Skyggefrænde

Jeg vidste at det var dig uden at vide det. Jeg så dig uden at have set. Men du måtte jo komme, for når jeg ser tilbage på det sidste døgn, er det din stemme som har sunget budskabets sang. Du er velkommen, jeg har savnet dig, nu får jeg lejlighed til at lære dig... Continue Reading →

Opdagelsen

Der er en krage i min have.Der bor et håb i min mave. ”Det er ikke noget nemt sted, vel?” siger han, Kragen, som gæster min have hver eneste dag. Jeg ser ham fra køkkenvinduet. Men hvem holder øje med hvem og hvad ser han? En kvinde kigger ud. Hun skyller gulerødder og skræller dem.... Continue Reading →

Dyb accept

Jeg har tændt skrivelysene og samler kraften i pennen. Det kræver al min koncentration. De seneste dage har været som løsrevne blade fra en bog, kastet rundt i vinden. Som for at bekræfte sin styrke, hyler vinden skingert i huset og løfter jeg blikket mod træerne bag i haven, kan jeg se deres vinddans. Det... Continue Reading →

Kvinde med gråt hår og frakkevinger

I går mødte jeg Drømmekoen. I dag er det hesten Each, som slår mig følge, hun kommer løbende ind over marken fra vest og standser på vejen foran mig. ”Vær hilset” siger vi i kor og sætter pris på hinandens selskab. ’ Jeg fortæller hende om en drøm, jeg havde i nat. Jeg cyklede gennem... Continue Reading →

I skoven mødte jeg ravnen

Jeg mødte hende i skoven på Fyn og her er hun igen. Det magiske univers er levende og intakt. Vi kørte rundt på må og få og jeg bad om at måtte finde et sted, som var perfekt til en gåtur. Jeg bad om hjælp. Snart dukkede indgangen til skoven op på venstre side af... Continue Reading →

Forårsjævndøgn

Forårsjævndøgn. Pennen glider langsomt over linjerne og skriver det første ord. Jorden vender sig fra vinterens dybe mørke og vænner sig til lyset. Dag og nat er lige lange nu, de er i balance. Det er forårets første dag. En port åbner sig, tøvende står jeg et øjeblik og ser, så går jeg igennem. Ved... Continue Reading →

Birkens velsignelse

“Det er tid til at give slip. Du har gjort dit arbejde. Frø er sået og stiklinger sat.” Høgen er igen dukket op på min morgentur ned til landsbyen og tilbage. ”Dit vidne” korrigerer han. ”Har du forstået budskabet?” Det svarer jeg ja til og han tilføjer: ”Et af dagens nøgleord er frygtløshed. Og er... Continue Reading →

Hør nu jorden synger

Den nye morgen er mit vidne. Byger, sol og vind. Pennen glider over linjerne og ord kommer frem skabt af blæk og bevægelse. Tænker du slet ikke, er jeg blevet spurgt, men nej, jeg lytter. For nogen i mig fortæller, sagte og uden tøven. Det er en rislende flod i mit skød. Jeg er kvinde... Continue Reading →

Vidnet

Vinter i skyggen, forår i solen. Kold morgen byder velkommen til et landskab dækket af frost. Noget i mig stritter imod, jeg mærker det fra første færd. Jeg forsøger at ignorere følelsen af, at det ikke nytter noget og acceptere den skiftende energi. På morgenturen får jeg øje på ham i et af birketræerne i... Continue Reading →

Morgengaven

Focus on the choices that feed your soul and bring your heart contentment. Det er tidlig morgen i marts, en af de dage, hvor man ved at vinteren ikke er ovre. Men lyset danser dristigt i horisonten og en sky træder tilbage for solen. Dér går hun, kvinden, og det Det Magiske Vandhul møder hun... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