Mens skrivelyset blafrer

Skrivelys

Jeg tøver lidt, men tænder så skrivelyset og sætter mig ved bordet. I keramikkruset fra Mols er der nylavet te. Den grønne med jasmin. Udenfor rusker vinden i træerne, lyset er lidt mere dristigt end for et par timer siden. Dagen startede i mørke og til lyden af regn. Det varede længe, inden det blev lyst, for her i huset er vi som regel tidligt oppe.

Nu er formiddagen fremskreden. Jeg har netop sendt velkomstbrev ud til den intuitive skriveworkshop, som jeg afholder om en uge (31. oktober) her i Skrivehuset ved Ringsted. Det er årets sidste skriveworkshop og denne gang er anledningen Samhain og mørkets gave.

Samhain og mørkets gave

I slutningen af oktober og begyndelsen af november er det Samhain, en efterårskvartalsfestival, som hører det keltiske årshjul til. Det er en festival, som blandt andet fejrer mørket.

Tidspunktet markerer også slutningen af det keltiske årshjul og begyndelsen på det keltiske nytår.

Du kender uden tvivl Halloween eller Allehelgen i den kristne tradition. Halloween er altid d. 31. oktober. Fortællingen lyder, at natten mellem d. 31. oktober og d. 1. november er den nat, hvor de døde har lettest ved at vende tilbage til de levendes verden, eventuelt for at skræmme eller gøre regnskaber op

De fejrede mørket

MEN sådan var det ikke oprindeligt. De gamle keltere fejrede mørket, for dem var mørket ligeså vigtigt som lyset. Mørket og døden havde kræfter, som de ikke frygtede.

Ved Samhain, hvor mørket er dybt og på sit højeste, velsignede de frøene i jorden, som nu lå trygt i den mørke muld og igen ville spire, gro og blomstre, når lyset kom tilbage. De kommunikerede med deres forfædre og mødre, da de troede på at afdøde familiemedlemmer kunne besøge deres slægtninge på denne tid af året.

Under Samhain er væggen mellem verdenerne tynd og de døde kunne rejse ind og ud igen. Man dækkede op til de afdøde ved bordet og bød dem velkommen.

Og i øvrigt stammer ordet spøgelse på engelsk, Ghost, fra det tyske ”geist” som oprindeligt var en ånd af en afdød, som var inviteret til Samhain fejringen.

Man tændte bål og fejrede

Man tændte bål på bakketoppe og brændte den muld, der var tilbage fra efteråret. Her samledes man, fejrede og festede. Man sagde tak for mørket. Tak for den gave, mørket er, for i mørket kan vi hvile og restituere.


Samhain markerer også porten til vinter. På den intuitive skriveworkshop den 31. oktober skal vi fejre, lytte og via ord og fortællinger gå på opdagelse i Samhain energien. Sammen går vi gennem porten eller rettere sagt, vi skriver os ind.

Hvilke ord og fortællinger mon vil dukke op?

Hvad kommer der til at ske? Hvilke fortællinger mon vil dukke op, når vi mødes og slutter cirkel? Vi ved det ikke på forhånd, men når vi skaber rum, danner cirkel og skriver os ind, så sker der som regel præcist det, der skal. Vi følger de veje, som opstår undervejs og tager imod det, der kommer. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger leder os på vej, men intention er faktisk, at vi skriver intuitivt og forholder os åbne, nysgerrige og ikke dømmende overfor det, der vil skrives gennem os på denne særlige skrivedag for sjælen.

En plads til dig omkring bordet i min skrivestue

Velkomstbrevet er sendt ud til deltagerne. Og sidder du tilbage med en følelse af, at du burde være med, kan jeg glæde dig med, at jeg har fået et par afbud. Du finder invitation og detaljer i linket her. Skriv til mig, hvis du har tid, lyst og mulighed.  Så er der ganske givet en plads til dig omkring bordet.

Læs gerne mere om de intuitive skriveworkshops og ideen bag her, hvor du også kan se, hvad andre skriver om at være på intuitiv skriveworkshop her hos mig i Skrivehuset.

Efteråret og den mørke del af året er som skabt til at trække energien hjem igen. Det er tid til at nære det indre og skabe rum til fordybelse, hvor vi kan være, sanke og restituere. Når vi hengiver os til mørket og tillader os selv at komme ned i tempo, slappe af og give slip på alt det ydre, som stresser os og løsriver os fra os selv, sker der noget magisk. Ligesom frøene i jorden spirer vi i mørket, mens vi hviler og tager den med ro.

Mørket slutter sig om os, så det ydre forsvinder og vi kan vende os indad og nære os selv. Og som Philip Carr-Gomm så rigtigt skriver det i citatet herunder, er der tidspunkter i livet, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens stemme og sang.

When you hear the sound of your song, you will discover healing and new depths of in your soul.

Vinteren tilbyder os sit rum

Til det tilbyder vinteren os sit rum, hvor ydre forstyrrelser er langt mindre. Mørket kommer tidligt, det slutter sig om os og inviterer os til at falde til ro og lytte. Derfor er vinteren også et perfekt tidspunkt til begynde skriverejsen på eller skrive videre fra et nyt og dybere sted i dig selv.

Min vinter starter ved Samhaim

For mig starter vinteren omkring Samhain og når vi sagte bevæger os ind i november. Mørket er tæt nu, dagene er korte og ofte dunkle, regnfulde og tågede. Scenen er sat. Jeg glæder mig til at skrive og fejre med deltagerne på skriveworkshoppen den 31. oktober og siden hengive mig til vinterens rum.

* **

Jeg tøvede lidt, men tændte så skrivelyset og satte mig ved bordet. I keramikkruset fra Mols var der nylavet te. Den grønne med jasmin. Nu er den næsten drukket. Udenfor rusker vinden i træerne, lyset er dæmpet igen og tunge skyer sejler over himlen.

Nu er det tid til at lytte og skrive mig ind. Lytte til vindens sang og betragte træerne, efterhånden som de giver slip på endnu flere blade. Det sker, mens jeg skriver. Mens skrivelyset blafrer.

Kærlig hilsen
Lene

Online vinter-skriveforløb til dig og din skrivelængsel

Kan du ikke være med på skriveworkshoppen den 31. oktober, mens har du lyst til at skrive fra liv og sjæl og hengive dig til vinterens rum, tilbyder jeg to online vinter-skriveforløb, som begge starter til november.

Vintercirklen  – starter den 9. november (7 ledige pladser)
Fortællersken – starter den 20. november (5 ledige pladser)

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Vinterum

Gudindecirklen

Gudindecirklen efterår

Kære ven

I dag slutter de lyse nætter. Porten til høsten står åben og langsomt vokser mørket på rejsen mod efterår. Jeg håber, at du har haft en dejlig sommer og nu er klar til at nyde høsten med alt, hvad den indebærer.

Det er tid til at formulere nye intentioner i forhold til høstarbejdet og det, vi ønsker at tage med os videre ind i efteråret. Efteråret hjælper os blandt andet med at give slip på alt det, som ikke længere tjener os og inviterer os med at have øget fokus på det, som virkelig betyder noget og som styrker os som kvinder og rejsende på livets vej.

Når skrivelængslen kalder

Høstcirklen starter i dag, der er ikke flere pladser, men jeg kan glæde dig og din skrivelængsel med, at jeg kører endnu et hold af onlineskriveforløbet Gudindecirklen her i efteråret.

Gudindecirklen fandt sted for første gang i foråret med stor succes, efterårsholdet starter den 8. september.

Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri i et online skriveforløb for sjæl og hjerte. Gudindecirklen tilbyder dig et skriverum, hvor du kan finde vej ind til hende, din fortællerske og gennem ord og fortællinger at blive i stand til at mærke din egen kraft og høre dens stemme. I alle dens afskygninger. I alle retninger. I luften, i ilden, i vandet og i jorden. I livet.

Hvilke fortællinger mon vil skrives gennem dig, når efteråret kommer? Og hvilken hjælp vil du få, hvis du møder op og via din intention skriver dig på vej?

Gudindecirklen er et online skriveforløb fuld af læring og næring. Hvis du vil være med, tilmelder du dig på skrivehuset@gmail.com. Der er kun plads til 15 kvinder i forløbet og pladserne tildeles efter først-til-mølle princippet. Du opnår early-bird-rabat ved tilmelding inden den 10. august.

Se invitation og detaljer i linket her. Hjertelig velkommen i Gudindecirklen.

Kærlig hilsen
Lene

gudindecirklen

Online skrivegruppeforløb
Væk din indre fortællerske og Gudinden i dig selv
Efterårsholdet starter den 8. september 2017

Gudindecirklen er et online skriveforløb til dig og din skrivelængsel. Forløbet er dedikeret til at vække din indre fortællerske og åbne op for din kreativitet og skriveglæde.

Forløbet er for dig, som ønsker at arbejde bevidst med at skrive din indre vise kvinde frem og gennem fortællingens kraft at styrke dig selv både som kvinde og fortællerske.

I Gudindecirklen arbejder og leger vi med fortællingens kraft og ud fra devisen: Alle kvinder har en indre fortællerske, som blot venter på at blive vækket og skrevet frem. Du kan også kalde hende Tornerose, for måske har hun sovet i 100 år, men det er aldrig for sent at vågne og fatte pennen. Skrivelængslen kalder og den har gaver med til dig. Hvis du altså møder op og skriver.

Jeg byder på månedlige skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger fører dig på vej. Du lærer at skabe landingsplads for ord og fortællinger og du vil opdage, at du faktisk kan skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Gennem de 3 måneder, som forløbet varer, får du direkte erfaring med og tillid til den kreative proces.

I forløbet vil vi blandt andet komme omkring følgende

  • Vigtigheden i fremmødet, dedikation og disciplin
  • Intentionens kraft – du inviteres til at skrive en hensigtserklæring med din deltagelse
  • Frygt, modstand og indre censor
  • Lytning – en af de vigtigste egenskaber i skrivning
    – intuition
    – sjælens stemme
  • Fortællingens kraft og den naturlige cyklus
    – Årstider og årshjul
    – Kreativitetens ebbe og flod
    – Åbenhed, nysgerrighed, tillid og kærlighed

Ord som transportmiddel og som tryllestav

Forløbet er bygget op omkring månedlige skriveafsæt og øvelser, som sendes til dig i et smukt og inspirerende månedsbrev (pr. e-mail). Du bliver klædt på til din rolle som fortællerske og du inviteres til at arbejde med små fortællinger og eventyr. Du lærer at skrive dig fri, at bruge ordene som både transportmiddel og tryllestav og bevidst at lytte til din intuition og indre stemme.

Du vil opdage, at det, der står i vejen, faktisk er vejen og at du kan skrive dig igennem. Alt kan skrives. Derfor er frygt, modstand og en heftig indre censor eller dommer på ingen måde en hindring for at du kan deltage. Tværtimod! Vi adresserer det, der opstår undervejs og forløbet formes i kraft af den vej, vi sammen skaber, efterhånden som vi møder op, skriver og deler.

Deling er heling

Det fælles rum (hemmelig gruppe på Facebook) er en vigtig del af Gudindecirklen. Det er her vi deler vores ord, fortællinger, visdom og proces. Ideen er at vi støtter og løfter hinanden gennem ordene og det fælles magiske rum er et frirum for ord og fortællinger, som kan varme, løfte og inspirere os gennem forløbet og samtidig holde os til skriveilden.

Det er påvist videnskabeligt, at shamaner, som opfordrer deres klienter til at opføre deres drømmearbejde offentligt i form af digte, sang og dans, har en effektivitet på 80% i deres helbredelse. ”

Sådan skriver Barbara Tedlock i sin bog ”Kvinden i Shamanens Krop” og min erfaring siger mig, at det samme gælder for skrivearbejdet. Der er en forunderlig helbredelse i det at gøre sit livs fortælling og alt det mellem linjerne til noget deleligt på den ene eller anden måde. Gennem fortællingens kraft eller gennem digte og selvfølgelig sang og dans.

Sårbarheden er essentiel

Delingen er også en vigtig del af skrivecirklerne for de, som finder modet og sårbarheden i at turde. At sige det højt og lade det fortælle. Og det kommer efterhånden, modet, når vi lærer at sårbarheden hører med. Den er essentiel.

Du vil opleve, at det gør godt at dele og at de andre kvinder i Gudindecirklen er med som vidner til din opblomstring som fortællerske. Der er virkelig stor healing i at turde dele, selvom det er et sårbart anliggende. Alt hvad vi deler i det fælles rum er naturligvis fortroligt.

Gudindecirklens fælles rum er skabt i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel, som du finder i linket her. I cirklen er alle lige.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. Det er lov at øve sig og din indre fortællerske skal have lov til at lege og eksperimentere. I Gudindecirklen lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture.

For når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en del af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi til tider kan føle os.

Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Gudindecirklen og du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser inviterer til ture ud.

Som medlem af Gudindecirklen får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig (september, oktober, november).
  • Inspiration og skrivende input fra mig i min rolle som skrivemor og skriveguide i bjergene. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og selvfølgelig skriveprocessen i både månedsbrevene og i Gudindecirklen på Facebook (hemmeligt rum).
  • Større viden og indre indsigt om naturen og årshjulets gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Mulighed for også at skrive og arbejde lidt med gudindeenergien, mytologi og symboler gennem skriveafsæt og øvelser.
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS
DKK 1700,-
inklusive moms

Ved tilmelding senest den 10. august
får du ravnerabat (early bird) og sparer 100,- kr.
Pris DKK 1600,- (tilmelding senest 10.8).
inklusive moms

Forløbet varer i  3 måneder.

Efterår 2017: Start den 8. september

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com

Deltagere i Gudindecirklen

Kvinder med skrivelyst og længsel uanset alder og skrivende forudsætninger. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Norske og svenske kvinder er også velkomne, eneste forudsætning er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog.

Der er kun plads til 15 kvinder i Gudindecirklen, så tøv ikke med at sikre dig plads, hvis du kan mærke, at du skal være med. Din aktive deltagelse er en forudsætning, men møder du op, skriver og deler i den fælles cirkel, er der næsten ingen grænser for, hvad du kan få med dig videre fra forløbet.

Du tilmelder dig på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter fremsendes bekræftelse og kontooplysninger til indbetaling af beløbet via bankoverførsel eller MobilePay. Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Gudindecirklen og vil modtage velkomstbrev og de første skriveafsæt og øvelser. Dog tidligst den 1. september, hvor vi officielt starter forløbet og træder indenfor i Gudindecirklen. Her starter skriverejsen.

