En skønne dag

Early morning_harvest

I am no longer waiting for a special occasion; I burn the best candles on ordinary days.
I am no longer waiting for the house to be clean;
I fill it with people who understand that even dust is Sacred.

I am no longer waiting for everyone to understand me; It’s just not their task
I am no longer waiting for the perfect children;
my children have their own names that burn as brightly as any star.

I am no longer waiting for the other shoe to drop; It already did, and I survived.

I am no longer waiting for the time to be right;
the time is always now.

I am no longer waiting for the mate who will complete me;
I am grateful to be so warmly, tenderly held.

I am no longer waiting for a quiet moment;
my heart can be stilled whenever it is called.

I am no longer waiting for the world to be at peace;
I unclench my grasp and breathe peace in and out.

I am no longer waiting to do something great;
being awake to carry my grain of sand is enough.

I am no longer waiting to be recognized;
I know that I dance in a holy circle.

I am no longer waiting for Forgiveness.
I believe, I believe.
– Mary Anne Perrone –

Midtvejs

Ordene fra Mary Anne Perrone ramte mig som en kugle af kærlighed. For også jeg er midtvejs på min rejse, midt i livet et sted. Ordene smurte de ømme steder og lindrede smerten. Den smerte, som kommer af at vente. På det rette øjeblik. På det gode sommervejr. På at telefonen skal ringe. På at hundehvalpen skal blive stille og falde i søvn, så jeg kan gøre huset rent og få styr på alt det, der ligger og flyder.

Jeg venter ikke længere. Jeg lever nu og jeg har en intention.

En skønne dag

Jeg skriver næsten hver dag, jeg møder op og sætter fingrene på tastaturet. Eller lader ordene dryppe fra min pen og ned i notesbogen. Jeg er holdt op med at vente på inspirationen. Jeg ved, at den først kommer, når jeg er mødt op og er begyndt at skrive. Så det gør jeg.  Skriver. På samme måde, som jeg danser i køkkenet om aftenen, når jeg laver mad og skærer grøntsager ud. Jeg venter ikke på, at manden min skal komme hjem, invitere mig ud eller spørge om vi skal danse. En skønne dag.

Jeg venter ikke. Jeg danser.

Stille glider solen op på himlen, det fine tæppe dug fordamper og dagen er i gang. Noget i mig tøver, mens jeg varsomt træder ind i morgenen. En skønne dag. Så lever jeg.

“Det er disse stunder, du skal gribe og gøre til dine egne”, hvisker stemmen i mig, “for de er selve livet. Lad være med at vente på en skønne dag. I dag er en skøn dag.”

Edderkoppen

Det er sandt. I hegnet sidder edderkoppen og spinder sine tråde, et fint spindelvæv, hvor dugdråberne lyser som perler i dagens første sol. Landskabet er svøbt i dug og mens den stille fordamper, synger fuglene. De synger, fordi de har en sang. Og det har du også. En sang, som blot venter på at blive sunget.

Også du er væverske

Tøv ikke, træd helt ind og giv dig selv lov til at dvæle og skærpe din opmærksomhed overfor livets smukke detaljer. Når du skriver, er du som edderkoppen i hegnet derude. Du er en væverske. Du spinder dine tråde af ord og væver finde fortællinger gjort af morgendug. Væverske. Du væver din ord og fortællinger ind i det større billede, tråder som vokser og skaber nyt.

Jeg lytter til fuglenes sang og drikker af kaffen, som jeg netop har lavet. Duften danser, røgen stiger til vejrs. Morgenen folder sig ud som en blomst, der har sovet gennem natten, lyset kalder. Endnu er det tidligt, men mørket er blevet lidt tættere og længere nu. Høsten åbner sin port og jeg træder ind. Himlen åbner sig og edderkoppen fortsætter sit arbejde. Væversken.

En skønne dag er nu

Lad være med at vente på en skønne dag, betræd dette nu som et dansegulv. Bevæg dig, lad dig bevæge og bliv en del af dansen. Vær ikke bænkevarmer i dit eget liv, vær en væverske. Vov at væve dine tråde og lav det fineste tæppe af ord og de fortællinger, der er dine at skrive og fortælle.

Women are spinners and weavers; we are the ones who spin the thread and weave them into meaning and pattern. Like silkworms, we create those threads out of our own substance, pulling the strong, fine fibres out of our own hearts and wombs. It’s time to make some new threads, time to strengthen the frayed wild edges of our own being and then weave ourselves back into the fabric of our culture. Once we know the patterns for weaving the world; we can piece them together again. Women can heal the Wasteland. We can remake the world. This is what women do. This is our work.
– Sharon Blackie –

 

Vi er væversker

Det er sådan, det er. Vi er væversker. Og tag ikke fejl af skriverejsen, for det er her, vi for alvor finder ud af, hvor langt og hvor dybt, vores tråde rækker. Ord og fortællinger er ikke bare, det er fortællingens kraft, der som edderkoppen i hegnet hjælper med at forbinde trådene og skabe nye åbninger. Jeg skriver mig til klarhed, men jeg skriver mig også ind til alt det, jeg ikke kan tænke mig til. Jeg trevler det gamle strikketøj op og bruger trådene til at skabe nye historier, som ikke alene tjener mig, men som også er til gavn for det større hele. Som Sharon Blackie skriver det, vi kan væve os selv tilbage til de steder, hvor vi har styrke og kraft til at forandre. For det er også det vi gør, når vi er kreative og skabende. Vi forandrer. Vi er skrivende silkeorme og når vi dypper pennen, gør vi det i livet. Detaljerne. Det starter med os selv.

Lad være at vente på en skønne dag, skriv nu. Start dér, hvor du er og væv dig et tæppe af ord og fortællinger af det liv, du lever. Få øje på detaljerne, farverne, smag og dufte. Og gør som hun siger, den vise kvinde eller Ravnen, for det var vist hende. Hun har mange former, mange navne. Betræd nuet som et dansegulv og bliv en del af dansen. Din aktive deltagelse er altafgørende.

Kreativiteten hjælper os

Kreativiteten hjælper os med at være levende og leve fuldt ud på alle niveauer. Den er godgørende, og det er den uanset hvilken form, den tager. Det skriver Sharon Blackie så fint om i sin bog ”If Women Rose Rooted”

Creativity is pleasing to women on a very deep level whatever form it might take. Whether it is the feel of clay in our hands, the colours that work on us when we knit or sew, the meaning that we find in the words that we write or the energizing feel of movement as we dace and the music moves through our bodies.

Kvinderne i skrivecirklerne og den vise kvinde

Når kvinderne i skrivecirklerne har været undervejs et stykke tid, opdager de noget. Ordene, vi skriver og skriverejsen i sig selv skaber dybe tråde til det liv, vi lever og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er fra dig til dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra din sjæl og dit hjerte.

Ofte er det her, at den vise kvinde kommer på banen. Hendes rolle er blandt andet som fortællerske og hun kan nogle anderledes historier om, hvordan det egentlig forholder sig. Hun ved, hvad du har brug for i dit liv og hun siger det. Men eftersom hun er fortællerske, gør hun det gennem historier og fortællinger.

Fortællingerne tager ofte den drejning, der er nødvendig for at vi kan se. De åbner vores øjne og vores hjerter og det er ofte her vi oplever, at historien skriver sig selv. Det kan meget vel blive lidt anderledes end vi havde tænkt os, men som regel det gør godt. Her mærker vi kreativitetens kilde strømme gennem os, vi lytter til dens rislen og mærker dens kraft.

Nye tråde

Jeg oplever det gang på gang gennem de kvinder, som deltager i skrivecirklerne og lader deres stemmer og fortællinger høre. Efterhånden vokser deres røst, det er som om de kommer mere til stede i sig selv og bliver opmærksomme på, hvad der gør godt og hvad det er på tide at give slip på. De ser, hvilke tråde, der kan bringe dem indre ro og de strikker gennem ord og fortællinger deres helt egen fortællerkåbe.

Hellig kraft og historiemedicin

Måske er det den mystiske kraft, som vi gennem skriverejsen skaber forbindelse til og som gennem ord og fortællinger gør os opmærksom på, hvem vi er og hvad vi savner i vores liv for at blive hele og levende kvinder? De skønne fortællinger, som ikke forklarer, men som viser os vej ved hjælp af de væsener, dyr eller mennesker, som på forunderlig vis dukker op undervejs. Det rytmiske flow, forbindelsen til jorden. Den guddommelige kraft så stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle og så mystisk og dragende som månelyset. Så skinnende som solen. Den sol, som før badede min skriveplads i lys og varme og inviterede mig til at tage plads. En hellig kraft, som har været indestængt i århundrede, men som er klar til at vågne og som gerne vækkes på skriverejsen og via fortællingens kraft.

Og så bliver den os skænket. Historiemedicinen. I fine doser, som passer nøjagtigt til os.

Væversken ser på mig fra sin plads i hegnet. Hendes fine tråde danner et net så spinkelt og så stærk på samme tid. Solen glider højere op på himlen og fuglene minder mig om, at også jeg har en sang.

