Jeg vander hende, fordi hun ved

Jeg vander min kamille. Hun er ny og opstået midt i tørken. Hun er som tidslerne i græsplænen og jeg er i lære. Jeg vander hende, fordi hendes budskab er simpelt og smukt. Jeg vander hende, fordi hun ved. ”Slap af”, siger hun og vender sin smilende blomst mod min smerte. ”Slap af, giv slip... Continue Reading →

Fortællerskens Visdom (2)

”Jeg får lyst til at spørge hende om hendes navn, men finder det ikke passende. I stedet sætter jeg mig forsigtigt på den taburet, hun hiver frem til mig, inden hun igen forsvinder ind i huset. For at lave kaffe, antager jeg. Der er dejlig lunt på trappen til hendes hus, et gammelt bondehus med... Continue Reading →

I et mellemrum

Det var sommer. Kvinden bevægede sig fra huset og ud i haven balancerede med en bakke. Dér stod en kande iskold vand med citron, et glas og en kop dampende varm kaffe. Hun fandt vej til havebordet og arrangerede det hele foran sig. Skrivebogen og pennen lå dér allerede. Længe blev hun siddende ubevægelig bortset... Continue Reading →

Humlebien og noget om at sanke

Grøn te med røde bær. Det er en af de dage, hvor jeg mærker, at jeg er ved at løbe tør. Det er en fornemmelse af træthed i hele kroppen, en form for lettere udbrændthed, eftersom jeg har været yderst flittig i de sidste dage. Jeg har suget næring af alt det, jeg havde samlet... Continue Reading →

Alt det du mangler

En af misforståelserne er, at vi mangler teknikker og værktøjer til at komme i gang med at skrive. Vi tror, at der findes en hemmelig nøgle eller en særlig manual, der kan give os det, vi mangler. Sandheden er en anden. Processen vil skænke os det, vi har brug for. Værktøjer til at åbne de... Continue Reading →

Between Stories Høst

I dag starter mit nye eSkrivekursus Between Stories. Alle pladser er udsolgt. Der har været stor interesse for forløbet og for muligheden for at skriverejse på en måde, der virkelig ærer og nærer det indre rum. I forløbet skal du nemlig ikke forholde dig til andres ord og skriverier, men fuldstændig hellige dig din egen... Continue Reading →

Snart åbnes porten

Jeg lytter til hende, mens jeg går ned af markvejen. Fornemmer. Forbindes. Forundres. ”Jeg er her, hvisker hun og jeg forsvinder ikke, selvom du forsvandt for dig selv for en stund. Blev løsrevet. For vildt. Og faldt i sommerfælden." Nu danser August i den tidlige morgen og jeg vandrer opfyldt af en ny slags vished.... Continue Reading →

Processen er nøglen

Jeg dypper pennen i regntunge skyer og morgendug. Det er stadig sommer og selvom vejret er køligt, ustadigt og på mange måder minder mere om efterår, dufter dér af stille klargørelse fra simregryden. Jeg arbejder og skriver mig ind i flere ting, som er undervejs; nye blogindlæg med inspiration til skriverejsen, nye fortællinger og et... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