Til yderligere inspiration, læs også gerne:

Vejen til den vise kvinde
Så jeg kan høre hende hviske
Når Tornerose vågner
Med næb, kløer og kærlighed

Kærlig hilsen
Lene

 

The symbol of Goddess gives us permission.
She teaches us to embrace the holiness of every natural, ordinary, sensual dying moment. Patriarchy may try to negate body and flee earth with its constant heartbeat of death, but Goddess forces us back to embrace them, to take our human life in our arms and clasp it for the divine life it is – the nice, sanitary, harmonious moment as well as the painful, dark, splintered ones.

If such a consciousness truly is set loose in the world, nothing will be the same. It will free us to be in a sacred body, on a sacred planet, in sacred communion with all of it. It will infect the universe with holiness. We will discover the Divine deep within the earth and the cells of our bodies, and we will lover her there with all our hearts and all our souls and all our minds.
– Sue Monk Kidd –

We do not become storytellers
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.
– Clarissa Pinola Estés –

Men have their own story-making and myth-telling, but in the old Gaelic traditions, women were bards and poets too. Still, today, the voices of women are quieter and our stories are less often heard. The Wise Woman is a woman who has reclaimed her stories and has found the voice with which to tell them. The Wise Woman is remaking the world.”
– Sharon Blackie –

We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing
Yet this voice is no longer audible in the modern world.
– John O’Donohue –

Words themselves can become acts of beauty that awaken and strengthen our commitment to living our soul’s desire.
– Oriah Mountain Dreamer –

Telling our stories, putting our experiences into words and poetic narrative is more than an act of artistic expression; it can be the transformative and the healing work of survival.
– Karen Hering –

Snart åbnes porten

Harvest Moon

Jeg lytter til hende, mens jeg går ned af markvejen. Fornemmer. Forbindes. Forundres.

”Jeg er her, hvisker hun og jeg forsvinder ikke, selvom du forsvandt for dig selv for en stund. Blev løsrevet. For vildt. Og faldt i sommerfælden.”

Nu danser August i den tidlige morgen og jeg vandrer opfyldt af en ny slags vished. Luften er tyk af dug og fugt, en anelse skarp, krydret med duft af høst og det kommende efterår. Snart åbnes porten til høsten og jeg har en intention om at gå helt ind.

Men endnu er det sommer. Hun smiler og hendes vished gør mig rolig. Fylder mig med blød accept og husker mig på, at dette er en tid at nyde. Høsten. Livet. Nu.

Og at hun er dér. Endnu. Min indre fortællerske, som hvisker poesi i mit øre og kysser lyd i min livsflod, så vandet klukker og ler. Hun danser i disen og bader i morgendug. Hun dufter af korn og af blomster. Hun er.

Snart åbnes porten til høsten

Jeg dypper pennen dybt i august, hvor kornet endnu står på marken. Bølger. Venter. Den 7. august slutter de lyse nætter og det, jeg kalder sommer, er forbi. Her står porten til høsten til åben og med en ny intention i hjertet gør jeg mig klar til at gå igennem den port, som jeg har tillid til vil åbne sig. Snart.

Jeg faldt i sommerfælden, men …

Senere vil jeg fortælle dig mere om min sommer og lidt af det, jeg snart kan høste. Noget, som på ingen måde blev, som jeg havde forestillet mig eller forventet. Alt, hvad jeg havde tænkt, faldt til jorden, blev taget af blæsten og skyllet bort af regnen. Men det hører høsten til. Det energiarbejde, jeg snart kan skrive mig ind i og alt det, jeg kan høste og nyde godt af, blev skabt midt i kaos af det, der blev min sommer. Jeg faldt i sommerfælden. Men først nu kan jeg se, at det var endnu en af den slags gaver, man lige skal tage i ed og vænne sig til. Også det er en proces og snart åbnes porten til høsten.

Nu dypper jeg pennen i det første morgengry. Landskabet ligger svøbt i regndis, et gråt tæppe af dråber. Jeg drikker te gjort af rødkløver og mine solhvervssten ligger som levende intentioner på bordet ved min side. Tillid. Forbindelse. De minder mig om den evige tilbagevenden til det sted i mig selv, hvor jeg kan forankre mig og finde ro. Så jeg kan lytte. Til de subtile toner af min livsflod sang og den stille stemme. Så jeg kan høre hende hviske. Så jeg kan mærke hendes kald.

Den evige gentagelse

Den evige gentagelse. Rytmen. Cirklen. Den cyklus, vi alle er en del af. Den aktive medvirken og en intention om kontinuerligt at vende tilbage til det sted, hvor det er muligt at lytte. Stilheden. Et fristed for ord og skriverier, en landingsplads for de fortællinger, der bor bag det tilsyneladende. Bag tunge tanker, forunderlig modstand og frygt. Hvis det altså er skriverejsen, vi vælger.

Tête-à-tête med Ravnen

“Lad vejen vælge dig” siger hun og smiler underfundigt, “hvorfor så meget modstand mod det, der vil gøre dig godt og sætte dig fri?” Hendes blik sejler gennem regndisen og lander som et suk i min sjæl. Jeg kalder hende nærmere og hun kommer flyvende på blåsorte vinger, hun tøver ikke, for det er igen tid til en lille tête-à-tête. Med Ravnen, med hende, min flyvende mentor. Min allierede, min frænde.

“Ja hvorfor? svarer jeg og sender spørgsmålet tilbage til hende. Og tilføjer med glæde i hjertet: “Modstanden er væk nu. Jeg hilser dig og byder dig velkommen. Hvis jeg altså ikke har sagt det før.

Hun klikker med næbbet og nikker bare. Som om jeg havde et valg. For hvem kan sende et orakel af visdom på vingerne før tid, når hun nu har udsøgt sig mig? Når hun dukker op som det naturligste i verden og beriger mine fortællinger og åbner mit hjerte. Døre, som før var lukkede, står nu på vid gab og nysgerrigheden er større end frygten. For hvad er det egentlig, jeg er bange for?

Livets mysterium

Lyden af livets mysterium har altid fundet vej til mine ører som sød musik, jeg ønsker mig det ikke anderledes. Og i øvrigt begynder jeg at se en rød tråd bag det hele, noget, som jeg bare må forfølge og hengive mig til. Det er hun en vigtig del af, Ravnen. Hun er en del af de kvindelige fortællinger og et univers, som jeg før nærmede mig med forsigtige skridt for så at tage flugten. Hvad var det mon, der dragede mig i så høj grad og som fik mit hjerte til at banke så heftigt? Dengang, da frygten var større end nysgerrigheden, inden jeg forstod at længslen var et kald og en vigtig ledetråd. Hun boede der. Bag skrivelængslen. Hende, som ved.

Længslen

”True vitality is hidden within longing. When you give in to creative passion, it will bring you to the ultimate threshold of transfiguration and renewal. This growth causes pain, but it is a sacred pain.
– John O’Donohue –

Vi har talt lidt om længslen og dens budskab i skrivecirklerne. En af kvinderne fortalte, at hun har lært at betragte længslen som et væsen, hun ikke længere flygter fra eller fortrænger, men som hun respekterer og forsøger at lade leve i sig selv.

Skrivelængslen. Et subtilt kald eller en decideret smerte, et stik i hjertet af længselsfuld lyst, som snart bliver sendt til tælling af en lavine af modstand og argumenter hvorfor, det ikke lader sig gøre at forfølge skrivelængslen.

Det handler om dansen

En af misforståelserne er produktet. Vi har lært, at hvis vi skriver, så er det med et bestemt udfald for øje og ofte påstår kvinder med skrivelængsel at de har en bog i maven. Eller også er de blevet guidet til at skulle skrive en bog. Med al respekt for og kærlighed  til for bøger, jeg elsker at læse og bøger gjort af ord og papir er en essentiel del af mit liv og mit interieur, så er det bare sjældent det, at skrivelængslen som udgangspunkt handler om. Det handler om dansen. Processen. Hengivelsen til længslen og nysgerrigheden efter at møde op og folde den ud.

Og måske kommer du til at skrive bøger, noveller, digte og fantastiske blogindlæg i processen, men det er slet ikke det, det handler om. I første omgang. Det er sandsynligvis noget andet, du har i maven og hjertet. En dyb og inderlig længsel efter dig selv, din sjæl og den livssang, du bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder du først ud af, når du møder op og dedikerer til processen. Igen og igen.

Skriv, så kommer hun til stede

Hun kommer også til os gennem ord, historier og fortællinger. Hun kalder på os via den skrivelængsel, vi mærker og hun beder os ikke om at skrive bogmæssige bestsellers eller at få vores digte udgivet. Hun beder os om at lytte. Hun har fortællinger med til os og gennem de fortællinger hjælper hun os med at huske, hvad vi egentlig er gjort af og hvor vi i virkeligheden hører hjemme.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme og helt særlige fortællinger. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, netop for at give plads til alt det, der bobler og rumsterer i os, et sted, hvor vi endelig får sat ord på og hvor vi først og fremmest lytter til det, vores sjæl synger om. Stemmen bag længslen, den hvisken, du mærker i dit skød og i dit hjerte. Skrivelængslen.

Men du er nødt til at møde op og skrive hende. Din aktive deltagelse er en forudsætning.

Døren til dit vilde væsen, din vise kvinde

”The doors to the world of the wild Self are few but precious. If you have a deep scar, that is a door. If you have an old, old story, that is a door. If you love the sky and the water so much, you almost can’t bear it, that is a door. If you yearn for a deeper life, a full life, a sane life, that is a door.”
– Clarissa Pinkola Estés –

Nej, fandme nej!

Det er snart længe siden, at jeg en søvnløs nat hørte hendes stemme og mærkede hendes kraft for første gang. ”Nej fandme nej” var ordene og det kan måske synes som nogle underlige gudindeord, men det skal man ikke lade sig narre af. Og der var brug for dem, de ord, netop de ord. For jeg havde alt for længe, ja faktisk det meste af mit liv, danset til tonerne fra andres piber og forsøgt at få mine egne trin til at passe ind. Jeg dansede på landminer og måtte konstant anstrenge mig for ikke at træde forkert. Men den nat skete der noget, som ændrede min kurs og min måde at være i livet på.

I månederne op til var der sket nogle ting i mit liv, som for alvor satte det i perspektiv. Jeg havde været i sorg, i tomrum og vandret gennem mørke gange. Et venskab var forlist og det satte en lavine af følelser og gamle historier i gang i mig. Tomrummet, de mørke gange og sorgen, som jeg sidst valgte at lytte til, fortalte mig nogle historier om mig selv, som jeg nu for første gang var moden til at høre. Historier, hvis arme rakte langt tilbage i tiden og som havde udspring helt tilbage i min tidlige barndom og sikkert også længe før den tid.

Mørkevandring

Min mørkevandring viste sig at være en styrkeprøve Den gav mig vished om min egen kraft og formåen og selvom jeg oplevede både sorg og svaghed, hvor store og dybe følelser skulle mærke, væres med og bearbejdes, fandt jeg paradoksalt nok ind til hende. Min vise, vilde kvinde. Nogle lag blev skrællet af i de måneder og illusioner brast. Heldigvis.

Måske var det en slags sjælens mørke nat, jeg vandrede igennem den sommer og det efterår for et par år tilbage? Under alle omstændigheder fik jeg øje på mig selv og de mønstre, tanker og handlinger, som havde formet og til dels bestemt udfoldelsen af mit liv indtil da, men som ikke længere tjente mig. Kærligt men bestemt blev jeg opfordret til at give slip. Min himmel var mørk, jeg mistede orienteringen og selvom jeg dengang troede, at jeg var fortabt og faret vild, forholdt det sig på ingen måde sådan. Jeg var på vej hjem. Til mig selv. Og det var en vej, som jeg måtte gå alene. Den vej har for altid ændret min måde at være i livet på. Den har forevigt forvandlet mig.

Et budskab af værdighed

Vejen til den vise kvinde går ofte gennem selvvalgt alenehed eller ensomhed. Det er en rejse, en indre pilgrimsfærd, som vi må foretage alene. Og det er ofte dér i mørket, hvor vi tror os forevigt fortabt, at hun dukker op som en røst fra et sted dybt i os. For mig var hun en rumlende torden, jeg kunne høre og mærke i hele kroppen. Sådan kan hun stadig føles, men efterhånden som jeg er blevet mere lydhør og har fundet ud af, at jeg bevidst kan læne mig ind i hendes og mærke hendes kraft og styrke som en integreret del af, hvem jeg er, har hun fået mange stemmer og måder at kommunikere på. Hun er ikke en kvinde, hun er mange. Men uanset hvad hun siger og i hvilken skikkelse, hun træder frem, så er der altid en helt særlig følelse af værdighed gemt i hendes budskab.

Stå ved dig selv og dine følelser.
Det gør godt at græde, tårerne renser dig.
Vandet er en del af, hvem du er.
Det gør godt at le, vinden lufter og letter dig.
Luften er en del af, hvem du er.
Det gør godt at brænde igennem og sige til eller fra.
Ilden varmer og buldrer som en kraftfuld flamme i dig.
Ilden er en del af, hvem du er.
Det gør godt at forankre sig hos Moder Jord.
At sidde hos træerne, dufte og mærke mulden under dine fødder og i din sjæl.
Jorden er en del af, hvem du er.

Velkommen til Gudindecirklen

I Gudindecirklen, som starter den 8. september, skal vi lege med og udforske elementerne, vi skal vække Tornerose og danse med de fortællinger, som opstår i processen. Vi skal lytte, skrive og dele og åbne op for den indre fortællerske, som jeg efterhånden er overbevist om, at alle kvinder bærer rundt på. Hun vil gerne sættes fri og lade sig skrive gennem dig. Hun kalder gennem skrivelængslen.

Jeg byder på månedlige skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger fører dig på vej. Du lærer at skabe landingsplads for ord og fortællinger og igennem forløbet, som varer 3 måneder, får du direkte erfaring med og tillid til den kreative proces. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Gudindecirklen.

Vi skriver i livet

Du vil opdage, at det, som står i vejen, er vejen og at du kan skrive dig igennem. Alt kan skrives, der er en fortælling i hver eneste forhindring og den fordamper efterhånden, når den skrives, beskrives og får sin helt egen fortælling at ånde ud i.

Du vækkes, du vågner og du opdager, at du virkelig er hende. Den stemme, som hvisker og kalder via længslen. Hun skriver sig gennem dig. Du opdager også, hvordan kreativiteten gør dig godt, for skriveprocessen er også en kreativ udfoldelse og handler ikke om retstavning, grammatik eller dom. Ikke på skriverejsen. Skriverejsen er helliget formålet og den intention, du møder op med, ført på vej af længslen af dit bryst.

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed

Jeg har dedikeret Gudindecirklen til de kvindelige fortællinger og til Gudinden i dig selv, deraf navnet. Efter at have skriverejst med og lyttet til de kvinder, som har været i forløb, på intuitiv skriveworkshop og i skrivecirklen gennem mere end to år nu, er jeg ikke længere i tvivl; skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed og møder du op og hengiver dig processen (jeg viser dig hjertens gerne hvordan), så får du smæk for skillingen.

Det udtryk af Ravnens. Hun ler højt, mens hun siger det gennem mig og jeg bryder sammen i lattergråd. Humor er i øvrigt også en del af skriverejsen. Når vi skriver og forløser gennem ord, skriverier og fortællinger, kommer humoren og den umiddelbare glæde tilbage i vores liv. Når vi skriver. Når vi danser. Den sniger sig ud mellem linjerne, det er på ingen måde bare sorg, smerte og tunge forhindringer, vi må skrive os igennem. Tværtimod.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, vi ønsker jo at lokke hende helt frem og lade hende boltre sig. Din indre fortællerske. Og det gøres ikke ved at byde hende på kasser, stram struktur og morderisk kontrol. Hun ønsker at danse og flyve frit og at tage dig med sig i sin dans. I Gudindecirklen lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe, flod, opture og nedture. Det hører med.

Lyttende vidner

Deling er heling. Vi favner sårbarheden og siger det højt. I cirklen deler vi af vores fortællinger og af processen undervejs. Vi deler med hinanden og så lytter vi i cirklen i henhold til reglerne for Den Hellige Cirkel, som Julia Cameron så fint har formuleret dem. Vi er ikke dommere, bødler eller korrekturlæsere. Vi er lyttende vidner til hinandens skrivende forvandling og til de fortællinger, som opstår, når vi møder op og skriver. Og vær ikke bange, kvinde min, jeg byder på skriveafsæt og øvelser, der som fyrtårne leder dig på vej.

I Gudindecirklen får du mulighed for også at skrive, lege og arbejde med gudindeenergien, mytologi og symboler gennem skriveafsæt og øvelser. Ikke fra et intellektuelt ståsted, men fra et sted i dybt dig. Vi skriver intuitivt og folder ud, som det opstår. For visdommen bor i dig selv. Hun bor i dig. Den vise kvinde. Gudindecirklen tilbyder dig et skriverum, hvor du gennem ord og fortællinger kan finde vej ind til hende og blive i stand til at mærke din egen kraft og høre dens stemme. I alle dens afskygninger. I alle retninger. I luften, i ilden, i vandet og i jorden. I livet.

“Believe that your tragedies, your losses, your sorrow and your hurt happened for you, not to you. And I bless the thing that broke you down and cracked you open because the world needs you open.
– Rebecca Campbell – 

Vil du med i Gudindecirklen?

Hvis du vil være med i Gudindecirklen, som starter den 8. september og varer i 3 måneder, tilmelder du dig på skrivehuset@gmail.com. Du finder invitation og flere detaljer i linket her.

Ved tilmelding senest den 8. august får du ravnerabat (early bird) og sparer 100,- kr

Der er kun 15 pladser i Gudindecirklen, som tildeles efter først-til-mølle-princippet.

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Jeg dypper pennen i det første morgengry. Landskabet ligger svøbt i dis, et gråt tæppe af dråber. Der er te i kruset og mine solhvervssten ligger som levende intentioner på bordet ved min side. Tillid. Forbindelse. De minder mig om den evige tilbagevenden til det sted i mig selv, hvor jeg kan forankre mig og finde ro. Så jeg kan lytte. Til de subtile toner af min livsflod sang og den stille stemme.

Så jeg kan høre hende hviske. Så jeg kan mærke hendes kald.

Snart åbnes porten til høsten. Jeg går ind.

Kærlig hilsen
Lene

Til inspiration læs også gerne

Lev, dans, skriv
Processen er nøglen
Vejen til den vise kvinde
Når Tornerose vågner
Disciplin skabe magi
Den stille stemme
Skriverejsen

Thumb nail photo “The Harvest Moon” © Tony Bosse, Dreamstime

Kvinder_Skriverejsen

Lev, dans, skriv

Forleden dag fik jeg en positiv tilkendegivelse fra en af kvinderne, som har deltaget i skrivegruppeforløbet Sommercirklen.”Det har været så givende og inspirerende”, sagde hun, ”og allermest fordi jeg har genfundet min glæde ved bare at skrive uden at der nødvendigvis skal komme noget specielt ud af det.”

Fordi hun gav sig selv lov til ”bare at skrive” og via afsæt og skriveøvelser kunne eksperimentere og lege med ordene, dukkede der både meget personlige fortællinger op, som hjalp hende på hendes indre rejse og mere fiktive fortællinger, som skabte glæde og skrivelyst. ”Det havde jeg ikke troet, at jeg kunne”, skrev hun og jeg kunne mærke hendes glæde.

Så fortalte hun mig også noget andet. I starten af forløbet havde hun savnet at få kritik på sine skriverier. Godt, skidt, duer ikke. Men senere fandt hun ud af, at det var godt sådan. Det frigjorde hende nemlig fra den fælde, som vi så ofte falder i, når vi skriver og skaber: Vi vil gerne leve op til andres anerkendelse.

Fra ego til sjæl

Det er helt bevidst, at jeg ikke tilbyder at bedømme de skriverier og fortællinger, som deltagerne deler i skrivecirklerne. Min intention er nemlig at åbne op og give plads, rum og luft til, at den kreative ild kan brænde. Min fornemmeste opgave som skrivecoach og underviser i forløbene er at hjælpe, støtte og inspirere i processen. Jeg holder rummet og er med som en slags guide i bjergene, der uden at blande sig unødigt viser, hvilke stier, der fungerer bedst og som hjælper dig med at finde skrivevej.

Vi er så vant til, at vi skal bedømmes, vejes og måles og det er en af grundene til, at mange stivner i deres kreative udfoldelse. I skrivecirklerne er der ingen dommer eller censor, som kigger dig over skulderen og er parate med morderiske røde streger. Der gives ikke karakter og det er der en god grund til. Vi skal nemlig helt væk fra præstation og konkurrence (ego) og ind i ren overgivelse til det, der er og opstår (sjæl).

Rigtigt og forkert

Lige fra barns ben har vi været vant til, at der er ”rigtigt” og ”forkert”. Men at være bange for at træde forkert eller skrive noget, som ikke duer, er ikke motivation til at skrive fra sjæl og hjerte. Det siger sig selv. Alligevel træder vi ind i de fleste rum med en forventning om, at vi vil blive bedømt.

Jeg havde en kvinde i forløb, som var sikker på at jeg ville dumpe hende. Da hun sagde det til mig efter et stykke tid, måtte jeg fortælle hende at hun ikke kunne dumpe. Det var simpelthen ikke muligt. Når vi ved, at vi ikke kan dumpe eller at vi ikke bliver dømt eller bedømt, begynder vi at få en voksende tillid til os selv, vores kreativitet og udfoldelser. Den tillid kommer også til udtryk i det, vi skriver og efterhånden kommer vores egen stemme til syne. Det udtryk og den måde, der er vores.

Out beyond ideas of wrongdoing and rightdoing
there is a field.
I’ll meet you there.
– Rumi –

Alle kreative tanker er børn, som fortjener vores beskyttelse

Her er det vigtigt ikke at kritisere eller dømme unødigt og ikke at lade sig bedømme. Som Julia Cameron siger det: Alle kreative tanker er børn, som fortjener vores beskyttelse. Men ofte søger vi kritik, fordi vi har en ide om at vi “ikke er gode nok” eller at “vi kan gøre det meget bedre” end vi gør og håber ubevidst på at den indre censor får ret. Samtidig vil vi gerne have at vide, at vi er gode nok.

Da skriveglæden døde

Frygten for ikke at slå til, for at blive en fiasko, der er så meget hængt op på det at skrive, at det kan føles som klæberigt harpiks. Svært at få af, svært at blive færdige med. Vi har dansklæreren i femte klasse, som sagde noget til os, der gjorde ondt dybt i sjælen. Du kan ikke skrive. Fire ord. Bare fire ord, men de var stærke de ord, de var mordere. De slog vores skriveglæde ihjel. De tog bolig dybt i os og forhindrede os fremover i at gøre det, der engang føltes både naturligt og glædeligt. Vi blev vores eget fængsel.

Men ved du hvad, det handlede slet ikke om skriveglæde eller om at folde historier ud dengang i klasseværelset. Det handlede om retstavning og grammatik. Det var ikke et kreativt eller sjæleligt anliggende, det var udelukkende et spørgsmål om at følge nogle regler og gøre det godt nok. Det var et spørgsmål om at passe ind i kasser, så vi kunne blive bedømt og få karakter. Det handlede ikke om kreativitet og skriveglæde.

Når ord dræber

Dansklæreren i femte klasse har mange ansigter. Det kan være en tante eller sågar ens egne forældre, der kommer til at sige noget forkert. Fordi de ikke vidste bedre. De vidste ikke, at ord kan dræbe. Ord er virkelig stærke, de er energi og de kan gøre så godt. Eller gøre ondt. Derfor må vi vælge vores ord med kærlig omhu, men det anede de ikke dengang. Så ser du, vi må undskylde dem og tilgive dem. De vidste ikke bedre. Skaden er sket. Og det er en skade, som vi må lære at favne. Engang i femte klasse sagde en dansklærer noget til os. Han eller hun fortalte en løgn, som vi valgte at tro på. Du kan ikke skrive. Men du kunne sagtens skrive. Det vidste hun bare ikke, for hun stirrede sig blind på ord, der ikke var stavet korrekt eller sætninger, der lød anderledes end hun var vant til.

Bange for kreativitet og fantasi

Eller også gjorde vores livlige fantasi hende bange. Kan du se det for dig? Kan du se, at hun blot var et bange menneske, som mødte et fantasifuldt barn? Det barn må jeg standse, tænkte hun og gjorde sig ekstra umage for at finde fejl og mangler. Fejl og mangler. Det er ofte dem, vi husker. Suk.

Det kan være en tilfældig bemærkning, det kan være ord fra en ven, der sagde noget i delvis sjov. Ha ha ha. Latteren lød en smule hånlig og vi blev dybt sårede. Så sårede at vi aldrig skrev på den måde igen. Vi gik ikke længere på opdagelse i vores egen fantasi eller viste andre vores historier. Vi skjulte os og vi skammede os. Gemte os væk og de historier væk, der måske blev skrevet i dagbogen i lyset fra natlampen. Vi var som forbrydere i vores eget fængsel. Og vi gik videre gennem dage, måneder og år og mærkede kun en dyb og hudløs længsel efter at vende tilbage til det sted, hvor vi mistede vores glæde.

Det sårede barn

Mange af de kvinder, som deltager i skrivecirklerne, kommer med et såret barn i bagagen. Det tager tid at få barnet til at kigge frem igen og turde lege uden fare for at blive latterliggjort eller skældt ud.

Lad din skrivelængsel lede dig på vej

Det er derfor helt bevidst, at jeg skaber rum, hvor vi ikke dømmer eller bedømmer hinanden. Det er kreative frirum, hvor du i stedet lærer at sætte alt det fri, som har hobet sig op indeni og som nu mærkes som en rumlende og udefinerbar skrivelængsel. Lad det være den skrivelængsel, som leder dig på vej.

Du lærer at finde din egen skrivestemme og du øver dig i at gøre den mere tydelig, så det kan mærkes helt ned i maven. En del af øvelsen handler om at lytte til det, der vil gerne skrives gennem dig.

Vi planter frø

I skrivecirklerne planter vi frø og ser dem spire og gro. Det sker gradvist, det er en proces. Og hvis vi ikke er nænsomme mod hinanden og i stedet rykker hinandens ord og ideer op med rod, før de har haft mulighed for at blomstre, så er vi dumpet på forhånd. I stedet giver vi rum og plads til blomstringen, vi giver tid til udviklingsprocessen og lærer det kreative flow, ebbe og flod, at kende. Vi giver os selv lov til at prøve, eksperimentere og endda at skrive grimt bare for at prøve, hvordan det er. Men ingen dømmer os og afsiger forhastede domme over noget, som ikke er færdigt endnu.

  • Kreativitet blomstrer, hvor man er tryg og føler sig accepteret.
  • Kreativitet styrkes blandt venner og isner blandt fjender.
  • Alle kreative tanker er børn, som fortjener vores beskyttelse.
  • For at få kunstnerisk succes, må man have haft kunstneriske fiaskoer.
  • At opfylde vor kunstneriske bestemmelse er en hellig pagt.
  • Når man modarbejder sin kreativitet, forbryder man sig mod en hellig pligt.
  • Kreativt modspil skal støtte det kunstneriske barn, aldrig gøre nar af det.
  • Kreativt modspil skal bygge på styrker, aldrig beskæftige sig med svagheder.
  • Succes kommer i bølger og er et udslag af gavmildhed.
  • Andres fremgang kan aldrig stå i vejen for ens egen fremgang.
    – Julia Cameron ”Den hellige cirkel”

Væk med sammenligninger og konkurrence

Noget andet, som vi lærer undervejs, er at lade være med at sammenligne os. Jeg ved det, det er svært, men andres fremgang kan aldrig stå i vejen for din succes. Du får intet ud af at kigge over på naboens græs og tænke, at det er meget grønnere og smukkere end dit. Hvis det virkelig er tilfældet, skyldes det kun én ting: Du har glemt at vande dit eget græs.

Don’t always be appraising yourself, wondering if you are better or worse than other writers. “I will not reason and compare” said Blake, “my business is to create”. Besides, you are like no other being created since the beginning of time, you are incomparable.
– Brenda Ueland –

Du er usammenlignelig, siger Brenda Ueland og det har hun så sandelig ret i.

Din sjæl længes efter at danse

På samme made som jeg skaber kreative og kærlige frirum for skriverier I skrivecirklerne, kan du gøre det samme hjemme hos dig selv. Skab et kærligt rum, hvor du kan være med dine ord og skriverier og læg din indre dommer langt væk. Giv dig selv lov til at lege og boltre dig og lad dit skriverum være et frirum for sjælen. Der er så mange andre steder, hvor du skal præstere og gøre tingene på en bestemt måde, men din sjæl længes efter bare at danse med ordene.

Som kvinden, der var med i Sommercirklen sagde det: Jeg har genfundet glæden ved bare at skrive.

Lad din hensigtserklæring løfte og støtte dig

Formuler en hensigtserklæring, der sætter dig fri for dommere og bødler. Skab et rum, hvor der er godt og trygt at være. Det kan du gøre ved at lade ordene i din hensigtserklæring løfte og støtte dig i dit skrivende forehavende, f.eks.

”Jeg har til hensigt at skabe et frirum for mine ord og skriverier. Min intention er at give mig selv lov til at lege, eksperimentere og have det sjovt med det, jeg skriver. Jeg tillader mig selv at gå på opdagelse i ord og stemninger og jeg går med nysgerrighed og tillid.”

Nysgerrighedens krydderi

Nysgerrighed er et universal krydderi for en succesfuld skriverejse. Når vi er nysgerrige og undrer os uden at dømme eller drage forhastede konklusioner, bliver vi til opdagelsesrejsende eller vaskægte pilgrimme. Og her begynder skriveglæden igen at boble.

Tag din skriveglæde tilbage

Skriveglæde er en kostbar gave, som vi skal værne om. Men det er ikke en gave, vi får af andre, det er en gave, vi giver til os. Har du mistet din skriveglæde eller gav du den væk, er der kun én ting at gøre. Tag den tilbage. Ord for ord.

Lev, dans, skriv.

Kærlig hilsen
Lene

Hoestcirklen

Næste online skrivegruppeforløb er HØSTCIRKLEN, som starter den 7. august samme dag, som de lyse nætter ender. Der er endnu et par ledige pladser og du er hjertelig velkommen. For kvinder med skrivelyst og længsel.

Klik på billedet ovenfor og se invitation og detaljer. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri.

Når de lyse nætter ender

Kære ven, skønne fortællerske in spe, måske, jeg håber at du nyder sommeren.

Jeg barsler med et blogindlæg og en fortælling om kaos, balance og kærlighed og om at være lige ved at ryge i sommerfælden. Der er også en slange involveret. Fortællingen lander i løbet snart, men indtil da vil jeg blot gøre dig opmærksom på Høstcirklen, det næste skrivegruppeforløb (online), som starter den 7. august samme dag, som de lyse nætter ender.

Du er hjertelig velkommen.

Kom, skriv og giv din indre fortællerske ordet. Når de lyse nætter ender. 

Hoestcirklen

HØSTCIRKLEN er et forløb og en skrivegruppe for dig og din skrivelængsel.

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Forbindelse til kreativitet og intuition gennem fortællinger

Høstcirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra august til begyndelsen af november, lærer du at bruge dine egne høstfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og give din fortællerske ordet.

Forankret i høsten og efterårets energi

I Høstcirklen forankrer vi os i høstens energi og finder samtidig indre ro gennem ordene. Skrivecirklen har til hensigt at åbne op for din indre fortællerske og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme.

Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne.

I Høstcirklen vækker vi blidt fortællingerne og lader dem danse gennem efteråret. Gennem skriveøvelser og afsæt arbejder vi bevidst med den energi, der er til rådighed på denne tid af året og forankrer os i nuet, det skabende øjeblik.

Indre ro og fordybelse

Forløbet vil således også medvirke til større indre ro og fordybelse. Stress og rastløshed dulmes og kroppen falder til ro, når vi skriver os gennem årstiderne med forankring i det tidspunkt, hvor vi befinder os.

Brug Høstenergien til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter.

Skriveopgaver og afsæt

Jeg vil invitere til skriveøvelser, som bl.a. handler om at forbinde os til vores intuition og den verden af visdom, der findes i vores egen sjæl. Vi kaster bogstavelig talt fiskesnøren ud i det ubevidstes høstflod og glæder os til det, vi vil fange. Det er ikke noget, vi kan tænke os til, ideen er nemlig at vi skriver os helt ud af tankerne og ind i hjertet.

Skriveopgaver og afsæt er som magiske afsæt, døråbninger, hvor vi med ordene som transportmiddel skriver os igennem. De fleste skriveøvelser har direkte forbindelse til høsten, efteråret og forberedelsen til vinter.

It’s not a competition, it’s a doorway. –
Mary Oliver –

Din kreativitet, indre ild og skriveglæde

Skrivecirklen vil støtte dig i at genfinder din kreativitet, indre ild og skriveglæde og du vil efterhånden opdage, at du begynder at skrive med en ny styrke og autencitet, der føles helt anderledes godgørende, end du udelukkende skriver det, som tankerne fortæller dig.

En indre forvandlingsproces sættes i gang

Du vil også opdage, at ordene og skriverejsen skaber dybe tråde til dit liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er dig til dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra dit hjerte og din sjæl.

Efteråret er som skabt til at skrive og høste

Brug efteråret til at støtte dig på din skrivevej. Som de andre skrivecirkler er Høstcirklen forankret i naturen og dens visdom og en del af skriveøvelserne vil invitere til små ture ud både for at sanke og samle inspiration, men også for bevidst at bruge naturen til at støtte os på vores vej.

Din hensigtserklæring

Du vil blive inviteret til at formulere dit helt eget forsæt, din hjertelige intention og hensigtserklæring med forløbet. Din hensigtserklæring er som en kontrakt mellem dig selv og Kilden. Jeg viser dig hvordan og du vil modtage et fortrykt dokument, hvor du kan formulere din hensigtserklæring.

Kvinder_Skriverejsen

Hensigtserklæringen er magisk, ordene er din tryllestav

Hensigtserklæringen er ganske magisk, for også her bruger vi ordene som vores tryllestav. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring med dit fremmøde, kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger, lander på det rette sted. Intentionens kraft er stor, jeg viser dig hvordan.

Find indre ro og nyd høsten som del af en skrivecirkel

Du skriver hjemme i dine egne omgivelser og på lune høstdage kan du endda sidde udenfor og skrive, hvis du har mulighed for det. At skrive udenfor giver en helt særlig stemning. Måske tænder du bål og skriver i ildens nærvær, mens høstmånen dukker op på himlen. Uanset hvor du er, er du allerede ankommet. Hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt til formålet og som gør dig godt. Dit indre skriverum.

Varighed

Høstcirklen vil bestå i 3 måneder, fra august til begyndelsen af november (6.11.17)
Vi starter den 7. august, hvor jeg udsender velkomstbrev og de første skriveøvelser og opgaver ud til deltagerne.

Høstcirklen på Facebook

Jeg opretter en hemmelig Facebookgruppe til Høstcirklen, som er vores fælles online rum. Det er her, vi deler vores ord, visdom og det, vi mærker også kan berige de andre i cirklen. Ideen er, at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er et frirum for ord og kvindelig visdom, som kan varme og inspirere os og som samtidig holder os til skriveilden.

Et hjertevarmt rum

I Høstcirklen lærer vi hinanden at kende gennem FB gruppen. Her inviteres du til at dele lidt af dine egne skriverier i form af citater og uddrag af det, du har skrevet og som har en særlig energi for dig. Det, der inspirerer dig og vækker dyb genklang, vil højst sandsynlig også give noget særligt til de andre medlemmer i Høstcirklen. Jeg skitserer selvfølgelig retningslinjerne for de af jer, som vælger at slutte sig til cirklen. Der ingen krav om, hvor meget og eller hvor lidt, du skal dele.

Lad Høstcirklen på FB blive et godt og hjertevarmt rum at komme i gennem efteråret. Lyt, lær, giv og tag imod med åbent hjerte. I cirklen er alle lige, vi er her for at løfte, støtte og berige hinanden med høstens ord og fortællinger.

Når du skriver
Der er skriveøvelser og afsæt, som vil støtte dig i processen og skænke dig naturlig visdom, men der er ingen deadlines, blinkende lygter eller elektroniske lyde, der kalder på dig og kræve dig. I stedet for vil du blive opfordret til nærvær med dig selv og til at give slip. Det eneste, du holder fast i, er den pen du skriver med, for er det muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden og i en notesbog, som tiltaler dig.

Høstbogen– en gave til dig selv

Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Jeg forestiller mig, at du uden at vide det, skriver helt din egen Høstbog med gode ord til dig selv, som støtter og holder dig i din proces. For det er en proces.

Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine skriverier. En gave til dig selv.

En dans mellem ude og inde

Høstcirklen er således en dans mellem ude og inde. Når du skriver og er i dit skriverum, så vær dér med hele dig. Hengiv dig til dig selv, ordene og det efterår, du også er en del af. Det allervigtigste er dit indre rum og din egen skriveproces.

DELTAGERE I HØSTCIRKLEN

Kvinder med skrivelyst og -længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Eneste krav er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog. Det gør godt at opleve, at ord fra sjæl og hjerte ingen grænser har.

Som medlem af Høstcirklen

  • Får du månedlige skriveopgaver og afsæt i en personlig e-mail fra mig, som også vil indeholde anden inspiration måske i form af små meditationer og ideer til bevægelse, ro og nærvær, der gør sjælen og skriveprocessen godt.
    (august, september, oktober)
  • Får du inspiration og skrivende input fra mig som skrivecoach, underviser og guide i skrivebjergene. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og ikke mindst skriveprocessen i både månedsbrevene og i Høstcirklen på FB.
  • Høster du større viden og indre indsigt om den naturlige cyklus på rejsen gennem efteråret, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • Får du en god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Bliver du en del af et skrivende netværk, som hylder processen, årets naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS
DKK 1299,- for 3 måneders deltagelse.

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Tilmelding
Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter modtager du bekræftelse og faktura til indbetaling af beløbet via bankoverførsel.

Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Høstcirklen og vil modtage velkomstbrev og det første månedsbrev med august måneds skriveafsæt. Dog tidligst den 7. august 2017, hvor vi officielt åbner cirklen og træder indenfor.

skriverejsen

HØSTCIRKLEN er en del af SKRIVEREJSEN, som du kan læse mere om i linket her.

Kærlig hilsen og god sommer
Lene

Lad det simre

Valmuer

Hun er dér. Jeg lytter til hende, mens jeg sidder i køkkenet. Simrer og sanker.

Stenalderbrødet dufter i ovnen og gør sig klar på lav temperatur. Skænker tid og kaffe i kop uden hank.

”Jeg er her, hvisker hun og jeg forsvinder ikke, fordi du ikke får skrevet så meget i dag. ”Skriv blot et par ord. En linje eller to. Det er nok. Lidt af gangen. Mange bække små, snart har du en skrivende å.”

Hun smiler, det kan jeg mærke og hendes vished gør mig rolig. Fylder mig med blød accept og husker mig på, at dette er en tid at nyde. Jeg har nemlig hundehvalp i huset, hun er 9 uger gammel, den skønneste og mest bedårende gule sjæl. Og som andre sunde hundehvalpe er der vildt gang i hende, når hun er vågen.

Så måske bliver det ikke i dag, jeg sætter ord på den melodi, jeg har hørt spille for mit indre de seneste dag. Men jeg ved, at den er dér. Og at hun er dér. Min indre fortællerske, som hvisker poesi i mit øre og kysser min livsflod, så vandet klukker og ler. Det risler, det er dér, det findes dybt i mig. Hun. Er. Mig.

 

Når livet kommer i vejen

På skriverejsen sker det altid uden undtagelse, at livet kommer i vejen. Det sker ting i vores liv, som kan synes at forsinke vores proces eller decideret sætte en stopper for vores skrivende udfoldelse.

Fred og et stænk accept

Find fred med det og drys et stænk accept over, men giv aldrig op. Lad hverken forhindringer eller din indre censor få det sidste ord.

Prøv at finde fred med den slags tilsyneladende forhindringer og vid, at du faktisk ER i gang, selvom der skulle komme en lille periode, hvor du ikke har så meget tid eller overskud til at skrive. Fortæl dig selv, at noget er undervejs og at det kommer, når tid er. Tålmodighed er faktisk en dyd på skriverejsen, for det går ikke altid helt som vi havde tænkt os eller ønsker os. Men vi har en intention i hjertet og ved, at vi altid kan og vil vende tilbage til det magiske skriverum.

At skrive er et valg

At skrive er et valg. Et bevidst valg. Skriv lidt, bare lidt hver dag og skriv det, der er. To ord. Jeg skriver. Tre ord. Jeg skriver lidt. Fire ord. Jeg skriver i livet.

Og husk hensigtserklæringen, din hellige intention. Det er din indre drivkraft, din kontrakt med dig selv og med Kilden.

Processen arbejder for os og i os, også når vi ikke skriver. Selve det indre rum, I nu hver især har skabt og den hjertelige intention, I har formuleret, er hele tiden gyldig. Som oftest handler det om en kontinuerlig tilbagevenden til skriverummet, uanset om der er gået lang eller kort tid siden vi var der sidst. Den evige tilbagevenden, det evige ja og fremmødet. Igen og igen.

Giv tid, giv kærlighed og vid, at du er på vej; på skriverejse ind i sommeren med din intention i hjertet. Læs den højt for dig selv og mærk den i hjertet, hvis du bliver i tvivl. Sig ja til din indre fortællerske. Igen og igen.

 

Kvinderne i Sommercirklen

Sådan skrev jeg til kvinderne, som for øjeblikket deltager i Sommercirklen. I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen folder de sommerens fortællinger ud. Dypper pennen i det, der er. Bevæger sig med ordene som transportmiddel ind i det indre reservoir af visdom og kvindekraft. Gør sig modtagelige, så kreativitet og sommerfortælleringer kan risle igennem dem. Det er smukt at være vidne til.  At lytte og se hvordan fortællersker fødes, rejser sig fra asken som Fugl Fønix og genfinder deres indre skriveild og forfatterstemme.

Sommerens fortællinger og energiarbejde er ofte undervurderet, men i Sommercirklen giver vi plads og skaber rum til begge.

