglad kvinde fuld af længsel efter at folde sin sande sjæl ud og lade dens fortællinger skrive. En kvinde, som helt instinktivt have en forståelse af, at eventyrets kraft kunne hjælpe hende med den intention. At eventyret ville skænke hende helt særlige værktøjer som hun også kunne bruge på sin livsrejse.

Og lige her starter eventyret i Fortællersken II. Et online skriveforløb for kvinder.

Vov at fare vild

I eventyrerne er det vigtigt at lytte til, hvad der kalder på dig. Og som Joseph Campbell, forfatter og professor i mytologi, har lært os handler det om at kaste sig ud i det. Begiv dig af sted, fortab dig og far gerne vild.

“Midt i skoven findes der en lysning, som kun kan opdages af den, der er faret vild.”
– Tomas Tranströmer –

Heltidens rejse – Kast dig ud i det

Mød dig selv i naturen, gennemgå en transformation, sig farvel til noget eller nogen, gøre et offer, mød en mystisk fremmed og gerne et dyr, som selvfølgelig kan tale og hjælpe dig på din vej.

Gå igennem ild og vand, gennemfør en prøve, overskrid en grænse. Og find det, du søger, om det er en praktisk løsning på et problem eller en forvandling, velsignelse eller krukke med guld. Uanset hvad, bringer du noget med dig tilbage.

Når Fortællersken II, Eventyret, starter den 1. februar, er Heltindens Rejse en essentiel del af det skriveeventyr, vi begiver os ud på. Du kan læse mere om forløbet i linket og hvis det kalder på dig, så tøv ikke. Der er kun 2 pladser tilbage på holdet.

Fortællersken II, Eventyret
Online skriveforløb for kvinder
Varighed 4 måneder

En intuitiv eventyrrejse i 4. dele:

Heltindens Rejse
Heksens Univers
Eventyrets Arketyper
Hverdagsmagi

KLIK HER FOR INVITATION OG DETALJER

Holdstart 1. februar 2022
Varighed: 4 måneder

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Pris 
DKK 2850,-

Beløbet er inklusive moms

TILMELDING TIL FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET (klik)

Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.

Beløbet er inklusive moms

Der er i skrivende stund 2 ledige pladser på holdet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: