Når skrivelængslen kalder
”Jeg giver afkald på en fortælling”, siger jeg så højt, at han ikke kan undgå at høre det. Jeg er ikke i humør til … ” Over sten og knoldet jord kommer han nærmere. Vi befinder os et stykke oppe i bjergene. Det er en kølig morgen, skyerne ligger lavt og lyset er dæmpet. Verden... Continue Reading →
“Journey inwards to uncover insights and information important for your path. Follow the guidance.” Det er katten, en sjælden gæst på min sommerrejse. Det er ikke så tit endda, at vi møder hinanden. ”Gæst” fnyser hun og krummer ryg, ”hvem tror du egentlig, der er gæst her?” Godt spørgsmål. Jeg trækker på skuldrene. Denne høstmorgen... Continue Reading →
“Don´t second guess what you feel, just express it.” Fugl er fløjet ind i min sfære, tidlig morgen, bleg sol. Med rejsedagbog og pen begiver jeg mig videre på min rejse og han følges med mig et stykke af vejen. Porten til Det Magiske Univers er for længst passeret, men uden min dedikation og mit... Continue Reading →
Jeg hæfter mig uvilkårligt ved birketræet i midten af kortet, stammen af sølv, forgreningerne og den måde, hvorpå det spejles af vandet. Birketræet som bl.a. symboliserer en ny begyndelse, denne gang med et fundament som har været udfordret og rystet i sin grundvold. Det mærkes i krop og sjæl. Ørnen er frænde og kommer med... Continue Reading →
Jeg stiller ingen krav til mig selv om at skrive noget bestemt, jeg har ingen særlige forventninger. Den slags sætter ofte en bom op på linjerne foran mig. Tunghed tvinger, modstand møder sig selv og udelukker det, der forsøger at komme til. Det ved jeg af erfaring, jeg har gjort det her så længe, at... Continue Reading →
Jeg lytter til lyden af morgen. Knitrende skridt i tøsne, spor efter hare og kat. Selv sætter jeg nye spor på morgenturen ud og forsøger helt bevidst at være til stede i hvert skridt. Livet er nu, hvor tit siger vi ikke det til os selv og hinanden. Livet er nu, også gennem svære passager... Continue Reading →
Det, der sker lige nu, er at jeg ihærdigt forsøger at få en fortælling frem. Selv min lytning er lettere anstrengt. Derfor skriver jeg fra det sted i stedet for at blive i presset eller helt at lade være. En fortællerske ved, at der er mange veje ind. Alene det at skrive sender mig i... Continue Reading →
Denne morgen påkalder jeg mig fortællingens kraft og fatter pennen, så den kan føre mig på vej. Det er tid til at vende tilbage. Ikke så snart har jeg tændt mine skrivelys, før lyden af vingeslag rammer min sfære. En glidende landing, så selvfølgeligt og ikke helt uventet. Min ærkefrænde Ørnen. Han ler og ser... Continue Reading →
Som dagen gryr mærker jeg taknemmeligheden stige. Den kommer dybt indefra og er en følelse, jeg ikke kan forcere. Nu vælter den frem som det naturligste i livet. Her slutter de åbne fortællinger fra Sorgens Bro. De sidste dage inden Vintersolhverv lukker jeg mig om mig selv og lader inderligheden flyde. Som floden under broen.... Continue Reading →
Det starter ikke altid med en fortælling. Nogle gange er der bare en bro. Her befinder jeg mig ved daggryets fødsel, et vidne til det, der er. Jeg lytter til lyden af vandet under broen og får øje på den nye dags billede. Skvulpende og tørstig efter at leve. Et skridt, et åndedrag og så... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 