Livet kommer i altid i vejen

Men de oplever det samme, som jeg oplever lige nu. Kvinderne i Sommercirklen. Livet kommer i vejen. Og det, som står i vejen, er vejen. Livet. Vi skriver i livet. Dypper pennen i dagligdagen og finder ud af, at alting er tilsyneladende. For både eventyr og magi lever i bedste velgående mellem linjerne og dukker op, når vi mindst af alt venter det. Hvis vi altså møder op og skriver.

Hvis vi deltager aktivt og ved, at vi er på vej. Også når vi ikke skriver. Når vi simrer, sanker og deltager i det liv, der er vores at leve. Fortællersker. I hjertet.

Sommerord

Jeg har lavet en simrebog

En af de største gaver, jeg har givet mig selv på min egen skriverejse, er en simrebog, hvor jeg kan lade ord og fortællinger simre. Jeg oplever gang på gang, at ord og fortællinger kommer, når de er klar og jeg er klar og at ”noget” kan være undervejs et stykke tid. Jeg kan mærke det, ja endda se det, men jeg kan endnu ikke gribe det og gøre det til den fortælling, det vil ende med at blive. Men jeg kan simre og sanke. Og til det har jeg købt en vidunderlig smuk Simrebog, som er dedikeret til det formål. Og du kan jo gøre det samme.

Simregryden ELLER Simrebogen

Jeg har lovet mig selv at lade det simre. Jeg har nogle ord, som jeg har skrevet i min simrebog, jeg har lagt dem i gryden som de allerførste ingredienser i det, der skal blive et fint og inspirerende blogindlæg om at komme hjem. Min indre censor fortæller mig, at det er en kliché. Jeg nikker, det er der så meget, der er, men jeg vil nu skrive om det alligevel. På min måde. Og ”vil” er i øvrigt slet ikke det rigtige ord, for jeg bærer en intention i hjertet om at dele lidt af alt der, der buldrer i mit eget hjerte på samme måde som vinden buldrer i huset, tagryggen og får træerne til at danse. Jig.

I næste uge er blogindlægget klar. Og i skrivende stund kan jeg på ingen måde sige, nøjagtigt hvad det kommer til at indeholde eller hvordan jeg ender med at skrive det. Men jeg kan mærke at det ér der og jeg har tillid til processen. Det simrer. Det arbejder i mig og processen arbejder for mig. Selvom jeg ikke skriver det NU, har jeg sat det i gang. Det er undervejs. Jeg går med det, lytter og lader vinden danse med det. Jig”

Ordene ovenfor stammer fra min egen skriveproces, hvor jeg bruger jeg simrebogen som en del af min proces og skrivearbejde.

 

Måske har du også lyst til at forsøge dig med en simrebog?

Du kan med fordel lave dig en simrebog, hvis du har intentioner om at skrive noget, som ikke er helt klar endnu. Du ved, at det er undervejs, det kommer når det skal, men det er ikke klar endnu.

I simrebogen lægger du spor
Du skriver måske stikord, pusler med et par overskrifter eller stiller spørgsmål til det, du har intention om at skrive, uden at svare på dem. At stille spørgsmål (uden at besvare dem prompte) er i øvrigt en kraftfuld måde at skriverejse på. Lad spørgsmålene leve og lev spørgsmålene. Brug simrebogen som det falder dig naturligt og leg lidt med det.

Husk blot at tilsætte universel-ingredienserne: Tillid. Tålmodighed. Og kærlighed. Til dig selv, processen og det, som er undervejs. Det kommer, når det skal. Når du er klar og det er klar. Hvis du har en intention i hjertet.

Og du kan med stor fordel skrive din intention forrest i Simrebogen. Det er din kontrakt med dig selv og med Kilden. Lad det simre.

 

Hun er dér og jeg er hende

Hun er dér. Jeg lytter til hende, mens jeg sidder i køkkenet. Simrer. Sanker. Stenalderbrødet dufter i ovnen, gøres klar på lav temperatur. Kaffe i kop uden hank. Jeg er her, hvisker hun og jeg forsvinder ikke, fordi du ikke får skrevet så meget i dag. Bare et par ord. Er nok. Hun smiler, det kan jeg mærke og hendes vished gør mig rolig. Fylder mig med blød accept og husker mig på, at dette er en tid at nyde. Det er sommer og jeg har hundehvalp i huset.

Så måske bliver det ikke i dag, jeg sætter ord på den melodi, jeg har hørt spille for mit indre de seneste dag. Men jeg ved, at den er dér. Og at hun er dér. Min indre fortællerske, som hvisker poesi i mit øre og kysser lyd i min livsflod, så vandet klukker og ler. Det risler, det er dér, det findes dybt i mig. Hun. Er. Mig.

Hun danser i simrebogen. Hun dufter af brød og af sommer. Hun er. Mig.

 

SKRIVELYST OG LÆNGSEL?

Høstcirklen
Online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Har du skrivelyst og længsel og lyst til at give din indre fortællerske ordet, så kom med i Høstcirklen. Høstcirklen er næste skrivecirkelforløb i pagt med årshjulet og foregår online, så du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Hoestcirklen

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Høstcirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra august til begyndelsen af november, lærer du at bruge dine egne høstfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og give din fortællerske ordet.

Tilmelder du dig inden den 7. juli opnår du ravnerabat og sparer 199,- kr.

Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri. Hun har gaver med til dig.

Kærlig hilsen
Lene

Women writing

Photos (c) Dreamstime
Summer meadow © Verastuchelova

Old letters, pink peony and antique feather © Liligraphie

En bevægelse, et kys

Solopgang

En ny morgen, kold frost, skarpt lys, sol og forårsvind. Jeg dypper pennen i den smeltende dug og tegner cirkler. April spiller på mange tangenter, hendes musik strækker sig fra de blideste toner til dramatiske højder af blæst og hagl. “Tro ikke, at du kender mig, siger hun drilsk og forsvinder bag et træ.” Det påstår jeg heller ikke, men jeg har sat mig for at lære hende at kende. Kan det lade sig gøre?

Væversken

I dag tænder jeg ikke skrivelyset, for solen vælter gavmildt sine stråler gennem vinduet og åbner et spor af lys hen over skrivebordet. Jeg kan mærke varmen på min ene arm. Udenfor vinduet får jeg øje på endnu en edderkop, en væverske. Som jeg er hun i gang med at spinde tråde og trække streger. Et fint spindelvæv af dugdråber som perler i den tidlige morgenstund. Jeg dvæler, for det har hun lært mig at gøre, “gå langsomt og du vil få det hele med”, hvisker hun, mens hun arbejder videre. Jeg husker hendes ord om at betræde dagens som et dansegulv og om at blive den dans. Kun sådan kan vi mærke rytmen og fornemme dansens henførende toner. Det gøres ikke ved at stå udenfor og se ind. Nej, siger hun, følg længslen og lad den være dit kald mod alt det, du ikke kan tænke dig til. En bevægelse. Et kys.

Silketråde af historiemedicin

En skønne dag er nu. Morgenen åbner sine døre og lyset vælter ud. En fugl flyver forbi, det er Ravnen, hendes blåsorte vinger dækker for et øjeblik min udsigt og jeg ser ind i evigheden. I hendes vingeslag svæver de urgamle fortællinger og hvis jeg vil, kan jeg strække mig på tå og gribe en af trådene. Fine silketråde af historiemedicin. Skrive videre på det, der engang var sandheden, men som blev bortcensureret og gemt væk. Latter. Ravnelatter. Hun ser på mig og ler med glimt i de sorte øjne. En bevægelse. Et kys.

Skriverejsen sætter spor, fortæller kvinderne på skriverejse i Forårscirklen. I det fælles rum danser fortællingerne, vi skriver i livet og opdager, at det er dér, eventyret bor og lever. I bedste velgående. Men vi er nødt til at bringe fortællersken på banen, hende som ved. Hun kender sin kraft, hun er en del af dansen, en stemme, som vi ikke længere kan overhøre. Hun er svaret på vores spørgsmål og indbegrebet af vores længsel. En bevægelse. Et kys.

Der opstår ord om langsomhed, nærvær og opmærksomheden skærpes. Og se, det er vigtigt, at vi træner os i at være opmærksomme og opdage de detaljer og tråde, som ellers ville blive overset. De er vigtige spor. Når du skriver, er du som edderkoppen i hegnet, du er en væverske. Du spinder dine tråde af ord og fortællinger og finder nye måder at bevæge dig på. Du kommer tilbage til et sted, hvor du var før, du oplever deja-vu og ser alligevel, at alt er nyt. Du er ny. For også du er blevet forår og her starter rejsen igen.

Træerne har fede knopper nu, påskelinjerne danser i vinden. Også vinden har fortællinger med, lyt og du kan høre. Gå helt tæt på, gå ind og lad dig gribe. Du skal ikke begribe. Nej, dans og lad foråret opstå dybt i dig selv, mærk hvordan det hele spirer og gror. Jeg smiler, hun er der endnu, Ravnen, siddende på en af grene i æbletræet. Hun gynger frem og tilbage og nynner en sang. Jeg åbner vinduet, så jeg bedre kan høre. Den lyder bekendt, sangen, noget i mig bevæger sig og nynner med. Så står jeg dér i det åbne vinduet og bliver en del af morgenen og den sang, som både Ravnen og jeg kender. En bevægelse. Et kys.

Måske tænker du, at det er anderledes, men det er virkelig, når vi skriver i livet at vi får fat i silketrådene. Det er ikke udenfor os selv, men et sted dybt derinde. Gennem modstand, frygt og gamle historier. Det er, når vi opdager, at eventyret bor i hverdagen og at glæden ofte i starten har en ganske særlig ledsager, at vi mærker noget vågne. Vi er blevet opmærksomme og nu mærker vi det. En bevægelse. Et kys.

En af kvinderne i Forårscirklen spurgte sig selv og kunne samtidig svare:

”Kan det lade sig gøre? At være sørgmodig og glad på samme tid. Ja det kan det. Det sker somme tider, når hjertet ikke kan følge med i forandringernes fodspor.”

I forandringens spor følges vi med det hele. Og som væversken bruger vi det materiale, vi har til rådighed, til at skrive og skabe nye historier. Men det betyder ikke, at vi med ét bliver af med alt det gamle. At give slip er også en proces og det er her, at vi opdager, at glæden følges med sorgen. Mens kontrasterne danser mellem linjerne får vi øje på os selv og alle følelserne og i accept erkender vi, at også det er en proces. At give slip. Det kan vi skrive os ind i, vi kan væve og spinde og finde nye detaljer dér, hvor vi allerede havde været. Gentagelsen er gavmild og åbner nye døre. Disciplin skaber magi. Det er, når vi øver os og kontinuerligt skriver, at både sandheder og eventyr dukker op mellem linjerne. Vi får øje på os selv i forandringens lys og det er her, at vi oplever dualitetens dans.

Mellem linjerne

Og hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og hende, som ved. Du behøver ikke længere spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads, giv hende rum og ha en intention om, at du vil lytte til hende og følge hendes råd. Hun kalder via din længsel og hun navigerer dig via din intuition.

Hun kommer også til os gennem ord, historier og fortællinger. Hun kalder på os via den skrivelængsel, vi mærker og hun beder os ikke om at skrive bogmæssige bestsellers eller at få vores digte udgivet. Hun beder os om at lytte. Hun har fortællinger med til os og gennem de fortællinger hjælper hun os med at huske, hvad vi egentlig er gjort af og hvor vi i virkeligheden hører hjemme.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme og helt særlige fortællinger. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, netop for at give plads til alt det, der bobler og rumsterer i os, et sted, hvor vi endelig får sat ord på og hvor vi først og fremmest lytter til det, vores sjæl synger om.

Hun giver os altid gerne et skud godgørende historiemedicin, vores indre fortællerske. Den vise kvinde. Og som en af kvinderne i Forårscirklen netop konstaterede her til morgen:

Historiemedicinen virker altid!

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Som skrivemor, guide i skrivebjergene og som underviser hjælper jeg dig gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme. Og det gør jeg blandt andet ved at skabe rum. Jeg kalder det Skriverejsen.

I pagt med årstiderne og årshjulet lærer du at forankre dig, du bevæger dig via din intention og du giver dig selv lov til at folde ud via fortællingens kraft. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser som åbner op og styrker dig i din proces. Skriveafsæt, som er forbundet med årstiden og den energi, der er til rådighed på det givne tidspunkt. Skriveøvelser, som hjælper dig med at rejse gennem ordene, møde op, åbne op, skrive og sætte fri.  Og som støtter dig på din indre rejse uanset hvad det handler om for dig. Lige nu. Du vil opleve, at naturen spiller en stor og vigtig rolle i alle skriveforløb. På den ene eller anden måde.

Lad dit hjertes fortællinger danse

Til det skaber jeg rum. Til de fortællinger åbner jeg min skrivestue og laver onlineforløb, så du kan øve dig og gennem ordene danse med det, der er. Uden dom og bedømmelse. De første kreative spirer skal leve, vokse og gro, ingen får lov til at rykke op dem med rod før tid.

PÅ SKRIVEREJSE GENNEM FORÅRET OG SOMMEREN

Sommercirklen

Sommercirklen – et online skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel

Næste skrivecirkel i pagt med årstid og årshjulet er Sommercirklen, som starter den 19. maj. Sommercirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som varer 3 måneder, lærer du at bruge dine egne sommerfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

Forankret i sommeren og den lyse energi

Sommercirklen er for dig, som ønsker at forankre dig i sommerens lyse energi og samtidig finde ro gennem ordene. Måske er du endda introvert og har brug for alenetid til at nære dig selv og det indre også selvom det er sommer, årets mest udadvendte tid. Sommercirklen kan være med til at give dig en god balance mellem det indre og ydre. Samtidig vækkes din indre fortællerske via skriveafsæt og øvelser.

Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne. I Sommercirklen vækker vi blidt fortællingerne og lader dem danse gennem sommeren. Vi arbejder bevidst med den energi, der er til rådighed i sommermånederne og folder sommerens fortællinger ud.

Lad Sommercirklen blive en del af din sommer. Invitationen finder du i linket her, tilmelding sker som altid til skrivehuset@gmail.com.

Beltain Intuitiv Skriveworkshop

Giv dig selv en skrivedag for sjælen – kom med på intuitiv skriveworkshop lørdag den 29. april kl. 10 – der er stadig ledige pladser! 

