Bjørnen og ordene

”Nu kan det vel næppe komme som en overraskelse”. På vej gennem stormen og hagl fra vest, passerer jeg porten og går igennem uden at ænse det. Det sker bare, og det eneste jeg registrerer, er den måde hvorpå vinden skubber mig mod øst. Hagl hjælper til, ubehagelige nåle prikker til min hud og på... Continue Reading →

Sangen og Den Sorte Druide

Solsorten i al sin pragt. Den Sorte Druide. Jeg bliver glad for at se ham og høre hans sang. Han kalder fra tusmørket, inden lyset har fundet sin sprække. Han synger sin sang. Det blå mørke omslutter os som en dyne, selvom vi for længst er stået op. Søvnen var gavmild og jeg føler mig... Continue Reading →

Betony

“Du glemte mig” siger Betony og ranker sig, så jeg kan se hende. ”Det må du undskylde” siger jeg. Så er vi i gang, fortællingen fejer tankerne bort og tager over. Pludselig er det en anden energi, en anden stemme. Betony rømmer sig, nu er hun ved at blive glemt igen. Ih altså! ”Det er... Continue Reading →

Kan du høre stjernerne synge

Det er Ulven. I samme sekund ser jeg billeder og hører hviskende ord. Som i en film. Min sjæl forstår, det indre landskab svøbes i blødt lys og hårde kanter smuldrer. Solen hejser flaget i øst, lyset vender tilbage. Hun kommer nærmere. Jeg stopper op foran et hus, der var engang. Laden er brændt. Jeg... Continue Reading →

Døren i sneen

Snestorm raser fra morgenstunden, jeg kan høre vinden hyle i piletræerne. Det er poetens musik. I dag en kaotisk komposition, eksperimenterede toner fylder luften på decembers anden dag. Jeg beder om at få øje på en dør, så jeg kan forlade dette virvar af tanker, stormvejr og fygende sne. Følelsen af, at det hele er... Continue Reading →

Hvad venter du på

Måske var det ikke just ham, jeg håbede at møde på de første sider af min nye skrivebog. Jeg har netop indviet bogen og den vinterrejse, jeg nu sætter ud på. Så træder han frem i sprækken mellem nat og dag. Mørket er tykt som et vattæppe. Måske er det ikke just et drømmescenarie, men... Continue Reading →

Ravnen, haren og sandheden

Ravnen råber om autencitet og sandhed. Ravnen synger om at være tro mod sit hjerte. Det gør hun i tusmørket fra en gren i det gamle træ. Haren kommer til syne på brun pløjejord, jeg må anstrenge mig for at se ham. De er begge frænder i dag. Ravnen og Haren. Sådan starter min morgen.... Continue Reading →

Duft af våd ulv

Der er ulv i sigte. Jeg drømte om en valmuemark, de røde blomster dansede i sommerstøv og sang for mig. Der var et budskab. Noget at huske. Nu er det morgen og drømmen forbi. Men da jeg finder porten til Det Magiske Univers går det op for mig, at jeg ikke kan være så sikker.... Continue Reading →

Jeg har taget havet med mig hjem

Landingen tager lidt tid og på vejen ryger jeg ind i kraftig turbulens. Vilde sekunder med tanker som pile. Det føles som en evighed, det her klarer jeg ikke, nu er det ude med mig. På vej ned møder jeg også havet og de steder, hvor jeg vandrede i den forgangne uge. Brusende bølger der... Continue Reading →

Steder der er svære at elske

Morgenen er lyserød, langsomt ånder horisonten og dagen får liv. Jeg har passeret porten til Det Magiske Univers og bevæger mig op af en bakke for siden at stå på toppen med bankende hjerte og skue ud over landskabet. Det åbner sig i en dal for mine fødder og byder så velkommen til et mere... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