Vent ikke, dans

Vent ikke med at synge. Gør det nu. Bare begynde, den første lyd, strofe, prøv dig frem. Sæt pennen på papiret og med din hjertelige intention som katalysator skriver du det første ord. Og så det næste. Sæt dig ved Kilden og lyt. Skriv det du hører og fortsæt, selvom tanker, frygt og modstand forsøger at forplumre dit forehavende.

Grib dagen og svøb dit hjerte i tillid til den proces, som vil vise dig veje og åbninger, som ikke fandtes før. Før du kom. Før du fandtes. Før du skrev. Før du dansede.

Vent ikke. Dans. En skønne dag er nu. I dag.

Jeg lytter til fuglenes sang og drikker af kaffen, som jeg netop har lavet. Duften danser, røgen stiger til vejrs. Morgenen folder sig ud som en blomst, der har sovet gennem natten. Lyset kalder. Himlen åbner sig, porten til høsten står åben og edderkoppen fortsætter sit arbejde.

Jeg strækker mig ind i morgenen og begynder at danse.

En skønne dag er nu. I dag er en skøn dag.

Kærlig hilsen
Lene

Sæt din indre fortællerske fri

Gudindecirklen starter den 8. september og der er en plads til dig, hvis du kan mærke, at det skal være sådan. Måske sagde du, at du en skønne dag ville møde op, skrive og sætte din indre fortællerske fri? En skønne dag er nu.

gudindecirklen

GUDINDECIRKLEN – online skriveforløb for kvinder med skrivelyst og længsel

Gudindecirklen, som starter den 8. september, skal vi lege med og udforske elementerne, vi skal vække Tornerose og danse med de fortællinger, som opstår i processen. Vi skal lytte, skrive og dele og åbne op for den indre fortællerske, som jeg efterhånden er overbevist om, at alle kvinder bærer rundt på. Hun vil gerne sættes fri og lade sig skrive gennem dig. Hun kalder gennem skrivelængslen.

Jeg byder på månedlige skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger fører dig på vej. Du lærer at skabe landingsplads for ord og fortællinger og igennem forløbet, som varer 3 måneder, får du direkte erfaring med og tillid til den kreative proces. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Gudindecirklen.

Vi skriver i livet

Du vil opdage, at det, som står i vejen, er vejen og at du kan skrive dig igennem. Alt kan skrives, der er en fortælling i hver eneste forhindring og den fordamper efterhånden, når den skrives, beskrives og får sin helt egen fortælling at ånde ud i.

Du vækkes, du vågner og du opdager, at du virkelig er hende. Den stemme, som hvisker og kalder via længslen. Hun skriver sig gennem dig. Du opdager også, hvordan kreativiteten gør dig godt, for skriveprocessen er også en kreativ udfoldelse og handler ikke om retstavning, grammatik eller dom. Ikke på skriverejsen. Skriverejsen er helliget formålet og den intention, du møder op med, ført på vej af længslen af dit bryst.

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed

Jeg har dedikeret Gudindecirklen til de kvindelige fortællinger og til Gudinden i dig selv, deraf navnet. Efter at have skriverejst med og lyttet til de kvinder, som har været i forløb, på intuitiv skriveworkshop og i skrivecirklen gennem mere end to år nu, er jeg ikke længere i tvivl; skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed og møder du op og hengiver dig processen (jeg viser dig hjertens gerne hvordan), så får du smæk for skillingen.

Det udtryk af Ravnens. Hun ler højt, mens hun siger det gennem mig og jeg bryder sammen i lattergråd. Humor er i øvrigt også en del af skriverejsen. Når vi skriver og forløser gennem ord, skriverier og fortællinger, kommer humoren og den umiddelbare glæde tilbage i vores liv. Når vi skriver. Når vi danser. Den sniger sig ud mellem linjerne, det er på ingen måde bare sorg, smerte og tunge forhindringer, vi må skrive os igennem. Tværtimod.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, vi ønsker jo at lokke hende helt frem og lade hende boltre sig. Din indre fortællerske. Og det gøres ikke ved at byde hende på kasser, stram struktur og morderisk kontrol. Hun ønsker at danse og flyve frit og at tage dig med sig i sin dans. I Gudindecirklen lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe, flod, opture og nedture. Det hører med.

Lyttende vidner

Deling er heling. Vi favner sårbarheden og siger det højt. I cirklen deler vi af vores fortællinger og af processen undervejs. Vi deler med hinanden og så lytter vi i cirklen i henhold til reglerne for Den Hellige Cirkel, som Julia Cameron så fint har formuleret dem. Vi er ikke dommere, bødler eller korrekturlæsere. Vi er lyttende vidner til hinandens skrivende forvandling og til de fortællinger, som opstår, når vi møder op og skriver. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, der som fyrtårne leder dig på vej.

I Gudindecirklen får du mulighed for også at skrive, lege og arbejde med gudindeenergien, mytologi og symboler gennem skriveafsæt og øvelser. Ikke fra et intellektuelt ståsted, men fra et sted i dybt dig. Vi skriver intuitivt og folder ud, som det opstår. For visdommen bor i dig selv. Hun bor i dig. Den vise kvinde. Gudindecirklen tilbyder dig et skriverum, hvor du gennem ord og fortællinger kan finde vej ind til hende og blive i stand til at mærke din egen kraft og høre dens stemme. I alle dens afskygninger. I alle retninger. I luften, i ilden, i vandet og i jorden. I livet.

“Believe that your tragedies, your losses, your sorrow and your hurt happened for you, not to you. And I bless the thing that broke you down and cracked you open because the world needs you open.
– Rebecca Campbell – 

Vil du med i Gudindecirklen?

Hvis du vil være med i Gudindecirklen, tilmelder du dig på skrivehuset@gmail.com. Du finder invitation og flere detaljer i linket her.

Ved tilmelding senest den 10. august får du ravnerabat (early bird) og sparer 100,- kr

Der er kun 15 pladser i Gudindecirklen, som tildeles efter først-til-mølle-princippet.

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Kom, skriv, dans og sæt din indre fortællerske fri.

I am no longer waiting to do something great;
being awake to carry my grain of sand is enough.

I am no longer waiting to be recognized;
I know that I dance in a holy circle.

I am no longer waiting for Forgiveness.
I believe, I believe.
– Mary Anne Perrone –

 

Thumb nail photo © Evgeniy Muhortov, Dreamstime

Snart åbnes porten

Harvest Moon

Jeg lytter til hende, mens jeg går ned af markvejen. Fornemmer. Forbindes. Forundres.

”Jeg er her, hvisker hun og jeg forsvinder ikke, selvom du forsvandt for dig selv for en stund. Blev løsrevet. For vildt. Og faldt i sommerfælden.”

Nu danser August i den tidlige morgen og jeg vandrer opfyldt af en ny slags vished. Luften er tyk af dug og fugt, en anelse skarp, krydret med duft af høst og det kommende efterår. Snart åbnes porten til høsten og jeg har en intention om at gå helt ind.

Men endnu er det sommer. Hun smiler og hendes vished gør mig rolig. Fylder mig med blød accept og husker mig på, at dette er en tid at nyde. Høsten. Livet. Nu.

Og at hun er dér. Endnu. Min indre fortællerske, som hvisker poesi i mit øre og kysser lyd i min livsflod, så vandet klukker og ler. Hun danser i disen og bader i morgendug. Hun dufter af korn og af blomster. Hun er.

Snart åbnes porten til høsten

Jeg dypper pennen dybt i august, hvor kornet endnu står på marken. Bølger. Venter. Den 7. august slutter de lyse nætter og det, jeg kalder sommer, er forbi. Her står porten til høsten til åben og med en ny intention i hjertet gør jeg mig klar til at gå igennem den port, som jeg har tillid til vil åbne sig. Snart.

Jeg faldt i sommerfælden, men …

Senere vil jeg fortælle dig mere om min sommer og lidt af det, jeg snart kan høste. Noget, som på ingen måde blev, som jeg havde forestillet mig eller forventet. Alt, hvad jeg havde tænkt, faldt til jorden, blev taget af blæsten og skyllet bort af regnen. Men det hører høsten til. Det energiarbejde, jeg snart kan skrive mig ind i og alt det, jeg kan høste og nyde godt af, blev skabt midt i kaos af det, der blev min sommer. Jeg faldt i sommerfælden. Men først nu kan jeg se, at det var endnu en af den slags gaver, man lige skal tage i ed og vænne sig til. Også det er en proces og snart åbnes porten til høsten.

Nu dypper jeg pennen i det første morgengry. Landskabet ligger svøbt i regndis, et gråt tæppe af dråber. Jeg drikker te gjort af rødkløver og mine solhvervssten ligger som levende intentioner på bordet ved min side. Tillid. Forbindelse. De minder mig om den evige tilbagevenden til det sted i mig selv, hvor jeg kan forankre mig og finde ro. Så jeg kan lytte. Til de subtile toner af min livsflod sang og den stille stemme. Så jeg kan høre hende hviske. Så jeg kan mærke hendes kald.

Den evige gentagelse

Den evige gentagelse. Rytmen. Cirklen. Den cyklus, vi alle er en del af. Den aktive medvirken og en intention om kontinuerligt at vende tilbage til det sted, hvor det er muligt at lytte. Stilheden. Et fristed for ord og skriverier, en landingsplads for de fortællinger, der bor bag det tilsyneladende. Bag tunge tanker, forunderlig modstand og frygt. Hvis det altså er skriverejsen, vi vælger.

Tête-à-tête med Ravnen

“Lad vejen vælge dig” siger hun og smiler underfundigt, “hvorfor så meget modstand mod det, der vil gøre dig godt og sætte dig fri?” Hendes blik sejler gennem regndisen og lander som et suk i min sjæl. Jeg kalder hende nærmere og hun kommer flyvende på blåsorte vinger, hun tøver ikke, for det er igen tid til en lille tête-à-tête. Med Ravnen, med hende, min flyvende mentor. Min allierede, min frænde.

“Ja hvorfor? svarer jeg og sender spørgsmålet tilbage til hende. Og tilføjer med glæde i hjertet: “Modstanden er væk nu. Jeg hilser dig og byder dig velkommen. Hvis jeg altså ikke har sagt det før.

Hun klikker med næbbet og nikker bare. Som om jeg havde et valg. For hvem kan sende et orakel af visdom på vingerne før tid, når hun nu har udsøgt sig mig? Når hun dukker op som det naturligste i verden og beriger mine fortællinger og åbner mit hjerte. Døre, som før var lukkede, står nu på vid gab og nysgerrigheden er større end frygten. For hvad er det egentlig, jeg er bange for?

Livets mysterium

Lyden af livets mysterium har altid fundet vej til mine ører som sød musik, jeg ønsker mig det ikke anderledes. Og i øvrigt begynder jeg at se en rød tråd bag det hele, noget, som jeg bare må forfølge og hengive mig til. Det er hun en vigtig del af, Ravnen. Hun er en del af de kvindelige fortællinger og et univers, som jeg før nærmede mig med forsigtige skridt for så at tage flugten. Hvad var det mon, der dragede mig i så høj grad og som fik mit hjerte til at banke så heftigt? Dengang, da frygten var større end nysgerrigheden, inden jeg forstod at længslen var et kald og en vigtig ledetråd. Hun boede der. Bag skrivelængslen. Hende, som ved.

Længslen

”True vitality is hidden within longing. When you give in to creative passion, it will bring you to the ultimate threshold of transfiguration and renewal. This growth causes pain, but it is a sacred pain.
– John O’Donohue –

Vi har talt lidt om længslen og dens budskab i skrivecirklerne. En af kvinderne fortalte, at hun har lært at betragte længslen som et væsen, hun ikke længere flygter fra eller fortrænger, men som hun respekterer og forsøger at lade leve i sig selv.

Skrivelængslen. Et subtilt kald eller en decideret smerte, et stik i hjertet af længselsfuld lyst, som snart bliver sendt til tælling af en lavine af modstand og argumenter hvorfor, det ikke lader sig gøre at forfølge skrivelængslen.

Det handler om dansen

En af misforståelserne er produktet. Vi har lært, at hvis vi skriver, så er det med et bestemt udfald for øje og ofte påstår kvinder med skrivelængsel at de har en bog i maven. Eller også er de blevet guidet til at skulle skrive en bog. Med al respekt for og kærlighed  til for bøger, jeg elsker at læse og bøger gjort af ord og papir er en essentiel del af mit liv og mit interieur, så er det bare sjældent det, at skrivelængslen som udgangspunkt handler om. Det handler om dansen. Processen. Hengivelsen til længslen og nysgerrigheden efter at møde op og folde den ud.

Og måske kommer du til at skrive bøger, noveller, digte og fantastiske blogindlæg i processen, men det er slet ikke det, det handler om. I første omgang. Det er sandsynligvis noget andet, du har i maven og hjertet. En dyb og inderlig længsel efter dig selv, din sjæl og den livssang, du bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder du først ud af, når du møder op og dedikerer til processen. Igen og igen.

Skriv, så kommer hun til stede

Hun kommer også til os gennem ord, historier og fortællinger. Hun kalder på os via den skrivelængsel, vi mærker og hun beder os ikke om at skrive bogmæssige bestsellers eller at få vores digte udgivet. Hun beder os om at lytte. Hun har fortællinger med til os og gennem de fortællinger hjælper hun os med at huske, hvad vi egentlig er gjort af og hvor vi i virkeligheden hører hjemme.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme og helt særlige fortællinger. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, netop for at give plads til alt det, der bobler og rumsterer i os, et sted, hvor vi endelig får sat ord på og hvor vi først og fremmest lytter til det, vores sjæl synger om. Stemmen bag længslen, den hvisken, du mærker i dit skød og i dit hjerte. Skrivelængslen.

Men du er nødt til at møde op og skrive hende. Din aktive deltagelse er en forudsætning.

Døren til dit vilde væsen, din vise kvinde

”The doors to the world of the wild Self are few but precious. If you have a deep scar, that is a door. If you have an old, old story, that is a door. If you love the sky and the water so much, you almost can’t bear it, that is a door. If you yearn for a deeper life, a full life, a sane life, that is a door.”
– Clarissa Pinkola Estés –

Nej, fandme nej!

Det er snart længe siden, at jeg en søvnløs nat hørte hendes stemme og mærkede hendes kraft for første gang. ”Nej fandme nej” var ordene og det kan måske synes som nogle underlige gudindeord, men det skal man ikke lade sig narre af. Og der var brug for dem, de ord, netop de ord. For jeg havde alt for længe, ja faktisk det meste af mit liv, danset til tonerne fra andres piber og forsøgt at få mine egne trin til at passe ind. Jeg dansede på landminer og måtte konstant anstrenge mig for ikke at træde forkert. Men den nat skete der noget, som ændrede min kurs og min måde at være i livet på.

I månederne op til var der sket nogle ting i mit liv, som for alvor satte det i perspektiv. Jeg havde været i sorg, i tomrum og vandret gennem mørke gange. Et venskab var forlist og det satte en lavine af følelser og gamle historier i gang i mig. Tomrummet, de mørke gange og sorgen, som jeg sidst valgte at lytte til, fortalte mig nogle historier om mig selv, som jeg nu for første gang var moden til at høre. Historier, hvis arme rakte langt tilbage i tiden og som havde udspring helt tilbage i min tidlige barndom og sikkert også længe før den tid.

Mørkevandring

Min mørkevandring viste sig at være en styrkeprøve Den gav mig vished om min egen kraft og formåen og selvom jeg oplevede både sorg og svaghed, hvor store og dybe følelser skulle mærke, væres med og bearbejdes, fandt jeg paradoksalt nok ind til hende. Min vise, vilde kvinde. Nogle lag blev skrællet af i de måneder og illusioner brast. Heldigvis.

Måske var det en slags sjælens mørke nat, jeg vandrede igennem den sommer og det efterår for et par år tilbage? Under alle omstændigheder fik jeg øje på mig selv og de mønstre, tanker og handlinger, som havde formet og til dels bestemt udfoldelsen af mit liv indtil da, men som ikke længere tjente mig. Kærligt men bestemt blev jeg opfordret til at give slip. Min himmel var mørk, jeg mistede orienteringen og selvom jeg dengang troede, at jeg var fortabt og faret vild, forholdt det sig på ingen måde sådan. Jeg var på vej hjem. Til mig selv. Og det var en vej, som jeg måtte gå alene. Den vej har for altid ændret min måde at være i livet på. Den har forevigt forvandlet mig.

Et budskab af værdighed

Vejen til den vise kvinde går ofte gennem selvvalgt alenehed eller ensomhed. Det er en rejse, en indre pilgrimsfærd, som vi må foretage alene. Og det er ofte dér i mørket, hvor vi tror os forevigt fortabt, at hun dukker op som en røst fra et sted dybt i os. For mig var hun en rumlende torden, jeg kunne høre og mærke i hele kroppen. Sådan kan hun stadig føles, men efterhånden som jeg er blevet mere lydhør og har fundet ud af, at jeg bevidst kan læne mig ind i hendes og mærke hendes kraft og styrke som en integreret del af, hvem jeg er, har hun fået mange stemmer og måder at kommunikere på. Hun er ikke en kvinde, hun er mange. Men uanset hvad hun siger og i hvilken skikkelse, hun træder frem, så er der altid en helt særlig følelse af værdighed gemt i hendes budskab.

Stå ved dig selv og dine følelser.
Det gør godt at græde, tårerne renser dig.
Vandet er en del af, hvem du er.
Det gør godt at le, vinden lufter og letter dig.
Luften er en del af, hvem du er.
Det gør godt at brænde igennem og sige til eller fra.
Ilden varmer og buldrer som en kraftfuld flamme i dig.
Ilden er en del af, hvem du er.
Det gør godt at forankre sig hos Moder Jord.
At sidde hos træerne, dufte og mærke mulden under dine fødder og i din sjæl.
Jorden er en del af, hvem du er.

Velkommen til Gudindecirklen

I Gudindecirklen, som starter den 8. september, skal vi lege med og udforske elementerne, vi skal vække Tornerose og danse med de fortællinger, som opstår i processen. Vi skal lytte, skrive og dele og åbne op for den indre fortællerske, som jeg efterhånden er overbevist om, at alle kvinder bærer rundt på. Hun vil gerne sættes fri og lade sig skrive gennem dig. Hun kalder gennem skrivelængslen.

Jeg byder på månedlige skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger fører dig på vej. Du lærer at skabe landingsplads for ord og fortællinger og igennem forløbet, som varer 3 måneder, får du direkte erfaring med og tillid til den kreative proces. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Gudindecirklen.

Vi skriver i livet

Du vil opdage, at det, som står i vejen, er vejen og at du kan skrive dig igennem. Alt kan skrives, der er en fortælling i hver eneste forhindring og den fordamper efterhånden, når den skrives, beskrives og får sin helt egen fortælling at ånde ud i.

Du vækkes, du vågner og du opdager, at du virkelig er hende. Den stemme, som hvisker og kalder via længslen. Hun skriver sig gennem dig. Du opdager også, hvordan kreativiteten gør dig godt, for skriveprocessen er også en kreativ udfoldelse og handler ikke om retstavning, grammatik eller dom. Ikke på skriverejsen. Skriverejsen er helliget formålet og den intention, du møder op med, ført på vej af længslen af dit bryst.

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed

Jeg har dedikeret Gudindecirklen til de kvindelige fortællinger og til Gudinden i dig selv, deraf navnet. Efter at have skriverejst med og lyttet til de kvinder, som har været i forløb, på intuitiv skriveworkshop og i skrivecirklen gennem mere end to år nu, er jeg ikke længere i tvivl; skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed og møder du op og hengiver dig processen (jeg viser dig hjertens gerne hvordan), så får du smæk for skillingen.

Det udtryk af Ravnens. Hun ler højt, mens hun siger det gennem mig og jeg bryder sammen i lattergråd. Humor er i øvrigt også en del af skriverejsen. Når vi skriver og forløser gennem ord, skriverier og fortællinger, kommer humoren og den umiddelbare glæde tilbage i vores liv. Når vi skriver. Når vi danser. Den sniger sig ud mellem linjerne, det er på ingen måde bare sorg, smerte og tunge forhindringer, vi må skrive os igennem. Tværtimod.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, vi ønsker jo at lokke hende helt frem og lade hende boltre sig. Din indre fortællerske. Og det gøres ikke ved at byde hende på kasser, stram struktur og morderisk kontrol. Hun ønsker at danse og flyve frit og at tage dig med sig i sin dans. I Gudindecirklen lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe, flod, opture og nedture. Det hører med.

Lyttende vidner

Deling er heling. Vi favner sårbarheden og siger det højt. I cirklen deler vi af vores fortællinger og af processen undervejs. Vi deler med hinanden og så lytter vi i cirklen i henhold til reglerne for Den Hellige Cirkel, som Julia Cameron så fint har formuleret dem. Vi er ikke dommere, bødler eller korrekturlæsere. Vi er lyttende vidner til hinandens skrivende forvandling og til de fortællinger, som opstår, når vi møder op og skriver. Og vær ikke bange, kvinde min, jeg byder på skriveafsæt og øvelser, der som fyrtårne leder dig på vej.

I Gudindecirklen får du mulighed for også at skrive, lege og arbejde med gudindeenergien, mytologi og symboler gennem skriveafsæt og øvelser. Ikke fra et intellektuelt ståsted, men fra et sted i dybt dig. Vi skriver intuitivt og folder ud, som det opstår. For visdommen bor i dig selv. Hun bor i dig. Den vise kvinde. Gudindecirklen tilbyder dig et skriverum, hvor du gennem ord og fortællinger kan finde vej ind til hende og blive i stand til at mærke din egen kraft og høre dens stemme. I alle dens afskygninger. I alle retninger. I luften, i ilden, i vandet og i jorden. I livet.

“Believe that your tragedies, your losses, your sorrow and your hurt happened for you, not to you. And I bless the thing that broke you down and cracked you open because the world needs you open.
– Rebecca Campbell – 

Vil du med i Gudindecirklen?

Hvis du vil være med i Gudindecirklen, som starter den 8. september og varer i 3 måneder, tilmelder du dig på skrivehuset@gmail.com. Du finder invitation og flere detaljer i linket her.

Ved tilmelding senest den 8. august får du ravnerabat (early bird) og sparer 100,- kr

Der er kun 15 pladser i Gudindecirklen, som tildeles efter først-til-mølle-princippet.

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Jeg dypper pennen i det første morgengry. Landskabet ligger svøbt i dis, et gråt tæppe af dråber. Der er te i kruset og mine solhvervssten ligger som levende intentioner på bordet ved min side. Tillid. Forbindelse. De minder mig om den evige tilbagevenden til det sted i mig selv, hvor jeg kan forankre mig og finde ro. Så jeg kan lytte. Til de subtile toner af min livsflod sang og den stille stemme.

Så jeg kan høre hende hviske. Så jeg kan mærke hendes kald.

Snart åbnes porten til høsten. Jeg går ind.

Kærlig hilsen
Lene

Til inspiration læs også gerne

Lev, dans, skriv
Processen er nøglen
Vejen til den vise kvinde
Når Tornerose vågner
Disciplin skabe magi
Den stille stemme
Skriverejsen

Thumb nail photo “The Harvest Moon” © Tony Bosse, Dreamstime

Kvinder_Skriverejsen

Processen er nøglen

Creek water

Jeg dypper pennen i regntunge skyer og morgendug. Det er stadig sommer og selvom vejret er køligt, ustadigt og på mange måder minder mere om efterår, dufter dér af stille klargørelse fra simregryden.

Jeg arbejder og skriver mig ind i flere ting, som er undervejs; nye blogindlæg med inspiration til skriverejsen, nye fortællinger og et nyt skrivegruppeforløb, hvor vi også mødes fysisk i gruppen. Et vinterforløb, forankret i mørkets visdom og det tidspunkt på året, som mange har det lidt svært med. Her skriver vi os ind, men vi skal også ud. I naturen. Og være sammen i gruppen, læse højt, lytte, støtte og løfte hinanden. Over tid.

Men det er ikke endnu, det kommer, når det er klar.

For endnu er det sommer. Jeg lærer om tillid og tålmodighed, jeg simrer, sanker, passer hundehvalp og skriverejser med kvinderne i Sommercirklen, som nu er gået ind i sidste etape af deres skriverejse.

Smukke, sårbare og magiske fortællinger har fundet vej til cirklen. Det er en fornøjelse at se, lytte og bevidne kvindernes proces og skrivearbejde. Og det er netop processen, vi kaster ekstra lys på i skrivearbejdet her. For processen er nøglen.  Det, der kommer til os i møde, når vi er mødt op og med vores intention i hjertet begiver os på skriverejse.

HØSTCIRKLEN starter den 7. august. Der er stadig ledige pladser.

Det, der står i vejen

Det, der står i vejen, er som bekendt vejen. Når vi møder op, begynder at skrive og støder på det, der står i vejen, så får vi som oftest øje på os selv. Men hvis vi med vores intention i hjertet skriver alligevel, ord for ord, selvom det kan være tungt og selvom det nogle gange går opstrøms, så sker der noget. Så bliver vi en laks. Så får vi det, vi har brug for. Undervejs og i processen.

Processens magi

“Getting it right is not as important as paying attention to what and how you are learning” siger Loren Cruden og det er sagen i en nøddeskal.

Fokuser på processen og lad på forhånd være med at udelukke noget. Rejs i nysgerrighed og undren og lad ordene folde det ud, du ikke kan tænke dig til. Der er mange gaver at hente.

Når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en de af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi måske kan føle os til tider.

Når vi danser med kreativiteten, Kilden og naturens ebbe og flod, når vi lærer energien at kende og kan mærke os selv i den energi, så begynder vi at kunne skrive frit. Ikke at vi altid kan eller skal skrive, sankning, pauser og stilhed er også en vigtig del af den kreative proces, men det er i accept af den skiftende rytme, de vekslende toner, dur og mol, at vi begynder at føle os hele, både som kvinder og som skabende væsener.

Det handler ikke om intellektuel forståelse, det er ikke en mental søgen efter mening, vi skriver fra et dybere sted og folder det ud, der rumsterer og som måske fylder os med frygt, skam, sorg, smerte eller glæde naturligvis.

Processen er nøglen til varig skriveglæde og selvudfoldelse via ord og fortællinger. Lytning er et andet nøgleord. Lyt til din skrivelængsel, den er ofte et kald fra sjælen.

Inspirationen kommer ofte først, når vi skriver

Inspirationen kommer, når vi er begyndt at skrive. Det kommer, når vi er kommet og når vi SKRIVER. Det sker ikke i tankerne. Det sker i fremmødet.

Og nogle gange skal vi rejse og skrive opstrøms, op ad floden mod strømmen, som laksen. Det er en del af både livet og skriverejsen. Også om sommeren.

In the dark of the moon,
October
the salmon are pulling up

on the stream of their cycle.
They come at night shining
with life and death
to the small secret waters beneath the stars.
I hear them moving against reason
with pure purpose going upstream
big as whales
bright with death
and life
they pass.
-Loren Cruden –

Intentionens kraft

Wayne Dyer betragtede intention som en kraft i universet, som muliggør skabelse af alt, hvad der er til. Intention er således ikke noget, man gør eller tilstræber, det er snarere en energi, som vi allerede er en del af. Han forklarer intentionen som et energifelt, der er fuldt tilgængeligt for alle og som vi kan aktivere og bruge til at skabe positiv fremgang i vores liv.