Beltain – Intuitiv Skriveworkshop

I slutningen af april og ved månedsskiftet er det Beltain. I den anledning afholder jeg lørdag den 29. april en intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel, en skrivedag for sjælen.

Beltain finder sted på det tidspunkt på året, hvor foråret kulminerer og er på sit højdepunkt. Her er jordens energier yderst aktive og det er et gunstigt tidspunkt for manifestationer og frugtbarhed. Under Beltain er livskraften potent og stærk og vi kan med fordel forbinde os og bruge energien til vores egen udfoldelse.

Det er et godt tidspunkt for kreative projekter, som har simret og været undervejs gennem vinteren og det tidlige forår. Og uden at gøre noget særligt, kan vi sandsynligvis mærke det dybt i os selv. Det er tid til at springe ud og leve i lyset. Det er tid til at danse.

Kom på intuitiv skriveworkshop og fejr Beltain og livskraften på en skrivedag for sjælen

Lørdag den 29. april 2017
kl. 10:00-16:30
Skrivehuset v. Ringsted

Der er plads til 6 kvinder omkring bordet i min skrivestue og pladserne gives efter først-til-mølle princippet.

* * *

I dag tænder jeg ikke skrivelyset, for solen vælter gavmildt sine stråler gennem vinduet og åbner et spor af lys hen over skrivebordet. Jeg kan mærke varmen på min ene arm. Udenfor vinduet får jeg øje på endnu en edderkop, en væverske. Som jeg er hun i gang med at spinde tråde og trække streger. Et fint spindelvæv af dugdråber som perler i den tidlige morgenstund. Jeg dvæler, for det har hun lært mig at gøre, “gå langsomt og du vil få det hele med”, hvisker hun, mens hun arbejder videre.

Jeg husker hendes ord om at betræde dagen som et dansegulv og om at blive den dans. Kun sådan kan vi mærke rytmen og fornemme dansens henførende toner. Det gøres ikke ved at stå udenfor og se ind. “Nej”, siger hun, “følg længslen og lad den være dit kald mod alt det, du ikke kan tænke dig til. En bevægelse. Et kys.”

Kærlig hilsen
Lene

Til inspiration, læs også gerne

Væversken
Den mystiske kraft
Vejen til den vise kvinde

Photo “Lonely Tree at Sunrise © Mihails Jershovs, Dreamstime
Photo “Web” © Denis Kopersako, Dreamstime

Væversken

wewishforwings_lucycampbell

Stille glider solen op på himlen, det fine tæppe af frost smelter og dagen er i gang. Noget i mig tøver, mens jeg varsomt træder ind i morgenen. En skønne dag. Så lever jeg. “Det er disse stunder, du skal gribe og gøre til dine egne”, siger hun, “for de er selve livet. Lad være med at vente på en skønne dag. I dag er en skøn dag.”

Edderkoppen

Det er sandt. I hegnet sidder edderkoppen og spinder sine tråde, et fint spindelvæv, hvor dugdråberne lyser som perler i dagens første sol. Landskabet er svøbt i frost og mens den smelter, synger fuglene. De synger, fordi de har en sang. Og jeg har en sang, det har du også. En sang, som blot venter på at blive sunget. Tøv ikke, men giv dig selv lov til at dvæle, at skærpe din opmærksomhed overfor livets smukke detaljer. Når du skriver, er du som edderkoppen i hegnet derude. Du er en væverske. Du spinder dine tråde af ord og væver finde fortællinger gjort af morgendug. Væverske. Du væver din ord og fortællinger ind i det større billede, tråder som vokser og skaber nyt.

Jeg lytter til fuglenes sang og drikker af kaffen, som jeg netop har lavet. Duften danser, røgen stiger til vejrs. Morgenen folder sig ud som en blomst, der har sovet gennem natten, lyset kalder. Himlen åbner sig og edderkoppen fortsætter sit arbejde. Væversken.

En skønne dag er nu

Lad være med at vente på en skønne dag, betræd dette nu som et dansegulv. Bevæg dig, lad dig bevæge og bliv en del af dansen. Vær ikke bænkevarmer i dit eget liv, vær en væverske. Vov at væve dine tråde og lav det fineste tæppe af ord og fortællinger. Kreativiteten griber om sig, jeg er i gang med at strikke en bluse i alpaka uld. At jeg ikke kan strikke eller i hvert fald, at jeg aldrig bliver færdig med mit strikkearbejde, er også bare en gammel historie, som jeg selv gerne fortalte. Nu føles det dumt at sige det. I stedet har jeg givet historien til ilden, jeg strikker og gør min bluse færdig.

Women are spinners and weavers; we are the ones who spin the thread and weave them into meaning and pattern. Like silkworms, we create those threads out of our own substance, pulling the strong, fine fibres out of our own hearts and wombs. It’s time to make some new threads, time to strengthen the frayed wild edges of our own being and then weave ourselves back into the fabric of our culture. Once we know the patterns for weaving the world; we can piece them together again. Women can heal the Wasteland. We can remake the world. This is what women do. This is our work.
– Sharon Blackie –

Vi er væversker

Det er sådan, det er. Vi er væversker. Og tag ikke fejl af skriverejsen, for det er her, vi for alvor finder ud af, hvor langt og hvor dybt, vores tråde rækker. Ord og fortællinger er ikke bare, det er fortællingens kraft, der som edderkoppen i hegnet hjælper med at forbinde trådene og skabe nye åbninger. Jeg skriver mig til klarhed, men jeg skriver mig også ind til alt det, jeg ikke kan tænke mig til. Jeg trevler det gamle strikketøj op og bruger trådene til at skabe nye historier, som ikke alene tjener mig, men som også er til gavn for det større hele. Som Sharon Blackie skriver det, vi kan væve os selv tilbage til de steder, hvor vi har styrke og kraft til at forandre. For det er også det vi gør, når vi er kreative og skabende. Vi forandrer. Vi er skrivende silkeorme og når vi dypper pennen, gør vi det i livet. Detaljerne. Det starter med os selv.

Lad være at vente på en skønne dag, skriv nu. Start dér, hvor du er og væv dig et tæppe af ord og fortællinger af det liv, du lever. Få øje på detaljerne, farverne, smag og dufte. Og gør som hun siger, den vise kvinde eller Ravnen, for det var vist hende. Hun har mange former, mange navne. Betræd nuet som et dansegulv og bliv en del af dansen. Din aktive deltagelse er altafgørende.

Kreativiteten hjælper os

Kreativiteten hjælper os med at være levende og leve fuldt ud på alle niveauer. Den er godgørende, og det er den uanset hvilken form, den tager. Det skriver Sharon Blackie så fint om i sin bog ”If Women Rose Rooted”

Creativity is pleasing to women on a very deep level whatever form it might take. Whether it is the feel of clay in our hands, the colours that work on us when we knit or sew, the meaning that we find in the words that we write or the energizing feel of movement as we dace and the music moves through our bodies.

Kvinderne i skrivecirklerne

Når kvinderne i skrivecirklerne har været undervejs et stykke tid, opdager de noget. Ordene, vi skriver og skriverejsen i sig selv skaber dybe tråde til det liv, vi lever og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er fra dig til dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra din sjæl og dit hjerte. Og ofte er det også her, at den vise kvinde kommer på banen. Hendes rolle er blandt andet som fortællerske og hun kan nogle anderledes historier om, hvordan det egentlig forholder sig. Hun ved, hvad du har brug for i dit liv og hun siger det. Men eftersom hun er fortællerske, gør hun det gennem historier og fortællinger.

Fortællingerne tager ofte den drejning, der er nødvendig for at vi kan se. De åbner vores øjne og vores hjerter og det er ofte her vi oplever, at historien skriver sig selv. Det kan meget vel blive lidt anderledes end vi havde tænkt os, men som regel det gør godt. Her mærker vi kreativitetens kilde strømme gennem os, vi lytter til dens rislen og mærker dens kraft.

En mystisk kraft

”Alle kvinder er bærere af en mystisk kraft, sagde Ravnen til mig forleden dag, en urgammel visdom som altid hvisker. Når I bliver stille nok, kan I høre stemmen hviske, men I mærker den også på andre måder. Den er som et rytmisk flow, der er forbundet med jorden. En guddommelig kraft som stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle, så mystisk og dragende som månens lys og skinnende som solen. En hellig kraft som har været indestængt og begrænset i århundrede, men som er klar til vågne igen.”

Ravnen er også væverske. En flyvende væverske, som er med til at kaste lys på sandheden og som rækker mig helt særlige tråde, jeg kan spinde videre på. Hun er min hjælper. Læs mere i Den Mystiske Kraft.

Nye tråde

Jeg oplever det gang på gang gennem de kvinder, som deltager i skrivecirklerne og lader deres stemmer og fortællinger høre. Efterhånden vokser deres røst, det er som om de kommer mere til stede i sig selv og bliver opmærksomme på, hvad der gør godt og hvad det er på tide at give slip på. De ser, hvilke tråde, der kan føre dem videre og de strikker gennem ord og fortællinger deres helt egen fortællerkåbe.

Det er forår

Vi er væversker. Vi er edderkoppen i hegnet i den tidlige morgenstund, hvis spindelvæv træder frem i solens første lys. Dugvåde perler lyser op og kalder på et sted dybt i mig. Højtideligt stiller jeg op og siger tak til Øst og den dag, der nu er i gang.

Forårets element er luft, retningen er øst, tidspunktet på dagen er daggry. Alt er nyt, her foldes dansegulvet ud og det er nu op til os, om vi vil deltage i dansen. Inspiration og nye begyndelser, jeg lytter til tonerne fra undergrunden og tager de første dansetrin.

Hellig kraft og historiemedicin

Måske er det den mystiske kraft, som vi gennem skriverejsen skaber forbindelse til og som gennem ord og fortællinger gør os opmærksom på, hvem vi er og hvad vi savner i vores liv for at blive hele og levende kvinder? De skønne fortællinger, som ikke forklarer, men som viser os vej ved hjælp af de væsener, dyr eller mennesker, som på forunderlig vis dukker op undervejs. Det rytmiske flow, forbindelsen til jorden. Den guddommelige kraft så stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle og så mystisk og dragende som månelyset. Så skinnende som solen. Den sol, som før badede min skriveplads i lys og varme og inviterede mig til at tage plads. En hellig kraft, som har været indestængt i århundrede, men som er klar til at vågne og som gerne vækkes på skriverejsen og via fortællingens kraft.

Og så bliver den os skænket. Historiemedicinen. I fine doser, som passer nøjagtigt til os.

Væversken ser på mig fra sin plads i hegnet. Hendes fine tråde danner et net så spinkelt og så stærk på samme tid. Solen glider højere op på himlen og fuglene minder mig om, at jeg har en sang.

Du har en sang, du er væverske

En sang. En sang, som blot venter på at blive sunget. Tøv ikke, men giv dig selv lov til at dvæle, at skærpe din opmærksomhed overfor livets smukke detaljer. Når du skriver, er du som edderkoppen i hegnet derude. Du er en væverske. Du spinder dine tråde af ord og væver fortællinger gjort af morgendug. Væverske. Du væver din ord og fortællinger ind i det større billede, tråder som vokser og gør nyt.

Jeg lytter til fuglenes sang og drikker af kaffen, som jeg netop har lavet. Duften danser, røgen stiger til vejrs. Morgenen folder sig ud som en blomst, der har sovet gennem natten. Lyset kalder. Himlen åbner sig og edderkoppen fortsætter sit arbejde.

Væversken.

Kærlig hilsen
Lene

Skrevet tidligt i april 2017

gudindecirklen

GUDINDECIRKLEN starter den 8. september
online skriveforløb for kvinder med skrivelyst og længsel

Gudindecirklen, som starter den 8. september, skal vi lege med og udforske elementerne, vi skal vække Tornerose og danse med de fortællinger, som opstår i processen. Vi skal lytte, skrive og dele og åbne op for den indre fortællerske, som jeg efterhånden er overbevist om, at alle kvinder bærer rundt på. Hun vil gerne sættes fri og lade sig skrive gennem dig. Hun kalder gennem skrivelængslen.

Jeg byder på månedlige skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger fører dig på vej. Du lærer at skabe landingsplads for ord og fortællinger og igennem forløbet, som varer 3 måneder, får du direkte erfaring med og tillid til den kreative proces. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Gudindecirklen.

Vi skriver i livet

Du vil opdage, at det, som står i vejen, er vejen og at du kan skrive dig igennem. Alt kan skrives, der er en fortælling i hver eneste forhindring og den fordamper efterhånden, når den skrives, beskrives og får sin helt egen fortælling at ånde ud i.

Du vækkes, du vågner og du opdager, at du virkelig er hende. Den stemme, som hvisker og kalder via længslen. Hun skriver sig gennem dig. Du opdager også, hvordan kreativiteten gør dig godt, for skriveprocessen er også en kreativ udfoldelse og handler ikke om retstavning, grammatik eller dom. Ikke på skriverejsen. Skriverejsen er helliget formålet og den intention, du møder op med, ført på vej af længslen af dit bryst.

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed

Jeg har dedikeret Gudindecirklen til de kvindelige fortællinger og til Gudinden i dig selv, deraf navnet. Efter at have skriverejst med og lyttet til de kvinder, som har været i forløb, på intuitiv skriveworkshop og i skrivecirklen gennem mere end to år nu, er jeg ikke længere i tvivl; skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed og møder du op og hengiver dig processen (jeg viser dig hjertens gerne hvordan), så får du smæk for skillingen.

Det udtryk af Ravnens. Hun ler højt, mens hun siger det gennem mig og jeg bryder sammen i lattergråd. Humor er i øvrigt også en del af skriverejsen. Når vi skriver og forløser gennem ord, skriverier og fortællinger, kommer humoren og den umiddelbare glæde tilbage i vores liv. Når vi skriver. Når vi danser. Den sniger sig ud mellem linjerne, det er på ingen måde bare sorg, smerte og tunge forhindringer, vi må skrive os igennem. Tværtimod.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, vi ønsker jo at lokke hende helt frem og lade hende boltre sig. Din indre fortællerske. Og det gøres ikke ved at byde hende på kasser, stram struktur og morderisk kontrol. Hun ønsker at danse og flyve frit og at tage dig med sig i sin dans. I Gudindecirklen lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe, flod, opture og nedture. Det hører med.

