Kvinden og høgen

Alene det at ville en vidunderlig fortælling og presse som i en ve, kan være nok til at flowet stopper. Historien bliver i pennen og nægter at komme ud. Vi har lært om kamp, tvang og om at bide tænderne sammen, men det er ikke sådan, det fungerer på Fortællerskens Vej. Jeg ved det, jeg... Continue Reading →

Usynlighedens flod

“Be kind to your fears but don’t let them block you”. Jeg synes forbavsende ordløs her til morgen, overbevist om at ord og sætninger i simregryden ville være bristeklar her på trappen til morgen. Jeg springer fra de sidste trin og ind i køkkenet, hvor den står på det gamle komfur. Gryden. Lyset kommer snigende... Continue Reading →

Vildfarelse og ikke at vide

På skriverejsen sker det under tiden, at vi farer vild og støder på steder i os selv og i vores fortællinger, hvor vi virkelig ikke ved. Og den følelse er ganske ubehagelig, for vi har jo altid lært, at vi skal vide og have svar på rede hånd. Har vi ikke det, er der altid... Continue Reading →

Jeg giver det til vinden

Jeg giver det til vinden Tag mig, hviskede jeg og vis mig de steder i mig selv, hvor jeg kan være og igen opleve, at alting kommer til mig. Det, jeg skal bruge, det, jeg trænger til og det, jeg længes efter. Og tag så alt det, jeg ikke længere skal bruge. Lad det flyve... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