Dagen går forbavsende hurtigt. Jeg har fri kl. 16 og da jeg tager forklædet af og hænger det på knagen i baglokalet, kan jeg mærke både træthed og glæde. Caoilinn bliver en times tid mere, caféen lukker kl. 17:30, vi har gjort en ud-af-huset levering klar bestående af guddommelige osteskinkesandwich med hjemmelavet peberfrugtchutney. De sidste gæster sidder i eftermiddagssolen foran caféen og drikker kaffe. Solen hænger dovent over tagene, en duft af høst sniger sig ind fra markerne på den anden side af landsbyen. De lyse nætter er forbi.
”Tak for i dag” siger jeg, ”det har været en fin dag.” Jeg mener det. Jeg har nydt mine opgaver, det falder mig let at stå bag disken og tage imod bestillingerne. Jeg har mødt turister og nogle af Fjordbys beboere, som har præsenteret sig og som sikkert forventer, at jeg husker dem til næste gang. Jeg har uddelt smil og rakt sandwich over disken, kager, kaffe og te. Mine fødder er ømme og jeg er lettere ør af alle de mange indtryk. Og nu har jeg fri.
”Vi ses i morgen” siger Caoilinn og smiler varmt til mig, hun ser tilfreds ud. ”Ja, det har været en fin dag og du færdes så naturligt i caféens sfære, Eidheann. Kan du mærke Peregrina er med?”
Det kan jeg faktisk. Jeg har følt mig løftet af en usynlig hånd, hørt en hviskende stemme af opmuntring. Sommerfuglene forsvandt og Peregrina dukkede op som en energi i mig. Mit liv har taget en ny drejning, som på trods af alle de ubekendte, føltes rigtig.
Fleur tager logrende imod mig, da jeg åbner døren til autocamperen, hun springer mig i møde og laver en dans på stedet. Nu er det tid til tur. Vi forlader campingpladsen og følger en sti langs skoven, som fører helt ud til fjorden. Her er sandstrand, men da vejret igen er overskyet og en smule køligt, er der ingen andre end os. En fiskehejre flyver forbi med sin S formede hals og lange sorte nakkefjer. Den hilser hæst og jeg tager imod. Et budskab om at have tålmodighed. Tålmodighed ikke bare med situationer og andre omkring dig. Tålmodighed med dig selv. En venlig tålmodighed, som giver tid og plads til at vænne sig til forandringer. Rum til at eksperimentere, fejle og rejse sig for at gå en anden vej. Tålmodighed.
Jeg har sluppet Fleur, da vi har stranden for os selv og i store øjeblikke er jeg tilbage på stranden ved huset ved havet. I næste sekund dukker Brónach op, tænker jeg og mærker et stik af savn i brystet. Jeg savner vores samtaler, de hyggelige stunder med te og vin og sidste år, hvor vi sagde farvel til de lyse nætter. En lille ceremoni i haven, et ritual som forbandt os til årstiden og den naturlige cyklus. Åh, lad mig ikke glemme de ting nu, siger jeg højt til mig selv og Fleur stopper op og betragter mig undersøgende. Sagde du noget til mig?
De lyse nætter er forbi. Jeg er et andet sted end før, en ny begyndelse. Jeg har startet mit job på Peregrinas Café, jeg bor i en autocamper, men indenfor den næste måneds tid skal jeg havde fundet mig et andet sted at bo. På landet, tænker jeg, ikke i byen, jeg har jo Fleur og har brug for at have naturen omkring mig.
Jeg siger en bøn:
Den perfekte løsning findes allerede. Lad den guddommelige orden arrangere alle detaljer. Jeg lader mig uden besvær føre derhen, hvor gaverne er.
Lene Frandsen ©️
Peregrinas Café, en fortælling
8. august 2025
Image by Sdbower, Dreamstime (c)
Skriv dit efterår, skriv din sjæl
Velkommen til Story Keepers, Skriveskolen for Fortællersker. Velkommen i mit magiske univers af fortællinger. Hos mig lærer du at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte. Jeg tilbyder skrivekurser som vækker din indre fortællerske og sætter skrivelængslen fri.
Kom med på et af efterårets intuitive skrivekurser, skriv dit efterår og din sjæl. Kurserne er for kvinder i alle aldre uanset skriveerfaring. Følg blot din skrivelyst og længsel.
☘️ Intuitiv Skrivning med intention
☘️ Fortællingens Kraft
☘️ Historiemedicin
☘️ Spirituel Skrivning
☘️ Årshjulet
Story Keepers, Skriveskolen for Fortællersker, Efterår 2025