Drop kampen og mistilliden til livet

En af måderne at få kontakt til energifeltet af intention er at droppe kampen, fordommen og mistilliden til livet og i stedet at søge harmoni med det, der omgiver os. Ved at hengive os til det subtile, naturlige flow og bevidst at søge harmonien, giver vi plads til at vores dybeste ønsker kan manifestere sig. Han fortalte, at retningen for vores dybeste ønsker dukker helt naturligt op til overfladen, når vi giver slip.

Intentionens 7 principper i følge Wayne Dyer

  1. Kreativitet
  2. Venlighed
  3. Kærlighed
  4. Skønhed
  5. Udvidelse
  6. Ubegrænset overflod
  7. Modtagelighed

Kilde: “The Power of Intention” by Dr. Wayne W Dyer.

Uanset om du er enig med Wayne Dyer i hans betragtninger eller om du helt begriber, hvad intentionens kraft egentlig er, kan du med stor fordele alliere dig med intentionens kraft, når du begiver dig på skriverejse. Intentionens kraft vil afsløre sig for dig undervejs. Jeg har selv gjort det og jeg øver mig til stadighed på at ære min intention og i at have tillid til både livet og skriverejsen.

Tillid skaber forbindelse.

Formuler din intention og lad den løfte og støtte dig

Ligegyldig hvad din intention er med at møde op og skrive, så hjælper du magien på vej ved på forhånd at formulere en intention med dit forehavende. Ved at bruge ord med god energi, som støtter og løfter dig og som du kan mærke føles godt, når du skriver og læser dem, aktiverer du intentionens felt og gør dig modtagelig for, at det, du ønsker dig, kan finde dig, når du begiver dig på skrivevej. Du åbner simpelthen op og gør dig modtagelig via din intention.

Aktiv deltagelse er en forudsætning

Men du er nødt til at møde op og skrive. Aktiv deltagelse er en forudsætning. Hvis du ikke møder op og skriver, sker der ingenting. Din sjæl kalder på dig via din skrivelængsel, men du er nødt til at møde op og holde pennen.

Ord er energi

På samme måde som intention er et energifelt, er de ord, du anvender, også energi. Ordene bliver din tryllestav, fordi du bevidst anvender energien i ordene til at fragte dig. Du baner vej for at den gode energi er med på din skriverejse og at det, du har en intention om, rent faktisk også kan ske fyldest.

Samtidig skaber du et rum, hvor du har lyst til at være, for du har formuleret din intention og givet dig selv både plads og lov til at skrive og folde ud. Du har sagt det højt, du har lavet en slags kontrakt med dig selv og Kilden. Du er klar.

Huske og vende tilbage

Men vi glemmer, vi er mennesker, så en del af praksis her er virkelig at HUSKE og at VENDE TILBAGE. Igen og igen. ”Jeg har en intention om at skrive, om at møde op og sige ja til min skrivelængsel.” Men kun én kan tage det første skridt. Og det næste. Du holder pennen. Valget er dit.

Kærlig hilsen
Lene

Photo “Streams cross the forest” © Xing Mio| Dreamstime


Har du skrivelængsel og lyst til at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted og i pagt med både intentionens og fortællingens kraft?

I skrivecirklerne og i de andre skriv-fra-sjælen forløb, som jeg tilbyder, lærer du at navigere via din hensigtserklæring, din hjertelige intention med at deltage i skriveforløbet. Du øver dig på at skabe rum og lade ordene føre dig på vej, for du vil snart opdage, at ordene er både dit transportmiddel og din tryllestav. Du får en fornemmelse af energien bag ordene.

Lad den naturlige cyklus støtte dig i din skriveproces – og i dit liv

Hver årstid og særlige tidspunkter på årshjulet inviterer til forskellige fokusområder i vores liv. Og selvom det selvfølgelig altid handler om at skrive, når du kigger indenfor hos mig i Skrivehuset, så kan skrivningen ikke stå alene. Skrivningen er vores transportmiddel på rejsen, men når vi møder op, så lægger vi ikke livet bag os eller skriver os væk fra det, der er. Tværtimod. Vi forankrer os i nuet og vi er med det, der er. Vi skriver i livet.

Årstidens energi er også din energi

Derfor vælger jeg bevidst at bruge årstidens energi og den naturlige cyklus som afsæt til mange af de skriveøvelser, jeg byder på i skrivecirklerne. Du får mulighed for at hengive dig ikke alene til skriveprocessen, men også til din egen indre proces og du vil opdage, at det hele smelter sammen. Lad ordene, din intention og fortællingens kraft føre dig på vej.

I skrivecirklerne, på skriverejsen, skriver vi os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Læs mere om skriverejsen og ideen bag mine skriveforløb i linket her. 

Hoestcirklen

Næste online skrivecirkelforløb er HØSTCIRKLEN.

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For kvinder med skrivelyst og længsel. Du vil blive inviteret til at formulere en hensigtserklæring, din intention, med at være med i skrivecirklen og vil i processen lære, hvordan intentionens kraft kan støtte og løfte dig både på din skrivevej og i livet.

Der er stadig en håndfuld ledige pladser. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Nyd resten af sommeren, solskin eller ej og hjertelig velkommen til høsten og Høstcirklen.

Kærlig hilsen
Lene

Women writing

Glædelig Lammas

Vedaftentid

Lammas er et vigtigt tidspunkt på det keltiske årshjul. Lammas er en fejring af sommeren og den kommende høst, det tidspunkt, hvor høsten starter og kornet indsamles. Om aftenen, den 1. august (Lammas) tændte man bål for at ære kornmoderen, når hun fødte sit barn, selve kornet. Det er frøet, som skal bringe næste års høst, men det er også frøet, som skal opretholde livet gennem den kommende vinter.

August var kornmoderens måned og faktisk er en ”augur” et gammelt ord for seer og betød ”forøger”. Kornmodernes måned er en måned fuld af overflod, hun er frøet, hun er livmoderen, hun er jorden og den store forsøger og opretholder af livet på jorden. Jordens regenerative kraft er allerstærkest på tidspunktet for Lammas og høsten. Nu høstes kornet og solens cyklus begynder at vige. Mørket vokser og snart står vi på grænsen til efterår.

Jeg tænker på det magiske tidspunkt ved høstfuldmånen sidste år, hvor jeg fik svar på noget, der havde smertet mit hjerte. Fuld af spørgsmål mødte jeg op østen for solen, vesten for månen, og på nogle store stendysser i skoven sad jeg, mens fuldmånen steg til himmels og hørte en dyb, rolig stemme fortælle mig, hvorfor en vis situation havde taget den drejning, den havde gjort.

Jeg havde mistet en ven og sorgen lå stadig som et slør over mig, men at sidde dér ved høstfuldmånen og lytte til stemmen og visdommen fra både fuldmåne og stendysser gav mig det, jeg havde brug for. Jeg fik fornyet styrke. Nu kildrer det i maven ved tanken om, at vi nærmer os det tidspunkt igen og jeg lover mig selv, at jeg vil gå ud ved høstfuldmåne og takke for de svar og den viden, jeg fik sidste år.

Det var begyndelsen på en ny rejse for mig. Det blev efterår og jeg lærte, at det at give slip også er en proces. Jeg var i lære hos efteråret og blev langsomt og kærlig ført igennem de lektioner, der var nødvendige for mig, før jeg en dag i november kunne skrive blogindlægget ”Kom lad os danse”. Det var et skelsættende kapitel i mit liv og jeg er dybt taknemmelig.

Måske er det derfor, jeg glæder mig så meget til Høstcirklen og den rejse, jeg nu skal foretage sammen en flok skønne kvinder gennem Høsten og ind i efteråret? Jeg ved nu, hvor kraftfuldt og vigtigt det er, at vi evaluerer, siger tak og giver slip på det, vi ikke skal have med os videre, men at vi erkender, at det er en proces og at vi ærer den proces. Det er en gave.

God weekend og glædelig Lammas. Husk at fejre!

Kærlig hilsen
Lene

PS. Der er endnu 2 ledige pladser i Høstcirklen. Er den ene din?


flyve

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel
Efterår 2016

Kære ven, hvis du har lyst til at skænke dig selv en skrivedag for sjælen, så kom med når jeg i efteråret afholder intuitiv skriveworkshop.

Datoerne er som følger:

Lørdag den 20. august kl. 10 – få ledige pladser
Lørdag den 22. oktober kl. 10

De intuitive skriveworkshops er sjæledage. Det er en dag fuld af skrivende fordybelse, som giver næring og liv til skriveglæden. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring med dit fremmøde, kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger, lander på det rette sted. Vi sætter simpelthen den indre kurs på sjælekurs og skriver os ud af hovedet og ind i krop og sjæl.