Lyttende vidner

Deling er heling. Vi favner sårbarheden og siger det højt. I cirklen deler vi af vores fortællinger og af processen undervejs. Vi deler med hinanden og så lytter vi i cirklen i henhold til reglerne for Den Hellige Cirkel, som Julia Cameron så fint har formuleret dem. Vi er ikke dommere, bødler eller korrekturlæsere. Vi er lyttende vidner til hinandens skrivende forvandling og til de fortællinger, som opstår, når vi møder op og skriver. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, der som fyrtårne leder dig på vej.

I Gudindecirklen får du mulighed for også at skrive, lege og arbejde med gudindeenergien, mytologi og symboler gennem skriveafsæt og øvelser. Ikke fra et intellektuelt ståsted, men fra et sted i dybt dig. Vi skriver intuitivt og folder ud, som det opstår. For visdommen bor i dig selv. Hun bor i dig. Den vise kvinde. Gudindecirklen tilbyder dig et skriverum, hvor du gennem ord og fortællinger kan finde vej ind til hende og blive i stand til at mærke din egen kraft og høre dens stemme. I alle dens afskygninger. I alle retninger. I luften, i ilden, i vandet og i jorden. I livet.

“Believe that your tragedies, your losses, your sorrow and your hurt happened for you, not to you. And I bless the thing that broke you down and cracked you open because the world needs you open.
– Rebecca Campbell – 

Vil du med i Gudindecirklen?

Hvis du vil være med i Gudindecirklen, tilmelder du dig på skrivehuset@gmail.com. Du finder invitation og flere detaljer i linket her.

Der er kun 15 pladser i Gudindecirklen, som tildeles efter først-til-mølle-princippet.

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Kom, skriv, dans og sæt din indre fortællerske fri.

being awake to carry my grain of sand is enough.
I am no longer waiting to be recognized;
I know that I dance in a holy circle.

I am no longer waiting for Forgiveness.
I believe, I believe.
– Mary Anne Perrone –

Det smukke billede, som pryder blogindlægget her “We wish for Wings” er malet af Lucy Campbell. Klik på navnet for komme videre til hendes hjemmeside. Du finder Lucy på Facebook her

Intet har mere end det at skrive, hjulpet mig med at finde hjem. Jeg er nu et år efter i fuld gang med at fylde “den tomme plads” ud. Jeg kan virkelig anbefale dig at deltage i en af de aktiviteter Skrivehuset og Lene Frandsen tilbyder, hvis du gerne vil hjælpes i gang.
– Lykke Pia Jespersen – 

Visdom og vasketøj

vasketøj

Jeg har åbnet vinduet i min skrivestue. Foråret flyder ind i et lys, som er både blødt og skarpt på samme tid. Forsigtigt dypper jeg pennen i det øjeblik, der åbner mit hjerte og med et suk lader modstanden gå. Vi har passeret Forårsjævndøgn. Lyset boltrer sig dristigt som bølger over landskabet, et grønt hav af potentiale. De første skud af alt det, som gemte sig i den mørke vintermuld, kan ses nu. Nu mærker vi det. Nu ved vi.

Jorden hvisker, det er som en konstant summen af liv og opvågning. Det, der var frost og lå som et hvidt lagen over landskabet, da vi stod op i morges, er nu blevet til perler i græsset, små diamanter af dug. Spredt for mine fødder vokser fortællingerne op, båret af vinden og af fuglene.

At blive ældre

Jeg lytter til træernes fortællinger, når jeg går ud i cirklen i baghaven og lægger en hånd på stammen af modertræet. Det er jordens fortællinger, jeg hører. Det er den sang, der synges i cirklen og som toner ud over landskabet. Regnen, vinden, solen. De kender dem alle sammen. De fortællinger, som hører landet til jorden.

Jeg vasker tøj i dag, for lykken er at hænge vasketøj ud i vinden efter en lang vinter. Nu hænger det derude og flagrer i sol og forårsvind. En flok krager lander på græsset. Duggen er for længst væk, dagen er blevet ældre. Det samme er jeg. Jeg sætter mig i det åbne vindue og lytter til kragernes skrig.

Vi har passeret Forårsjævndøgn. Jeg er blevet forår.

Mosens fortællinger

Jeg nød turen ud med hundene. Som de, der vandrer, bliver vi efterhånden en del af landskabet. Jeg tror, at mosen kender mig nu, jeg går helt ned og lytter til dens fortællinger. Jeg føler mig ydmyg og hørt, da jeg mærker ømheden fra det brudte land, vildnisset mellem markerne. Klemt inde af civilisationen med stadig med de samme urgamle fortællinger. Stædigt bliver hun siddende og lader mosen omgive sig. Venter. Og ser mig komme. Kvinden som går tur med sin hund og som drages af det sted, efterhånden som hun lærer det at kende. De krogede træer, vejrbidte stammer og grene, der rækker mod himlen og tager imod. I al slags vejr. I dag er vejret mildt, foråret svæver som en fugl gennem luften, jeg kan høre dets vingeslag og mærke glæden i mit hjerte.

Hjemme i haven ser jeg vasketøjet flagre på tørresnoren, synet gør mig godt. Og også vasketøjet har sin rolle hvad fortællingerne angår, for det er en del af det liv, vi lever. Det levede liv. Det er fra de steder, at vi skriver, vi forbinder os via de daglige gøremål og rutiner og bevæger os ud derfra. Ind og ud. Vores trin bevæger sig med tidevandet, det er en særlig rytme. En ganske særlig rytme.

Hun dukker op, mens jeg hænger tøjet på snoren, hun hvisker med vinden og hvirvler op i mit hår. Lytter du nu, jeg nikker, vi kommunikerer uden ord. Duften af renhed slår ned som en sommerfugl, jeg falder i staver og dvæler ved det arbejde, jeg udfører. Klemmer. Vasketøj. Visdom. Der er en sammenhæng, som jeg ikke helt kan sætte fingrene på, men som jeg står der i vinden sidst på eftermiddagen, er jeg ikke i tvivl.

Dagen er blevet ældre. Jeg er blevet ældre. Ordene fra før hvirvles op af vinden og danser mellem lagnerne på tørresnoren.  Og pludselig kommer jeg i tanke om det, jeg sagde til Ravnen ved Forårsjævndøgn forleden dag. Højtidligt, som et løfte, der kom fra et sted dybt i mig:

”Jeg vil give mere plads til min indre heks”

 Heksen er hende, som ved

”Åh ja, for også du er en healer. En helbreder. Ravnen nikkede anerkendende og klikkede kækt med næbbet. ”Kvindelige helbredere var engang kendt som hekse, for det engelske ord ”witch” stammer fra det oldengelske ”witan” som betød ”at vide” eller at ”være vis”. Vise kvinder havde en særlig evne til at afsløre sandheden og se bag det tilsyneladende. Og det var naturligvis ikke så populært” tilføjer hun og et skær af sorg gled over hendes ansigt som en skygge for solen.

Jeg lader hende vokse i mig som foråret vokser i naturen. Hun synger til mig gennem vinden og jeg kan mærke hende, mens jeg står foran tørresnorene i baghaven. For jeg er blevet ældre og i modsætning til, hvad vores moderne samfund ofte fortæller os, er det ikke en sygdom. Menopause. Det er en afslutning og en ny begyndelse. Sharon Blackie beskriver det således:

As the Heroine moves on through her life and through whatever new Journeys may come, the time will come to work on becoming Elder. The word ‘elder’, of course, can mean many things. The Elder may be fierce, eccentric, wild; she may be the Trickster energy that sets about disrupting the status quo. She may also represent the deep, restful dark: the slow sinking back into the quietness within that is arguably one of the greatest gifts of extreme old age. To a woman of the Celtic nations, to become elder is above all to become Cailleach: to represent the integrity and health of the wild places and creatures of this world. To become Elder is to become strong – strong as the white old bones of the earth, strong enough to endure the long, lonely vigil to the end of the world. To become Elder is to hold the power, stay the course. Above all, to become Elder os to become the bean feasa, the Wise Woman: the one who knows the secrets and speaks the language of the land, who speaks with the moral authority of the Otherwold, who weaves the dreaming of the world.

Lad visdommen finde vej gennem kreativitet

At blive den vise kvinde. Hende som ved. I stedet for at fornægte visdommen, der som vinden tørrer vasketøjet, kan vi vælge at lade den manifestere sig gennem os. Skrive, male og fortælle. På den ene eller anden måde. Kreativiteten er vigtig. Den er en del af, hvem vi er og hvad vi er skabt til at gøre. Skabe os.

Hun brænder i mig

For hver hedetur brændes noget væk, det tænker jeg på, når jeg pludselig flammer op. Det er ilden i mig, det er hende, som ved at hun er nødt til at give slip på meget af det gamle, som definerede hende før. Gamle roller, forventninger. Mønstre, som hun har gentaget i uendelighed, men som hun er nødt til at lægge bag os nu. Jeg giver det til ilden, siger jeg til mig selv og mærker hende brænde i mig.

”That heart still thunders, that fire still burns.
It burns from the inside out, hot flush after hot flush, year after year,
burning away all that we no longer need.”

Jeg giver det til ilden. Til vandet. Til vinden. Og til jorden. Et dybt åndedrag, jeg indsnuser foråret og mærker en ny livskraft og energi vokse i mig.

Det er regnens og solens tidspunkt, dansen mellem ild og vand. Forårsstorme, høje bølger, vildskab og kaos. Efterfulgt af solbeskinnede dage, hvor det virkelig er sommer i solen. Og hver eneste dag vokser lyset og skaber grobund og plads for alt det, der skal komme. Det, som vi er en del af. Dansen. Livets dans. Og kun ved at danse og blive en aktiv deltager kan vi forbinde os til den dans.

Den mystiske kraft

”Alle kvinder er bærere af en mystisk kraft, sagde Ravnen, en urgammel visdom som altid hvisker. Når I bliver stille nok, kan I høre stemmen hviske, men I mærker den også på andre måder. Den er som et rytmisk flow, der er forbundet med jorden. En guddommelig kraft som stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle, så mystisk og dragende som månens lys og skinnende som solen. En hellig kraft som har været indestængt og begrænset i århundrede, men som er klar til vågne igen.”

Åh, at vågne med foråret, at hænge vasketøj ud på tørresnoren i haven og lade vinden blæse det tørt. Vågne og opdage, at man er blevet ældre. Men i stedet for at begræde det, vil jeg fejre det. Måske har du lyst til at fejre med mig?

Visdom, vasketøj og fortællinger

Hun findes i os alle, den vise kvinde, hende som ved. Hun er en del af den kvindelige sjæl og hun er essentiel for en kvindes mentale og sjælelige sundhed. Hun er indbegrebet af vores længsel og svaret på vores spørgsmål. Hun bliver mere tydelig ved menopause, for nu er hendes tid kommet.

Hun kommer også til os gennem ord, historier og fortællinger. Hun kalder på os via den skrivelængsel, vi mærker og hun beder os om at lytte. Hun har fortællinger med til os og gennem de fortællinger hjælper hun os med at huske, hvad vi egentlig er gjort af og hvor vi i virkeligheden hører hjemme.

Jeg lytter til træernes fortællinger, når jeg går ud i cirklen i baghaven og lægger en hånd på stammen af modertræet. Det er jordens fortællinger, jeg hører. Det er den sang, der synges i cirklen og som toner ud over landskabet. Regnen, vinden, solen. De kender dem alle sammen. De fortællinger, som hører landet til jorden.

Jeg vasker tøj i dag, for lykken er at hænge vasketøj ud i vinden efter en lang vinter. Nu hænger det derude og flagrer i sol og forårsvind. En flok krager lander på græsset. Duggen er for længst væk, dagen er blevet ældre. Det samme er jeg. Jeg sætter mig i det åbne vindue og lytter til kragernes skrig.

Vi har passeret Forårsjævndøgn

Jeg har åbnet vinduet i min skrivestue. Foråret flyder ind i et lys, som er både blødt og skarpt på samme tid. Forsigtigt dypper jeg pennen i det øjeblik, der åbner mit hjerte og med et suk lader modstanden gå. Vi har passeret Forårsjævndøgn. Lyset boltrer sig dristigt som bølger over landskabet, et grønt hav af potentiale. De første skud af alt det, som gemte sig i den mørke vintermuld, kan ses nu. Nu mærker vi det. Nu ved vi.

Jorden hvisker, det er som en konstant summen af liv og opvågning. Det, der var frost og lå som et hvidt lagen over landskabet, da vi stod op i morges, er nu blevet til perler i græsset, små diamanter af dug. Spredt for mine fødder vokser fortællingerne op, båret af vinden og af fuglene.

Vi har passeret Forårsjævndøgn. Jeg er blevet ældre.

Kærlig hilsen
Lene

gudindecirklen

Giv din indre fortællerske ordet. Kom med i Gudindecirklen.

Den 7. april starter online skrivegruppeforløbet Gudindecirklen. Her skal vi arbejde og lege med fortællingens kraft og give plads til vores indre fortællerske. I kraft med at foråret tiltager i styrke, vil vi lade hende vokse gennem vores fremmøde og den evige gentagelse. Ordene. Skrivearbejdet. Du vil høre hendes stemme, du vil mærke hendes kraft og du vil opdage, at den kommer fra et sted dybt i dig selv.

Du kan øve dig på at lytte og blive bedre til at høre. Skærpe din intention og din fornemmelse for de subtile toner bag det hele. Et strejf af berøring, en dyb resonans, genklang og en dans, som din krop allerede kender.

Men du er nødt til at træde helt ind i den cirkel, hvor dansen danses og få direkte erfaring med trinene. I Gudindecirklen lærer du at skabe en oase omkring din proces og dine skriverier, du øver dig på at lytte og skrive det, du hører.

Jeg byder på månedlige skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger fører dig på vej. Du lærer at skabe landingsplads for ord og fortællinger og du vil opdage, at du faktisk kan skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Gennem de 3 måneder, som forløbet varer, får du direkte erfaring med og tillid til den kreative proces. Hvis du altså møder op og skriver, vil du få en god fornemmelse af, hvordan du kan skabe din helt egen og særlige kontakt til Kilden.

Og du behøver ikke at vide på forhånd. Mød op i tillid til, at alt det, du har brug for og som er dit at skrive og fortælle, vil møde dig undevejs. Og som Clarissa Pinkola Estés siger det:

“The teller never knows how it will all come out and that’s at least half the moist magic of story. Story set the innner life in motion.”

