Visdommens Flod

Hvis du vil lytte til laksen, må du besøge Visdommens Flod. Den gamle vandvej som løber fra bjergene ned i dalen og ud på den anden side af landsbyen. Få huse er placeret i en klynge på venstre side af floden, det ene med en mølle, som man kan se, når man nærmer sig landsbyen... Continue Reading →

Langsomhedens spind

Lyset er langsommere nu, dagen har sat farten ned. Væversken har haft nattevagt, det fineste spind glimter i morgenlyste. Dugperler pryder værket og jeg beundrer det, da jeg åbner havelågen og går ud. ”Det undrer mig”, siger jeg til frøen Losgann, som jeg møder i landskabet ved den magiske sø. ”Man skulle tro at det... Continue Reading →

Mod nord

“Du må give det sin tid” siger Tarbh blandt valmuer i blødt morgenlys. Natten er forbi. Lidt senere end normalt forlader jeg huset, jeg har sovet længe og søvnen hænger ved. Men jeg går, for det gør jeg altid. Han står på engen blandt vilde blomster, de standhaftige, som ikke er bukket under for tørken.... Continue Reading →

Tågekvinden

Der var ingen modstand, jeg gik frivilligt ind i tågerummet. Efter dagevis med uro og forsøg på at få noget til at ske, efter hedebølge og en følelse af at blive brændt på bålet, kom tågen en skønne morgen og jeg var dér. Vågen. Tankerne blev ved med at servere den samme slunkne sandhed og... Continue Reading →

Solsorten og skærgården

“Vil du finde din stemme, så lyt til solsortens sang. Pluk de røde bær i skovbrynet, gå glædens vej. Det er som at navigere din båd gennem skærgården, når bølgerne går højt. Der er steder, du må sejle udenom. ”Men hov”, jeg lytter, da noget i mig protesterer, ”var det ikke netop meningen, at jeg... Continue Reading →

Lyng under gråsort himmel

Tre lys brænder i cirklen af sten og fjer, lyset er dæmpet. En kølig og blæsende morgen fragter tankerne i forvejen, hvor de møder efterårets ånd. ”Det er ikke endnu” brummer en stemme og tankerne vender slukørede tilbage. Men hvad så da? På skrænten, hvor lyngen blomstrer, møder jeg Reithe, Vædderen. Han står på en... Continue Reading →

Pålandsvind

Jeg åbner vinduet, duft af regn siver ind. Stille længsel vækkes blidt og jeg føres på vej. Det er et spørgsmål om at lytte, det er en kunst at kunne uden at kaste sine formodninger i grams. Bare følge håndens bevægelser og selv være så stille som mulig, se hvilke ord, der triller ud. Som... Continue Reading →

Længslens Bro

Naturen holder vejret, vejen ligger stille hen i morgendis. ”Lyt”, hvisker nogen i mit øre, ”lyt dybere og mere helhjertet nu, lad længslen føre dig på vej. Længslen er din ven, lev den og ær den.” Naturen er stille, et par fugle synger rent fra æbletræerne i den vilde del af haven. Stilheden griber mig,... Continue Reading →

Lige ved hånden

“Just follow the instructions” sagde Ravnen til mig forleden dag og jeg så bogen for mig. Det sker midt i kaos, et indre stormvejr som har hvirvlet alle frygttrickere op. Jeg kastes frem og tilbage i søvnløs drøm og stormen hiver i den ham, jeg endnu holder fast i. Men det er tid, så jeg... Continue Reading →

Rejsen begynder

Jeg går af varm vej i bagende sol. Formiddagen er flere timer gammel. Mine ben kaldte på bevægelse og et sted i det fjerne besvarer fjorden kaldet som et ekko i sjæledal. Så jeg går og mærker min nederdels bløde hørstof danse. Gennem sommerhusområdet, mens mænd med maskiner gør op med ukrudt og hærgende hække.... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