Kære Lene
“Tusind tak for den skønne lørdag på intuitiv skriveworkshop og for dig. Du er så dygtig og mit liv vil aldrig blive det samme igen. Dette skrivekursus har virkelig ramt mig lige i mit hjerte og med så fantastisk kærlighed og magi. Jeg er dig evig taknemmelig.”
Mai-Britt Camille Guldhammer (deltager på intuitiv skriveworkshop)

Du finder information om den intuitive skriveworkshop HER og tilmelder dig på skrivehuset@gmail.com. Hjertelig velkommen.

Høstcirklen

Høstarbejdet.  Vi forbereder os til efteråret og den kommende vinter, vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. Vi gør os klar, vi lægger bag os og vi skiller os af med det, vi ikke skal have med os videre.

Sidste efterår gik det op for mig, hvor vigtigt det er at være nærværende i den proces, vi er en del af. I stedet for at begræde sommerens farvel og frygte vinterens kommen, hengiver vi os til de subtile toner af efterårs sang og visdom. Den særlige energi, fugten, de lange skygger og dagene, der langsomt bliver kortere. Mørket vokser og breder sine vinger, indtil det på et tidspunkt når helt ind i vinteren. Men netop fordi vi har været bevidste, nærværende og skrivende til stede på rejsen gennem efteråret kommer vinteren ikke bag på os. Den kommer som en gave, en velsignelse og som det naturligste i verden.

I mørket kan vi hvile, vi regenererer og bliver genfødt ved Vintersolhverv, hvor vi igen påbegynder rejsen mod lyset. Høstarbejdet gør os klar til den hvile. Vi slutter fred, vi gør os klar og vi giver slip.

The Deep Knowing

Jeg vil invitere til skriveøvelser, som bl.a. handler om at forbinde os til vores intuition og den verden af visdom, der findes i vores egen sjæl. Min egen sjæl hvisker om den dybe vished, der bor i os alle, ”The deep knowing”. En vished som kan styrke og dirigere os i den rigtige retning, i hjertets og sjælens retning. Udfordringen er bare, at denne vished ikke er tilgængelig og forståelig for den sunde fornuft og derfor kan vi være tilbøjelige til at overhøre og endda gå imod vores sjælens dybe vished.

Når vi øver os på at blive bedre til at lytte til vores intuition, den stille stemme og når vi lærer at forbinde os til den flod af visdom og kærlighed, der risler i os alle, får vi automatisk adgang til The Deep Knowing. Vi finder ud af, at vi helt bevidst kan vælge at sætte os ved vores livsflod og lytte til tonerne af den sang, der er vores. Også det vil vi berøre og skrive os ind i, når Høstcirklen stævner ud den 7. august.

HØSTCIRKLEN er et forløb og en skrivegruppe for dig og din skrivelængsel.

Høstcirklen starter, når de lyse nætter ender

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Forbindelse til kreativitet og intuition gennem fortællinger

Høstcirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra august til slutningen af oktober, lærer du at bruge dine egne høstfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Forankret i høsten og efterårets energi

I Høstcirklen forankrer vi os i høstens energi og finder samtidig indre ro gennem ordene. Skrivecirklen har til hensigt at åbne op for din indre fortællerske og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme.

Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne.

I Høstcirklen vækker vi blidt fortællingerne og lader dem danse gennem efteråret. Gennem skriveøvelser og afsæt arbejder vi bevidst med den energi, der er til rådighed på denne tid af året og forankrer os i nuet, det skabende øjeblik.

Indre ro og fordybelse

Forløbet vil således også medvirke til større indre ro og fordybelse. Stress og rastløshed dulmes og kroppen falder til ro, når vi skriver os gennem årstiderne med forankring i det tidspunkt, hvor vi befinder os. Brug Høstenergien til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter.

Din kreativitet, indre ild og skriveglæde

Skrivecirklen vil støtte dig i at genfinder din kreativitet, indre ild og skriveglæde og du vil efterhånden opdage, at du begynder at skrive med en ny styrke og autencitet, der føles helt anderledes godgørende, end du udelukkende skriver det, som tankerne fortæller dig.

En indre forvandlingsproces sættes i gang

Du vil også opdage, at ordene og skriverejsen skaber dybe tråde til dit liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er dig til dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra dit hjerte og din sjæl.

Efteråret er som skabt til at skrive og høste

Brug efteråret til at støtte dig på din skrivevej. Som de andre skrivecirkler er Høstcirklen forankret i naturen og dens visdom og en del af skriveøvelserne vil invitere til små ture ud både for at sanke og samle inspiration, men også for bevidst at bruge naturen til at støtte os på vores vej.

Din hensigtserklæring

Du vil blive inviteret til at formulere dit helt eget forsæt, din hjertelige intention og hensigtserklæring med forløbet. Din hensigtserklæring er som en kontrakt mellem dig selv og Kilden. Jeg viser dig hvordan og du vil modtage et fortrykt dokument, hvor du kan formulere din hensigtserklæring.

Hensigtserklæringen er magisk, ordene er din tryllestav

Hensigtserklæringen er ganske magisk, for også her bruger vi ordene som vores tryllestav. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring med dit fremmøde, kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger, lander på det rette sted. Intentionens kraft er stor, jeg viser dig hvordan.

Find indre ro og nyd høsten som del af en skrivecirkel

Du skriver hjemme i dine egne omgivelser og på lune høstdage kan du endda sidde udenfor og skrive, hvis du har mulighed for det. At skrive udenfor giver en helt særlig stemning. Måske tænder du bål og skriver i ildens nærvær, mens høstmånen dukker op på himlen. Uanset hvor du er, er du allerede ankommet. Hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt til formålet og som gør dig godt. Dit indre skriverum.

Varighed

Forårscirklen vil bestå i 3 måneder, fra august til udgangen af oktober. Vi starter den 7. august, hvor jeg udsender velkomstbrev og de første skriveøvelser og opgaver ud til deltagerne.

Høstcirklen på Facebook

Jeg opretter en hemmelig Facebookgruppe til Høstcirklen, som er vores fælles online rum. Det er her, vi deler vores ord, visdom og det, vi mærker også kan berige de andre i cirklen. Ideen er, at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er et frirum for ord og kvindelig visdom, som kan varme og inspirere os og som samtidig holder os til skriveilden.

Et hjertevarmt rum

I Høstcirklen lærer vi hinanden at kende gennem FB gruppen. Her inviteres du til at dele lidt af dine egne skriverier i form af citater og uddrag af det, du har skrevet og som har en særlig energi for dig. Det, der inspirerer dig og vækker dyb genklang, vil højst sandsynlig også give noget særligt til de andre medlemmer i Høstcirklen. Jeg skitserer selvfølgelig retningslinjerne for de af jer, som vælger at slutte sig til cirklen. Der ingen krav om, hvor meget og eller hvor lidt, du skal dele.

Lad Høstcirklen på FB blive et godt og hjertevarmt rum at komme i gennem efteråret. Lyt, lær, giv og tag imod med åbent hjerte. I cirklen er alle lige, vi er her for at løfte, støtte og berige hinanden med høstens ord og fortællinger.

Når du skriver Der er skriveøvelser og afsæt, som vil støtte dig i processen og skænke dig naturlig visdom, men der er ingen deadlines, blinkende lygter eller elektroniske lyde, der kalder på dig og kræve dig. I stedet for vil du blive opfordret til nærvær med dig selv og til at give slip. Det eneste, du holder fast i, er den pen du skriver med, for er det muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden og i en notesbog, som tiltaler dig.

Høstbogen– en gave til dig selv

Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Jeg forestiller mig, at du uden at vide det, skriver helt din egen Høstbog med gode ord til dig selv, som støtter og holder dig i din proces. For det er en proces.

Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine skriverier. En gave til dig selv.

En dans mellem ude og inde

Høstcirklen er således en dans mellem ude og inde. Når du skriver og er i dit skriverum, så vær dér med hele dig. Hengiv dig til dig selv, ordene og det efterår, du også er en del af. Det allervigtigste er dit indre rum og din egen skriveproces.

DELTAGERE I HØSTCIRKLEN

Kvinder med skrivelyst og -længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Eneste krav er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog. Norske kvinder er også hjertelig velkomne og indtil videre har to norske kvinder meldt sig til Høstcirklen. Det er en gave, når vi skriver os over grænser og opdager, at der ingen grænser er i hjertets land.

Som medlem af Høstcirklen

  • Får du månedlige skriveopgaver og afsæt i en personlig e-mail fra mig, som også vil indeholde anden inspiration måske i form af små meditationer og ideer til bevægelse, ro og nærvær, der gør sjælen og skriveprocessen godt. (august, september, oktober)
  • Får du inspiration og skrivende input fra skrivecoachen og underviseren. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og ikke mindst skriveprocessen i både månedsbrevene og i Høstcirklen på FB.
  • Høster du større viden og indre indsigt om den naturlige cyklus på rejsen gennem efteråret, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • Får du en god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Får du 100 kr. rabat på deltagelse i 1 af de intuitive skriveworkshops, jeg afholder i 2016/17.
  • Bliver du en del af et skrivende netværk, som hylder processen, årets naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS kun DKK 995,- for 3 måneders deltagelse.

Tilmelding Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter modtager du bekræftelse og faktura til indbetaling af beløbet via bankoverførsel.

Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Høstcirklen og vil modtage velkomstbrev og det første månedsbrev med august måneds skriveafsæt. Dog tidligst den 7. august 2016, hvor vi officielt åbner cirklen og træder indenfor.

Tilmeldinger modtages indtil den 14. august og så længe pladser haves.

Jeg glæder mig til at byde velkommen.

Kærlig hilsen
Lene

Aftenhimmel august

 

Når høsten kommer

kornmark

Mens jeg skrev mig ind i den kommende høst og høstarbejdet, både det indre og det ydre, steg fuldmånen op på himlen. Det var som om den klatrede op i et af de træer, der står i markskellet og skinnede som en lygte fra dets top. Jeg hilste på hende, fuldmånen og kom uvilkårligt til at tænke på sidste års høstfuldmåne, hvor jeg deltog i et shamanistisk fuldmånearrangement. Høstfuldmånen og lige netop det tidspunkt på året var et vigtigt og skelsættende tidspunkt på min indre rejse. Jeg var ikke så bevidst om det dengang, men i de dage og uger udførte jeg netop det indre høstarbejde, der nu forekommer mig så vigtigt.

”Jeg er tilbage ved tidspunktet for høstfuldmånen sidste år. Det var en smuk sensommeraften, en af den slags, hvor man kan skimte den fine streng af forbindelse til efteråret. En usynlig bro strakte sig i horisonten. Da jeg kørte af sted, hang solen stadig på himlen og landskabet var svøbt i gyldne tråde. En tyk duft af høstet korn og bål lå i luften og blandede sig med den forventning, der strømmede igennem mig.

Vi var i skoven, vi sad på nogle gamle stendysser og lyttede til skovens fortællinger. Vi stod i landet østen for sol og vesten for måne, vi indåndede magien og lod os opfylde. Vi gik hjem gennem tusmørket med månen hængende foran os som en himmellampe. Hun viste os vej. Skoven forvandlede sig og så helt anderledes ud nu, end da vi var gået ud. Træerne blev levende, fik ansigter og stemmer og sølvmusikken lagde et fortryllende skær over det landskab, vi ellers kun kendte i dagslys. Vi så den anden side. Senere var vi på trommerejse for at rådspørge månen. Jeg fløj med ørnen gennem natten, vores vinger var dyppede i sølv og trådene bandt os sammen. Vi fløj tæt på os selv og på månen. Der var helt stille, kun lyden af mit eget åndedrag og vingernes bevægelse lod sig høre. ”

Skriv om det

Senere skrev jeg om det. Jeg skrev mig ind i den visdom, jeg var blevet delagtiggjort i og jeg skrev mig ind i høsten som en slags evaluering af min sommer og det, der var gået forud. Det, jeg nu skulle lægge bag mig, for ingen kan gå videre ind i efteråret med en tung rygsæk fuld af sommer. Det, der var, visner. Det, der blomstrede, er nu i forfald. Men træerne bærer frugt dér i høsten, æbletræerne bugner og det er en velsignet gave at sætte tænderne i et saftigt æble af dem, der først på sommeren var smukke blomster på det æbletræ, jeg sad under. Det beriger mig i den grad bevidst at komme til stede i processen og forankre mig i den naturlige cyklus, som vi alle er en del af.

Høstarbejdet

Høstarbejdet.  Vi forbereder os til efteråret og den kommende vinter, vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. Vi gør os klar, vi lægger bag os og vi skiller os af med det, vi ikke skal have med os videre. Pludselig gik det op for mig, sidste år, hvor vigtigt det er at være nærværende i den proces, vi er en del af. Og i stedet for at begræde sommerens farvel og frygte vinterens kommen, hengiver vi os til de subtile toner af efterårs sang og visdom. Den særlige energi, fugten, de lange skygger og dagene, der langsomt bliver kortere. Mørket vokser og breder sine vinger, indtil det på et tidspunkt når helt ind i vinteren. Men netop fordi vi har været bevidste, nærværende og skrivende til stede på rejsen gennem efteråret kommer vinteren ikke bag på os. Den kommer som en gave, en velsignelse og som det naturligste i verden.

I mørket kan vi hvile, vi regenererer og bliver genfødt ved Vintersolhverv, hvor vi igen påbegynder rejsen mod lyset. Høstarbejdet gør os klar til den hvile. Vi slutter fred, vi gør os klar og vi giver slip.

Sidste år skrev jeg mig på vej gennem høsten og efteråret og brugte bl.a. fuldmånearrangementet til at hjælpe mig på vej. Og så gjorde jeg noget, som jeg siden hen har gjort med stor glæde og indre ro og indsigt til følge. Jeg lavede udesidning.

Udesidning

Udesidning er en oldnordisk tradition med shamanistiske rødder, står der, hvis man googler ordet. Det er en slags natlig udendørs meditation, hvor man bl.a. kan komme i kontakt med det hinsides. Men udesidning behøver ikke at være begrænset til en natlig aktivitet eller med det formål at komme i kontakt med det hinsides. Det er også en måde at kontakte sjælen, stilheden og naturen på.

Og udesidning skal ikke nødvendigvis vare i timevis eller hele natten. 1-2 timer i naturen på et roligt og fredfyldt sted, hvor man har ”naturen for sig selv” kan også gøre underværker. Også på skriverejsen.

Udesidning er for mig en meditation med åbne øjne, hvor jeg blot sidder roligt og alene og bliver en del af det hele. Jeg finder ofte et sted i mig selv, hvor der er dyb ro og hvor jeg kan høre min sjæls stemme. Men jeg sætter mig sjældent ud med en bestemt hensigt, selvom man også sagtens kan gøre det, hvis man altså ønsker sig bestemte svar og går ud med en intention om varselstagning.

Udesidning er en måde at forbinde sig med egen sjæl på, at skabe forbindelse og finde ro. Og både sommer og høst er perfekt til det, selvom man naturligvis kan sidde ude på alle tider af både døgnet og året.

Som regel er jeg rolig, fredfyldt og føler mig genopladet, når jeg har siddet ude. For som Mary Oliver siger det:

Sometimes I need only to stand, where I am, to be blessed.

Jeg glæder mig

Jeg nyder sommeren, men jeg glæder mig samtidig til høsten og det vigtige indre arbejde, der hører høsten til. Det arbejde, der styrker mig og gør mig klar til efteråret og vinter. Og så ser jeg frem til Høstcirklen og til at tage på skriverejse ind i høsten og efterårets særlige energi sammen med de kvinder, som allerede har tilmeldt sig. Baseret på den erfaring, jeg gjorde mig under mit eget høstarbejde sidste efterår og selvfølgelig i tråd med de andre skrivecirkler og ideen bag, har jeg skabt Høstcirklen, et skrivegruppeforløb for kvinder med skrivelyst og – længsel.

Når de lyse nætter ender

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

Høsten er også en fejring

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

The Deep Knowing

Jeg vil invitere til skriveøvelser, som bl.a. handler om at forbinde os til vores intuition og den verden af visdom, der findes i vores egen sjæl. Min egen sjæl hvisker om den dybe vished, der bor i os alle, ”The deep knowing”. En vished som kan styrke og dirigere os i den rigtige retning, i hjertets og sjælens retning. Udfordringen er bare, at denne vished ikke er tilgængelig og forståelig for den sunde fornuft og derfor kan vi være tilbøjelige til at overhøre og endda gå imod vores sjælens dybe vished.

Når vi øver os på at blive bedre til at lytte til vores intuition, den stille stemme og når vi lærer at forbinde os til den flod af visdom og kærlighed, der risler i os alle, får vi automatisk adgang til The Deep Knowing. Vi finder ud af, at vi helt bevidst kan vælge at sætte os ved vores livsflod og lytte til tonerne af den sang, der er vores. Også det vil vi berøre og skrive os ind i, når Høstcirklen stævner ud den 7. august.

Skab forbindelse

I Høstcirklen øver vi os på at skabe forbindelse med den visdom, der bølger i os og som kan navigere os i den retning, som hjertet ønsker. Vi lader intentionens og fortællingens kraft hjælpe os og samtidig forankrer vi os og forbinder os med høsten og efteråret. Vi bliver i nuet, det skabende øjeblik og finder ro i processen. For det er en proces.

Skrivecirklen har til hensigt at åbne op for din indre fortællerske og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme. Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne. I Høstcirklen vækker vi blidt fortællingerne og lader dem danse gennem efteråret. Gennem skriveøvelser og afsæt arbejder vi bevidst med den energi, der er til rådighed på denne tid af året og forankrer os i nuet, det skabende øjeblik. De fleste skriveafsæt og øvelser har direkte relation til høsten, efteråret og den energi, der er til rådighed nu. Høstcirklen støtter og inspirerer dig i dit høstarbejde og på den indre rejse.

Indre ro og fordybelse

Forløbet vil også medvirke til større indre ro og fordybelse. Stress og rastløshed dulmes og kroppen falder til ro, når vi skriver os gennem årstiderne med forankring i det tidspunkt, hvor vi befinder os. Brug Høstenergien til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter.