Forårsjævndøgn er et godt tidspunkt for nye begyndelser og hvis du synes, at det er på tide, at din indre fortællerske støves af og kommer på banen, er du velkommen i Gudindecirklen. Der er endnu 4 pladser tilbage. Er den ene din? Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Beltain Intuitiv Skriveworkshop

BELTAIN– INTUITIV SKRIVEWORKSHOP i livskraftens tegn
for kvinder med skrivelængsel

Beltain finder sted på det tidspunkt på året, hvor foråret kulminerer og er på sit højdepunkt. Her er jordens energier yderst aktive og det er et gunstigt tidspunkt for manifestationer og frugtbarhed. Under Beltain er livskraften potent og stærk og vi kan med fordel forbinde os og bruge energien til vores egen udfoldelse.

Det er et godt tidspunkt for kreative projekter, som har simret og været undervejs gennem vinteren og det tidlige forår. Og uden at gøre noget særligt, kan vi sandsynligvis mærke det dybt i os selv. Det er tid til at springe ud og leve i lyset. Det er tid til at danse.

Kom på intuitiv skriveworkshop og fejr Beltain og livskraften på en skrivedag for sjælen

Lørdag den 29. april 2017
kl. 10:00-16:30

Skrivehuset v. Ringsted

Der er plads til 6 kvinder omkring bordet i min skrivestue og pladserne gives efter først-til-mølle princippet. Du finder invitationen her eller ved at klikke på billedet ovenfor.

Ved Forårsjævndøgn

Connected

Forårsjævndøgn, hvisker hun og tænder skrivelyset. På bordet ved min side står den lysegrønne kop, kaffen er nylavet og dampende varm. Tøvende sætter jeg mig på stolen og lader blikket glide ud over landskabet. Her er stille i dag, naturen holder vejret. Et par gæs spankulerer forbi udenfor hegnet, de gør pause på marken og tager den med ro. Måske skal de videre nordpå, måske bliver de her i området. Det er gråvejr, græsset er vådt af gårsdagens regn. En gråkrage pirker i jorden og æder sig mæt i regnorme. En anden flyver forbi med en stor gren i næbbet, det er igen tid til redebygning.

”Forårsjævndøgn”, hvisker hun og så siger hun ikke mere. Nu er det op til mig.

Foråret tager over

Dag og nat er lige lange nu. Nu vokser lyset stødt og foråret tager over. Jeg tøver lidt og ser på hende, stirrer ind i hendes øjne og fortaber mig i den fine energi og roen, som hun udstråler. Hun ser både ung og gammel ud på samme tid og jeg kommer i tanke om, at jeg drømte om hende i nat. Hun vendte sig rundt, drejede omkring sig selv og jorden, så jeg tydeligt kunne se hende. Og det er sandt, hun har to sider, en ung og en gammel. Og det er afskeden med den gamle, vi skal bevæge os ind i nu, for hendes tid er ved at være ovre for denne gang. Nu er det forårets energi, det gælder, det nye og potentialet.

”Men jeg har altid min vise kvinde med mig” smiler hun. Hun er bag det hele, som en dyb grundtone og et indre kompas. Det er hende, jeg lytter til, når jeg skal træffe store beslutninger eller finde vej. Det hende jeg hviler i, for nu ved jeg det. Jeg er hende.

Hun er landskabet

Hun er urgammel, hun er landskabet under dine fødder, hun er bjergene og dalene. Hun er vejen ned til vandet og stenene på den vej. Hun er visdom, viden og indbegrebet af det mysterium, der bølger i dit bryst. Hun er bølgerne. Hun er tidevandet og månes sølvlys over havet. Hun er mørket, den del, der rummer og holder dig. Hun vokser med alderen og hendes visdom er den jord, du betræder. Hun er jorden. Og du er hende.

Men hun er også en ung kvinde af liv og potentiale. Hun er bærer af foråret og datter af sommeren og den lyse tid.”

Reading in the woods

Nye fortællinger venter

Hun holder en smukt formet sten i sine hænder, et æg så sort og glat som natten og jeg ser, at det er den sten, som blev mig skænket af ravnen for et par måneder siden. ”Ser du det nu?” spørger hun og jeg nikker. Det har været undervejs længe, foråret og allerede ved Imbolc mærkede vi de små spirer. Vi fejrede, vi tændte Brigids lys og skrev os ind i de fortællinger, der hørte det tidspunkt til. Nu er vi er nået frem til Forårsjævndøgn og nye fortællinger venter.

Hun rækker mig stenen og jeg tager højtidligt i mod. Overfladen er blank, kold og glat. Og dog, først nu opdager jeg et særligt mønster i den ene side. Det ligner små spiraler, cirkler, kruseduller. Der er intet lineær eller forudsigeligt over den sten. Den er min solhvervssten og den symbolser forbindelse.

Forårsjævndøgn. Forsigtigt lægger jeg stenen ned på bordet og tænker over, hvordan jeg kan afbalancere mit liv lige nu. I dag. Skabe harmoni og give plads til de spirer, der har rørt på sig siden Imbolc. Det, der endnu ikke var formgivet, er nu klar til at se dagens lys og få en mere konkret form. Ideer, som har simret. Jeg bladrer i den blåsimrebog med guldkanten og læser de ord, som jeg har skrevet. Alt det, der har boblet og som er blevet krydret med tid og kærlighed. Bogstaver, ord, små sætninger og citater.

Vi skaber forbindelse med vores tillid

Din aktive deltagelse er en forudsætning, sagde Ravnen i sidste uge og slog syvtommersøm gennem påstanden om, at vi skal være inspirerede på forhånd eller befinde os i en bestemt tilstand for at kunne skrive. Forbindelse er noget vi skaber med vores tillid og med vores fremmød og vi kan således ikke forudsige, hvad der faktisk vil ske, når vi er begyndt at skrive. Men vi har tillid til ordene og til, at vores fremmøde er med til at skabe forbindelse.

Det er den tillid, jeg er mødt op med i dag og som gør, at mine fingre stadig bevæger sig over tastaturet. Nysgerrig og med undren lader jeg ordene føre mig på vej, jeg rejser gennem sætninger og stemninger og finder nye veje, som ikke fandtes før. Inspirationen møder mig undervejs og det samme gør fortællingerne. Samt de hjælpere, som vi altid kan påkalde os eller som dukker op mellem linjerne, når vi mindst af alt venter det.

Det skrev jeg lidt om i sidste uge. Du kan læse mere i blogindlægget om ”Den Mystiske Kraft”.

Det er ved vores fremmøde, at vi skaber forbindelse. Og det gøres ikke ved at vente på inspirationen, men ved at have tillid til, at inspirationen vil møde os undervejs.

Inspiration exists, but it must find you working.
– Picasso –

“Du vil gerne have fortællingen, kan jeg fornemme?”

”Jeg troede, at du var fløjet. At du havde begivet dig videre og ladt mig i stikken?” Jeg ler kort og ser på hende. Denne gang sidder hun foran mig i skikkelse af ravn, de blåsorte fjer skinner i det sparsomme dagslys.

”Du tror så meget” svarer hun og ler med. Latteren får et kort øjeblik solen til at kigge frem bag skyerne. I et kort sekund er det sommer.

It was one of those March days
when the sun shines hot and the wind blows cold:
when it is summer in the light, and winter in the shade.”
– Charles Dickens –

Ved Forårsjævndøgn fejrer vi opvågningen

Ved Forårsjævndøgn fejrer vi opvågningen, balancen, nyt liv og ifølge den gamle tradition også årets første egentlige forårsdag. Herfra bliver dagene længere end nætterne og så begynder det for alvor at tage fart i naturen.

Her er det oplagt at arbejde med balancen i os selv. Balancen mellem lyset og mørket og det, vi giver energi til.

Tænk lidt over, hvad du har brug for i dit liv lige nu. Måske er det tid til at sætte lidt handling på noget af det, som har ”ligget under jorden” og udviklet sig gennem vinteren?

Det, du vander, vokser

Det du har fokus på vokser. Så hvis du har lyst, kan du gennem ordene arbejde lidt med energierne og din egen balance omkring forårsjævndøgn. Tænk lidt over, hvad du ønsker at give din energi til og vid, at det vil vokse. Det, du vander og gøder, vokser. Og du kan bestemt også vande og gøde gennem ordene og med ord. Selvom dine tanker fortæller dig noget andet og kredser omkring gamle mønstre og begrænsninger, kan du skrive dig fri af det. Sid også gerne lidt i meditation og lad dig guide af din indre stemme i forhold til det, du har brug for at have fokus på nu.

Hvad er der med den balance?

Jeg stejler lidt ved ordet balance, fordi jeg ikke rigtig forstår det. Måske fordi jeg opfatter balance som noget statisk, en tilstand, man skal opnå og fastholde. Det får hende til at ryste kraftigt på hovedet.

”Sådan er det på ingen måde. Tænk harmoni. Tænk dans. Tænk helhed. Og prøv så helt bevidst at give mere tid og fokus på det, du ønsker skal vokse nu og springe helt ud ved tidspunktet for Beltain i slutningen af april.

Forårsjævndøgn, en dans

Forårsjævndøgn. Jeg smager på ordet, mens skrivelyset blafrer. Jeg skyller ned med kaffe og lukker øjnene for at fornemme hende dybt i mig. Jeg ser bjerge og dale og jeg mærker de små pust af forår, en klar og skarp luft af et slags subtilt gennembrud dybt i mig selv. Jeg mærker havet, bølgerne og tidevandet, livets ebbe og flod. Jeg fornemmer gentagelsen og cirklerne, den evige rytme og det, som Ravnen kalder en dans. Den dans, vi kun kan danse, hvis vi møder op og begynder at bevæge os. Lader os bevæge.

Forårsjævndøgn er et godt tidspunkt for nye begyndelser.

Min indre heks

”Jeg vil give mere plads til min indre heks” siger jeg pludselig og forskrækkes let ved lyden af min egen stemme. Den heks, som har været undertrykt og gemt bort i det meste af mit liv. Jeg tænker på alle de bøger, jeg i en ganske tidlig alder læste om hekse, som blev brændt på bålet og husker både min fascination og min angst. Jeg brændte mig, for noget i mig huskede og vidste.

Heksen er hende, som ved

”Åh ja, for også du er en healer. En helbreder. Ravnen nikker anerkendende og klikker kækt med næbbet. ”Kvindelige helbredere var engang kendt som hekse, for det engelske ord ”witch” stammer fra det oldengelske ”witan” som betød ”at vide” eller at ”være vis”. Vise kvinder havde en særlig evne til at afsløre sandheden og se bag det tilsyneladende. Og det var naturligvis ikke så populært” tilføjer hun og et skær af sorg glider over hendes ansigt som en skygge for solen. Hun tripper lidt på stedet og ryster det af sig.

Forårsjævndøgn. Jeg ønsker at lade hende vokse i mig som foråret vokser i naturen. At lytte endnu mere til min intuition og den indre stemme og give hende plads. Stole på hendes visdom og på det, hun fortæller mig. Båret af instinkter og en dyb forankring i både årstid og årshjul. Mulden. Magien. Mysteriet.

Det er regnens og solens tidspunkt, dansen mellem ild og vand. Forårsstorme, høje bølger, vildskab og kaos. Efterfulgt af solbeskinnede dage, hvor det virkelig er sommer i solen. Og hver eneste dag vokser lyset og skaber grobund og plads for alt det, der skal komme. Det, som vi er en del af. Dansen. Livets dans. Og kun ved at danse og blive en aktiv deltager kan vi forbinde os til den dans.

Gudindecirklen

Den 7. april starter online skrivegruppeforløbet Gudindecirklen. Her skal vi arbejde og lege med fortællingens kraft og give plads til vores indre fortællerske. I kraft med at foråret tiltager i styrke, vil vi lade hende vokse gennem vores fremmøde og den evige gentagelse. Ordene. Skrivearbejdet. Du vil høre hendes stemme, du vil mærke hendes kraft og du vil opdage, at den kommer fra et sted dybt i dig selv.

Du kan øve dig på at lytte og blive bedre til at høre. Skærpe din intention og din fornemmelse for de subtile toner bag det hele. Et strejf af berøring, en dyb resonans, genklang og en dans, som din krop allerede kender.

Men du er nødt til at træde helt ind i den cirkel, hvor dansen danses og få direkte erfaring med trinene. I Gudindecirklen lærer du at skabe en oase omkring din proces og dine skriverier, du øver dig på at lytte og skrive det, du hører.

Jeg byder på månedlige skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger fører dig på vej. Du lærer at skabe landingsplads for ord og fortællinger og du vil opdage, at du faktisk kan skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Gennem de 3 måneder, som forløbet varer, får du direkte erfaring med og tillid til den kreative proces. Hvis du altså møder op og skriver, vil du få en god fornemmelse af, hvordan du kan skabe din helt egen og særlige kontakt til Kilden.

Og du behøver ikke at vide på forhånd. Mød op i tillid til, at alt det, du har brug for og som er dit at skrive og fortælle, vil møde dig undevejs. Og som Clarissa Pinkola Estés siger det:

“The teller never knows how it will all come out and that’s at least half the moist magic of story. Story set the innner life in motion.”

Forårsjævndøgn er et godt tidspunkt for nye begyndelser og hvis du synes, at det er på tide, at din indre fortællerske støves af og kommer på banen, er du velkommen i Gudindecirklen. Men tøv ikke for længe, der er nemlig kun 4 pladser tilbage. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Forårsjævndøgn, hvisker hun og tænder skrivelyset. På bordet ved min side står den lysegrønne kop, kaffen er nylavet og dampende varm. Tøvende sætter jeg mig på stolen og lader blikket glide ud over landskabet. Her er stille i dag, naturen holder vejret. Et par gæs spankulerer forbi udenfor hegnet, de gør pause på marken og tager den med ro. Det er gråvejr, græsset er vådt af gårsdagens regn. En gråkrage pirker i jorden og æder sig mæt i regnorme. En anden flyver forbi med en stor gren i næbbet, det er igen tid til redebygning.

”Forårsjævndøgn”, hvisker hun og så siger hun ikke mere. Nu er resten op til mig.

Glædeligt Forårsjævndøgn.

Kærlig hilsen
Lene

Til inspiration, læs også gerne:

Den mystiske kraft
Din aktive deltagelse
Så jeg kan høre hende hviske
Vejen til den vise kvinde

Connected