Fortællerskens Årshjul
Cyklisk skriveforløb
Nye deltagere starter den 1. september 2025
Fortællerskens Årshjul tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden. Du arbejder med ord og fortællinger på den indre rejse. Du skriver intuitivt og fra sjæl og hjerte.
Fortællerskens Årshjul forbinder dig til årstid og energi. Du skriver dig til større ro og dybere rødder.
Du kan hoppe på forløbet, hvornår det passer dig. Start er den 1. i kommende måned. Du booker enten en skriverejse på 3 eller 6 måneder ELLER 1 års skriverejse årshjulet rundt.
Fortællerskens Årshjul ⬇️
Invitation og detaljer
Tilmelding

STORY KEEPERS
Pensionatet for Skrivende Sjæle – Efterår
Et intuitivt skrivekursus for kvinder 🖋️💚🍂
Fra 1. september – 30. november – offline
For kvinder i alle aldre uanset skriveerfaring. Følg blot din skrivelyst og længsel.
Som deltager på efterårets intuitive skrivekursus inviteres du via en fortælling ind i Pensionatet for Skrivende Sjæles sfære og du vælger dit værelse. Her skal du bo, være og undervises i 3 måneder, skriveskolen varer.
Alt foregår via intuitiv skrivning og fortællingens kraft. Du får inspiration til at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte.
Pensionatet for Skrivende Sjæle ⬇️
Invitation og detaljer
Tilmelding

Peregrinas Rejse
Et intuitive skriveforløb for kvinder 🍂❄️
Holdstart den 15. september 2025 – varighed 6 måneder.
En skrivende pilgrimsrejse
Kom med på en skrivende pilgrimsrejse fra efterår og ind i vinteren. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri.
En pilgrimsrejse er altid spirituel af natur. Den beder dig om at overveje, hvad du kan slippe for at skabe rum til det, der i sandhed er dit og det, der får din sjæl til at synge. Den starter med din længsel, den kan være subtil eller et kraftfuld kald. Som Peregrina begiver du dig ud på en indre rejse.
På Peregrinas Rejse rejser du via ord og fortællinger. Du skaber grobund for det, der vil møde dig undervejs, du skaber rum til historiemedicin og fortællinger fra sjæl og hjerte. Via din intention rejser du ind i det magiske univers på en vinterrejse, der starter i efteråret lige før Efterårsjævndøgn. En ny begyndelse i livet.
Peregrinas Rejse ⬇️
Invitation og detaljer
Tilmelding



Story Keepers, Skriveskolen for Fortællersker
På Story Keepers Skriveskole tilbyder jeg inspirerende skrivekurser i intuitiv skrivning. Uanset, hvad din intention med at skrive og deltage er, er du hjertelig velkommen her. Mine skrivekurser er for kvinder i alle aldre uanset forudgående skriveerfaring.
Den intuitive skrivning har det med at føre os derhen, hvor vi har brug for at komme. Steder, vi kan have glæde af at besøge, budskaber, vi trænger til at høre og forhindringer, vi brug for at forcere. Men det sker altid uden bebrejdelser og dom.
Det, der sker, når vi skriver intuitivt og har en intention om at skrive fra sjæl og hjerte, er, at vi finder ind til den skaberkraft, vi alle er i besiddelse af og for kvinder er det ofte en jordisk kraft, som allierer sig med elementerne. Jord, luft, ild og vand. Alle har de særlig betydning og symbolik, her er kræfter i spil, som er naturlige for os og som vi kan lære meget af. De vækker os, de kalder på hjertet og styrker vores sjæl.



Story Keepers
Story Keepers Skriveskole holder om de gode fortællinger, de transformerede fortællinger som blev skrevet intuitivt med hjerteblæk.
Det er fortælling, som guider, støtter og trøster, fortællinger som er med til at åbne op for din skaberkraft. Din skriveglæde vækkes, du genopdager magien og får øje på alt det, der gemmer sig mellem linjerne.
Fortællingerne er som broer mellem verdener og nogle gange handler de om de broer, vi går over.
Fortællingerne tager altid udgangspunkt i dér, hvor vi er. Her møder de os og det sted er vores kraftpunkt. At dyppe pennen dér er en form for accept og accept er nøglen til forandring.
Story Keepers Skriveskole er samlingspunkt for fortællersker, kvinder, der bruger ord og fortællinger som guider på den indre rejse. Det er intuitiv skrivning med spirituel forankring.
Story Keepers er forbundet med naturen, årshjulet og den naturlige cyklus.
Story Keepers hylder fortællingernes healende kraft og den historiemedicin, de skænker. Kreativitet og healing kommer fra samme sted og du arbejder med energi, når du skriver intuitive fortællinger. Jeg kalder det bogstaveligt energiarbejde.
Hjertelig velkommen på Story Keepers, Skriveskolen for Fortællersker
Kærlig hilsen
Lene
Hvem er jeg (klik for at læse mere)
Hvad andre siger om at være på kursus eller i forløb hos mig (klik for at læse)

Skriv en kommentar