Du kan læse mere om HØSTCIRKLEN her. Flere kvinder har allerede meldt sig, men der er stadig ledige pladser og du skal være så hjertelig velkommen til at være med. Du vil lære at skabe rum, så fortællinger kan lande og støtte dig på din indre rejse.  Du vil åbne op for kreativitet, intuition og den indre visdom og vished, som min sjæl kalder ”The deep knowing”.

Lammas, høstfuldmåne og efterårsjævndøgn

Lammas. Høstfuldmånen. Efterårsjævndøgn. Høstarbejdet og rejsen mod vinteren. De fleste skriveøvelser har en direkte forbindelse til høsten, efteråret og forberedelsen til vinter.

Væk din indre fortællerske og sæt din skrivelængsel fri

Væk din indre fortællerske, kom, skriv og sæt din skrivelængsel fri. Lad det blive en god og givende høst, hvor du bevidst møder op og lader fortællingens kraft virke gennem dig. Du vil få støtte, coaching og kærlighed på din vej og masser af inspiration til din skriveproces og din indre rejse.

For pludselig er den her. Høsten. Efteråret. Og måske vil du, på samme måde som jeg gjorde det sidste år, stå i det åbne vindue ved fuldmånens skær og mærke, at du fryser. Luften er køligere nu, skarpere, men stjernerne funkler på himlen. Forsigtigt vil du lukke vinduet og krybe i seng, give slip på sommeren og sige tak. Du falder i søvn og når du igen vågner, er det efterår.

Nyd resten af sommeren og hvem ved, måske skrives vi ved i Høstcirklen.

Autumn is a second spring when every leaf is a flower.
– Albert Camus –

Kærlig hilsen
Lene

kornmark

 

Sommerens sidste dage

Vildeblomster

Da jeg var ude og køre tidligere på dagen, lyttede jeg til Eva Dahlgren og en vidunderlig sang, som hedder ”Sommarens sista dagar”.  Jeg har hørt den mange gange nu og hver gang kommer jeg til at tænke på Høstcirklen og den skriverejse, kvinderne her skal ud på.

Når sommeren slutter

Jeg mærker både vemodighed og glæde ved tanke om, at sommeren på et tidspunkt slutter. Men nu, hvor jeg skriver på min bog ”Fortælling ved Vintersolhverv” og gennem ordene og min forankring i årstidernes energi forbinder mig, ved jeg ikke længere helt, hvorfor jeg synes, det er trist at sommeren slutter. Det er jo helt naturligt, præcist som det skal være. Den kan ikke vare ved, sommeren, vi har brug for høst og efterår og det gør godt at hengive sig i stedet for at kæmpe imod.

Høstarbejdet

Netop den hengivelse er en rød tråd i høstarbejdet og i Høstcirklen. Det forbereder os til vinter. Vi høster det, vi såede i forårets og sommerens løb og vi samler forråd. Bliver bevidste om, hvad vi ønsker at tage med os videre. Vi skriver os ind i høstens energi via de fortællinger, som opstår. Vi skriver os ind i os selv og vores sjæl.

Når de lyse nætter ender

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i nøjagtigt det tempo, der hører den naturlige cyklus til. Vi forankrer os og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten og gøre plads til vinterens forrådskammer. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft.

Men høsten er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med os gennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi dels spiser og nyder godt af lige nu og det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Fortællingens kraft og ordene som transportmiddel

Og hvad har det så med skrivning at gøre? Jo ser du, vi bruger ordene som transportmiddel på den indre rejse. Vi inviterer fortællingens kraft ind i cirklen og via månedlige skriveafsæt og øvelser bevæger vi os igennem døråbninger til alt det, vi ikke kan tænke os til. Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik og hengiver os til kreativitetens dans.. Vi lærer processen at kende og lader den arbejde for os og med os.

Høstcirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra august til slutningen af oktober, lærer du at bruge dine egne høstfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

Forankret i høsten og efterårets energi

I Høstcirklen forankrer vi os i høstens energi og finder samtidig ro gennem ordene. Skrivecirklen har til hensigt at åbne op for din indre fortæller og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme. Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at møde op og sige ja. Du er nødt til at lade dem vågne.

Ro og fordybelse

Forløbet vil også medvirke til større indre ro og fordybelse. Stress og rastløshed dulmes og kroppen falder til ro, når vi skriver os gennem årstiderne med forankring i det tidspunkt, hvor vi befinder os. Brug høstenergien til at starte eller genstarte din skriveproces på en skriverejse, som aldrig slutter.

Sommerens sidste dage

Det er sommerens sidste dage, synger Eva Dahlgren i sin smukke sang og tager mig med ind i sit følelsesladede landskab. Solen, der står lavere på himlen nu, kulden og fugtigheden, der dukker op sidst på eftermiddagen, lyset, der dæmpes og længslen efter at få det til at vare ved. Vi bliver her, skriver hun fra den båd, hvor hun og kæresten sidder og kigger direkte ind i efteråret. Vi følger ikke med bølgerne, når de skyller op mod land. Jeg bliver her i din favn.

Men sommeren vil forlade os og hvis vi ikke følger med ind i høstens og efterårets energi, forlader vi også os selv. Det er ikke meningen, at vi skal blive i sommeren forevigt. Høsten og efteråret har gaver til os og det er de gaver og naturens visdom, som vi skriver os ind i Høstcirklen. I stedet for at ønske os det anderledes, lærer vi os selv at kende i et nyt slags flow, der på forunderligvis får tiden til at gå langsommere. Vi hæfter os ved detaljerne, vi dvæler og skaber små af oaser af fordybelse, også selvom vi har en travl hverdag. Vi lærer den kreative proces at kende og vi begynder at forstå, hvor godt det gør os, når vi følger med livets flow og årstidernes energi i stedet for at kæmpe imod.

Frygt, modstand og skriveblokering?

Frygt, modstand og indre censor hører med til skriverejsen. Så fortvivl ikke, hvis du støder på en eller flere af de forhindringer, der tilsyneladende står i vejen. Det, der står i vejen, er vejen og i Høstcirklen lærer du at bruge det som skriveafsæt. Du indser, at du kan skrive dig igennem og er der behov for det, får du lejlighed til at lære din indre censor bedre at kende for hvad den er. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Vi hylder det, vi møder på vores skrivevej, adresserer det og skriver os igennem.

Skriveblokering er trygt

Vidste du for resten, at en af grundene til skriveblokering er, at det er en tilstand vi kender.  Vi føler os mere trygge, når vi er blokerede end når vi gennem ordene begiver os ud på ukendt vej og den kreative proces er i høj grad en ukendt størrelse. Når vi er blokerede, når vi lader os bremse og befinder os i et vakuum af “jeg kan ikke” er vi måske ikke særlige lykkelige, nærmest tværtimod, men vi er på velkendt territorium og i vores komfortzone. Vi kender de følelser, vi har her og det gør os paradoksalt nok trygge.

Når du fortæller dig selv at du skriveblokeret, har den indre censor opnået sit mål; at holde dig på kendt grund, tryg i din komfortzone. Men det gør ikke din sjæl og dit hjerte godt og det ved du godt.

Vil du lytte til regnen, vinden og dvæle

Er du klar til at forlade din skriveblokering og har du lyst til at lytte til regnen, vinden og skrive om det, der rører sig bag tanker, modstand og alt det, der tilsyneladende står i vejen? Der er masser af gode mellemrum i Høstcirklen, for en del af processen er naturligvis den gode dvælen og de magiske mellemrum, som vi skaber undervejs.

Til inspiration læs også gerne “At lytte til regnen”

Det er sommer nu

Heldigvis er det på ingen måde sommerens sidste dage, vi er netop trådt ind i juli og forude venter højsommeren. Det er feriemåned, vi skal ud under åben himmel og måske på rejse alene eller med familien. Men der kommer et tidspunkt, hvor det hele slutter, hvor timeglasset rinder ud og hverdagen kalder. Om du vælger at sætte dig i båden på havet i solnedgangen og sige ”jeg bliver her” eller om du vælger at følge årets rytme og livets dans ind i høsten og efteråret er op til dig.

Har du skrivelængsel

Men har du skrivelængsel og har du lyst til at styrke dig selv og sætte din indre fortællerske fri, så kom og bliv en del af Høstcirklen. Der er stadig ledige pladser og du er hjertelig velkommen.

Invitation til Høstcirklen finder du i linket her.
Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Brug høsten og efteråret til at støtte dig på din skrivevej og indre rejse. Du vil opdage, at ordene og skriverejsen skaber dybe tråde til dit liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er til dig fra dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra dit hjerte og din sjæl.

Nyd sommeren og glæd dig til høsten. Lad årstiderne berige, beruse og forvandle dig. Skridt for skridt, ord for ord.

Kærlig hilsen
LeneVildeblomster

Det är sommarens sista dagar
Vi tar båten allt längre ut
inget sjökort ingen karta
bare jag
bare du

Och vinden är så löj inget ankara ingen boj
nakna kroppar i en båt under himmelns blå

Vi stannar här
tills någon börjar leta
vi stannar här

Vi är där havets vågor böjrar
Vi ser dom ge sig av mot land
Jeg tänker aldrig någonsin följa dom
Jeg ska stanna i din famn …

-Eva Dahlgren –