Træd ud af din skygge

Denne morgen påkalder jeg mig fortællingens kraft og fatter pennen, så den kan føre mig på vej. Det er tid til at vende tilbage. Ikke så snart har jeg tændt mine skrivelys, før lyden af vingeslag rammer min sfære. En glidende landing, så selvfølgeligt og ikke helt uventet. Min ærkefrænde Ørnen.

Han ler og ser granskende på mig som for at sikre sig, at jeg er OK. Jeg nikker. I år er alting anderledes og jeg har vished om skriverejsens trylleord: Huske og tilbage. Faktisk er der meget, som dæmrer på denne sidste mandag i det herrens år 2020. De kommende år tilhører Fruen. Eller rettere sagt, det er ikke noget, hun ønsker at eje, men hun ved at hendes tid er kommet.

Træd ud af din skygge!

Det er min intention og efter den opslidende færd gennem et år fuld af uro og farer, hvor frygtens sande ansigt stod tydeligt frem, er jeg ikke længere i tvivl. Nu må det briste eller bære. Sådan hverken kan eller skal vi leve. Masker må krakelere. Masker må falde.

”Lad det bære” siger Ørnen højtideligt, ”husk dine vinger. Brug bevidst elementernes kraft og fortsæt på den indre sti, du har fulgt ganske længe. Skriv og dans dig på vej. Træd ud af din skygge.”

Det er en grå morgen, fugten fragtes af vinden og gør luften kold. Julen er forbi, en kvinde lufter ud og gør rummet klar. Det er et tilbagevendende ritual, det er gentagelsens magi. Det er her, mange fejler. Fordi de tror, at alting skal være nyt og anderledes, hele tiden på jagt efter noget, de ikke har prøvet før. Forkaster det arbejde, de allerede har gjort i jagten på … ja, hvad jager de egentlig?

”Sin egen skygge?” foreslår Ørnen.

Hun trækker kort, tænder skrivelys, hun husker og vender tilbage. Det er her, hun finder sig selv i harmoni med sin sjæl, det er her hun gennem pennens kraft skaber forbindelse. Hun har gjort det så mange gange, at det næsten sker af sig selv. Noget i hende ved, hun skal bare træde til side og lade det ske.

Og Ørnen er kommet til stede, hendes ærkefrænde og sandhedens vogter. Der var mange omveje i det år, hun snart kan beskrive som fortid. Hun er ikke ked af, at det snart er tid til at sige farvel.

”Før nutid” tilføjer Ørnen og de ler. Sammen. Den nye morgen sniger sig forbi vinduerne og da hun kigger op, ser hun at lyset er dukket op. Dæmpet og diset, som det ofte kan være på årets sidste dage. I stuen ved siden af hører stemmer fra dem, som hverken skriver eller lytter. Hun lader dem være. Hun er vendt tilbage til sit rum og genskaber forbindelsen med stor erfaring. Tilliden er intakt.  

Træd ud af din skygge.

Magiske morgensider, 28. december 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

Maskefald

Midnatstimen kaldte man ”maskefald” i gamle dage under de store maskerader. På det mørkeste punkt i natten, kunne man ikke længere gemme sig bag sin kunstige facade, men måtte stå frem, som den man var.

Det er på tide, at vi ser os selv i øjnene og med hånden på hjertet ærligt svar på følgende spørgsmål:

Har jeg gået rundt og ladet som om?

Jeg ved ikke med dig, men jeg kan svare et rungende JA til det spørgsmål. Det gjorde jeg i mange år. Alt for mange år og det gjorde mig temmelig misfornøjet.

Jeg har altid været et sensitivt og intuitivt menneske, det, jeg gør og skriver om nu, har fulgt mig siden jeg var en ganske lille pige. Det er ikke nyt, det er ældgammelt. Det er sådan, jeg er skabt og her, jeg befinder mig så som en fisk i vandet. Ikke så snart havde jeg lært at tale, før jeg fortalte historier og en af de største glæder i mit liv var, da jeg lærte at skrive og fik min første skrivemaske. Jeg skrev historier og fortællinger. Og jeg elskede at være fordybet alene i mit eget rum. For alene var jeg jo egentlig slet ikke. Det er længe siden nu og meget kom imellem mig og mit livs kærlighed.

Jeg intellektualiserede, jeg lod som om, at jeg var ganske almindelig. Mine åndelige evner og den indre dybde, som altid har været mit værested, lod jeg som om ikke fandtes. Jeg sagde ikke noget og i mange år glemte jeg, hvem jeg egentlig er. Jeg gemte mig og blev også væk for mig selv.

Der var engang, men nu er meget anderledes …

Træd ud af din skygge

Det er tid nu. Det er tid til at træde frem eller som Ørnen siger det i fortællingen ovenfor: Træd ud af din skygge.

Hvordan gør man så det, spørger du måske og ryster måske lidt ved tanken. Det er uoverskueligt og det samme er konsekvenserne, for hvad så siden hen? Men ser du, det vil afsløre sig for dig lidt efter lidt. Undervejs og i processen. Og baseret på egen erfaring kan jeg kun sige:

Det er meget bedre, end du tror. Forbered dig på det bedste.

Er der ord i din jord?

Hvis du læser med her, har du sandsynligvis selv lyst til at skrive og folde ud via ord og fortællinger. Du har skrivelængsel. Der er ord i din jord og det kan synes som noget mærkeligt noget.

Skal jeg så skrive en bog? spørger du måske og kan godt blive lidt svedt ved tanke. Men hør her. Det skal du slet ikke som udgangspunkt. Glemt alt om produktet.

Du skal skrive dig selv og din sjæl? Følg blot længslens kald og øv dig på at lytte indad. Det kan skriverejsen hjælpe dig med. Giv ordet til din indre fortællerske. Hun har gaver med til dig.

Fortællersken I – Intuitiv skrivning

Online skrivecirkelforløb for kvinder
Nyt hold starter den 12. januar 2021

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om. 

Fortællersken er et online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel.

Et solidt skrivefundament

Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.

Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.

Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.

Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.

Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.

Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.

Du får ideer og øvelser til, hvordan du også kan forankre dig spirituelt i din skrivning.

FORTÆLLERSKEN I, Intuitiv Skrivning

Forløbet foregår udelukkende ONLINE – vi mødes ikke fysisk

FORTÆLLERSKEN
Nyt hold starter den 12. januar 2021

Pris DKK
DKK 2300,-
Beløbet er inklusive moms

TILMELDING FORTÆLLERSKEN – START 12. januar 2021

Forløbet er glidende og der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du i løbet af kort tid bekræftelse og betalingsinformation fra mig.

Du er hjertelig velkommen i Fortællersken.

Ofte stillede spørgsmål – Fortællersken Q & A

Har du spørgsmål til Fortællersken, så klik her for hyppigt stillede spørgsmål og mine svar. Og ellers skriver du selvfølgelig bare til mig på skrivehuset@gmail.com

Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive
– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –

Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.

Fortællersken II - Eventyret

Fortællersken II – Eventyret

Online skrivecirkelforløb for kvinder
Starter den 28. januar 2021 – varighed 4 måneder

En eventyrrejse i 4. dele

  1. Heltindens Rejse
  2. Heksens Univers
  3. Eventyrets arketyper
  4. Hverdagsmagi

Fortællersken II er en selvstændig fortsættelse af Fortællersken.
Her inviterer vi eventyrets kraft ind i skriveprocessen.

Fortællersken I og II 

Måske har du deltaget i Fortællersken I, hvor du fandt din skrivevej og måde. Du fik en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og lærte at have tillid til fortællingens kraft. Nu vil du gerne bevæge dig videre gennem ord og skriverier og gøre det med eventyret som fokus.

Kan jeg være med, selvom jeg ikke har deltaget i Fortællersken I?

Selvfølgelig kan du det!

Selvom det kan være en fordel, at du har deltaget i Fortællersken I og lært den kreative cyklus at kende og fået den grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning, som du gør her, kan du sagtens springe direkte ind i Fortællersken II, hvis det er eventyret, dit hjerte banker for.

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Pris 
DKK 2850,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 31. december 2020
DKK 2500,-

Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Gælder også ved ravnerabat.
Beløbet er inklusive moms

TILMELDING Fortællersken II Eventyret

Husk at du ikke skriver til nogen udenfor dig selv, men at din intention er at tappe fra din indre kilde af visdom.
Det, der bor i kroppen.
Det, der synger i hjertet.
Det potentiale, der er indkodet i din sjæl. 

Lene Frandsen (c) 2020
Skriveskolen for Fortællersker

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: